Krav om tilbageførsel af overførsler foretaget via netbank til en investeringsvirksomhed i udlandet med henblik på handel med valuta og aktier. Indsigelse om svindel og manglende levering af de købte ydelser.

Sagsnummer:309/2018
Dato:20-08-2019
Ankenævn:John Mosegaard, Andreas Moll Årsnes, Karin Duerlund, Ida Marie Moesby og Søren Geckler
Klageemne:Netbank - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af overførsler foretaget via netbank til en investeringsvirksomhed i udlandet med henblik på handel med valuta og aktier. Indsigelse om svindel og manglende levering af de købte ydelser.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører et krav fra klageren om tilbageførsel af overførsler foretaget via netbank til en investeringsvirksomhed i udlandet med henblik på handel med valuta og aktier. Indsigelse om svindel og manglende levering af de købte ydelser. 

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en grundkonto med en tilknyttet kredit med et maksimum på 150.000 kr. og et tilknyttet Visa/dankort samt adgang til netbank.

Ved en mail af 1. februar 2018 til banken anførte klageren følgende:

”Ang. Misbrug af min konto i Nordea

Jeg har tilsyneladende været udsat for svindel, det startede med at jeg gik ind på en hjemmeside for trading [virksomhed A], jeg indsatte 2000 kr. for at prøve om jeg kunne tjene lidt og var klar over at jeg kunne miste de 2000 kr.

Jeg blev efterfølgende kontaktet af en person [navn på financial coordinator] fra firmaet, som overtalte mig til at lade ham handle på mine vegne, han tjente i løbet af en uge ca. 15000 kr., som gik ind på min konto på [A], der stod at jeg kunne få dem udbetalt i løbet af to dage.

Så blev jeg overbevist om at det var en god forretning og overførte flere penge, fik at vide jeg kunne trække gevinsten ud efterfølgende og var derfor nødt til at give mine konto og bank oplysninger til [A], så pengene kunne overføres til min konto.

…”

Ved Tro- og love erklæringer af 5. februar 2018 gjorde klageren indsigelse mod en betaling trukket på hans konto den 17. januar 2018 på 23.871,68 kr. og en betaling trukket på hans konto den 18. januar 2018 på 24.246,63 kr. Han oplyste, at betalingerne ikke var foretaget af ham.

Ved en efterfølgende mail af 22. februar 2018 til banken anførte klageren blandt andet:

”…

Ja jeg fik sms som jeg svarede ja til, det var jeg nødsaget til, da jeg fik at vide at det var en forudsætning for at jeg kunne begynde at trække fortjeneste ud, men det har ikke været muligt endnu, jeg har bedt om at få mine penge tilbage, er blevet lovet at jeg vil få de to sidste beløb refunderet, men ved ikke om de er gået ind på min konto. Jeg havde ikke forestillet mig at der kunne forekomme firmaer der reklamere på de sociale medier, som snyder og bedrager, men må jo erkende at det er der og at jeg har været naiv nok til at blive franarret en masse penge, på min konto på [A] står der at jeg har ca. 13000 usd jeg har bedt om at få dem ud, men det er ikke lykkedes endnu.

Så er meget i tvivl om, hvorledes jeg skal forholde mig, da jeg stadig har kontakt med [navn på financial controller hos A] og han bedyrer at det hele er ok.

…”

Banken afviste at tilbageføre beløbene, idet klageren selv havde foretaget overførslerne via sin netbank.

Den 7. marts 2018 indgav klageren en klage til bankens klageansvarlige, hvori han anførte følgende:

”Jeg har købt en ydelse på nettet hos et firma som heder [A], som investerer i valuta, jeg har betalt omkring 120000 kr. til en broker som ville handle på mine vegne med løfte om en stor profit, efter ca. en måneds tid fik jeg en sms fra [medarbejder i banken] at der var mistanke om misbrug af min konto, jeg kontakter ham og han fortæller at de er blevet kontaktet af politiet i Ungarn, de har stoppe min indbetaling, da det er en konto som politiet har haft under observation som som viste sig at være svindel, jeg kontakter den broker som jeg har kontakt med over skype og beder om at få min penge tilbage, da jeg ikke får den ydelse som jeg har købt, men uden held. Jeg blive rådet til at gøre indsigelse af [medarbejder i banken] og han mener bestemt at jeg kan få mine penge tilbage, men jeg får ingen råd om hvordan, jeg indgiver tro og love erklæring og efter får jeg besked at jeg ikke kan få mine penge tilbage, da jeg jo selv havde overført dem. Det var min opfattelse at man kunne få penge tilbage hvis man ikke har fået det produkt/ydelse man har købt efter at selv havde forsøgt igennem det firma man har købt ydelsen i, hvilket jeg gjorde flere gange, både bedt om at få den ydelse som jeg havde købt eller at få mine penge tilbage, men ingen af delene fik jeg, så derfor mener jeg at jeg er berettiget til at få tilbagebetalt mine penge, jer har derud over bedt om hjælp til at kontakte politiet i Ungarn med henblik på at få dem til at sende de penge tilbage som de har stoppet i den Ungarnske bank, men det ville de ikke være behjælpelige med, fik at vide at det var min egen sag. Så efter min opfattelse har jeg fået rigtig dårlig rådgivning. Jeg har været udsat for grov svindel, måske har jeg været naiv, men havde ikke fantasi til at forestille mig at et firma som reklamere offentligt på de sociale medier, snyder og bedrager folk. ”

Ved en efterfølgende mail af 15. marts 2018 til bankens klageansvarlige anførte klageren: ”Der er tale om fire transaktioner d. 27.12 2017, er der overført 20507,66 kr., d. 04.01.2018 27597,71 kr., d. 17.01.2018 23871,[68] kr., d. 18.01.2018 24246,63 kr.”

Ved en mail af 22. marts 2018 til klageren fastholdt bankens klageansvarlige, at banken ikke ville tilbageføre beløbene. Endvidere anførte bankens klageansvarlige følgende:

”To af dine overførsler er forsøgt tilbagekaldt, men som du også er informeret om, så har politiet i Ungarn valgt at beslaglægge kontoen. Nordea har ingen oplysninger om, hvorvidt dine 2 overførsler stadigvæk står på kontoen.

Nordea har fået følgende besked sendt fra banken i Ungarn, som du kan bruge i forhold til politiet i Danmark og deres kontakt til politiet i Ungarn. …”

Den 23. september 2018 indbragte klageren sagen for Ankenævnet. Han oplyste blandt andet følgende om sagsforløbet:

”Jeg har været udsat for svindel på nettet, det handler om at jeg har købt ydelser på en handels platform hvor der handles med valuta og aktier, men fik aldrig de ydelser og forsøgte ad flere omgange at få mine penge tilbage, men uden held, det endte med at firmaet lukkede hjemme siden og min kontakt med konsulenten blev afbrudt, så al kommunikation var ikke mulig. Derefter kontaktede jeg Nordea for at få hjælp til at få mine penge tilbage, men blev afvist med den begrundelse at jeg jo selv havde overført pengene. Sagen er politi anmeldt.”

Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyst følgende om de fire transaktioner, som klageren har gjort indsigelse mod:

  1. Visa/dankort transaktion på 3.200 USD

Transaktionen på 3.200 USD blev foretaget den 21. december 2017, og der blev den 27. december 2017 bogført 20.507,66 DKK på klagerens konto. Der var tale om en betaling til en broker hjemmehørende i Montenegro. Transaktionen blev gennemført ved indtastning af kortoplysninger og ved anvendelse af 3D Secure, Verified by Visa. Transaktionen blev foretaget ved stærk kundeautentifikation, enten ved brug af SMS-engangskode sendt til klagerens mobiltelefon eller ved brug af NemID.

  1. Netbankoverførsel på 3.700 EUR

Den 4. januar 2018 overførte klageren via sin netbank ved brug af sine NemID-oplysninger et beløb på 3.700 EUR svarende til 27.597,71 DKK til en kunde i en bank i Tyskland.

  1. Netbankoverførsel på 3.200 EUR

Den 17. januar 2018 overførte klageren via sin netbank ved brug af sine NemID-oplysninger et beløb på 3.200 EUR svarende til 23.871,68 DKK til en kunde i en bank i Ungarn.

  1. Netbankoverførsel på 3.250 EUR

Den 18. januar 2018 overførte klageren via sin netbank ved brug af sine NemID- oplysninger et beløb på 3.250 EUR svarende til 24.246,63 DKK til samme kunde i samme bank i Ungarn som betaling nr. 3.

Forinden både netbank-overførsel nr. 3 og 4 blev gennemført, modtog klageren en SMS fra banken med følgende tekst:

”Bekræft overførsel af [henholdsvis EUR 3.200 og EUR 3.250] til konto [kontonummer]. Svar JA, hvis den skal gennemføres – NEJ, hvis den ikke skal gennemføres. Har du ikke selv oprettet betalingen kontakt Nordea 24/7 på 70334060. Venlig hilsen Nordea.”

Henholdsvis den 16. januar 2018 kl. 16:33 og den 18. januar 2018 kl. 11:48 svarede klageren ”Ja” som bekræftelse på, at overførslerne skulle gennemføres, hvorefter de blev gennemført.

Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet besluttet at tilbageføre beløbet fra betaling nr. 1 på 20.507,66 DKK til klagerens konto.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre de fire transaktioner, som han har gjort indsigelse mod, på i alt 96.223,68 DKK til hans konto.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken er forpligtet til at kompensere ham for de beløb, som han har mistet ved at handle på nettet.

Han har været udsat for grov svindel, idet han har købt ydelser på en handelsplatform, hvor der handles med valuta og aktier. Han fik aldrig de ydelser og forsøgte ad flere gange at få sine penge tilbage.

De to overførsler på henholdsvis 3.200 EUR den 17. januar 2018 og 3.250 EUR den 18. januar 2018 blev stoppet i den ungarske bank, selv om de skulle have været brugt til investering på handelsplatformen hos A. Banken oplyste ham om, at han kunne få disse beløb tilbage, men efterfølgende fik han at vide, at han ikke kunne få tilbageført nogen af overførslerne, idet han selv havde overført beløbene.

Han havde ikke fantasi til at forestille sig, at et firma, som reklamerer offentligt på de sociale medier, snyder og bedrager folk.

Nordea Danmark har anført, at klageren har erkendt, at han selv foretog overførslerne via sin netbank ved anvendelse af sine NemID-oplysninger. De to overførsler på henholdsvis 3.200 EUR foretaget den 17. januar 2018 og 3.250 EUR den 18. januar 2018 accepterede klageren endvidere ved at svare ”Ja” på de af banken fremsendte SMS’er, hvor klageren blev spurgt, om overførslerne skulle gennemføres.

Der er derfor ikke tale om uautoriserede overførsler.

Beløbene blev overført til henholdsvis en kunde i en tysk bank og en kunde i en ungarsk bank med henblik på investering. Summen af disse investeringer afspejlede de overførsler, som klageren havde foretaget. Klageren har herved fået sin tjenesteydelse leveret.

Betalingslovens § 112 finder ikke anvendelse på overførslerne.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren gjorde i februar og marts 2018 over for banken indsigelse mod fire transaktioner trukket på hans konto i banken, betaling nr. 1 på 3.200 USD svarende til 20.507,66 DKK foretaget med hans Visa/dankort den 21. december 2017 og tre netbankoverførsler, betaling nr. 2 foretaget den 4.januar 2018 på 3.700 EUR svarende til 27.597,71 DKK til en kunde i en bank i Tyskland og betaling nr. 3 og 4 foretaget den 17. januar og 18. januar 2018 på henholdsvis 3.200 EUR svarende til 23.871,68 DKK og 3.250 EUR svarende til 24.246,63 DKK til en kunde i en bank i Ungarn.

Klageren har oplyst, at han gik ind på en investeringsvirksomhed, A’s hjemmeside og indsatte et mindre beløb for at prøve at se, om han kunne tjene lidt. Han blev efterfølgende kontaktet af en person fra A, som overtalte klageren til at lade ham handle på hans vegne, og fortjenesten gik herefter ind på klagerens konto hos A. Klageren blev herefter overbevist om, at det var en god forretning. Klageren var løbende i kontakt med en person fra A via Skype og indbetalte efterfølgende flere penge til A.

Klageren forsøgte flere gange forgæves at få sine penge tilbage fra A.

Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet tilbageført beløbet fra betaling nr. 1 til klagerens konto.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren oprettede sig som kunde på A’s hjemmeside og indgik en aftale med A om investering og samtidig fik en kundekonto hos A. Klageren drøftede herefter løbende investeringer med sin kontaktperson i A via Skype og foretog selv netbankoverførslerne nr. 2 – 4 til en konto tilhørende en kunde i en tysk bank og en konto tilhørende en kunde i en ungarsk bank ved anvendelse af sine NemID-oplysninger.

Ankenævnet finder ikke, at § 112 i betalingsloven finder anvendelse i dette tilfælde, hvor klageren ifølge det oplyste efter indgåelsen af aftalen om investering med A, selv valgte at betale via netbank til de af hans kontaktperson i A oplyste kontonumre i henholdsvis Tyskland og Ungarn.

Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken er forpligtet til at godtgøre klageren beløbene fra netbankoverførsel nr. 2-4.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Det skal bemærkes, at klageren, som oplyst af banken, eventuelt har mulighed for via sin anmeldelse til det danske politi og deres kontakt til politiet i Ungarn at få beløbene fra betaling nr. 3 og 4 tilbage, hvis beløbene stadig stod på kontoen, da politiet i Ungarn beslaglagde kontoen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.