PIN-kode påført kortet. Ikke rettidig meddelelse.

Sagsnummer:19/1995
Dato:16-11-1995
Ankenævn:Niels Waage, Niels Busk, Inge Frølich, Allan Pedersen, Jens Ole Stahl
Klageemne:Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
Betalingstjenester - ikke groft uforsvarlig adfærd
Ledetekst:PIN-kode påført kortet. Ikke rettidig meddelelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Den 11. april 1994 fremsendte indklagede kontoudtog for klagerens konto hos indklagede, hvortil var knyttet dankort. Det fremgik, at der var debiteret to dankorttransaktioner på hver 2.000 kr.

Klageren henvendte sig den 13. april 1994 på posthuset i Dalum, hvorefter klagerens dankort blev spærret samme dag kl. 10.50, idet det ved klagerens henvendelse konstateredes, at hans dankort ikke befandt sig i hans pung eller bil, hvor kortet sædvanligvis blev opbevaret.

Det viste sig efterfølgende, at klagerens dankort var misbrugt ved 11 dankorttransaktioner à 2.000 kr. foretaget i tidsrummet mellem den 8. april kl. 16.54 og frem til den 12. april 1994 kl. 18.05, heraf 3 hævninger den 12. i tidsrummet 17.48 - 18.05. Indklagede har oplyst, at der ved hævningerne er anvendt korrekt PIN-kode, og at man ikke har modtaget meddelelse om uoverensstemmelser fra hævestederne.

Det samlede misbrug på 22.000 kr. blev først debiteret klagerens konto, men indklagede har efterfølgende indsat beløbet med forbehold om tilbageførsel af 8.000 kr. Af indklagedes vilkår for dankort fremgår bl.a.:

"De skal opbevare kortet forsvarligt. Med jævne mellemrum skal De kontrollere, at kortet ikke er mistet.

De må ikke opbevare koden sammen med kortet eller skrive den på kortet. De skal destruere brevet med koden.

De bør lære koden udenad. Hvis De ikke kan lære koden udenad, skal De opbevare koden forsvarligt, og helst på en PIN-kode-husker, som De kan få i [indklagede].

........

Deres pligt til at få kortet spærret

De skal kontakte [indklagede] snarest muligt, hvis

- De mister kortet, eller

- en anden får kendskab til DERES PIN-kode eller

- De på anden måde får mistanke om, at kortet kan blive misbrugt.

Uden for [indklagedes] åbningstid kan De give besked til PBS på telefon 44 89 29 29, der svarer døgnet rundt."

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter for nogen del af misbruget.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han anvendte kortet senest ved hævning af 500 kr. på posthuset i Munkebo den 8. april 1994. Han har kun anvendt PIN-koden en enkelt gang. Meddelelsen om PIN-koden opbevarede han under sit stereoanlæg, hvor den har ligget urørt siden. Da han første gang skulle bruge kortet, skrev han to af PIN-kodens cifre på forsiden og de to andre på bagsiden med kuglepen, men gned tallene væk, så de ikke kunne ses med det blotte øje. Han har aldrig haft noget ønske om at få et dankort, men på grund af besværet ved betalinger uden dankort modtog han kortet.

Indklagede har anført, at klageren efter indklagedes vilkår er forpligtet til at opbevare kort og PIN-kode forsvarligt samt med jævne mellemrum kontrollere kortets tilstedeværelse. Klageren har i strid med vilkårene påført koden på kortet samt opbevaret PIN-koden permanent. Han har ikke efterkommet indklagedes opfordring til at fremkomme med nærmere oplysninger om kortets bortkomst, hvilket kan have betydning for uagtsomhedsvurderingen. Det må antages, at klageren modtog indklagedes kontoudtog af 11. april 1994 den 12 s.m. Uanset dette, rettede klageren først henvendelse den 13. april 1994. Ved at undlade ved modtagelsen af kontoudtoget, hvor de to første misbrug fremgik, at forvisse sig om kortets tilstedeværelse og ikke derpå give meddelelse til PBS, har klageren endvidere udvist en så tilstrækkelig høj grad af uagtsom adfærd, at han bør hæfte for 8.000 kr. efter betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 2.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet lægger til grund, at klageren ikke har kunnet oplyse nærmere om kortets bortkomst, men alene har kunnet oplyse tidspunktet for kortets seneste anvendelse. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at klageren har udvist groft uforsvarlig adfærd i forbindelse med kortets bortkomst. Selv om det kan bebrejdes klageren, at han på dankortet havde noteret PIN-koden, som må antages ved kortets bortkomst stadig at have været læsbar, findes klageren efter en samlet vurdering ikke at have udvist groft uforsvarlig adfærd, som omhandlet i betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 2. Ankenævnet har herved også lagt vægt på, at det i lovens forarbejde er forudsat, at det udvidede ansvar kun kan gøres gældende i et fåtal af tilfælde.

I overensstemmelse med det af indklagede anførte lægges det til grund, at klageren modtog kontoudtoget af 11. april 1994 den følgende dag. Den 12. april 1994 er der registreret 3 misbrug i tidsrummet 17.48 til 18.05, hver af 2.000 kr. Ankenævnet finder ikke at kunne fastslå, at klageren blev bekendt med indholdet af kontoudtoget så betids, at en henvendelse fra ham til PBS, kunne have forhindret disse misbrug. Som følge heraf findes klageren heller ikke efter bestemmelsen i betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, at hæfte for op til 8.000 kr.

Ankenævnet finder herefter, at klageren alene hæfter for 1.200 kr. i medfør af betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1.

Som følge af det anførte

Indklagede bør anerkende, at klageren alene hæfter for 1.200 kr. af misbruget foretaget i perioden 8. april kl. 16.54 til den 12. april 1994 kl. 18.05. Klagegebyret tilbagebetales klageren.