Indfrielsesgebyrer.

Sagsnummer:20501005/2005
Dato:29-11-2005
Ankenævn:Hugo Wendler Pedersen, Jette Kammer Jensen, Grit Munk, Mads Laursen og Steen Jul Petersen
Klageemne:Indfrielse - gebyr
Ledetekst:Indfrielsesgebyrer.
Indklagede:Nykredit Realkredit A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som PDF
Realkreditinstitutter

Klageren havde i sin ejendom oprindelig et tilpasninglån i euro til det indklagede realkreditinstitut. Instituttet fremsendte den 9. september 2003 et tilbud til klageren på omlægning af det indestående tilpasningslån til et nyt tilpasningslån i euro. Af omlægningstilbudets specifikation af indfrielsesomkostninger fremgik det blandt andet, at der var indfrielsesgebyrer på i alt 130 euro. Der var endvidere henvist til instituttets prisblad, hvoraf det fremgik, at der for indfrielsestilbud betales 30 euro pr. tilbud, og at der i indfrielsesgebyr betales 100 euro pr. lån. Pantebrevet for det nye tilpasningslån indeholdt bestemmelser om, at instituttet kunne fastsætte regler om betaling af gebyrer for blandt andet serviceydelser, og at ekstraordinær indfrielse kun kunne ske mod betaling af et af instituttet fastsat gebyr. Instituttet fremsendte den 23. november 2004 en bekræftelse til klageren på opsigelse af tilpasningslånet pr. 1. januar 2005. Bekræftelsen indeholdt en specifikation af indfrielsen, hvoraf det fremgik, at der ville blive opkrævet gebyr for henholdsvis indfrielsestilbud med 30 euro og for indfrielse med 100 euro.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet ikke var berettiget til at kræve indfrielsesgebyrer som sket. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt under hensyntagen til pantebrevets bestemmelser om betaling af gebyrer for blandt andet serviceydelser, herunder ved ekstraordinær indfrielse, at instituttet efter aftalen var berettiget til at afkræve gebyrer i forbindelse med indfrielsen. Nævnet kunne ikke kritisere, at instituttet standardmæssigt deler gebyret op i et gebyr for indfrielsestilbud/bekræftelse på opsigelse af lånet og et gebyr for selve indfrielsen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at nedsætte det krævede beløb, hvis størrelse klageren fra indfrielsen i 2003 og fra instituttets prisliste havde været bekendt med, ligesom gebyret ikke kunne anses for urimeligt. Nævnet kunne derfor ikke give klageren medhold i klagen. Et mindretal tilføjede i tilslutning hertil, at gebyrerne – selv om de ikke kunne anses for urimelige - forekom høje, og at et gebyr efter mindretallets opfattelse principielt alene burde give dækning for de gennemsnitlige omkostninger ved den ekspedition, gebyret vedrører. Mindretallet fandt det endvidere hensigtsmæssigt, om det direkte af instituttets prisblad fremgik, at gebyret for indfrielsestilbud også omfatter bekræftelser på opsigelser. Som følge af det anførte frifandt Nævnet realkreditinstituttet.