Krav om nedskrivning af gæld eller rente vedrørende boliglån optaget i 2007 samt efterfølgende låneforhøjelse i 2008.

Sagsnummer:152/2024
Dato:15-10-2024
Ankenævn:Henrik Waaben, Bjarke L. Svejstrup, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen og Jørgen Lanng.
Klageemne:Udlån - hæftelse
Akkord - afslag
Ledetekst:Krav om nedskrivning af gæld eller rente vedrørende boliglån optaget i 2007 samt efterfølgende låneforhøjelse i 2008.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om nedskrivning af gæld eller rente vedrørende boliglån optaget i 2007 samt efterfølgende låneforhøjelse i 2008.

Sagens omstændigheder

Klagerne M og H var kunder i Danske Bank.

Banken har oplyst, at den bevilligede et boliglån til klagerne, idet provenuet fra lånet skulle anvendes til at finansiere en del af købet af klagernes ejendom, ejendom A.

Ved gældsbrev af 17. juli 2007 optog klagerne et boliglån med en hovedstol på 210.000 kr. og med en variabel rente, der for tiden var 7,75 % p.a. Af gældsbrevet fremgår, at det lånte beløb skulle tilbagebetales ved 115 ydelser på 2.600 kr. og en sidste ydelse på 1.994,91 kr., der ville forfalde den 28. april 2017.

Af gældsbrevets del 2 fremgik blandt andet det samlede beløb, der skulle betales. På tidspunktet for underskrivelsen af dette gældsbrev udgjorde det samlede beløb, der skulle tilbagebetales, 300.994,91 kr.

Banken har oplyst, at den i marts 2008 bevilligede en låneforhøjelse, og at formålet med forhøjelsen var at indfri SU-lån og forbrugslån med henblik på at forøge klagernes månedlige rådighedsbeløb.

Ved gældsbrev af 14. marts 2008 indgik klagerne og banken en aftale om en låneforhøjelse af deres boliglån på 59.376,84 kr. Klagernes restgæld var herefter 260.000 kr. Af gældsbrevet fremgår, at det lånte beløb, renter og eventuelle gebyrer skulle tilbagebetales ved 355 ydelser på 2.230 kr. og en sidste ydelse på 2.108,37 kr., der ville forfalde den 30. december 2037. For lånet skulle klagerne betale en variabel rente, der for tiden var 9,5 % p.a.

Af gældsbrevets del 2 fremgik blandt andet det samlede beløb, der skulle betales. På tidspunktet for underskrivelsen af dette gældsbrev udgjorde det samlede beløb, der skulle tilbagebetales, 793.758,37 kr.

Banken har oplyst, at den i oktober 2008 bevilligede klagerne ydelsesfritagelse i tre måneder, da klagernes økonomi var stram.

Ved gældsbrev af 15. oktober 2008 indgik klagerne og banken en aftale om ændring af tilbagebetaling. Klagerne betalte et ekspeditionsgebyr herfor på 500 kr., hvorefter restgælden på boliglånet udgjorde 266.267,07 kr. Af gældsbrevet fremgår, at det lånte beløb, renter og eventuelle gebyrer skulle tilbagebetales ved 358 ydelser af 2.430 kr. og en sidste ydelse på 564,77 kr., der ville forfalde den 30. november 2038. For lånet skulle klagerne betale en variabel rente, som for tiden var 10,25 % p.a.

Af gældsbrevets del 2 fremgik blandt andet det samlede beløb, der skulle betales. På tidspunktet for underskrivelsen af dette gældsbrev udgjorde det samlede beløb, der skulle tilbagebetales, 870.504,77 kr. 

Banken har oplyst, at den i maj 2009 på ny bevilligede klagerne ydelsesfritagelse i tre måneder, da klagernes økonomi fortsat var stram.

Ved gældsbrev af 11. maj 2009 indgik klagerne og banken en aftale om ændring af tilbagebetaling. Klagerne betalte et ekspeditionsgebyr herfor på 600 kr., hvorefter restgælden på boliglånet udgjorde 271.289,36 kr. Af gældsbrevet fremgår, at det lånte beløb, renter og eventuelle gebyrer skulle tilbagebetales ved 329 ydelser af 2.430 kr. og en sidste ydelse på 942,70 kr., der ville forfalde den 30. januar 2037. For lånet skulle klagerne betale en variabel rente, som for tiden var 9,75 % p.a.

Af gældsbrevets del 2 fremgik blandt andet det samlede beløb, der skulle betales. På tidspunktet for underskrivelsen af dette gældsbrev udgjorde det samlede beløb, der skulle tilbagebetales, 800.412,70 kr. 

Banken har oplyst, at den i oktober 2010 bevilligede klagerne ydelsesfritagelse i to måneder, da klagernes økonomi fortsat var stram.

Ved gældsbrev af 16. oktober 2010 indgik klagerne og banken en aftale om ændring af tilbagebetaling. Klagerne betalte et ekspeditionsgebyr herfor på 600 kr., hvorefter restgælden på boliglånet udgjorde 275.555,87 kr. Af gældsbrevet fremgår, at det lånte beløb, renter og eventuelle gebyrer skulle tilbagebetales ved 252 ydelser af 2.430 kr. og en sidste ydelse på 2.456,59 kr., der ville forfalde den 30. december 2031. For lånet skulle klagerne betale en variabel rente, som for tiden var 8,85 % p.a.

Af gældsbrevets del 2 fremgik blandt andet det samlede beløb, der skulle betales. På tidspunktet for underskrivelsen af dette gældsbrev udgjorde det samlede beløb, der skulle tilbagebetales 614.816,59 kr.

Banken har fremlagt kontoudskrifter for klagernes boliglån for perioden 2007 til 2023, hvoraf blandt andet afviklingen af klagernes boliglån, herunder klagernes afdrag og rentetilskrivninger, fremgår.

Den 26. januar 2024 gjorde klagerne indsigelse mod, at de havde betalt afdrag og renter i mange år. Klagerne anmodede banken om en løsning, hvor banken skulle nedskrive renterne eller afskrive en del af restgælden på boliglånet.

Banken svarede klagerne blandt andet, at ydelsen var ændret til 2.600 kr. Med en rente på for tiden 8,75 % p.a. ville lånet være færdigbetalt i 2035, hvilket var tre år kortere end den oprindeligt estimerede løbetid.

Parternes påstande

Den 9. marts 2024 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal nedskrive deres rente til 0 eller helt eller delvist modregne den rente, der allerede er betalt i restgælden.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at banken ved købet af ejendom A lavede beregninger over deres økonomi, men at disse beregninger ikke stemte. Banken medtog ikke en række udgifter, som skulle have været inkluderet.

De har til dags dato betalt 514.800 kr. på et lån med en oprindelig hovedstol på 232.000 kr. Når lånet er afbetalt, vil de have betalt 860.600 kr. Dermed vil de have betalt lånet 3,7 gange.

I henhold til deres lånedokumenter skulle lånet være afbetalt, men på grund af rentestigninger og omlægning af lånet er de meget langt fra.

Banken lagde pres på dem for at få dem til at lægge deres lån sammen. Men det var ikke en reel løsning på deres økonomiske situation. Banken havde mere fokus på sine økonomiske interesser frem for deres behov som kunder. Bankens praksis gjorde dem bekymrede og ubehageligt til mode. De traf de valg, de gjorde, fordi banken overtalte dem til det. Hvis de ikke havde gjort det, ville deres ejendom være blevet solgt på tvangsauktion. De blev tvunget til at imødekomme bankens ønsker, og banken handlede ikke i overensstemmelse med den tillid og professionalisme, de forventede af deres bank.

På 14 år har de afviklet 51.000 kr. af lånet. Banken meddelte dem senest, at lånet ville være tilbagebetalt i 2035, hvilket var tre år kortere end den oprindeligt estimerede løbetid. Men i 2010 meddelte banken dem, at lånet ville være afviklet i 2031. Det hænger ikke sammen.

Da de kontaktede banken, vidste de ikke, hvad de kunne gøre for at løse deres udfordringer. De stod i en dårlig situation, hvor de ikke havde så meget at råde over. Banken meddelte dem, at den ikke ønskede, at huset gik på tvangsauktion, da den derved også ville miste penge. Det var bankens forslag at sammenlægge deres øvrige lån, da klagerne derved kunne undgå at skulle sælge deres ejendom på en tvangsauktion. Det er problematisk, at banken tyer til trusler om tvangsauktion som middel for at påtvinge dem at træffe bestemte finansielle beslutninger.

De var bange for at miste alt og gjorde, hvad deres bankrådgiver rådede dem til.

Danske Bank har anført, at det var klagernes egen beslutning at optage et boliglån i 2007. Boliglånet blev forhøjet og afviklingen ændret på foranledning af og efter aftale med klagerne. Klagerne har underskrevet gældsbrevene som debitorer på lånet, hvorfor de hæfter for lånet. Klagerne har ved underskrift på gældsbrevene accepteret at betale en variabel rente på lånene.

Banken har i gældsbrevene oplyst, hvad den variable rente for tiden var om året. Banken har ligeledes oplyst i gældsbrevene, at banken kan ændre renten. Banken har endvidere i gældsbrevenes del 2 oplyst den samlede renteudgift i lånets løbetid som en del af oplysningen om kreditomkostningerne, idet den samlede renteudgift er beregnet under forudsætning bl.a. af uændret rente, og at lånet blev afviklet som forudsat. Rentesatsen på lånene har ikke været urimelig eller udtryk for åger. Banken har varslet renteændringer på lånene i overensstemmelse med bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbruger. Banken har løbende sendt klagerne kontoudskrifter, hvoraf rentetilskrivningerne har fremgået.

Klagerne har ikke tidligere gjort indsigelse mod renteændringerne. Klagernes indsigelse mod renteændringer, der er gennemført for mere end tre år siden, er forældet, og banken har ikke handlet ansvarspådragende og er dermed ikke forpligtet til at eftergive klagerne restgælden på deres boliglån.

Bankens rådgivning tog afsæt i at undgå, at klagernes ejendom skulle sælges på tvangsauktion. Banken har ikke anvendt tvang overfor klagerne i forbindelse med rådgivningen vedrørende deres boliglån. Banken har ikke tyet til trusler om tvangsauktion. Banken har rådgivet klagerne om, at de var nødsaget til at sælge deres ejendom, hvis deres økonomi ikke blev bedre. Den meddelte klagerne, at en manglende forbedring af deres økonomi i værste fald kunne føre til en tvangsauktion.

Baggrunden for rådgivningen om låneforhøjelsen af klagernes boliglån var, at klagerne kunne indfri deres eksisterende forbrugsgæld, skabe en økonomisk billigere løsning for dem for derved at forøge deres månedlige rådighedsbeløb.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne M og H var kunder i Danske Bank.

Ved gældsbrev af 17. juli 2007 optog klagerne et boliglån med en hovedstol på 210.000 kr. og med en variabel rente, der for tiden var 7,75 % p.a. Af gældsbrevet fremgår, at det lånte beløb skulle tilbagebetales ved 115 ydelser på 2.600 kr. og en sidste ydelse på 1.994,91 kr., der ville forfalde den 28. april 2017.

Ved gældsbrev af 14. marts 2008 indgik klagerne og banken en aftale om en låneforhøjelse af deres boliglån på 59.376,84 kr.

Ved gældsbreve af 15. oktober 2008 og 11. maj 2009 indgik klagerne og banken aftaler om tre måneders ydelsesfritagelse, da klagernes økonomi var stram. Ved gældsbrev af 16. oktober 2010 indgik klagerne og banken en aftale om to måneders ydelsesfritagelse, da klagernes økonomi fortsat var stram.

Af alle gældsbreve fremgik, at renten var variabel, den for tiden gældende rentesats, og hvad det samlede beløb, der skulle betales, var. Klagerne underskrev gældsbrevene.  

Ankenævnet finder ikke, at rentesatserne i perioden kan tilsidesættes som urimelige, jf. aftalelovens § 38, litra c, jf. § 36.

Ankenævnet finder herefter, at det beror på bankens egen kreditmæssige afgørelse, om den vil acceptere at nedskrive renten eller restgælden på boliglånet, hvilket banken har afslået.

Ankenævnet finder det i øvrigt ikke godtgjort, at banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med rådgivningen omkring optagelsen af klagernes boliglån, låneforhøjelsen eller ydelsesfritagelserne.

Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.