Indsigelser mod hæftelse for et lån, der tidligere havde været behandlet i en kendelse fra en fogedret.

Sagsnummer:67/2018
Dato:21-08-2018
Ankenævn:Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen, Søren Geckler
Klageemne:Udlån - hæftelse
Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Ledetekst:Indsigelser mod hæftelse for et lån, der tidligere havde været behandlet i en kendelse fra en fogedret.
Indklagede:Sparekassen Kronjylland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelser mod hæftelse for et lån, der tidligere havde været behandlet i en kendelse fra en fogedret.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sparekassen Kronjylland, hvor hun blandt andet havde en lønkonto med et tilknyttet betalingskort.

Sparekassen har fremlagt et gældsbrev, der fremtræder som underskrevet af klageren den 3. juli 2000, hvoraf fremgår, at klageren erkendte at skylde sparekassen 61.003,61 kr. Der var tale om en forhøjelse af et bestående lån med 15.906 kr. Lånet skulle tilbagebetales med en månedlig ydelse på 2.000 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 14 % om året.

Lånet blev efterfølgende misligholdt, og den 28. oktober 2015 sendte sparekassen sagen i fogedretten. Gælden kunne på daværende tidspunkt opgøres til 53.841,58 kr.

Klageren gjorde indsigelse mod, at hun hæftede for lånet. Den 18. januar 2016 afsagde fogedretten en kendelse i sagen, og der blev i den forbindelse fremlagt nogle mails fra sparekassen og et brev fra klageren. Af kendelsen fremgik:

Kendelse

Sagens fundament er et gældsbrev med Sparekassen Kronjylland som kreditor og [klageren] som debitor. Gældsbrevet er underskrevet af [klageren] den 3. juli 2000. Gældsbrevet kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.

Gældsbreve forældes efter 10 år efter forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 1.

Efter forældelseslovens § 30, stk. 3 har afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før lovens ikrafttræden, samme virkning som afbrydelse efter forældelsesloven, selvom det ikke er sket på den i forældelsesloven foreskrevne måde.

Af Danske Lov 5-14-4 fremgår, at forældelse kan afbrydes ved en påmindelse.

Sparekassen Kronjylland har oplyst, at denne hvert år ved en kørsel i inkassosystemet afsender årsoversigter til sine inkassokunder, herunder til [klageren], at denne lægger eventuel returpost på kundemappen, og at denne ikke har modtaget returpost fra [klageren].

[Klageren] har forklaret, at hun alene har modtaget årsoversigt 2010, og at denne udviste 0 kr., og at hun har boet på samme adresse fra 2004 til 2013.

Henset til det oplyste om Sparekassen Kronjyllands fremsendelse af årsoversigter, hvoraf årsoversigt for 2006 og 2007 er fremlagt, sammenholdt med det oplyste om Sparekassen Kronjyllands behandling af returpost, og at [klageren] boede på den adresse, der er anført på brevene, lægger retten til grund, at i hvert fald en af de fremlagt årsoversigter er kommet frem til [klageren].

Forældelsen af gældsbrevet er således afbrudt i 2007 og derfor ikke forældet ved indbringelsen af sagen for fogedretten den 29. oktober 2015, hvorfor

Bestemmes

Sagen fremmes til foretagelse af udlæg.

Sagen udsat på berammelse til foretagelse af udlæg.

…”

Sparekassen har oplyst, at kendelsen ikke blev kæret til landsretten.

Af et brev af 6. april 2016 fra sparekassen til fogedretten fremgik:

”Denne sag var berammet til foretagelse onsdag den 6/4 2016, men blev udsat, idet [klageren] har fremsendt kopi af kontooversigt af 31/12 2007, idet hun er af den opfattelse, at den i sagen omtalte gæld til Sparekassen Kronjylland nu ikke eksisterer.

Hertil kan jeg oplyse at:

Den fremlagte skrivelse er en meddelelse om at konto [kontonr.] er udgået, og overgået til inkasso. Der er efterfølgende hvert år fremsendt årsoversigt med oplysning om gæld. Der kan derfor ikke herske tvivl om at gælden består.

Vi skal derfor anmode om at sagen fremmes hurtigst mulig til foretagelse af udlæg.”

Af en påtegning af 21. april 2016 på fogedrekvisitionen af 28. oktober 2015 var anført ”Udlæg”, og at gælden var opgjort til 57.551,58 kr.

Parternes påstande

Den 12. februar 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Kronjylland skal anerkende, at hun ikke hæfter for lånet.

Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ikke har optaget et lån i sparekassen og underskrevet gældsbrevet. Hun blev i 1992 insolvent på grund af salg af en ejendom med underskud og kom i RKI. Hun kunne herefter ikke låne penge.

Hun har bedt sparekassen om at vise hende et kontoudtog, hvoraf fremgår, at det lånte beløb blev indsat på hendes konto. Det kan/vil sparekassen ikke.

Hun har intet hørt fra sparekassen efter, at hun skiftede pengeinstitut i 2002/2003. Hun modtog heller ikke årsoversigten for 2006.

Hun modtog årsoversigten for 2007 fra sparekassen, hvoraf fremgik, at hendes konto var udgået. Det er det eneste, som hun modtog fra sparekassen.  

Sparekassen Kronjylland har anført, at det fremgår af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1, at Ankenævnet skal afvise at behandle en klage, hvis klagen har været behandlet af en domstol.

Klagerens indsigelser og krav om bortfald af gælden til sparekassen er behandlet i fogedrettens kendelse af 18. januar 2016. Fogedretten afsagde en kendelse om at fremme udlægsforretningen på trods af klagerens indsigelser. Klageren har ikke kæret kendelsen til landsretten. Sagen er dermed endeligt afgjort af en domstol.

Ankenævnets bemærkninger

Ved fogedforretningen i 2016 gjorde klageren indsigelser vedrørende lånet. Ved en kendelse af 18. januar 2016 afviste fogedretten indsigelserne og foretog udlæg den 21. april 2018. Ankenævnet finder, at det følger af § 5, stk. 1, litra e, i nævnets vedtægter, at Ankenævnet ikke kan behandle klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.