Spørgsmål om bankens tilsagn til overtagelse af samlevers andel af realkreditlån.

Sagsnummer:120/2010
Dato:01-06-2011
Ankenævn:Vibeke Rønne, Karin Duerlund, Søren Geckler, Troels Hauer Holmberg og Ole Jørgensen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Realkreditbelåning - rådgivning
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Spørgsmål om bankens tilsagn til overtagelse af samlevers andel af realkreditlån.
Indklagede:Amagerbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører, hvorvidt Amagerbanken havde givet klageren tilsagn om, at han efter samlivsophør med S kunne overtage deres fælles realkreditlån alene.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er M og K, der i forbindelse med køb af en ejerlejlighed i 2006 gennem Amagerbanken optog et realkreditlån hos Totalkredit.

Klagerne fik ved samme lejlighed oprettet en boligkredit (-529) i banken.

Amagerbanken har under sagen fremlagt en samarbejdsaftale med Totalkredit. Af samarbejdsaftalen fremgår følgende:

"…

3. Arbejds- og ansvarsfordeling mellem Totalkredit og Pengeinstitutterne

3.1God skik og rådgivning mv.

… …

3.1.2 Overfor Totalkredit-kunder, der serviceres i Pengeinstituttet, tilkendegives det klart, at Totalkredit leverer et standardprodukt, hvortil der ikke er knyttet nogen former for rådgivning fra Totalkredits side. Dette fremgår af lånetilbud og andre kundevendte dokumenter, hvori kunden opfordres til at søge rådgivning i det låneformidlende Pengeinstitut. […].

… …

3.3 Debitorvurdering, credit-scoring og credit-score model

3.3.1 Kreditvurdering og godkendelse af debitor til Totalkredit-låneformidling foretages af pengeinstituttet og kan ikke uddelegeres til andre.

3.3.4 Det overordnede resultat af credit-scoringen skal foreligge og være godkendt af Pengeinstituttet før der kan afgives Totalkredit-lånetilbud. […].

…"

Af bilag til samarbejdsaftalen fremgår det videre:

"…

4.2.1 Ejerskifte

Handel mellem ægtefæller eller samlevende, ind- eller udtræden af én eller flere debitorer i forbindelse med separation, skilsmisse, arv eller uskiftet bo, debitorændringer i interessentskaber, kommanditselskaber eller sameje […] betragtes ikke som ejerskifte med deraf følgende ret for pengeinstituttet til at frigøre sig fra garantiforpligtelsen. Totalkredits bevilling af gældsovertagelse som følge af ovennævnte skift i ejeridentiteten kræver altid garanterende pengeinstituts forhåndsgodkendelse.

…"

Klagerne gik primo 2008 fra hinanden, og M ønskede i den forbindelse at overtage Ks del af realkreditlånet, så M herefter hæftede for gælden alene.

Klagerne har anført, at der blev indgået aftale herom med banken, på betingelse af, at M overførte samtlige sine bankengagementer til banken, og at klagerne indfriede den fælles boligkredit. Banken har bestridt, at der blev indgået aftale herom.

Den 26. september 2008 blev Ms konto i et andet pengeinstitut afsluttet. Indeståendet på 40.132 kr. blev overført til boligkreditten (-529).

Samme dag indbetalte klagerne henholdsvis 162.500 kr. og 200.000 kr. på boligkreditten (-529), hvorefter kontoen blev ophævet.

Ved brev af 20. januar 2010 til M afviste banken, at M kunne overtage det fælles realkreditlån alene. Det fremgår i øvrigt af brevet:

"…

Vi har drøftet Deres henvendelse med de involverede medarbejdere og de afviser alle at have samtykket til eller i øvrigt at have oplyst Dem om, at De alene kunne overtage det fælles realkreditlån, som De har sammen med Deres tidligere samlever.

Det har været drøftet med Dem, at De eventuelt kunne overtage det fælles realkreditlån alene, såfremt De stillede yderligere sikkerhed for lånet – eksempelvis i form af kaution fra tredjemand.

Denne løsning har De imidlertid afvist.

…"

Klagerne satte i februar 2010 lejligheden til salg.

Da ingen af klagerne længere bor på adressen, lægger Ankenævnet til grund, at lejligheden efterfølgende er solgt til tredjemand.

Parternes påstande.

Klagerne har den 16. februar 2010 indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår klagernes påstand således, at Amagerbanken skal betale differencen mellem lejlighedens værdi i 2008 og den endelige salgspris, samt kompensation for renter og afdrag der er betalt på realkreditlånet i samme periode.

Amagerbanken har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de i forbindelse med ophævelsen af deres samliv tog kontakt til banken, da det også var banken, der havde stået for købet af lejligheden i 2006.

Bankens medarbejder oplyste, at M kunne overtage realkreditlånet på betingelse af, at han samlede sine konti i banken, og at de betalte deres fælles banklån ud.

Den 26. september 2008 overførte M derfor samtlige sine bankarrangementer til Amagerbanken, og de indfriede banklånet.

Inden skødet blev lavet, blev bankens medarbejder imidlertid langtidssygemeldt.

Ingen andre i banken kendte til bodelingen eller vidste hvornår den pågældende medarbejder ville vende tilbage.

Efter nogle måneder var bankens medarbejder tilbage i banken og ville genoptage sagen.

Da de efter et par uger prøvede at tage kontakt til bankens medarbejder, fik de at vide, at vedkommende ikke længere var ansat i banken.

Banken sagde, at den aftale, de havde overholdt deres del af, aldrig var indgået.

Selvom Ms rådighedsbeløb var højere end påkrævet ville banken beholde to debitorer på realkreditlånet, idet M teoretisk set kunne miste sit job.

De indgav en klage til banken, der ikke førte til andet resultat.

Da de havde indfriet banklånet i september 2008 søgte K om nyt lån i et andet pengeinstitut. Bankens medarbejder meddelte i den forbindelse Ks nye pengeinstitut, at hun ikke stod som debitor på realkreditlånet eller nogen anden større gæld.

K fik herefter lov til at optage lån til ny bolig i det andet pengeinstitut og kom derfor til at stå som debitor på to lån med en bruttoløn på maximalt 20.000 kr. pr. måned.

Da K havde høje udgifter til sin nye lejlighed, valgte M at stå for alle udgifter vedrørende deres tidligere fælles bolig, men da K stadig stod som debitor, kunne M ikke få det fulde rentefradrag.

Da han og S henvendte sig til banken i 2008, var deres primære formål at blive økonomisk uafhængige af hinanden. Hvis banken ikke mente, at han kunne stå alene på realkreditlånet, burde banken have rådgivet dem til at sælge lejligheden.

Da de ingen anden udvej ser for at skilles økonomisk, har de selv sat lejligheden til salg primo februar 2010.

Amagerbanken har anført, at det er et pengeinstituts egen afgørelse, hvorvidt det vil yde en kunde lån og i så fald på hvilke vilkår.

Banken havde i sensommeren 2008 drøftelser med M om, hvorvidt han kunne overtage det fælles realkreditlån alene.

Banken meddelte M, at man på baggrund af en samlet kreditvurdering af hans økonomi måtte give ham afslag på at overtage realkreditlånet alene.

Man drøftede i samme forbindelse, at en overtagelse eventuelt kunne ske, såfremt M stillede yderligere sikkerhed for lån, f.eks. i form af kaution fra tredjemand. Denne løsning blev imidlertid afvist af M.

Det bestrides, at der kun skulle være én medarbejder hos banken, der kendte til Ms anmodning om overtagelse af gælden.

Det bestrides ligeledes, at banken over for andet pengeinstitut skulle have oplyst, at K ikke stod på det fælles realkreditlån. Oplysningerne herom fremgik i øvrigt at Ks årsopgørelse og af tingbogen.

M anmodede i april 2009 atter om, at overtage det fælles realkreditlån. Banken afslog dette med henvisning til dels, at hans forbrug oversteg hans indtægter, og at hans konto derfor løbende havde været i overtræk, og dels til lejlighedens allerede på det tidspunkt faldende værdi og Ms dertil hørende tekniske insolvens.

Primo juni 2009 udbad M sig et møde med banken med anmodning om uddybning af begrundelsen for afslaget. Banken oplyste, at afslaget blandt andet skyldtes usikkerheden om Ms fremtidige indkomst. M var på daværende tidspunkt 20 år, uden uddannelse, arbejdede i sin faders rengøringsfirma til en månedsløn på 45.000 kr. pr. måned og havde et rådighedsbeløb på 6.100 kr. pr. måned. Banken vurderede, at klageren ikke ville kunne oppebære den høje indkomst, såfremt han skiftede job, hvilket hans økonomi ville kræve.

Ved Ms fortsatte anmodning ultimo 2009 fastholdt banken afslaget.

Det beror på klagernes egen beslutning, hvis og i givet fald hvornår de vil sælge den fælles ejendom.

Forhold vedrørende fradrag for realkreditlånets renter skal afklares mellem klagerne selv og SKAT.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det følger af samarbejdsaftalen mellem Amagerbanken og Totalkredit, at banken havde kompetence til at tage stilling til klagerens forespørgsel om overtagelse af realkreditlånet.

Klagerne har anført, at der i sensommeren 2008 blev indgået aftale med banken om, at klageren M skulle overtage klagernes fælles realkreditlån alene. Banken har bestridt dette.

På denne baggrund finder Ankenævnet, at en stillingtagen til klagen vil forudsætte en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaring om klagerne havde modtaget et sådant tilsagn, om der i givet fald er lidt et ansvarspådragende tab og tabets størrelse. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene, afviser Ankenævnet sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.