Krav om erstatning for manglende indskud på ratepension

Sagsnummer:426/2019
Dato:16-12-2020
Ankenævn:Bo Østergaard, Ida Marie Moesby, Anna Marie Schou Ringive, Anita Nedergaard og Mikkel Prehn
Klageemne:Rådgivning - skatteforhold
Rådgivning - pensionsforhold
Ratepension - skattemæssige forhold
Ratepension - manglende indbetaling
Ledetekst:Krav om erstatning for manglende indskud på ratepension
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører et krav om erstatning for manglende indskud på ratepension.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes nu afdøde ægtefælle, M, var kunder i Jyske Bank, hvor de hver havde en ratepension, hvorpå de hvert år i december indskød det maksimale skattefradragsberettigede beløb. Klageren var indtil slutningen af 2011 ansat som investeringsrådgiver i banken. Klageren var herefter uden job.

I 2012-2014, hvor klagerens personlige indkomst før fradrag for bidrag til ratepension udgjorde henholdsvis 461.105 kr., 158.162 kr. og 84.528 kr. fortsatte klageren med at indbetale på sin ratepension.

I december 2015 var der blandt andet følgende mailkorrespondance mellem klageren og banken:

Dato

Afsender

Tekst

17. december 2015

Banken

”… Jeg vil lige forhøre mig om, I skal have indbetalt på pension i år.
Mulighederne er:
Ratepension 51.700 kr.
Aldersopsparing 28.600 kr. …”

17. december 2015

Klageren

”… Alderspension har vi allerede i Mai indbetalt. Synes du Ratepension er en god ide? …”

17. december 2015

Banken

”… Om ratepensionen er en god idé afhænger af jeres indkomstforhold nu, og i pensionsalderen.
Hvis der er topskattebetaling nu og ikke i pensionsalderen, er det en fremragende idé, men er det modsatte tilfældet skal der ikke indskydes.
Hvis der er skattelighed nu og i pensionsalderen, er det også en god idé, af pengene så flyttes til et bedre skattemiljø, og investeringsmæssigt er meget lettere at håndtere. …”

18. december 2015

Klageren

”... Tak for info. M og jeg finder i weekenden ud af hvad vi gør. …”

Klageren indbetalte ikke på sin ratepension i 2015 og heller ikke i 2016 og 2017.

Klageren har oplyst, at banken på såkaldte Totalservice møder i 2016 og 2017 gentog, at indbetaling på hendes ratepension ikke kunne betale sig, fordi hun ingen indkomst havde.

Klageren har oplyst, at M i 2018 under en samtale med SKAT vedrørende sin virksomhed fik oplyst, at M ville kunne udnytte skattefradraget på både sin egen og hendes ratepension, hvis der blev indbetalt herpå, og at de henvendte sig til banken herom.

I dagene 10. - 11. december 2018 var der blandt andet følgende mailkorrespondance mellem klageren og M og banken:

Dato

Afsender

Tekst

10. december 2018

Banken

”… Tak for snakken og jeg har nu indbetalt det maksimale beløb på 5.100 kr. til [klagerens] aldersopsparing.
Derudover talte vi om det er en god ide at [klageren] indskyder 54.700 kr. på ratepension i 2018 og det kan det muligvis være.

  1. Der kan være mulighed for at [M] kan benytte [klagerens] fradrag, dette kan I eventuelt undersøge hos en/jeres revisor …
  2. Det andet I skal være opmærksomme på er, om [klageren] kan få pensionstillæg sammen med Folkepensionen, for hvis hun kan det, så er det ikke en god ide at indbetale på ratepensionen. For at få pensionstillæg kræver det, at jeres samlede indtægter før skat, når [klageren] kan få folkepension, ikke overstiger 392.000 kr. I kan evt. beregne på www.borger.dk …”

11. december 2018

Klageren og M

”… Nu fremgår det af dit svar, at der er den mulighed, at [M] kan benytte [klagerens] fradrag vedr. ratepension. Dette er nyt for os, og dette har ikke tidligere været omtalt for os. Tværtimod sagde du også i dag i vor telefonsamtale, at det ikke kan betale sig, at [klageren] indbetaler på ratepension, da hun ingen indtægt har.
De[n] samme anbefaling (ikke indbetale) fik vi i 2015, 2016 og 2017 fra jer. Den mulighed, at [M] kan benytte [klagerens] fradrag blev ikke nævnt på vore årlige total service møder med vores tidligere rådgivere. Heller ikke informationen om, at vi burde tale med en revisor blev foreslået.
Da vi de forrige år også havde penge til rådighed, havde vi også tidligere indbetalt på [klagerens] ratepension.
Med den viden, beder vi [jer om] at indbetale det fulde beløb for 2018 på [klagerens] ratepension. Beløbet kan tages fra [klagerens] totalkonto.
Vi må konstatere at jeres forkerte rådgivning har medført et betydeligt tab for os siden 2015. Derfor beder vi om kompensation for dette tab. …”

Banken afviste et eventuelt erstatningsansvar.

I marts 2019 døde M.

Den 14. november 2019 indgav klageren en klage over Jyske Bank til Ankenævnet med påstand om ”fuld erstatning af den tabte skattefordel i årene 2015, 2016 og 2017 som [M] har lidt på grund af den forkerte rådgivning som vi fik vedr. indbetaling på min ratepension.”

Den 4. februar 2020 sendte Skattestyrelsen til boet efter M v/klageren beregninger, der viste klagerens og M’s årsopgørelser for 2015-2017, dels de i alt seks gældende årsopgørelser, dels de i alt seks årsopgørelser, som ville have været gældende, hvis der hvert af årene var blevet indskudt på klagerens ratepension.

Af udskrifterne fremgik blandt andet, at klagerens og M’s personlige indkomst i 2015 - 2017 var følgende:

 

Klageren

M

2015

138.577 kr.

700.477 kr.

2016

7.174 kr.

485.677 kr.

2017

92.000 kr.

749.349 kr.

Faktisk beregnet skat og skat, hvis der var sket indskud på klagerens ratepension, var ifølge udskrifterne følgende:

Klageren

Faktisk skat

Skat, hvis indskud på ratep.

Difference

2015

32.254,20 kr.

12.721,94 kr.

19.532,26 kr.

2016

5.372,19 kr.

5.372,19 kr.

0,00 kr.

2017

29.554,40 kr.

14.512,40 kr.

15.042,00 kr.

 

 

 

 

M

 

 

 

2015

336.333,78 kr.
(heraf topskat 34.188,96 kr.)

334.427,63 kr.
(heraf topskat 34.188,96 kr.)

1.906,15 kr.

2016

179.074,06 kr.
(heraf topskat 2.604,03 kr.)

156.288,18 kr.
(heraf topskat 0,00 kr.)

22.785,88 kr.

2017

351.813,04 kr.
(heraf topskat 38.223,44 kr.)

346.578,39 kr.
 (heraf topskat 38.223,44 kr.)

5.234,65 kr.

I alt

 

 

64.500,94 kr.

Klageren har opgjort sit tab således:

Tab iflg. beregning af Skat

65.256,00 kr.

Forskel i afkast mellem pension og frie midler

138.715,61 kr.

Skønnet geninvestering 2018 - 2035

15.000,00 kr.

Ekstraordinært tidsforbrug samt renter

45.000,00 kr.

Total

263.971,61 kr.

Banken har fremlagt en beregning og har anført, at den viser, at skatten ved udbetaling af pensionsmidlerne vil komme til at overstige fradraget ved indskud af midlerne. Fradragsværdien udgør mellem 37,9 % og 43,48 %, mens den samlede beskatning vil udgøre 57,84 %. Beskatningen af pensionsmidlerne ved udbetalingen udgør isoleret 38 %, men udbetalingen vil medføre en reduktion i klagers folkepensionstillæg, jf. lov om social pension, hvorfor den samlede skattemæssige effekt udgør 57,84 %.

Parternes påstande

Den 14. november 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal betale erstatning.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken som følge af mangelfuld/forkert rådgivning har pådraget sig erstatningsansvar for tabet som følge af, at hun i 2015-2017 ikke foretog indskud på sin ratepension. Banken burde have oplyst, at et ikke udnyttet skattefradrag kunne overføres til M. Banken havde anledning til at rådgive herom både i forbindelse med hendes forespørgsel i december 2015 og på hendes og M’s løbende ”Totalservicemøder” med banken.

Der var ikke tale om komplicerede forhold, men tværtimod om almindelige, enkle grundregler om pension/skat, som banken burde kende og oplyse om.

Banken henviste ikke til revisor før i 2018.

Hun stammer oprindeligt fra udlandet og havde ingen forudsætninger for at kende de danske pensions- og skatteregler. Hun har arbejdet med investeringsrådgivning af udenlandske kunder, men hun har aldrig arbejdet med pension og skat og har aldrig fået undervisning om det. Det kan ikke være rigtigt, at hun skulle kende pensionsreglerne bedre end bankens eksperter og rådgivere på området.

Hvis banken havde oplyst, at M kunne udnytte hendes fradrag, ville hun have indbetalt på sin ratepension i den tro, at M ville spare topskat, og tabet ville have været undgået. Banken har anført, at den ikke kunne vurdere, hvorvidt reglen om ikke-udnyttet fradrag var relevant for dem og derfor ikke nævnte den. Banken burde imidlertid netop derfor have nævnt reglen, så hun kunne træffe den rigtige beslutning. Ved at undlade at nævne reglen traf banken beslutningen for hende.

Banken er ikke en discountbank, men en rådgivningsbank med høje gebyrer. Banken foreslog først i 2018, at de blev Private Banking kunder. Alle bankens rådgivere burde kende de basale regler om pension/skat og være i stand til at svare korrekt på et enkelt spørgsmål angående dette emne, ligegyldig om man er Private Banking kunde eller ej.

Hun og M havde i over 20 år været helkunder i banken. M havde alene et ubetydeligt beløb i et andet pengeinstitut. Rådgiverne kendte deres personlige, arbejdsmæssige og økonomiske forhold, og rådgiverne vidste, at hun og M alle år frem til 2014 indbetalte fuldt ud på deres pensioner. De havde også i 2015-2017 råd til fuld indbetaling; pengene var på deres daglige konto.

M var pensionist og hans indtægt bestod af arbejdsmarkedspension og indtægten fra en virksomhed, som M havde oprettet efter, at han var gået på pension. M havde altid beredvilligt oplyst om sin virksomhed, og at den gav et pænt overskud, men nævnte dog ikke kroner og øre. M ville endda åbne sin firmakonto hos banken, men det kunne ikke lade sig gøre på grund indskydergarantien.

Banken spurgte ikke M, om han havde virksomhedsskatteordningen. M havde kunnet udnytte hendes skattefradrag uanset eventuel virksomhedsskatteordning.

De ønskede, at banken holdt dem opdateret med pensionsreglerne. De har aldrig sagt, at de ikke ønskede rådgivning. Tværtimod har de anmodet bankens rådgivere om at tage kontakt, hvis de havde gode ideer, især om pension og skat.

Banken opfordrer på sin hjemmeside til, at man skal kontakte banken, hvis man har spørgsmål om pension. Det har hun og M løbende gjort.

Bankens rådgiver kontaktede dem uopfordret i 2014 med anbefaling om at konvertere deres kapitalpensioner til aldersopsparing. Det var præcist udregnet, selv om banken ikke kendte deres indkomst i kroner og øre. Derfor havde de ikke den mindste tvivl om rådgivernes kompetencer.

Ud over det mistede skattefradrag er der lidt tab ved mistet pensionsafkast, med et gennemsnitligt afkast på 9,94 % p.a. (kilde: Jyske Invest, Jyske Bank Global Invest som ligner hendes investeringsprofil), som beskattes markant lavere end afkast af frie midler. Endvidere har hun brugt meget tid på sagen, og sagen er trukket ud på grund af banken. Banken bør derfor kompensere hende for tidsforbruget og betale renter.

Afkasttabet på 138.715,61 kr. i erstatningsopgørelsen er beregnet frem til udbetaling af hendes ratepension i 2035. Hun har efterfølgende konstateret, at udbetalingen kan udskydes til 2042 med udbetaling over ti år til 2052, hvilket betyder at afkasttabet overstiger de beregnede 138.715,61 kr. Beregningen er ikke en hypotese, men en kvalificeret prognose baseret på et mangeårigt gennemsnit af en pålidelig kilde, som banken også selv bruger. Det er korrekt, at der skal betales skat, når ratepensionen bliver udbetalt, og der er derfor tale om en kompliceret udregning.

Banken bør i hvert fald betale erstatning for det mistede skattefradrag, som er dokumenteret ved udskrifterne fra Skat.

Den af banken fremlagte beregning er forkert og fremstiller det som generelt ugunstigt at tegne en ratepension. Beregningen tager ikke udgangspunkt i hendes og M’s personlige finansielle situation og er uden tilvækst. Beregningen er endvidere uden betydning, fordi det allerede i 2014 var klart, at hverken hun eller M nogensinde ville kunne få folkepensionstillæg.

Jyske Bank har anført, at klageren ikke har lidt et tab ved at undlade at indskyde midler på sin ratepension i indkomstårene 2015-2017. Dette er dokumenteret ved den fremlagte beregning, der viser, at skatten ved udbetaling af pensionsmidlerne vil komme til at overstige fradraget ved indskud af midlerne.

Det er bankens klare vurdering, at den bedste rådgivning var at anbefale klageren at undlade at indskyde på sin ratepension i indkomstårene 2015-2017.

Klager har således ikke lidt et tab, ligesom banken ikke har ydet fejlagtig rådgivning.

Klageren har ikke investeret beløb svarende til de manglende indskud på ratepension i indkomstårene 2015-2017 i frie midler. Selv hvis klageren havde valgt at investere de manglende indskud, havde det ikke været en fordel for klageren, idet hendes folkepensionstillæg var blevet reduceret ved udbetaling af midlerne fra klagerens ratepension, jf. lov om social pension. Folkepensionstillægget reduceres ved investering for frie midler, såfremt man i det enkelte indkomstår opnår aktieindkomst.

Klagerens påstand om, at det havde været en fordel at investere via ratepensionen er en hypotese.

Klager har i sin beregning taget udgangspunkt i et enkelt værdipapir, som på det seneste har klaret sig særlig godt, sammenlignet med det øvrige aktiemarked. Det er ikke realistisk med en kursstigning på 9,94 % i fremregningen.

Klageren forudsætter, at skattesatsen for aktieindkomst på frie midler er 42 %. Aktieindkomst beskattes imidlertid med 27 % af de første 55.300 (2020).

Afkast på pensionsmidler har en effektiv skatteprocent på minimum 47 %, idet afkastet af pensionsmidler både beskattes løbende med 15,3 %, så længe midlerne endnu indestår på pensionsordningen, og derudover som personlig indkomst ved udbetaling. Det er derfor ikke korrekt, når klageren anfører, at pensionsafkastet beskattes markant lavere, end hvis midlerne er investeret uden for ordningen, hvor marginalsatsen er på 42 %

Banken havde ikke tilstrækkelig indsigt i klagernes økonomi til at vurdere, hvorvidt reglen om, at man som ægtefæller har mulighed for at udnytte hinandens fradrag ved indskud på ratepension, var relevant viden for klageren og M. Klageren og M har aldrig været helkunder i banken, og de har altid givet udtryk for, at de ikke ønskede at give banken fuld økonomisk indsigt. Banken var bekendt med, at klageren blev arbejdsløs i 2011, men banken havde ikke kendskab til M’s indtægtsgrundlag, herunder M’s virksomhed.

Klageren gav banken det indtryk, at hun og M ikke ønskede rådgivning. Banken tilbød gentagne gange klageren og M mere omfattende rådgivning, herunder at blive Private Banking kunder, hvilket de ikke ønskede.

Klageren havde været investeringsrådgiver i banken, og måtte derfor selv have kendskab til reglerne om indskud på pension.

I 2015 og 2017 var klagerens personlige indkomst tilstrækkelig stor til, at hun selv havde kunnet udnytte det maksimale fradragsberettigede indskud på sin ratepension. Reglen om, at ægtefæller kan udnytte hinandens skattemæssige fradrag ved indskud på ratepension, havde således ingen betydning for klageren og M i indkomstårene 2015 og 2017.

I 2016 udgjorde klagerens personlige indkomst 7.174 kr. Hvis klageren havde indbetalt 52.400 kr. på sin ratepension, som udgjorde det maksimale fradragsberettigede indskud i 2016, havde M kunnet udnytte klagerens uudnyttede fradrag på 45.226 kr. Da M’s personlige indkomst alene udgjorde 485.677 kr. ville hovedparten være blevet fradraget i M’s bundskat. Besparelsen i topskatten udgjorde ifølge Skats beregning alene 2.604 kr. Et eventuelt erstatningsansvar for banken er derfor begrænset til 2.604 kr.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og hendes nu afdøde ægtefælle, M, var kunder i Jyske Bank, hvor de hver havde en ratepension, hvorpå de hvert år i december indskød det maksimale skattefradragsberettigede beløb. I 2011 mistede klageren sit job, hvorefter hendes indkomst faldt.

I december 2015 spurgte klageren banken, om det var en god ide at indskyde på ratepensionerne. Banken oplyste, at det var en god ide, hvis ”der er topskattebetaling nu og ikke i pensionsalderen” og hvis ”der er skattelighed nu og i pensionsalderen”.

Ankenævnet finder, at banken, som sagen er oplyst, burde have oplyst klageren om, at et eventuelt uudnyttet skattefradrag ved indskud på klagerens ratepension ville kunne overføres til M. Ankenævnet finder imidlertid, at bankens manglende oplysning herom ikke var bestemmende for klagerens beslutning om at undlade at foretage indskud i 2015 og de følgende to år. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at klageren undlod at indskyde på sin ratepension i 2015, selvom hun dette år faktisk havde en indkomst, der var tilstrækkelig til, at hun selv havde kunnet udnytte skattefradraget.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnet finder det herefter unødigt at tage stilling til en eventuel tabsopgørelse.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.