Spørgsmål om klage må betragtes som erhvervsmæssig

Sagsnummer:408/2013
Dato:09-05-2014
Ankenævn:Vibeke Rønne, Jan Staal Andersen, Troels Hauer Holmberg, Anna Marie Schou Ringive, Kjeld Gosvig Jensen
Klageemne:Valuta - øvrige spørgsmål
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst:Spørgsmål om klage må betragtes som erhvervsmæssig
Indklagede:Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med indgåelse af valutaswapaftaler med Nykredit Bank i 2009 og 2010. Spørgsmål om klagen må betragtes som erhvervsmæssig.

Sagens omstændigheder

Klageren i denne sag er landmand og driver en landbrugsvirksomhed inden for avl af malkekvæg og mælkeproduktion. Ejendommen er ifølge det oplyste på 104 ha jord og virksomheden har en årlig omsætning på ca. 4 mio. kr. Skattemæssigt anvender klageren virksomhedsskatteordningen.

Klageren er kunde i Nykredit, hvorfra han i juli 2007 modtog tilsagn om realkreditlån på 19.750.000 kr.

Lånetilsagnet var blandt andet betinget af, at Nykredit fik pant i klagerens ejendom med tilsammen 80 ha, at klageren løbende skulle indsende regnskaber til Nykredit samt indsendelse af kopi af tilladelse til den nuværende produktion.

Den 19. november 2008 holdt klageren og Nykredit møde på klagerens ejendom. Mødet vedrørte blandt andet forskellige rente og valutaswaps.

I forbindelse med renovering af klagerens stuehus i foråret 2009 optog klageren yderligere lån i Nykredit.

Den 2. juni 2009 indgik klageren en rammeaftale med Nykredit om handel med finansielle instrumenter samt en pantsætningsaftale. Herefter indgik klageren den 4. juni 2009 aftale med Nykredit om en fastrenteswap med en hovedstol på 670.000 EUR, hvor klageren skulle betale en fast rente på 4,29 % af hovedstolen og samtidig modtage en variabel rente baseret på EURIBOR 3 beregnet af samme hovedstol.

Den 21. oktober 2009 afholdtes møde mellem parterne. Nykredit har oplyst, at klageren på daværende tidspunkt have EURIBOR3 lån med en restgæld på 2.658.000 EUR, hvoraf 670.000 EUR var afdækket med den tidligere indgåede swap, der nu havde en negativ markedsværdi på 257.997 kr. Klageren indgik herefter endnu en renteswap med samme hovedstol og egenskaber som den tidligere med undtagelse af, at den faste rente, der skulle betales, var 4,16 %.

I september 2010 var klageren til møde med Nykredit. Ifølge det oplyste var den negative markedsværdi af de to renteswapsforretninger på daværende tidspunkt ca. 1, 4 mio. kr. Der blev herefter indgået aftale om en forhøjelse af tabsrammen til 2,7 mio. kr. og klageren underskrev en ny pantsætningsaftale. Ved forhøjelsen af tabsrammen blev den faste rente på klagerens to renteswaps sat op med 0,05 %.

Den 15. marts 2013 indgav klagerens advokat en klage til Nykredit, hvori advokaten gjorde gældende, at klageren skulle stilles som om swap-aftalerne ikke var indgået.

Den 24. april 2013 afviste Nykredit klagen.

Den 8. oktober 2013 skrev klagerens forsikringsselskab til klagerens advokat og gjorde gældende, at sagen, på baggrund af Ankenævnets afgørelse i sag nr. 59/2013, med henblik på retshjælpsdækning skulle behandles af Ankenævnet før en eventuel indbringelse for domstolene.

Parterne er enige om, at det er hensigtsmæssigt, at Ankenævnet udskiller spørgsmålet om Ankenævnets kompetence til at behandle klagen til særskilt behandling.

Parternes påstande

Den 23. december 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ankenævnet kan behandle sagen og at klageren er berettiget til at ophæve renteswapaftalen, subsidiært at banken anerkender, at klageren ikke er banken noget beløb skyldigt i anledning af aftalerne.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om afvisning i henhold til vedtægterne § 2, stk. 2 og 3, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han driver en traditionel landbrugsvirksomhed inden for avl af malkekvæg og mælkeproduktion.

Landbrugsvirksomheden drives ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen. Landbrugsvirksomhedens kerneprodukt er almindelig og traditionel landbrugsvirksomhed. Han har således ikke haft erfaring med investering i finansielle produkter.

Hans økonomiske og regnskabsmæssige forhold blev ikke gennemgået eller drøftet i øvrigt på mødet i december 2008, idet bankens medarbejder mente, at hans økonomi nemt kunne bære en renteswap.

Han oplyste i den forbindelse, at han ikke havde erfaring eller viden indenfor investering i finansielle instrumenter. Hertil oplyste banken, at det var den bedste finansiering for ham med henblik på at sikre økonomisk stabilitet og tryghed, hvilket var centralt for ham.

Ved lånoptagelsen i 2009 anbefalede banken igen, at klageren indgik en renteswapaftale, så han vidste hvad han havde at forholde sig til. Nykredit forventede således at renten ville stige på lang sigt.

Han blev ikke oplyst om konsekvenser og risici forbundet med investering i de pågældende renteswaps, idet Nykredit blandt andet undlod at afklare hans risikovillighed.

På baggrund af Ankenævnets afgørelse i sag nr. 59/2013, som omhandlede mangelfuld rådgivning i forbindelse med aftaler om rente- og valutaswaps, må Ankenævnet anses som kompetent til at behandle nærværende sag.

På denne baggrund har hans forsikringsselskab F ligeledes afvist at meddele tilsagn om retshjælpsforsikring med den begrundelse, at sagen først skal forelægges Ankenævnet.

Nykredit Bank har anført, at landbruget er klagerens fuldtidsbeskæftigelse og at han endvidere beskæftiger to ansatte på ejendommen.

Det fremgår af klagerens årsrapport for 2009, at bruttoudbyttet for 2009 var på ca. 3,5 mio. kr. og at klageren havde aktiver for over 35 mio. kr. relateret til landbrugsvirksomheden.

Der er således ikke tvivl om, at klageren er erhvervsdrivende.

De renteswaps, som klagen omhandler, er indgået med renteafdækning som formål. De afdækker klagerens variabelt forrentede EURIBOR3 lån optaget med sikkerhed i landbrugsejendommen. De optagne lån var betinget af sikkerheden i landbrugsejendommen og modtagelse af klagerens daværende produktionstilladelse, hvilket ligeledes viser, at lånene er tilknyttet erhvervsvirksomheden.

Endvidere er der tale om produkter, som Nykredit kun sælger via sine erhvervsafdelinger til erhvervsdrivende og som skattemæssigt kun passer til personer, der anvender virksomhedsskatteordningen.

Kundeforholdet har således ikke karakter af et privat kundeforhold, og klagen skal derfor afvises i henhold til Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3.

Ankenævnets bemærkninger

Ifølge Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2, kan klager for erhvervsdrivende behandles, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra klager om privatkundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompetence, jf. § 2, stk. 3.

Klageren er landmand og driver en landbrugsvirksomhed inden for avl af malkekvæg og mælkeproduktion. Ejendommen er ifølge det oplyste på 104 ha jord og virksomheden har en omsætning på ca. 4 mio. kr.

Klageren fik i 2007 tilsagn om optagelse af realkreditlån i Nykredit på 19.750.000 kr. og indgik i juni og oktober 2009 to renteswapaftaler, begge med en hovedstol på 670.000 EUR. Som sikkerhed for engagementet fik Nykredit pant i klagerens ejendom.

Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at indgåelsen af renteswapaftalerne havde en sådan forbindelse med klagerens erhvervsvirksomhed, der er af betydelig størrelse, at sagen vedrører et erhvervsmæssigt forhold, der ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence, jf. herved Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.