Indsigelse om for høj rente på boligkredit og om mangelfuld rådgivning om at omlægge kreditten til et lån med en lavere rente

Sagsnummer:296/2019
Dato:08-06-2020
Ankenævn:Bo Østergaard, Michael Reved, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn.
Klageemne:Udlån - rente
Rådgivning - øvrige spørgsmål
Rente - udlån
Ledetekst:Indsigelse om for høj rente på boligkredit og om mangelfuld rådgivning om at omlægge kreditten til et lån med en lavere rente
Indklagede:Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører indsigelse om for høj rente på en boligkredit og om mangelfuld rådgivning om at omlægge kreditten til et lån med en lavere rente.

Sagens omstændigheder

Klageren i denne sag er boet efter A, der døde i august 2019, og som var efterlevende ægtefælle til M.

M døde i august 2008. Samme måned underskrev A en kassekreditkontrakt med Spar Nord Bank vedrørende en ”Spar Nord Stjerne Friværdikonto” med en kreditramme på 520.000 kr. i banken. Af kreditkontrakten fremgik blandt andet:

”…

Afvikling
Kreditrammen indestår uden nedskrivning indtil videre.

Renter og omkostninger
Rente og omkostninger for kassekreditten fastsættes til enhver tid af Spar Nord Bank A/S.

Debetrenten er variabel og udgør for tiden 6,20000 % p.a.

Den nominelle årlige debetrente udgør 6,34565 %.

Almindelige betingelser for lån og kreditter

Andre bestemmelser
10. Udover vilkårene i disse almindelige forretningsbetingelser for lån og kreditter gælder Bankens ”Almindelige forretningsbetingelser for privatkunder”, som særskilt er udleveret.

…”

Bankens ”Almindelige forretningsbetingelser for privatkunder” er ikke fremlagt i sagen.

I perioden 7. oktober 2008 - 15. oktober 2012 varierede rentesatsen på kreditten i intervallet 5,275 % - 7,950 %. Fra og med den 15. oktober 2012 udgjorde rentesatsen 7,525 %.

Banken har fremlagt seks meddelelser om renteforhøjelser på kreditten i perioden 10. maj 2011 - 15. oktober 2012. Begrundelserne for renteforhøjelserne var følgende:

 

Dato

Begrundelse

10.05.2011

Nationalbankens renteændring den 7. april 2011

06.07.2011

Uro omkring den danske finanssektor og de forhøjede omkostninger, som dette afstedkommer

15.07.2011

Nationalbankens renteforhøjelse den 7. juli 2011

10.10.2011

Den fortsatte uro på de finansielle markeder og heraf stigende finansieringsomkostninger

07.02.2012

Stigende finansieringsomkostninger, øgede kapitalkrav og højere risiko på udlån

15.10.2012

Udsigterne for den økonomiske udvikling samt stigende kapitalomkostninger som følge af ny regulering fra EU

Banken har endvidere fremlagt årsoversigter, der viser følgende årlige renteudgifter på kreditten i 2011 – 2018:

 

År

Renteudgift kr.

2011

28.059,44

2012

33.531,90

2013

35.482,25

2014

38.257,65

2015

38.608,66

2016

38.567,66

2017

38.085,00

2018

37.783,42

Hver måned blev der overført 3.500 kr. til kreditten.

I april 2014, hvor gælden på kreditten var nedbragt til cirka 480.000 kr., blev der trukket cirka 40.000 kr. med posteringsteksten ”Vinduer”, hvorefter gælden steg til cirka 520.000 kr.

Kreditten blev herefter nedbragt i beskedent omfang, idet de månedlige overførsler stort set alene dækkede rentetilskrivningerne.

Parternes påstande

Den 9. august 2019 indgav klageren en klage til Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale en økonomisk kompensation.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at A og M i 1999 solgte deres daværende hus og købte en lejlighed. Friværdikontoen blev oprettet i den forbindelse, og var måske god nok til datidens renteniveau.

A var dement, da hun i 2008 overtog kreditten. A betalte 3.500 kr. om måneden uden at kreditten blev nedbragt. Banken burde have rådgivet A om at skifte til et mere fordelagtigt produkt, jævnfør reglerne om god skik. Banken udnyttede, at A ikke stillede spørgsmål, og tilgodeså sine egne interesser på A’s bekostning.

I 2011 fik banken A til at flytte sine forsikringer til banken, men det lykkedes at få dem tilbageført på samme vilkår.

Det fremgår af bankens egen hjemmeside, at banken havde mange produkter, der ville have stillet A væsentligt bedre, men banken rådgav ikke herom.

A bekymrede sig alene om, hvorvidt hun kunne blive i sin lejlighed og stolede blindt på sin bankrådgiver. Familien kunne mærke, at pengene ofte var små, men på forespørgsler om økonomi svarede hun stolt, at det nok skulle gå. M havde været tjenestemand, så A fik en rimelig pension. Det ville have krænket A’s stolthed, hvis familien havde ”taget over”.

I 2017 blev A indlagt og flyttede efterfølgende på plejehjem. Lejligheden blev ryddet og sat til salg. I forbindelse med indskud til plejehjemmet og flytning var ”kassen” næsten tom, men der var heller ikke noget forbrug. Af de cirka 11.000 kr., som A fik i pension, var der efter betalt husleje i begge lejligheder cirka 500 kr. tilbage til medicin m.m.

Under et møde i banken i efteråret 2018 vedrørende A’s engagement oplyste en anden afdeling af banken end den kontoførende, at den kunne lave et bedre produkt, hvis engagementet blev overført. Dette er et bevis på, at A ikke har haft bankens bedste/billigste produkt.

Lejligheden gav fuld sikkerhed for kreditten, og af bankens hjemmeside fremgik lån, der var væsentligt billigere end A’s kredit.

Banken burde have lavet et bedre produkt, med de nuværende lave renter, så der kunne have været nogen afvikling, eller A kunne have haft flere penge på sin konto. Banken har tjent cirka 35.000 kr. om året ved bare at lade stå til.

Banken burde i hvert fald have rådgivet A i forbindelse med hævningen til vinduer i 2014.

I perioden fra 2011 til 2018 har A betalt 288.453 kr. i renter for at have trækningsretten til rådighed. Dette var urimeligt set i forhold til, at banken havde fuld sikkerhed for kreditten og at renteudviklingen på et fastforrentet obligationslån i samme periode var markant faldende.

I perioden 2011 - 2012 hævede banken renten over seks gange, med i alt 2,375 %-point (stigning på ca. 40 %) med påstand om uro i den finansielle sektor, andre bankers renteændringer og dyrere finansieringsomkostninger som følge af lovgivning. I samme periode faldt den effektive rente på et fastforrentet obligationslån i med 2,14 %-point (fald i renten på ca. 40 %) og forsatte med at falde.  Renten på kreditten faldt ikke efterfølgende, men blev fastholdt på et urimeligt højt niveau.

Da kreditten var trukket op til maksimum og der alene blev betalt renter, kunne banken have tilbudt A et afdragsfrit realkreditlån med fast rente til en betydeligt lavere pris.

Spar Nord Bank har anført, at kreditten blev etableret med en på 6,2 % p.a. og at renten har fulgt bankens almindelige renteændringer for den pågældende kontotype.

Banken er ikke længere i besiddelse af materiale vedrørende etableringen af kreditten eller rådgivningen herom, men lægger i overensstemmelse med klagers oplysninger til grund, at der i 2008 må være tale om en videreførelse af en eksisterende facilitet, hvor der blev lavet nye dokumenter i forbindelse med skifte efter A’s ægtefælle, M.

Banken er ikke længere i besiddelse af oplysninger om bobehandlingen, men lægger til grund, at A’s interesser i forbindelse med skiftet ikke blev varetaget af en skifteværge eller anden støtteperson.

A fik tilsendt månedlige kontoudskrifter for kreditten. Banken er ikke længere i besiddelse af årsoversigter og eventuelle renteændringsmeddelelser fra før 2011.

Banken har ikke været bekendt med en eventuel demens hos A, der ud over friværdikontoen har haft en budgetkonto og en almindelig lønkonto. Der har ikke været meget kontakt med A i de seneste år.

I april 2014 blev der hævet 40.859 kr. på friværdikontoen til køb af nye vinduer.

I august 2014 fik A et kortvarigt bevilget overtræk på 8.900 kr. i forbindelse med fejring af sin 80 års fødselsdag.

Der var ikke noget ved disse transaktioner, der gav banken anledning til at antage, at A ikke fuldt ud forstod, hvad der foregik.

Det er ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at A led af demens i 2008 eller af andre årsager ikke skulle være i stand til at underskrive kreditkontrakten.

Det er heller ikke godtgjort, at A efterfølgende skulle være blevet ude af stand til at varetage sine økonomiske interesser, eller hvornår banken i så fald skulle være blevet opmærksom på dette.

Det følger af § 8, stk. 2, 2. pkt., i god skik-bekendtgørelsen – Bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 med tilhørende vejledning 9971 af 23. september 2016 – at en finansiel virksomhed af egen drift skal yde rådgivning, hvor omstændighederne tilsiger, at der er behov herfor, normalt når rådgivningsbehovet viser sig ved anden kontakt med kunden.

I denne sag har de konkrete omstændigheder ikke peget på et særligt rådgivningsbehov. Høj alder er ikke i sig selv er en indikator for manglende forståelse eller evne til at påtage sig en forpligtelse.

Banken er ikke uden særskilt aftale forpligtet til at overvåge en kundes kreditter eller lån eller tilbyde alternativer.

Der er efter bankens opfattelse ikke tale om en urimelig rente for en kreditfacilitet af den pågældende art.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren er boet efter, A, der døde i 2019, og som i forbindelse med sin mands død i 2008 havde underskrevet en aftale med Spar Nord Bank om en boligkredit på 520.000 kr. til variabel rente, for tiden 6,20 %.

Det kan ikke lægges til grund, at banken ydede mangelfuld rådgivning i forbindelse med, at A underskrev kreditaftalen. Det kan heller ikke lægges til grund, at banken efterfølgende af egen drift burde have rådgivet A om eventuelle muligheder for at omlægge kreditten med henblik på at opnå en rentebesparelse.

I perioden 7. oktober 2008 - 15. oktober 2012 varierede renten på kreditten i intervallet 5,275 % - 7,950 %. Fra og med den 15. oktober 2012 udgjorde rentesatsen 7,525 %.

Ankenævnet lægger til grund, at banken havde hjemmel i kreditaftalen og bankens almindelige forretningsbetingelser til at foretage de i sagen omhandlede renteændringer, at renteændringerne skete med de varsler, der følger af bankens almindelige forretningsbetingelser, at A blev informeret om rentestigningerne på fyldestgørende måde, jf. nu kreditaftalelovens § 9, at A løbende fik tilsendt kontoudskrifter og årsopgørelser, hvoraf renter, rentesats og restgæld er fremgået, og at renten på A’s kredit fulgte bankens almindelige renteændringer for den pågældende kontotype. Dette er heller ikke bestridt af klageren.

Tre medlemmer – Bo Østergaard, Michael Reved og Peter Stig Hansen – udtaler:

Vi finder ikke, at rentesatsen på 7,525 % om året fra 2012 kan tilsidesættes som urimelig, jf. aftalelovens § 36, jf. § 38c.

Vi finder heller ikke, at det kan pålægges banken at frafalde eller nedsætte restgælden, jf. aftalelovens § 36, jf. § 38c. Dette gælder uanset om det må lægges til grund, at A i 2011 - 2018 har betalt 288.453 kr. i renter.

Vi stemmer herefter for, at klageren ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn – udtaler:

Vi finder ud fra en samlet vurdering, at det forhold, at renten på boliglånet ikke er blevet nedsat siden 2012 medfører, at aftalen er urimelig, hvorfor renten bør nedsættes.

Vi har herved navnlig lagt vægt på, at det generelle renteniveau er faldet betydeligt siden 2012.

Vi stemmer derfor for, at Spar Nord Bank skal yde en rentekompensation.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.