Spørgsmål om, hvorvidt rådgivning om kurssikring var foretaget.

Sagsnummer:189/1996
Dato:15-10-1996
Ankenævn:Peter Blok, Leif Nielsen, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne:Realkreditbelåning - ejerskifte
Realkreditbelåning - kurssikring
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om, hvorvidt rådgivning om kurssikring var foretaget.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Ved købsaftale underskrevet af klagerne den 16. februar 1994 solgte klagerne deres faste ejendom til overtagelse den 1. maj 1994. Af købesummen på 1.005.000 kr. skulle 650.000 kr. berigtiges ved optagelse af et 30-årigt kontantlån i Nykredit baseret på 6% obligationer. Købsaftalen indeholdt en reguleringsklausul, hvorefter købesummen skulle reguleres, såfremt der skete afvigelser i kontantlånets forudsatte obligationsmængde, der var beregnet efter en kurs på 90,50.

Den 11. marts 1994 fremsendte Nykredit tilbud på det forudsatte kontantlån til den ved handlen medvirkende ejendomsmægler. Af lånetilbudet fremgik, at kursen på den bagved liggende obligation var 88,30. Indklagedes Islev afdeling, der på klagernes vegne skulle forestå omprioriteringen af ejendommen, modtog tilbudet den 15. s.m.

Den 21. marts 1994 underskrev klagerne i afdelingen "kreditkontrakt/boligskift", af hvilken fremgik, at klagerne var "orienteret om muligheden for at indgå aftale om sikring af fast låneprovenu og/eller fast indfrielsesbeløb". Ejerskiftelånet blev ikke kurssikret. Ifølge klagerne blev de ekspederet ved skranken og skulle skrive under på en kontrakt, som de opfattede som en fuldmagt for indklagede til at handle på deres vegne. De blev ikke orienteret om muligheden for kurssikring eller orienteret om positive/negative konsekvenser herved. Det konstateredes blot, at de hos ejendomsmægleren havde valgt ikke at kurssikre. Ifølge indklagede fik klagerne gennemgået det praktiske sagsforløb omkring ejerskiftelånets hjemtagelse, og klagerne fik i overensstemmelse med indklagedes sædvanlige praksis en grundig gennemgang af mulighederne for at kurssikre ejerskiftelånet, herunder om positive og negative konsekvenser af en manglende kurssikring.

Indklagede har om sagens ekspedition oplyst, at afdelingen efter mødet den 21. marts 1994 ekspederede ejerskiftelånspantebrevet til tinglysning, således at lånet blev hjemtaget og afregnet den 20. april 1994. Lånet udbetaltes på grundlag af kurs 81,95.

Den 17. juni 1994 godkendte klagerne refusionsopgørelse udarbejdet af den berigtigende advokat. Refusionsopgørelsen indeholdt ikke poster som følge af købsaftalens reguleringsklausul. Efterfølgende fremsatte køberne krav om betaling af 67.818,32 kr. i henhold til købsaftalens reguleringsklausul. Klagerne afviste at betale, hvorfor køberne udtog stævning mod dem. Under sagen tog de bekræftende til genmæle. De blev pålagt at betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til køberne.

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 75.879,16 kr., der fremkommer som reguleringsbeløbet på 67.818,32 kr. med tillæg af sagsomkostninger 10.000 kr. og renter 10.860,81 kr., men med fradrag af 12.797,96 kr., der udgjorde klagernes besparelse ved indfrielse af indestående lån som følge af kursfald.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at indklagede ikke behørigt vejledte dem vedrørende reguleringsklausulen eller om kurssikring. Efter omprioriteringssagens afslutning i juni 1994 spurgte de, om de kunne være 100% sikre på, at alle parter havde modtaget deres penge, så de frit kunne disponere over det udbetalte beløb. De blev ikke i denne forbindelse gjort opmærksom på, at der kunne mangle noget. Indklagede var mere interesseret i at drøfte en eventuel anbringelse af det frigivne beløb. Det forhold, at en ejendomsmægler har medvirket ved salget af ejendommen, fritager ikke indklagede for sit rådgivningsansvar.

Indklagede har anført, at indklagede er uden skyld i det tab, som klagerne har pådraget sig som følge af den manglende kurssikring. Klagerne modtog ved mødet den 21. marts 1994 en grundig orientering om eventuelle konsekvenser af en manglende kurssikring, men de valgte at undlade at kurssikre. Indklagede har ekspederet omprioriteringssagen inden for de tidsterminer, som der sædvanligvis kan påregnes, hvorfor indklagede ikke kan gøres ansvarlig for klagernes tab. Indklagede bestrider klagernes tabsopgørelse, idet indklagede ikke kan gøres ansvarlig for, at klagerne valgte at føre retssag om et åbenbart ubestrideligt krav. Omkostningerne til advokatbistand samt renter bør derfor udgå af erstatningsopgørelsen.

Ankenævnets bemærkninger:

Klagerne har anført, at indklagede ved mødet den 21. marts 1994 undlod at rådgive dem vedrørende spørgsmålet om kurssikring af ejerskiftelånet. Indklagede har bestridt dette. En stillingtagen til klagen ville derfor forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.