Spørgsmål om erstatning som følge af manglende effektuering af ordre om køb af aktier.

Sagsnummer:186/2000
Dato:22-11-2000
Ankenævn:Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - ikke-effektueret ordre
Ledetekst:Spørgsmål om erstatning som følge af manglende effektuering af ordre om køb af aktier.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede som følge af manglende effektuering af en ordre fra klageren om køb af aktier i Teledanmark den 17. april 2000 har pådraget sig et erstatningsansvar.

Sagens omstændigheder.

Ved skrivelse af 3. april 2000 bekræftede indklagede oprettelsen af et værdipapirdepot for klageren. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"Vi har noteret, at alle kontante beløb skal behandles på følgende måde:

Afkast på konto [-0537] i DKK i Deres pengeinstitut.

Ønsker De dette ændret på et senere tidspunkt, beder vi - for at undgå forsinkelser i udbetalingen - om at få skriftlig meddelelse herom senest 1 måned, før De ønsker ændringen gennemført."

Kontohaveren på konto nr. -0537 var klagerens personligt ejede virksomhed. Klageren havde endvidere en lønkonto hos indklagede.

Den 13. april 2000 gennemførte indklagede en ordre fra klageren om køb af aktier i Simcorp A/S. Handelen blev afregnet over kontoen -0537.

Ved telefonisk henvendelse til indklagede den 17. april 2000 kl. ca. 13.30 afgav klageren ordre om køb af aktier i Teledanmark for ca. 400.000 kr. til en limiteret kurs på 495 svarende til 808 stk. aktier. Ved henvendelsen kunne klageren ikke oplyse depotnummeret, men alene sit CPR-nr. Umiddelbart efter afgivelsen af ordren var kursen på Teledanmark aktier 495.

På baggrund af en telefonisk meddelelse fra den ekspederende medarbejder, M, ringede klageren M op samme dag kl. ca. 13.45. M oplyste, at der på klagerens lønkonto ikke var tilstrækkelige midler til aktiekøbet. Klageren meddelte, at det var konto -0537, der skulle anvendes til effektuering af købsordren. På dette tidspunkt var kursen på Teledanmark aktier 500.

Klageren har anført, at M efter at have fået oplyst, at handlen skulle afregnes over konto -0537, tilkendegav, at der "så ikke er noget problem, og at handlen vil blive gennemført". Han blev ikke gjort bekendt med, at kursen nu oversteg limiteringen på kurs 495. Tværtimod blev det entydigt tilkendegivet, at sagen nu var i orden. Da medarbejderen virkede uerfaren, rettede han gentagne gange telefonisk henvendelse til afdelingen i tidsrummet kl. 14 - 16.45 med henblik på at få bekræftet, at der var handlet som aftalt. Det lykkedes ikke at få kontakt med M, og de øvrige medarbejdere i afdelingen ønskede på grund af de særlige omstændigheder ikke at drøfte sagen.

Indklagede har bestridt, at klageren fik oplyst, at der ingen problemer var med at gennemføre den limiterede købsordre. Det blev oplyst, at kursniveauet for aktierne var ca. kurs 500, og klageren blev tilbudt at gennemføre ordren til denne kurs. Klageren fastholdt imidlertid limiteringen på 495. Da kursen var svagt stigende resten af dagen og sluttede i kurs 520 kunne ordren ikke gennemføres. På grund af travlhed kunne M ikke besvare klagerens opkald senere på dagen. Klageren kunne imidlertid have anmodet en anden medarbejder om at handle aktierne.

Under en telefonsamtale den 18. april 2000 tilbød indklagedes afdelingsbestyrer klageren en kurtagefri handel til den aktuelle kurs. Klageren afslog tilbudet og fastholdt en afregning af handelen til kurs 495.

Med henblik på en konkretisering af indklagedes erstatningsansvar meddelte klageren ved skrivelse af 25. april 2000, at han ønskede de omhandlede Teledanmark aktier solgt til den aktuelle kurs, som var 610.

Parternes påstande.

Den 8. maj 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 92.920 kr., svarende til den kursgevinst, han ville have opnået, såfremt aktierne var købt til kurs 495 den 17. april 2000 og solgt til kurs 610 den 25. april 2000 (808 x 115).

Indklagede har under sagen betalt klageren 4.040 kr. svarende til forskellen mellem kurs 495 og kurs 500 (808 x 5).

Indklagede har herefter nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han efter afgivelsen af ordren berettiget kunne forvente, at denne blev gennemført, idet kursen faldt til under limiteringen, og idet der indestod tilstrækkelige midler på den konto, som i depotaftalen var anført som afregningskonto, og som ugen før var anvendt til afregning af et andet aktiekøb. Afregningskontoen blev også nævnt for M i forbindelse med afgivelsen af ordren.

Den efterfølgende telefonsamtale vedrørte alene M's tvivl for så vidt angår afregningskontoen. Han undrede sig derfor ikke over, at M sagde, at handelen nu ville blive gennemført. Da M virkede uerfaren, ville han imidlertid gerne sikre sig, at M faktisk gjorde som aftalt, hvorfor han efterfølgende forsøgte at komme i kontakt med ham.

Det bør ikke komme ham til skade, at indklagede ikke har optaget samtalen på bånd.

En eventuel handlepligt/tabsbegrænsningspligt kan tidligst statueres fra det tidspunkt, hvor han blev bekendt med, at handelen ikke var blevet gennemført.

Den følgende dag var aktiekursen ca. 560 og indklagedes fejl havde således på daværende tidspunkt allerede medført et tab på 52.520 kr. Han oplevede derfor tilbudet om en kurtagefri handel som en spøg.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en juridisk vurdering af sagen ville forudsætte parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted for Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at det bestrides, at man har handlet ansvarspådragende i forbindelse med klagerens henvendelse om køb af Teledanmark aktier, og at man hverken har tilsikret eller tilkendegivet over for klageren, at købsordren ville kunne gennemføres til kurs 495.

Ved ordreafgivelsen oplyste klageren sit CPR-nr., hvorpå lønkontoen var registreret. Da der ikke var tilstrækkelige midler til afregning af handelen over lønkontoen, blev der rettet henvendelse til klageren, som oplyste, at handelen skulle afregnes over kontoen vedrørende klagerens virksomhed, som var registreret med SE-nr.

Klageren fastholdt limiteringen til kurs 495, og ordren kunne følgelig ikke gennemføres. Man har alene forpligtet sig til at gennemføre handelen, hvis dette kunne ske på det af klageren ønskede kursniveau.

På baggrund af sagsforløbet fra klagerens afgivelse af henholdsvis første og anden købsordre har man kulancemæssigt betalt klageren forskellen mellem kurs 500 og kurs 495 eller 4.040 kr. En eventuel erstatning kan ikke overstige dette beløb, idet klageren ved at afslå at gennemføre ordren til kurs 500 påtog sig risikoen for yderligere kursstigninger.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har anført, at han under den 2. telefonsamtale med indklagedes medarbejder den 17. april 2000 fik oplyst, at aktiekøbet nu ville blive gennemført. Indklagede har anført, at medarbejderen oplyste klageren om, at den aktuelle kurs var 500, og tilbød at gennemføre aktiekøbet til denne kurs, men at klageren fastholdt limiteringen til kurs 495. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til, hvorvidt klageren kan gøre krav på en større erstatning end det beløb på 4.040 kr. svarende til forskellen mellem kurs 500 og kurs 495, som indklagede under sagen har godtgjort ham, herefter vil bero på en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.