Indsigelse mod 53 korttransaktioner til køb på internettet foretaget af tredjemand

Sagsnummer:113/2019
Dato:17-03-2020
Ankenævn:Vibeke Rønne, Inge Kramer, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen, Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Betalingstjenester - groft uforsvarlig adfærd
Betalingstjenester - ikke groft uforsvarlig adfærd
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - ubegrænset hæftelse
Ledetekst:Indsigelse mod 53 korttransaktioner til køb på internettet foretaget af tredjemand
Indklagede:Fynske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klager medhold.

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod 53 korttransaktioner til køb på internettet foretaget af tredjemand.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Fynske Bank, hvor han har en konto med et tilknyttet dankort.

Den 5. maj 2017 blev kortet spærret på grund af klagerens oplysninger om formodet misbrug.

I et brev til banken af 7. maj 2017 anførte klageren, at der uretmæssigt var blevet hævet i alt 32.435,99 kr. på kortet fordelt på 53 hævninger i perioden fra den 17. november 2016 til den 3. maj 2017. Klageren anførte, at han ikke kendte noget til hævningerne, og at han sidst handlede på nettet før misbruget startede. Klageren oplyste endvidere, at han havde kontaktet et af netfirmaerne, som havde modtaget en betaling på 6.528 kr., og som oplyste ham navn og adresse på en tredjemand, T, som den pågældende vare var leveret til.

Klageren har fremlagt en specifikation over de 53 hævninger på i alt 32.435,99 kr.

Den 15. maj 2017 sendte banken en ”Tro og love erklæring” vedrørende to beløb på henholdsvis 8.935,20 kr. og 13.828,80 kr. til klageren. Ved e-mails af 22. maj og 2. juni 2017 rykkede banken klageren for indsendelse af erklæringen. Banken har oplyst, at klageren ikke har indleveret erklæringen til banken.

Den 16. maj 2017 indgav klageren politianmeldelse vedrørende de 53 hævninger på i alt 32.435,99 kr. fra den 17. november 2016 til den 3. maj 2017. Klageren oplyste ligeledes i politianmeldelsen, at levering af en af de købte varer var sket til T ifølge oplysninger, som klageren havde indhentet hos netfirmaet.  

Den 16. august 2017 hævede banken 1.000 kr. vedrørende ”indsigelse Nets”. Banken har oplyst, at gebyret blev opkrævet for behandling af klagerens indsigelse i henhold til bankens dagældende prisliste.

Banken har oplyst, at det af bankens interne notat vedrørende et møde mellem banken og klageren blandt andet fremgår:

” [Klageren] forklarer, at hans kammerat har taget et billede af [klagerens] dankort og brugt data herfra til handler på nettet. På spørgsmålet om hans log-in i netbank forklarer han, at han blot ser om pensionen mm er gået. Han forklarer dog, at cpu. har været brændt sammen. Så han har ikke kunnet se sine mails, da jeg spørger til, hvorfor han ikke har svaret på skrivelserne fra banken. … Han har indgivet sagen til politiet. Ifølge [klagerens] oplysninger er sagen afsluttet. Det var en tilståelses sag. ….””

Klageren har bestridt, at han oplyste, at T havde taget et billede af hans dankort. Han oplyste alene, at dette kunne have været en mulighed. Han blev først bekendt med bankens interne notat, da banken fremlagde det i klagesagen.

Ved en dom af 9. oktober 2017 blev T idømt en fængselsstraf efter straffelovens § 279 a om databedrageri for i 53 tilfælde at have brugt klagerens dankort til køb af varer via internettet for i alt 32.435,99 kr. Straffesagen blev gennemført som en tilståelsessag. Klageren og banken havde i sagen nedlagt påstand om betaling af en erstatning på 32.435,99 kr. T bestred erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Retten henskød erstatningspåstandene til et eventuelt civilt søgsmål. Af dombogen fremgik, at T tidligere var dømt for bedrageri og tyveri.

I et brev af 25. januar 2018 til banken anførte klageren, at han var blevet bedraget for 30.106,99 kr. på sit dankort, og at kortnummeret var blevet afluret i hans lejlighed, mens han var på toilettet. I et brev af 14. marts 2018 til banken fastholdt klageren indsigelsen og oplyste, at han var villig til at ”slå halv skade … så sagen kan afsluttes”. I et brev af 1. oktober 2018 til klageren afviste banken at dække klagens tab og anførte, at klageren den 10. maj 2017 havde indgivet indsigelse til banken vedrørende de 53 hævninger på 32.435,99 kr., at T blev kendt skyldig i bedrageri vedrørende hævningerne, og at klageren ifølge dommen fik mulighed for et civilt søgsmål.

Banken har fremlagt en udskrift af klagerens konto for perioden fra 30. december 2016 til den 6. november 2017.

Banken har oplyst, at det i sagen omhandlede dankort blev udstedt til klageren i september 2016 som erstatning for et kort, der blev spærret den 11. august og 19. september 2016, da klageren begge gange havde glemt koden.

Parternes påstande

Den 28. marts 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Fynske Bank skal betale 32.435,99 kr. til ham.

Fynske Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken har pligt til at erstatte ham de hævede beløb på 32.435,99 kr. med fradrag af selvrisiko.

Han opbevarede kortet i sin tegnebog liggende i en skuffe. Han har opbevaret kortet betryggende. Han har ikke fået instruktion om, at han altid skulle bære kortet på sig.

Han har ikke sagt, at T har taget et billede af hans dankort, men alene at det kunne være en mulighed, da det tager lang tid at finde papir og blyant frem.

Banken har henvist ham til at anlægge civilt søgsmål mod T. Dette vil ikke nytte noget. Han kan se af dombogen, at han ikke er den eneste, som T har bedraget. Han har talt med andre i sin hjemby, som også har fået misbrugt deres dankort, oven i købet for større beløb end hans. T kan aldrig betale de ca. 100.000 kr. eller mere, som T skylder, tilbage af sin kontanthjælp.

Banken har uretmæssigt hævet 1.000 kr. fra hans konto uden at spørge om lov for ”uberettiget indsigelse” trods dokumentation for, at han har været udsat for databedrageri.

Han har ikke udvist passivitet. Han kontaktede straks banken, da han opdagede misbruget.

Han kendte ikke til hævningerne og vidste først, hvem der havde foretaget dem, da han kontaktede nogle af netfirmaerne. Bankens oplysninger om saldo på hans konto er misvisende og forkerte. Banken sammenligner saldi før og efter betaling af regninger og før og efter modtagelse af pension. Saldoen på kontoen var 41.466,49 kr. den 31. december 2016 før betaling af regninger. Ved slutningen af januar, februar, marts og april 2017 var saldoen mellem 22.882 kr. og 27.773 kr. før betaling af regninger, hvilket ikke indikerede misbrug set med hans øjne.

Fynske Bank har støtte for afvisningspåstanden anført, at en fastlæggelse af sagens faktum vil kræve en bevisførelse, der ikke kan finde sted i Ankenævnet. Der er så stor uoverensstemmelse mellem det faktisk konstaterbare og klagerens forklaring, at det forudsætter en mundtlig bevisførelse.

Fynske Bank har støtte for frifindelsespåstanden anført, at der er tale om databedrageri foretaget over for klageren af T, som var omfattet af klagerens omgangskreds. Klageren har oplyst banken om, at han var ven med den dømte, T, og at T kom i klagerens hjem. T har benyttet klagerens kort over en længere periode.

Klageren har modtaget dom for, at T har gjort sig skyldig i databedrageri. Klagerens tab er banken uvedkommende.

Klageren har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han hæfter for transaktionerne. Med henvisning til de oplysninger klageren gav på møde med banken den 26. september 2017 vedrørende opbevaring af kort mv. finder banken, at klageren ikke har opbevaret kortet på betryggende vis, og at den uberettigede anvendelse derfor har kunnet ske under omstændigheder, hvor klageren indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.

Klageren havde to gange tidligere kort forinden glemt sin kode, hvorefter hans betalingskort måtte spærres.

Klageren har udvist passivitet og var formentlig bekendt med hævningerne, og hvem, der foretog dem. Klageren har ikke forsøgt at begrænse sit tab i forhold til T’s transaktioner.

I henhold til kortholderreglerne er kortholder forpligtet til at gennemgå posteringerne regelmæssigt. Dette skete imidlertid ikke. Klagerens har tilsidesat sine forpligtelser til blandt andet at forhindre yderligere misbrug.

Der var allerede indikation på misbrug ultimo december 2016, hvor saldoen på klagerens betalingskonto var under 25.000 kr. Sædvanligvis var saldoen mellem 35.000 kr. og 50.000 kr. I midten af januar 2017 var saldoen under 20.000 kr., og ultimo januar og februar 2017 var saldoen henholdsvis under 15.000 kr. og på 5.000 kr. Saldoen på klagerens konto fremgik umiddelbart, når klageren tilgik sin netbank. Banken har valgt saldooplysninger på de angivne tidspunkter, da klageren har oplyst, at han alene tjekkede sin netbank for at se, om der var indgået pension. Klagerens forbrugsmønster var meget stabilt. Når klageren løbende tjekkede, om pensionen var gået ind på kontoen, var det uundgåeligt for ham ikke at opdage, at der var væsentligt færre midler på kontoen end forventeligt. Allerede på disse tidspunkter burde klageren have fattet mistanke om, at noget var galt og have kontaktet banken om mistanke om eventuelt misbrug. Imidlertid forholdt klageren sig passiv.

Klagerens oplysninger om saldoen på hans konto er en vilkårlig sammenblanding af saldi før og efter indbetaling af pension.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises.

Ved dom af 9. oktober 2017 i en straffesag, der blev gennemført som tilståelsessag, blev en tredjemand, T, idømt en fængselsstraf efter straffelovens § 279 a om databedrageri for i 53 tilfælde at have brugt klagerens dankort til køb af varer på internettet for i alt 32.435,99 kr. i perioden fra den 17. november 2016 til den 3. maj 2017.

Det findes ikke godtgjort, at klageren har undladt at underrette banken snarest muligt efter at være blevet opmærksom på den uberettigede brug af Dankortet.

På baggrund heraf finder Ankenævnet, at de omhandlede 53 hævninger skete ved andres uberettigede anvendelse af klagerens kort. Klagerens hæftelse for betalingerne skal herefter afgøres på grundlag af § 62 i den dagældende lov om betalingstjenester.

Betalingerne blev gennemført ved brug af kortoplysningerne uden brug af den til kortet hørende personlige sikkerhedsforanstaltning, og der er ikke grundlag for at fastslå, at klageren har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde sine forpligtelser efter lov om betalingstjenester § 59, jf. § 62, stk. 1. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge klageren at hæfte for nogen del af misbruget.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at klageren har fortabt sit krav som følge af passivitet.

Ankenævnet finder herefter, at banken mod transport i klagerens krav mod T vedrørende de 53 transaktioner skal tilbageføre de omhandlede 53 transaktioner på i alt 32.435,99 kr. til klageren med valør på de enkelte dage for debitering.

Ankenævnet finder endvidere, at banken ikke var berettiget til at opkræve gebyret på 1.000 kr., hvorfor dette beløb også skal tilbageføres.  

Ankenævnets afgørelse

Fynske Bank skal inden 30 dage tilbageføre beløb til klageren som ovenfor anført.

Klageren får klagegebyret tilbage.