Boliglån, forbrugslån. Senere indførelse af boliglån som særlig lånekategori.

Sagsnummer:28/1994
Dato:27-09-1994
Ankenævn:Peter Blok, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Rente - udlån
Ledetekst:Boliglån, forbrugslån. Senere indførelse af boliglån som særlig lånekategori.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med at klageren købte en andelsbolig ydede indklagede i september 1985 et lån på 35.000 kr., som skulle afvikles med 510 kr. pr. måned. Af lånedokumentet fremgår, at renten på stiftelsestidspunktet var 14% p.a. Lånets art er ikke anført.

På klagerens henvendelse herom oplyste indklagede i skrivelse af 20. december 1993, at lånet var bevilget som et forbrugslån og fortsat var registreret som sådan.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente lånet som et boliglån med virkning fra stiftelsestidspunktet og refundere de for meget betalte renter.

Indklagede har under sagens forberedelse kulancemæssigt nedsat lånets rente med virkning for fremtiden til renten for boliglån samt nedskrevet lånets restgæld med 5.000 kr. En renteforskel på 2% mellem almindeligt forbrugslån og boliglån er herved lagt til grund. Indklagede har ikke foretaget en nøjagtig beregning af differencen, men en forenklet beregning har ført til en samlet difference i årene 1987 til og med 1993 på 4.166,63 kr. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at der er fremlagt en skrivelse fra indklagede fra september 1985 i forbindelse med lånets etablering, og denne omtaler lånet som et boliglån. Hun finder det usandsynligt, at der på etableringstidspunktet ikke var nogen forskel i renten for boliglån og forbrugslån. Hun har gennem årene påpeget overfor forskellige afdelinger, at hun anså rentesatsen for forkert, men uden resultat. Den ydede rentekompensation, beregnet ud fra en renteforskel på 2%, anser hun ikke for tilstrækkelig. Hun finder, at indklagede bør oplyse rentesatserne gennem årene for boliglån og forbrugslån.

Indklagede har anført, at der på etableringstidspunktet ikke var nogen renteforskel mellem forbrugslån og boliglån. Denne sondring er etableret på et senere tidspunkt, og klagerens lån er da blevet videreført som et forbrugslån. Klageren har af modtagne årsopgørelser kunnet følge lånets faktiske forrentning, men har ikke stillet spørgsmål herved. I øvrigt opfyldte klagerens lån ikke de almindelige betingelser for at kunne ydes som andelsboliglån, idet det udgjorde mere end 80% af købesummen. Klageren har endvidere for flere år siden solgt den andelsbolig, som lånet skulle finansiere og grundlaget for en særlig gunstig forrentning af lånet er derfor bortfaldet.

Ankenævnets bemærkninger:

3 medlemmer - Peter Blok, Peter Stig Hansen og Ole Simonsen - udtaler:

Det må lægges til grund, at det omhandlede lån blev anvendt til boligformål, men i rentemæssig henseende blev ydet som et almindeligt forbrugslån, idet boliglån ikke i denne henseende udgjorde en særlig lånekategori. Det forhold, at indklagede senere indførte boliglån som en særlig lånekategori, findes ikke at have givet klageren krav på, at hendes lån herefter skulle henføres til denne kategori og forrentes i overensstemmelse hermed. Indklagede har delvis imødekommet klagerens krav ved med virkning for fremtiden at nedsætte lånets rente til den for boliglån gældende og ved at nedskrive lånets restgæld med 5.000 kr., og efter det anførte finder vi ikke, at der er grundlag for at tage klagerens påstand om yderligere nedsættelse af restgælden til følge.

2 medlemmer - Lars Pedersen og Jørn Ravn - udtaler:

Formålet med optagelsen af lånet var, at dette skulle anvendes til boligformål. Indklagede havde ikke på dette tidspunkt, hvor lånet blev optaget, en særlig kategori "boliglån" med rente som sådan.

Vi finder, at indklagede ved indførelse af den nye lånekategori boliglån, burde have tilbudt klager, at det omhandlede lån fortsatte som sådant. Ikke mindst i betragtning af, at låneforholdet på dette tidspunkt må antages at have opfyldt indklagedes betingelser for et boliglån. Vi finder også belæg for, i indklagedes imødekommelse af klager, at dette burde være sket.

Vi finder ved en samlet bedømmelse imidlertid ikke, at der er grundlag for en yderligere nedsættelse af restgælden, og kan følge flertallet på dette punkt.

Som følge heraf

Den indgivne klage taget ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.