| Sagsnummer: | 21/2025 |
| Dato: | 19-06-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Christina Bryanth Konge, Tina Thygesen og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: | Udlån - rente Udlån - hæftelse Forældelse - udlån |
| Ledetekst: | Krav om aflysning af udlæg ved delvis betaling af krav mod låntager. |
| Indklagede: | Sparekassen Kronjylland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om aflysning af udlæg ved delvis betaling af krav mod låntager.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sparekassen Kronjylland, hvor hun blandt andet havde en konto. Klageren ejede en helårsgrund, grund A.
Sparekassen har fremlagt et gældsbrev, der fremtræder som underskrevet af klageren den 3. juli 2000, hvoraf fremgår, at klageren erkendte at skylde sparekassen 61.003,61 kr. Der var tale om en forhøjelse af et bestående lån med 15.906 kr. Lånet skulle tilbagebetales med en månedlig ydelse på 2.000 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 14 % om året.
Klageren har oplyst, at hun i 2003 skiftede til pengeinstitut P. Klageren har anført, at hun ikke i denne forbindelse modtog oplysninger om, at hun havde gæld i sparekassen.
Klageren har fremlagt en kontooversigt for 2007, hvoraf fremgår blandt andet:
”…
|
Konti med 1 kontohaver |
||
|
Konto/aftaleoplysninger |
Renteindtægter/ Udgift (-) |
Indestående/ Gæld (-) |
|
Gæld uden afvikling nr. [-182] |
0,00 |
UDGÅET |
…”
Da lånet blev misligholdt sendte sparekassen den 28. oktober 2015 sagen i fogedretten. Sparekassen opgjorde gælden til 53.841,58 kr.
Den 18. januar 2016 afsagde fogedretten en kendelse i sagen, og der blev i den forbindelse fremlagt nogle e-mails fra sparekassen og et brev fra klageren. Af kendelsen fremgår:
”…
Kendelse
Sagens fundament er et gældsbrev med Sparekassen Kronjylland som kreditor og [klageren] som debitor. Gældsbrevet er underskrevet af [klageren] den 3. juli 2000. Gældsbrevet kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.
Gældsbreve forældes efter 10 år efter forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 1.
Efter forældelseslovens § 30, stk. 3 har afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før lovens ikrafttræden, samme virkning som afbrydelse efter forældelsesloven, selvom det ikke er sket på den i forældelsesloven foreskrevne måde.
Af Danske Lov 5-14-4 fremgår, at forældelse kan afbrydes ved en påmindelse.
Sparekassen Kronjylland har oplyst, at denne hvert år ved en kørsel i inkassosystemet afsender årsoversigter til sine inkassokunder, herunder til [klageren], at denne lægger eventuel returpost på kundemappen, og at denne ikke har modtaget returpost fra [klageren].
[Klageren] har forklaret, at hun alene har modtaget årsoversigt 2010, og at denne udviste 0 kr., og at hun har boet på samme adresse fra 2004 til 2013.
Henset til det oplyste om Sparekassen Kronjyllands fremsendelse af årsoversigter, hvoraf årsoversigt for 2006 og 2007 er fremlagt, sammenholdt med det oplyste om Sparekassen Kronjyllands behandling af returpost, og at [klageren] boede på den adresse, der er anført på brevene, lægger retten til grund, at i hvert fald en af de fremlagt årsoversigter er kommet frem til [klageren].
Forældelsen af gældsbrevet er således afbrudt i 2007 og derfor ikke forældet ved indbringelsen af sagen for fogedretten den 29. oktober 2015, hvorfor
Bestemmes
Sagen fremmes til foretagelse af udlæg.
Sagen udsat på berammelse til foretagelse af udlæg.
…”
Sparekassen har fremlagt en udskrift fra tingbogen, hvoraf fremgår, at sparekassen den 20. maj 2016 havde tinglyst et udlæg på 57.551 kr. i grund A.
Den 12. februar 2018 indbragte klageren en klage for Ankenævnet med påstand om, at sparekassen skulle anerkende, at hun ikke hæftede for lånet. Ved afgørelse af 21. august 2018 fandt Ankenævnet, at klageren ved fogedforretningen i 2016 gjorde indsigelser vedrørende lånet, og at fogedretten ved en kendelse af 18. januar 2016 afviste indsigelserne og foretog udlæg den 21. april 2018. Ankenævnet fandt herefter, at den på grund af dette ikke kunne behandle klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1, litra e.
Sparekassen har oplyst, at klagerens fader P i slutningen af 2022 kontaktede sparekassen med henblik på at aftale en indfrielse af klagerens gæld til sparekassen.
Den 22. december 2022 skrev sparekassen til P:
”…
Efter en vurdering af sagen kan jeg meddele at udlæg alene kan aflyses ved betaling af det tinglyste beløb på 57.551 kr. dog er vi indstillet på at eftergive de påløbne renter som dd. kan opgøres til 17.265 kr.
…”
Sparekassen har oplyst, at klageren eller P ikke vendte tilbage på sparekassens forligsforslag.
Sparekassen har oplyst, at sparekassen den 27. november 2024 blev kontaktet af advokat S på vegne af en potentiel køber af grund A vedrørende opgørelse af udlægget. Sparekassen meddelte advokat S, at udlægget kunne indfries ved betaling af 73.306,90 kr. svarende til 57.551,58 kr. som opgjort i fogedretten tillagt tre års renter bagud.
Sparekassen har endvidere oplyst, at P på ny kontaktede sparekassen og anmodede om indfrielse af udlægget i henhold til sparekassens tilbud af 22. december 2022. Dette afslog sparekassen.
Ved e-mail af 3. december 2024 til sparekassen gjorde klageren indsigelse mod opgørelsen af restgælden.
Ved brev af 6. januar 2025 afviste sparekassen klagerens indsigelse.
Klageren har fremlagt en udskrift af en del af gældsbrevet af 3. juli 2000, hvoraf en del af ydelsesoversigten fremgår. Det fremgår blandt andet af denne, at restgælden den 31. juli 2002 ved aftalt afvikling ville have udgjort 23.346,05 kr.
Klageren har fremlagt en udskrift fra skat.dk vedrørende renter, gebyrer og lignende af 3. december 2024. Af udskriften fremgår blandt andet:
”Eksempel 2
Krav i henhold til dom er omfattet af den 10-årige forældelse. Renter mv., der er omfattet af dommen har også 10-årig forældelse. Renter, der påløber domskravet og forfalder efter dommen, er omfattet af en 3-årig forældelse.
…”
Parternes påstande
Den 10. januar 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Kronjylland skal aflyse udlægget på 57.551 kr. mod betaling af 14.794,13 kr.
Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at restgælden i 2003, da hun forlod sparekassen, udgjorde 23.346,05 kr. Sparekassen har derfor opkrævet 30.000 kr. i rente, som er forældet.
Sparekassen har tilskrevet renter på hendes gæld, som er optaget i 2000, og som er uden afvikling. Hun har ikke foretaget afdrag, og sparekassen har ikke begæret tvangsauktion af det pantsatte. Sparekassen vil efter fogedretskendelse på ny tilskrive restgælden renter, selvom renter, der påløber domskravet og forfalder efter dommen, er omfattet af den 3-årige forældelse. Sparekassen har ikke oplyst hende om de påståede renter, og har heller ikke indberettet disse til SKAT. Renterne blev pludselig tilskrevet, da hun ønskede at sælge grund A.
Sparekassen har ikke ønsket at få gælden indfriet i 25 år, selvom den har en fogedretskendelse. Sparekassen trak ikke renterne ud af hovedstolen, inden indgivelse til fogedretten. Sparekassen har ikke sendt udlægget på tvangsauktion i ni år. Sparekassen har ikke fastsat en endelig tidsfrist på forligstilbuddet af 22. december 2022. Sparekassen skal friholde hende for betaling af forældede renter i henhold til forældelsesloven.
Sparekassen har erkendt, at den har sløset med inddrivelsen af gælden, og at gælden kunne have været sendt i fogedretten allerede i 2004 ifølge dens gældsbrev om misligholdelse. Havde sparekassen gjort dette, havde restgælden været betalt for længe siden.
Sparekassen skal nedskrive restgælden til det korrekte beløb og afholde sig fra at tilskrive ulovlige renter.
Sparekassen Kronjylland har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen tidligere har været behandlet af en domstol. Sagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1, litra e.
Sparekassen har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at sagen er opgjort i fogedretten den 21. april 2016, hvorfor forældelsen er afbrudt. Sparekassen har tinglyst udlæg i klagerens grund med baggrund i sagens opgørelse i fogedretten. Sparekassen har taget forbehold og beregnet renter for tre år.
Klageren svarede ikke på sparekassens forligstilbud fra 2022 om indfrielse af gælden uden renter. Sparekassen er ikke forpligtet til at genfremsætte forligstilbuddet. Sparekassen er ikke forpligtet til at aflyse udlæg i grunden, da der ikke er sket betaling.
Ankenævnets bemærkninger
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet finder, at sagen ikke skal afvises.
Klageren var kunde i Sparekassen Kronjylland, hvor hun blandt andet havde en konto. Klageren ejede en helårsgrund, grund A.
Sparekassen har fremlagt et gældsbrev, der fremtræder som underskrevet af klageren den 3. juli 2000, hvoraf fremgår, at klageren erkendte at skylde sparekassen 61.003,61 kr. Der var tale om en forhøjelse af et bestående lån med 15.906 kr. Lånet skulle tilbagebetales med en månedlig ydelse på 2.000 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 14 % om året.
Da lånet blev misligholdt sendte sparekassen den 28. oktober 2015 sagen i fogedretten. Klageren gjorde indsigelser vedrørende lånet. Ved en kendelse af 18. januar 2016 afviste fogedretten indsigelserne og foretog udlæg.
Sparekassen har fremlagt en udskrift fra tingbogen, hvoraf fremgår, at sparekassen den 20. maj 2016 havde tinglyst et udlæg på 57.551 kr. i grund A.
Den 12. februar 2018 indbragte klageren en klage for Ankenævnet med påstand om, at sparekassen skulle anerkende, at hun ikke hæftede for lånet. Ved afgørelse af 21. august 2018 fandt Ankenævnet, at den på grund af fogedrettens behandling ikke kunne behandle klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1, litra e.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at genoptage denne del af klagen.
Da klageren efter en rimelig betænkningstid ikke accepterede sparekassens tilbud af 22. december 2022, finder Ankenævnet, at sparekassens tilbud var bortfaldet, da klagerens fader P i 2024 kontaktede sparekassen vedrørende indfrielsen af restgælden og aflysningen af udlægget i grund A.
Ankenævnet finder, at det herefter beror på sparekassens egen forretnings- og kreditmæssige vurdering, om den ønsker at tilbyde klageren hel eller delvis friholdelse for betaling af restgælden eller at aflyse udlægget i grund A.
Ankenævnet finder herudover, at det ikke er godtgjort, at klageren på andet grundlag er berettiget til aflysning af udlægget i grund A mod betaling af 14.794,13 kr.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.