| Sagsnummer: | 138/2024 |
| Dato: | 25-09-2024 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Andreas Moll Årsnes, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: | Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2 |
| Ledetekst: | Indsigelse mod bankens adfærd, krav om oplysning om, hvad der er noteret om klageren samt oplysning om betingelser for, at en låneansøgning kan imødekommes. Afvisning på grund af manglende konkret økonomisk mellemværende. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod bankens adfærd over for klageren. Krav om oplysning om, hvad der er noteret om klageren og oplysning om betingelser for, at en låneansøgning kan imødekommes.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto.
Klageren har oplyst, at han i 2004 uventet blev afskediget fra sit job, og at han i den forbindelse kontaktede banken for at få hjælp til at beholde sin andelsbolig. Hans rådgiver i banken ydede ham ingen hjælp, og han måtte derfor sælge andelsboligen. Han anmodede bankrådgiveren om et møde, men denne havde enten ikke tid eller aflyste. Bankrådgiveren ringede til ham et par gange og oplyste blandt andet, at han ikke længere var fordelskunde i banken.
Banken har oplyst, at klageren den 12. juli 2021 blev ydet en kassekredit i banken på 2.000 kr., og at banken den 8. august 2021 afslog at oprette et lån på 40.000 kr. til klageren med følgende begrundelse:
”Årsopgørelse viser gæld til [inkassovirksomhed] på tkr. 97 fra 2013.”
Klageren har oplyst, at han aldrig har gjort brug af kassekreditten.
Banken har oplyst, at den modtog en klage fra klageren den 10. september 2022, hvoraf fremgik, at han ønskede at vide, hvad banken havde noteret om ham. Banken forklarede klageren, at banken alene havde registreret afslaget fra 2021, hvoraf fremgik, at der var givet afslag på grund af ekstern gæld på ca. 100.000 kr.
Parternes påstande
Den 29. februar 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal oplyse, hvad banken har noteret om ham, at Nordea Danmark skal redegøre for, hvordan hans bankrådgiver kunne behandle ham så dårligt, og at Nordea Danmark skal oplyse, hvad der skal til for, at han eventuelt igen kan låne penge hos banken.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han i 2003 var til et møde i banken med sin daværende kvindelige rådgiver i banken. På et tidspunkt under mødet bemærkede han en mandlig medarbejder i banken, der stod i baggrunden og udviste en adfærd, der viste, at han ikke brød sig om ham. Denne mandlige medarbejder blev hans nye bankrådgiver.
Han blev tvunget til at sælge sin andelsbolig, fordi bankrådgiveren ikke ønskede at hjælpe ham økonomisk. Han kunne have klaret sig med 12.000 kr., og så kunne han have beholdt sin andelsbolig. I stedet gik han glip af den fortjeneste, som det var at have andelsbolig på det tidspunkt. Bankrådgiverens manglende hjælp har påvirket en stor del af hans liv de seneste 20 år. Sidenhen har han fundet ud af, at han kunne have søgt om gældssanering, men det oplyste banken ham aldrig om – til trods for, at hans økonomi var hårdt presset.
Da han solgte andelsboligen, flyttede han til en anden by, og han ønskede derfor at skifte afdeling i banken. Det ville hans bankrådgiver dog ikke lade ham gøre, fordi han var blevet stemplet som ”krisekunde”. Det gjorde, at bankrådgiveren kunne fortsætte den dårlige behandling af ham og ødelægge hans økonomi yderligere. Det er dårlig behandling fra en person, som kan gøre hvad som helst uden konsekvenser. Han har tabt én til halvanden million kroner grundet bankrådgiveren samt muligheden for at få råd til en videregående uddannelse.
Han har ikke haft gæld til banken siden ca. 2016, men hver gang han har behov for lån, får han oplyst af banken, at han aldrig kan låne penge igen. Når han forsøger at skifte bank, får han oplyst, at der "står noget om ham" og at man derfor ikke ønsker ham som kunde. Det er frustrerende for ham, især da han ønskede hjælp til at beholde en andelsbolig, som kunne have givet ham en langt bedre økonomi den dag i dag.
Han optog et lån hos en låneudbyder i år 2000. Det var en ærgerlig gæld, men lånet blev optaget, før han blev kunde i banken.
Hans klage går ikke på, om han i 2021 kunne få et lån eller ej, men hvad banken har noteret om ham, og hvordan hans bankrådgiver kunne træffe de beslutninger om ham - hvorfor behandlede hans bankrådgiver ham så dårligt?
Bankrådgiverens behandling af ham var udelukkende personrelateret, og han har aldrig fået en forklaring på årsagen. Han har aldrig haft et personligt møde med den pågældende bankrådgiver, da denne ikke havde tid.
Nordea Danmark har anført, at klageren har fremsat påstand om, at banken ikke havde ret til at afvise hans låneforespørgsel af 2021. Til støtte for bankens påstand gøres det gældende, at banken ikke har handlet ansvarspådragende over for klageren.
Det er udelukkende banken, der fastlægger sin kreditpolitik, hvorfor banken ikke kan tilpligtes at tilbyde klageren et lån. Banken var således berettiget til at give klageren afslag på hans låneforespørgsel fra 2021.
Banken har klart kommunikeret over for klageren, at der ikke er registreret andet i bankens systemer end årsagen til afslaget fra 2021. Banken bemærker desuden, at klageren har ret til at anmode banken om fuld indsigt, rettelse, begrænsning, sletning og gøre indsigelse mod bankens behandling af klagerens personoplysninger, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, i overensstemmelse med bankens politik om databehandling, tilgængelig på nordea.dk.
Klageren har slutteligt ikke lidt et erstatningsretligt relevant tab, jf. Ankenævnets vedtægters § 5, stk. 3, nr. 2.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto.
Klageren har anført, at han i 2004 blev afskediget fra sit job, og at han måtte sælge sin andelsbolig, fordi han ikke fik hjælp fra banken.
Banken har oplyst, at klageren i juli 2021 blev ydet en kassekredit i banken på 2.000 kr., og at banken i august 2021 afslog at oprette et lån på 40.000 kr. til klageren, fordi hans årsopgørelse viste en ekstern gæld på ca. 100.000 kr. fra 2013.
Ankenævnet bemærker, at det beror på et pengeinstituts egen afgørelse, om det vil imødekomme en låneansøgning.
Ankenævnet finder, at klagerens påstand om, at banken skal redegøre for, hvad den har noteret om ham, redegøre for bankrådgiverens behandling af ham samt oplyse, hvad der skal til, før han kan godkendes til lån i banken, ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende mellem klageren og banken, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Ankenævnet kan derfor ikke behandle klagen.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.