Spørgsmål om hæftelse for misbrug af Visa-/Dankort og MasterCard som følge af passivitet.

Sagsnummer:5/2016
Dato:18-05-2016
Ankenævn:Kari Sørensen, Jørn Ravn, Morten Bruun Pedersen, Flemming Pristed, Astrid Thomas
Klageemne:Betalingstjenester - passivitet
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for misbrug af Visa-/Dankort og MasterCard som følge af passivitet.
Indklagede:Basisbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører, om klageren som følge af passivitet har fortabt sin ret til at rejse indsigelse mod uberettigede hævninger foretaget med hans Visa-/Dankort og MasterCard i april 2013.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Basisbank, hvor han havde en lønkonto med et tilknyttet Visa-/Dankort og en konto med et tilknyttet MasterCard.

Klageren har oplyst, at han den 10. april 2013 opdagede, at hans pung, hvori han opbevarede sine betalingskort, var væk. I en periode brugte han nogle kontanter, som han havde liggende. I den periode havde han ikke sine kort. Da han senere gik ind på sin netbank, opdagede han, at hans kort var blevet misbrugt, hvorefter han spærrede dem. Han anmeldte endvidere forholdet til politiet.

Banken har oplyst, at klageren spærrede sine kort den 23. april 2013.

Af en mail af 24. april 2013 fra klageren til banken fremgik blandt andet:

”…

Jeg skulle skrive til jer ang. hævninger jeg ikke kender til. Men jeg kan ikke se mine posteringer mere ?

…”

Herefter korresponderede klageren og banken om eventuelle tekniske årsager til, at klageren ikke kunne se sine posteringer.

I sommeren 2013 skrev klageren en mail til banken og bad om et nyt Visa-/Dankort og et nyt MasterCard.

I en mail af 5. august 2013 fra banken til klageren anførte banken:

”…

Tak for din mail.

Hele hændelsesforløbet vedrørende misbrug af dine kort vækker en del forundring hos os.

Før vi kan bestille nye kort til dig, vil jeg bede dig om at sende en udførlig beskrivelse af hændelsesforløbet, da du mistede dine kort.

Hvad med politianmeldelsen ? Har du en kvittering på oprettelse af anmeldelsen og journalnr ?

…”

I en mail af 28. august 2013 til banken svarede klageren:

”…

Jeg har talt med jer omkring det. Men ok hvis i vil have det på skrift. Had vi i have ?

[angivelse af journalnummer]

…”

I en mail af 28. august 2013 til klageren svarede banken:

”Vi afventer fortsat en udførlig beskrivelse af hændelsesforløbet da du mistede dine kort.

Vi beder dig sende en kopi af det nævnte journal nr.

…”

I en mail af 29. august 2013 til banken anførte klageren:

”…

Jeg er uforstående overfor hvilke ting i skal bruge fra mig.

Du/i må gerne skrive hvad i skal bruge fra mig, og hvordan processen vil være fra start til slut. Politiet har fortalt mig, at i skulle anmelde det og ikke mig ? Helt tilbage da jeg fandt ud af misbruget.

Jeg ser frem til at få afsluttet denne sag.

…”

Banken skrev herefter til klageren og bad ham om at ringe til banken.

I en mail af 1. oktober 2013 til banken anførte klageren blandt andet:

”Og hvad skal i bruge for at jeg kan komme videre? Jeg ønsker at genoptage sagen om misbrug af mine kort mm.

…”

I en mail af 2. oktober 2013 til klageren anførte banken:

”…

Jeg er nødt til at tale med dig, før vi kan gå videre med noget af det. Du må meget gerne ringe til mig, alternativ kan jeg ringe til dig på et tidspunkt der passer dig.

Hvis du virkelig ønsker at gå videre med din misbrugssag så vil jeg på det kraftigste opfordre dig til at ringe til mig snarest muligt så vi kan få løst det og jeg kan hjælpe dig ordentligt videre.

…”

I en mail af 13. juni 2014 til banken anførte klageren:

”…

Jeg ønsker at få genoptaget min tidligere sag.

En detaljeret beskrivelse af forløbet, fra da jeg opdager at min pung er væk. Til jeg henvender mig til jer:

Jeg opdager at min pung og mobil er væk dagen efter den 09 april 2013. Jeg fandt derefter min mobil, og troede at jeg bare ikke kunne finde min pung. Jeg havde en del kontanter liggende, og brugte derfor dem. I alt den tid havde jeg ikke mine kort. Jeg skulle noget på min netbank, og gik derfor ind på hjemmesiden. Og der fandt jeg ud af at der var en eller nogle, der havde brugt mine kort. Jeg ringede med det samme til jer, og fik dem spærret. Jeg tog på politistationen med det samme og anmeldte det. Men der gik lang tid, inden jeg fik en journal nummer.

[angivelse af journalnummer]

Jeg kan ikke se oversigten på det mastercard jeg havde mere. Men kan selvfølgelig give jer de transaktioner jeg ikke kan vedkende mig. På mit Visa/dankort.

Jeg har ingen telefon, så håber at vi kan klare det meste gennem denne tråd.

…”

I en mail af 20. juni 2014 til klageren svarede banken blandt andet:

”Vi har nu haft lejlighed til at gennemgå sagen igen, og kan konstatere, at du fortsat ikke har sendt den ønskede redegørelse vedrørende de enkelte posteringer du gør indsigelse imod.

Uagtet den manglende redegørelse kan vi oplyse, at vi fra bankens side ikke mener at være forpligtet til at godtgøre dig de omhandlede beløb, allerede fordi indsigelsesfristen på 13 mdr. er udløbet.

Her ud over oplyser du i din redegørelse vedrørende hændelsesforløbet frem til opdagelsen, at du blev opmærksom på, at din pung inklusive kort var væk dagen efter den 9. april, men håbede at den ville dukke op og undlod derfor at foretage dig yderligere før den 23. april 2013, hvor du opdager uregelmæssigheder på netbanken.

Det er vores opfattelse, at du med denne handlemåde selv må bære risiko og ansvar for det misbrug, der er efter opdagelsestidspunktet, hvor du kunne og burde have spærret dine kort. Da alle misbrug synes at være foregået efter den 10. april må vi også af den grund afvise din anmodning om godtgørelse.

…”

Både klageren og banken har fremlagt posteringsoversigter for klagerens lønkonto. Af en posteringsoversigt for klagerens lønkonto for perioden fra den 2. april 2013 til den 30. april 2013 fremgår, at der i perioden fra den 10. april 2013 til den 23. april 2013 blev foretaget en række transaktioner med det tilknyttede Visa-/Dankort. Der var både tale om transaktioner med aflæsning af kortet og afgivelse af underskrift og om transaktioner med brug af pinkode.

Banken har endvidere fremlagt kopi af en række dankortkvitteringer for perioden fra den 11. april 2013 til den 22. april 2013, som den har indhentet fra Nets.

Parternes påstande

Den 6. januar 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Basisbank skal betale tilbagebetale de penge, som han har fået stjålet.

Basisbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at der er sket misbrug af hans Visa-/Dankort og hans Mastercard, og at banken er forpligtet til at tilbagebetale de penge, som han har fået stjålet.

Basisbankhar anført, at klagerens indsigelse er fremsat for sent, idet der er gået mere end 13 måneder efter debiteringerne fandt sted, jf. lov om betalingstjenester § 63.

Banken har gentagne gange opfordret klageren til at redegøre for forløbet og modtog først en redegørelse fra klageren i juni 2014.

Banken er ikke bekendt med, hvilke konkrete transaktioner i april 2013, som klageren gør indsigelse mod.

Såfremt indsigelsen måtte anses for indgivet rettidigt, er klagerens handlemåde af en sådan karakter, at klageren selv må bære ansvaret for uberettigede hævninger i perioden fra den 10. april 2013, hvor han opdagede, at kortene var bortkommet, til den 23. april 2013, hvor kortene blev spærret, jf. lov om betalingstjenester § 62, stk. 1, jf. § 59.

Endvidere er flere af underskifterne på de af banken indhentede dankortkvitteringer identiske med eller har så betydelige ligheder med klagerens underskrift, at de må anses som værende klagerens.

Ankenævnets bemærkninger

Det fremgår af den af banken fremlagte mailkorrespondance mellem klageren og banken i perioden fra april 2013 til juni 2014, at klageren flere gange rettede henvendelse til banken om kortmisbruget, og i mails af 1. oktober 2013 og 13. juni 2014 anførte, at han ønskede at genoptage sagen. Banken opfordrede ham gentagne gange til at redegøre for sagsforløbet, herunder for de transaktioner, som han gjorde indsigelse mod, men fremsendte ikke indsigelsesskema til klageren eller gjorde på anden måde opmærksom på, hvilke oplysninger, banken nærmere ønskede.

Den 13. juni 2014 modtog banken en redegørelse for sagsforløbet fra klageren. Klageren oplyste ikke, hvilke konkrete hævninger, som han ikke kunne anerkende. Den 20. juni 2014 afviste banken klagerens indsigelse med henvisning til, at indsigelsesfristen på 13 måneder var udløbet.

Ankenævnet finder, at det er uklart, hvilke transaktioner klageren gør indsigelse mod, herunder om begge klagerens kort er blevet misbrugt, og om kortene er bortkommet. Det er endvidere uklart, om banken har rådgivet klageren korrekt i forbindelse med hans anmeldelser af misbrug. En stillingtagen hertil vil kræve en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene. Det følger af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4, at Ankenævnet herefter må afvise sagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.