Spørgsmål om lån ydet som boliglån.

Sagsnummer:440/1994
Dato:31-03-1995
Ankenævn:Niels Waage, Inge Frølich, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen, Søren Stagis
Klageemne:Rente - udlån
Ledetekst:Spørgsmål om lån ydet som boliglån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indklagede ydede i 1988 klageren et lån på 80.000 kr. Lånet anvendtes til indskud i en andelslejlighed og indfrielse af et lån i andet pengeinstitut. Til sikkerhed håndpantsatte klagerens far et ejerpantebrev med pant i fast ejendom. Lånets rente var p.t. 13% og afvikledes med 1.200 kr. månedligt.

Indklagede har oplyst, at lånet blev bevilget som almindeligt lån med variabel rente. Lånets rentesats har fulgt ændringerne i det generelle renteniveau.

Primo 1994 rettede klageren gennem en bekendt henvendelse til indklagede vedrørende lånets rente, som da var 16,75% med tillæg af 1% p.a. for de første 25.000 kr. Lånets restgæld var da ca. 65.000 kr. Klageren fandt, at lånets rente var for høj, og anmodede bl.a. om oplysning om lånets rubricering. Indklagedes direktion besvarede henvendelsen, og henviste til, at der muligt kunne opnås en lavere rentesats på lånet, såfremt klageren til kontoførende afdeling indleverede forskellige økonomiske oplysninger med henblik på, at afdelingen kunne foretage en sædvanlig kreditvurdering.

Efter at klageren herefter havde henvendt sig til afdelingen, oplyste afdelingen i skrivelse af 2. maj 1994, at under forudsætning af, at man modtog dokumentation for den senest stillede sikkerheds værdi, og at man herefter fandt engagementet fuldt sikret, tilbød man at nedsætte lånets rente til 13,5% med tillæg af 1% for de første 25.000 kr.

Den 20. juli 1994 indfriede klageren lånet.

Ved klageskema af 19. juli 1994 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale "den uretmæssige overrente".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at renten på lånet har været overordentlig høj i forhold til det almindelige renteniveau samt i forhold til andre lån med betydelig dårligere sikkerhed. Under hensyn til den stillede sikkerhed i hendes forældres bolig, hvor der er en betydelig friværdi, forekommer det urimeligt, at lånet ikke har været rubriceret som et boliglån. Renten har været som på et almindeligt lån, men indklagede har ikke gjort hende opmærksom på, at man ikke tog hensyn til den stillede sikkerhed.

Indklagede har anført, at klageren på årlige kontoudtog har modtaget oplysning om lånets rentesats. Lånet har ikke været bevilget med særlige vilkår, og lånets rente har fulgt den generelle renteudvikling. Indklagede finder ikke grundlag for at refundere en del af den betalte rente.

Ankenævnets bemærkninger:

Det er ubestridt, at lånet ikke blev ydet som et boliglån, men som et almindeligt lån med variabel rente. Indklagede findes ikke at have haft pligt til af egen drift at ændre lånekategorien eller at henlede klagerens opmærksomhed på muligheden for at opnå et boliglån. Ankenævnet finder endvidere ikke at kunne tilsidesætte den rente, som der er betalt på lånet, som urimelig høj. Herefter

Den indgivne klage tages ikke til følge.