Annullering af overførsel, gebyr.

Sagsnummer:451/1992
Dato:05-02-1993
Ankenævn:Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Annullering af overførsel, gebyr.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

I forbindelse med at klageren ønskede at overføre sit engagement fra Unibank til indklagedes Roskilde afdeling, afholdtes den 16. juli 1992 et møde med klageren i afdelingen. Klageren medbragte til mødet skødet på sit sommerhus, årsopgørelser for henholdsvis 1990-1991, lønsedler, oversigt over sit engagement med Unibank, samt et budget. Efter gennemgang af materialet aftaltes et nyt møde til den 27. juli 1992. Under dette møde blev de af klageren udleverede årsopgørelser gennemgået, og da man blev opmærksom på, at disse var behæftet med mangler og fejl, blev klageren anmodet om at rette henvendelse til det lokale skattevæsen. Den 31. juli 1992 rettede klageren påny henvendelse til afdelingen medbringende de manglende oplysninger fra skattevæsenet. Der er mellem klageren og indklagede ikke enighed om, hvad der på dette møde aftaltes vedrørende betingelserne for at indklagede skulle overtage engagementet. Det aftaltes, at dokumenter m.v. skulle underskrives den 6. august 1992 kl. 17.00. Den 6. august om formiddagen kontaktede klageren afdelingen vedrørende betingelserne for engagementets overtagelse, og da der mellem parterne ikke kunne blive enighed herom, meddelte klageren, at han ikke ønskede engagementet overført til indklagede. Klageren har efter opkrævning fra indklagede indbetalt et ekspeditionsgebyr på 1500 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale ham 1500 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Af indklagedes prisliste for lån fremgår:

"For bevilling af lån og kreditter beregnes et gebyr på 2% af hovedstolen. For private lån og kreditter beregnes dog kun 1% hvis løbetiden er mindre end et år. Der beregnes ikke gebyr for bevilling af studielån. For byggekreditter beregnes et gebyr på 0.5% af hovedstolen pr. påbegyndt års løbetid. For alle lån og kreditter (eskl. studielån) beregnes herudover et gebyr på min. 375 kr.".

Klageren har anført, at indklagede først i forbindelse med, at indklagede fremkom med sit endelige tilbud den 31. juli 1992 stillede krav om, at klageren skulle håndpantsætte et ejerpantebrev i sit sommerhus. Da dette krav var nyt for klageren, meddelte han indklagede, at han måtte overveje dette. Samtidig spurgte klageren, om indklagede var indstillet på at rykke for størst muligt kreditforeningslån i forbindelse med en eventuel ompriortering af sommerhuset. Indklagede ønskede at overveje dette, men meddelte, at man sandsynligvis ville kunne imødekomme ønsket. Som følge heraf aftaltes det at dokumenterne skulle underskrives den 6. august 1992. Om formiddagen den 6. august 1992 kontaktede klageren afdelingen for at høre, hvorvidt afdelingen var indstillet på at rykke for størst muligt kreditforeningslån. Indklagede var ikke indstillet herpå, hvorfor klageren meddelte, at han ikke ønskede at overføre sit engagement. Indklagede meddelte herefter, at de indleverede dokumenter kun ville blive udleveret, såfremt klageren betalte et gebyr på 1500 kr. Klageren var ikke på forhånd blevet adviseret om, at et sådant gebyr ville blive beregnet, såfremt parterne ikke kunne blive enige om betingelserne for overførslen af engagementet, og klageren finder, at der har været tale om en retsstridig tilbageholdelse af private dokumenter fra indklagedes side.

Indklagede har anført, at man den 31. juli 1992 meddelte klageren, at man var indstillet på at overtage engagementet og bevilge en forhøjelse på betingelse af, at klageren stillede et ejerpantebrev i sommerhuset til sikkerhed for engagementet. Efter lidt betænkningstid besluttede klageren sig for at skifte pengeinstitut, og det aftaltes, at dokumenter m.v. skulle underskrives den 6. august 1992. Samme dag om formiddagen kontaktede klageren afdelingen og spurgte, hvorvidt indklagede var indstillet på i forbindelse med ompriorteringen af sommerhuset at rykke for størst muligt kreditforeningslån. Afdelingen meddelte klageren, at man ikke var indstillet herpå, hvorefter klageren oplyste, at han ikke ønskede engagementet overført. På tidspunktet for annulleringen af aftalen havde afdelingen holdt møder med klageren, oprettet konti til klageren og dennes ægtefælle og to af klagerens børn, bestilt hævekort, udfærdiget bevillinger til totalkonto samt boliglån, udarbejdet dokumenter til allonge til ejerpantebrev, samt udarbejdet overførselsanmodninger til Unibank. Afdelingen har i alt brugt ca. 5 timer i forbindelse med den annullerede overførsel, hvortil kommer det almindelige arbejde i forbindelse med den kreditvurdering, der fandt sted, forinden afdelingen accepterede at få klagerens engagement overført. Indklagede har henvist til indklagedes prisliste for lån. Da klageren skulle have bevilget et engagement på 130.000 kr. er indklagede berettiget til at beregne gebyr på 2600 kr., hvortil kommer 375 kr. Det blev imidlertid aftalt, at indklagede i forbindelse med dette arbejdes udførelse, alene ville afkræve klageren et gebyr på 1500 kr. Der er således mellem parterne indgået aftale om, at klageren skulle betale 1500 kr. i forbindelse med det udførte arbejde. Såfremt Ankenævnet måtte lægge til grund, at der ikke er indgået en aftale om betaling af det ovennævnte gebyr, er gebyret rimeligt for det arbejde, indklagede har udført. Indklagede har endvidere i henhold til prisliste for lån været berettiget til at afkræve klageren et gebyr af den pågældende størrelse.

Ankenævnets bemærkning:

Det må efter det foreliggende lægges til grund, at udfærdigelsen af dokumenterne m.v. skete efter anmodning fra klageren. Denne måtte være forberedt på, at indklagede ville kræve et gebyr for det hermed forbundne arbejde. Der er imidlertid ikke enighed om, hvorvidt årsagen til, at klageren ikke ønskede at overføre engagementet var klagerens eller indklagedes forhold. En stillingtagen hertil findes at ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7 stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.