Spørgsmål om ophævelse af kapitalpension i utide var aftalt.

Sagsnummer:75/1998
Dato:02-09-1998
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Kapitalpensionskonti - ophævelse
Ledetekst:Spørgsmål om ophævelse af kapitalpension i utide var aftalt.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet, om ophævelsen af klagerens kapitalpension i utide skete med klagerens samtykke.

Sagens omstændigheder.

Den 28. maj 1997 blev klagerens kapitalpension hos indklagede omlagt fra en arbejdsgiverordning til en privat ordning.

Klageren, der er født i 1963, havde alene den pågældende kapitalpension hos indklagede og var i øvrigt kunde i et andet pengeinstitut, P.

Ifølge indklagede blev ophævelse af kapitalpensionen drøftet telefonisk adskillige gange i løbet af juni 1997. Dette bestrides af klageren.

Den 31. juli 1997 modtog indklagede en telefax, der fremtræder som uarbejdet og underskrevet af klageren. Af telefaxen fremgår bl.a.:

"Under henvisning til tidligere samtale bedes ovenstående kapitalpension opgøres i utide og beløbet sendes pr. check til undertegnede hurtigst muligt.

Hvis der i øvrigt er spørgsmål, kan de rettes til mig på nedennævnte telefonnummer."

Ved modtagelsen af telefaxen fremsendte indklagede en oversigt over registreringerne i kapitalpensionsdepotet til klageren.

Ifølge indklagede rykkede P i september 1997 telefonisk indklagede for en opgørelse af kapitalpensionen. Det var indklagedes opfattelse, at både klageren og dennes ægtefælle var til stede hos P under samtalen. Klageren har anført, at han ikke var til stede hos P under samtalen.

Den 22. september 1997 ophævede indklagede kapitalpensionen, som havde en værdi på 206.673 kr. Ud over dokumenter til afregning af statsafgift blev der ved ophævelsen udstedt kontoudskrifter vedrørende den opgjorte konto. Provenuet på 82.603 kr. efter afregning af statsafgift blev fremsendt til klageren i check.

Checken blev den 23. september 1997 indsat på klagerens konto hos P, hvis saldo herefter var 30.492,94 kr. (negativ).

Det fremgår ikke, hvorledes checken er indløst hos P.

Klageren gjorde indsigelse mod ophævelsen af kapitalpensionen ved henvendelse til indklagede i december 1997. Klageren anførte, at han ikke havde givet samtykke til ophævelsen, og at underskriften på telefaxen var påført af hans ægtefælle ved scanning.

Parternes påstande.

Den 27. februar 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at retablere kapitalpensionen med fradrag af det udbetalte beløb, og at opstramme proceduren ved ophævelse af kapitalpensioner.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at kapitalpensionen blev omlagt til en privatordning, idet han var fratrådt sin stilling og ønskede at få mulighed for selv at indbetale på ordningen. Indklagede var bekendt med, at kapitalpensionen var hans måde at handle værdipapirer på, og han har handlet ofte via indklagede. Han har ikke ønsket at ophæve kapitalpensionen i utide, og det bestrides, at han skulle have ført samtaler med indklagede herom. På tidspunktet for fremsendelsen af telefaxen opholdt han sig i Litauen. Faxen er fremsendt af hans ægtefælle, som påførte hans underskrift ved scanning. De skrå streger gennem skriften indicerer, at underskriften er scannet og ikke påført af ham. Ægtefællen foranledigede kapitalpensionen ophævet med henblik på at inddække et overtræk hos P, som han ikke havde kendskab til. Fremsendelsen af depotudskriften opfattede han som en service fra indklagede. Det bestrides, at han på tidspunktet for ophævelsen søgte finansiering af et bilkøb, idet P havde oplyst, at der ikke var problemer i at opnå finansiering via P.

Indklagede har anført, at telefaxen var en opfølgning på adskillige telefonsamtaler med klageren og dennes ægtefælle om ophævelse af pensionskontoen. Ifølge ægtefællen skulle beløbet anvendes til finansiering af et bilkøb. Indklagede frarådede ophævelsen på grund af størrelsen af afgiften til staten og tilbød at finansiere bilkøbet med et lån. Klageren, der må have bekendt med ophævelsen af pensionskontoen, har ved først at rette henvendelse herom i december 1997 ved passivitet fortabt sin ret til at gøre indsigelse.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har anført, at han ikke har anmodet om ophævelse af kapitalpensionen, og at han ikke har underskrevet telefaxen af 31. juli 1997, som dannede grundlag for ophævelsen. Klageren har endvidere bestridt, at han i september 1997 via P rykkede for gennemførelsen af ophævelsen. Indklagede har anført, at telefaxen blev modtaget som opfølgning på en mundtlig aftale med klageren om ophævelse af kapitalpensionen, og at klageren via P rykkede for gennemførelsen i september 1997.

På grund af disse modstridende forklaringer finder Ankenævnet, at en afgørelse af sagen må forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Aneknævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.