Spørgsmål om manglende kurssikring.

Sagsnummer:444/1994
Dato:31-03-1995
Ankenævn:Niels Waage, Inge Frølich, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen, Søren Stagis
Klageemne:Realkreditbelåning - ejerskifte
Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst:Spørgsmål om manglende kurssikring.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I januar 1994 solgte klagerne deres faste ejendom. Ifølge lånetilbud af 5. februar fra Realkredit Danmark blev der tilbudt et kontantlån på 875.000 kr. som ejerskiftelån. Af tilbuddet, der blev hjemtaget af den medvirkende ejendomsmægler, fremgik, at det var en betingelse for lånets udbetaling, at der forevistes dokumentation for, at køberne af ejendommen var blevet "frigjort fra deres nuværende ejendom".

Efter at ejendomsmægleren den 9. februar 1994 havde fremsendt handlens dokumenter til indklagedes Brønshøj afdeling, afholdtes et møde i afdelingen med deltagelse af den ene af klagerne. Ved mødet drøftedes eventuel kurssikring. Ifølge klageren gav indklagedes medarbejder udtryk for, at kursen ville stige op mod den 1. april; indklagede ville følge kursudviklingen og kontakte klagerne, når kursen var acceptabel. Indklagede bestrider at have påtaget sig en forpligtelse til at følge kursudviklingen.

Den 5. april 1994 rettede klagerne henvendelse til afdelingen og anmodede om, at ejerskiftelånet blev hjemtaget.

Ifølge indklagede meddelte Realkredit Danmark den 8. eller 11. april 1994, at man ikke ville give dispensation fra standardkravet om gældsfrigørelse for købernes tidligere ejendom. Indklagede udvirkede herefter, at det nye lån kunne udbetales ved fremsendelse af kopi af underskrevet skøde m.v. og med indeståelse fra advokat om, at handlen ville falde på plads. Dokumentation herfor forelå den 18. april 1994.

Den 20. april 1994 oplyste Realkredit Danmark overfor indklagedes afdeling, at udbetaling af lånet kunne finde sted. Som følge af det faldende kursniveau kontaktede indklagedes medarbejder samme dag køberne for at drøfte, om lånet skulle udbetales på grundlag af 7%-obligationer fremfor 6%. Møde til afklaring heraf mellem klagerne og køberne kunne først finde sted den 25. april 1994, hvor køber besluttede sig for at fastholde, at lånet hjemtoges på grundlag af 6%-obligationer. Dette meddeltes indklagede den følgende dag, hvorefter lånet hjemtoges på grundlag af kursen den 27. april 1994.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at dække deres kurstab i perioden fra 5. april til hjemtagelsesdagen den 27. april 1994.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at de ikke den 23. februar 1994 blev gjort opmærksom på særlige udbetalingsforbehold vedrørende købernes salg af tidligere ejendom. Dette burde indklagedes medarbejder have gjort og i lyset heraf tilrådet at foretage kurssikring. Da de rettede henvendelse til afdelingen den 5. april 1994, fik de oplyst, at kurstabet nu var på ca. 30.000 kr. ved den aktuelle børskurs. En kurssikring blev frarådet, da det højest ville tage otte dage at hjemtage lånet. De gik derfor ud fra, at tabet ville blive på dette niveau. Frem til den 20. april 1994 fik de intet at vide om de opståede problemer ved hjemtagelsen af lånet. Indklagede bør herefter bære det yderligere tab, der er lidt i denne periode.

Indklagede har anført, at det ved klagerens telefoniske henvendelse den 5. april 1994 aftaltes at hjemtage ejerskiftelånet, og man oplyste, at ekspeditionstiden herfor forventedes at være otte dage. Klagerne var bekendt med udbetalingsforbeholdet fra kreditforeningen. Spørgsmålet havde været drøftet på mødet den 23. februar 1994. Indklagede var i forbindelse med lånets hjemtagelse uden indflydelse på spørgsmålet om den manglende dokumentation for gældsovertagelsen vedrørende købernes tidligere ejendom. Da problemet blev kendt af indklagede, gjorde man sig store anstrengelser for at få forholdet bragt på plads.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klagerne, der havde valgt ikke at kurssikre lånet fra 9. februar 1994 til 5. april 1994, ville have truffet beslutning om kurssikring den 5. april 1994, selv om de havde vidst, at lånet først ville blive udbetalt 27. april 1994 og ikke ca. 8 dage efter den 5. april 1994 som oplyst af indklagede. Da der herefter ikke findes at foreligge noget erstatningsgrundlag

Den indgivne klage tages ikke til følge.