| Sagsnummer: | 121/2023 |
| Dato: | 06-09-2023 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Inge Kramer, Kritte Sand Nielsen, Tina Thygesen og Lisbeth Baastrup Burgaard. |
| Klageemne: | Netbank - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde to konti og netbankadgang.
Den 24. november 2022 modtog klageren en falsk SMS fra MobilePay med anmodning om opdatering af oplysninger. Klageren har oplyst, at han klikkede på linket og indtastede personlige oplysninger.
Senere samme dag blev klageren kontaktet telefonisk af en person, der udgav sig for at være fra Nordea Danmark.
Den 24. november 2022 blev der foretaget to netbankoverførsler på henholdsvis 53.611 kr. og 51.800 kr., i alt 105.411 kr., fra klagerens konti til tredjemands konto i et andet pengeinstitut, P.
Banken har oplyst, at overførslerne blev godkendt med MitID fra klagerens IP-adresse og med SMS-bekræftelse sendt til klagerens telefonnummer, som klageren ikke havde ændret i Nordeas systemer siden 21. juni 2022.
Banken har fremlagt en log, hvoraf det fremgår, at der forinden overførslerne blev sendt SMS’er med følgende tekst til klagerens telefonnummer:
”Bekræft overførsel af [53.611,00 kr.] til konto […293]. Svar JA, hvis den skal gennemføres – NEJ, hvis den ikke skal gennemføres. Har du ikke selv oprettet betalingen kontakt Nordea 24/7 på 70334060. Venlig hilsen Nordea”
”Bekræft overførsel af [51.800,00 kr.] til konto […293]. Svar JA, hvis den skal gennemføres – NEJ, hvis den ikke skal gennemføres. Har du ikke selv oprettet betalingen kontakt Nordea 24/7 på 70334060. Venlig hilsen Nordea”
Af loggen fremgår, at SMS’erne blev godkendt med ”JA”.
Banken forsøgte forgæves at tilbagekalde overførslerne fra P.
Den 25. november 2022 indgav klageren indsigelse til banken. I indsigelsesblanketten anførte klageren:
”… Have anyone else access to your Nem-ID code card / Information? (yes/no)
No …
24.11.2022 clock 17.07 I receive a SMS from Mobilepay with the text “Hej På grund af overgange til MitID er vi af sikkerhedsmæssige årsager nødt til at opdaterer dine oplysninger: htts//mobilecertiferingererne.com” A few minutes after that I press the link and give them all my information in the form (approved with MitID).
At clock 21:35 the same day call number +45 70 33 33 33 and tried to tell me that someone is trying to take money from my card. The advice me to transfer all the money to [P] because [P] work together with Nordea – the money would be send to BorgerService (on a [P] account). The also tell me, that I 25.11.2022 would receive confirmation in E-boks regarding both transactions. …”
Banken afviste klagerens indsigelse.
Parternes påstande
Den 11. februar 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre det overførte beløb til ham.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han blev svindlet for 104.000 kr. den 24. november 2022. En person ringede fra bankens telefonnummer og udgav sig for at være en medarbejder fra banken, som ville hjælpe ham med at sikre hans penge.
Personen havde kendskab til alle hans forhold, herunder hvor mange konti han havde og hans indestående.
Efter en times samtale indvilligede han i at overføre pengene til det af personen angivne kontonummer. Desværre viste det sig, at der var tale om svindel.
Han kontaktede banken for at få hjælp til at få pengene tilbage, men desværre afviste banken at hjælpe ham.
Han har ikke dokumentation herfor, men mistænker, at der har været en lækage i banken.
Han mistede hele sin opsparing. Han skulle bruge pengene til at få sin virksomhed på fode igen, men må nu starte forfra.
Nordea Danmark har anført, at overførslerne ikke skyldtes tredjemands misbrug af klagerens netbank eller MitID. Det forhold, at klageren telefonisk blev overtalt til at gennemføre transaktionerne, medfører ikke, at overførslerne må anses som uautoriserede efter betalingsloven. Klageren har selv oplyst i sagen, at han selv godkendte transaktionerne via SMS på baggrund af telefonsamtalen med den falske Nordea-medarbejder.
Det fremgik udtrykkeligt af de SMS’er, som blev sendt til klagerens telefon til brug for, at klageren ved at svare ”JA” godkendte overførslerne.
Der er ikke tale om phishing. Ved phishing gennemføres en uautoriseret betalingstransaktion ved andres uberettigede anvendelse af en betalingstjeneste eller ved tredjemands misbrug af et offers fortrolige oplysninger, herunder NemID, nøglekoder eller SMS-koder, som svindleren forinden har ”fisket” fra offeret – deraf navnet ”phishing”.
Da klageren selv har iværksat og godkendt de pågældende transaktioner, er de dermed autoriserede transaktioner, jf. betalingslovens § 82, og klageren kan således ikke påberåbe sig de hæftelsesbegrænsninger, der følger af betalingslovens § 100.
Ankenævnets bemærkninger
Den 24. november 2022 blev der foretaget to netbankoverførsler på henholdsvis 53.611 kr. og 51.800 kr. fra klagerens konti i Nordea Danmark til tredjemands konto i et andet pengeinstitut, P. Transaktionerne blev forudgående bekræftet ved SMS’er til og fra klagerens telefonnummer.
Om baggrunden for transaktionerne har klageren oplyst, at han den 24. november 2022 modtog en SMS, der fremtrådte som om, den kom fra MobilePay. Han klikkede på et link og afgav personlige oplysninger. Senere den samme dag blev han kontaktet telefonisk af en person, der foregav at være fra banken. Personen oplyste, at nogen forsøgte at overføre penge fra hans konto. Personen overtalte ham til at overføre pengene i sikkerhed på en anden konto.
Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Inge Kramer og Kritte Sand Nielsen - udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at han selv foretog overførslerne, finder vi, at transaktionerne blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Vi finder ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Tina Thygesen og Lisbeth Baastrup Burgaard - udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder NemID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 97.411 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.