Krav om erstatning begrundet i indsigelse om fejlagtig rådgivning i forbindelse med betaling til udlandet for bilkøb, der viste sig at være svindel.

Sagsnummer:72/2019
Dato:27-06-2019
Ankenævn:Henrik Waaben, Anders Holkmann Olsen, Kristian Ingemann Petersen, Ida Maria Moesby, Finn Borgquist.
Klageemne:Betalingsoverførsel til udlandet - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Krav om erstatning begrundet i indsigelse om fejlagtig rådgivning i forbindelse med betaling til udlandet for bilkøb, der viste sig at være svindel.
Indklagede:Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning begrundet i indsigelse om fejlagtig rådgivning i forbindelse med betaling til udlandet for bilkøb, der viste sig at være svindel.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Spar Nord Bank.

Klageren har oplyst, at han via en dansk bilsalgshjemmeside kontaktede en sælger i England, S, vedrørende køb af en bil med dansk nummerplade. S anførte, at hun havde arvet bilen fra sin far, at det var for dyrt at omregistrere bilen, og at hun havde fået et firma, F, til at ordne handlen for hende. Prisen for bilen var 170.000 kr.

Ved e-mail af 9. maj 2018 sendte F en faktura til klageren og anmodede ham om at overføre et depositum.

Den 14. maj 2018 overførte klageren 37.000 kr. til udlandet via sin netbank. Klageren har anført, at han forud for overførslen kontaktede sin rådgiver i banken, R, og fik rådgivning af denne. Banken har bestridt dette. Banken har oplyst, at overførslen gav anledning til en alarm i bankens hvidvasksystem den 16. maj 2018. Bankens hvidvaskafdeling anmodede R om at oplyse sit kendskab til klageren, transaktionen og klagerens økonomiske forhold. Banken har anført, at alarmen ikke gav anledning til yderligere fra bankens side, da klageren havde beløbet stående på sin konto, og at der ikke skete henvendelse til klageren i den forbindelse.

I en e-mail af 22. maj 2018 kl. 17.17 til klageren meddelte F, at transporten af bilen var blevet standset af de franske myndigheder, der krævede, at halvdelen af bilens værdi skulle være betalt, før transporten kunne fortsætte. Klageren har fremlagt en e-mail af 22. maj 2018 kl. 17.21 uden angivelse modtager, hvori klageren om e-mailen fra F af samme dag anførte:

”Jeg har lige modtaget denne mail. Begynder at føle mig en smule usikker og er virkelig træt af at vente så længe Mvh ”

Den 23. maj 2018 foretog klageren en overførsel til udlandet på 48.000 kr. via sin netbank. Banken har oplyst, at overførslen blev standset i bankens udlandsafdeling, da udlandsafdelingen var i tvivl om modtageroplysningerne. Udlandsafdelingen anmodede R om at få bekræftet hos klageren, at beløbet skulle overføres til en bank som betalingsmodtager i henhold til de af klageren indtastede oplysninger. Banken har oplyst, at R kontaktede klageren for nærmere oplysninger. R modtog en mail fra klageren vedrørende betalingsoplysninger, som R videresendte til Udlandsafdelingen. Udlandsafdelingen meddelte herefter R, at modtageren ifølge de fremsendte oplysninger rettelig var F, og at klageren skulle indtaste overførslen på ny med de korrekte oplysninger. I en e-mail af 23. maj 2018 kl. 10.55 videresendte R Udlandsafdelingens meddelelse om de tilsendte modtageroplysninger til klageren, der i en e-mail til R samme dag kl. 11.03 anførte:

” Tak for det [R]. Snakkede de noget om sikkerheden ved det?”

Overførslen på 48.000 kr. blev gennemført samme dag.

I en e-mail af 29. maj 2018 anmodede F klageren om at overføre 65.000 kr. begrundet i, at transporten var blevet standset af de tyske myndigheder. Klageren videresendte e-mailen til R og anmodede samtidig R om at kontakte ham. Klageren overførte ikke beløbet på 65.000 kr. Klageren anmeldte herefter sagen til politiet, der oprettede en bedragerisag og oplyste, at bilen var ejet af en dansk bilsælger, der brugte den som firmabil.

Parternes påstande

Den 8. februar 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale en erstatning til ham.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken rådgav ham forud for overførslerne. Banken må stå inde for sin rådgivning.

Han tog sin endelige beslutning om køb af bilen på grundlag af bankens rådgivning. Han kontaktede R både skriftligt og telefonisk, inden han overførte pengene, for at få at vide, hvordan sikkerheden i forbindelse med købet var. R oplyste, at det hele så fint og sikkert ud. Han overførte derfor pengene til F.

Han kunne ikke drømme om at overføre så store beløb, hvis R havde været det mindste i tvivl. R var på ingen måde i tvivl.

Forud for den første overførsel spurgte han R om sikkerheden ved overførslen.

F påstod, at de franske myndigheder havde krævet, at halvdelen af bilens værdi skulle betales, før transporten kunne fortsætte gennem Frankrig. Han fik et kontonummer og transaktionsoplysninger, som han videresendte til R sammen med mailkorrespondancen for igen at få verificeret sikkerheden. R oplyste igen, at der ikke var grund til bekymring. Hver gang han skrev til R, svarede R pr. telefon.

Han var i god tro. F’s hjemmeside så meget reel ud.

Da F påstod, at de tyske myndigheder krævede, at hele bilens værdi skulle betales, var han med sikkerhed klar over, at han var blevet bedraget. Han anmodede telefonisk R om hurtigst muligt at trække pengene tilbage.

Spar Nord Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.  

Banken rådgav ikke klageren om overførslerne.

Klagerens oplysninger om, at han ad flere omgange søgte bankens rådgivning, inden han foretog overførslerne, bestrides.

Den første betaling på 37.000 kr. foretog klageren selv i sin netbank uden yderligere kontakt til banken.

Kontakten om betaling af de 48.000 kr. skete kun på grund af utilstrækkelige modtageroplysninger. R kontaktede klageren for nærmere oplysninger, og klageren sendte i den forbindelse en mailkorrespondance til banken. Klageren blev instrueret om at oprette en ny overførsel med de korrekte oplysninger. På spørgsmålet om sikkerhed svarede R, at betalingen nu kunne gennemføres, og der blev ikke diskuteret sikkerhed for levering af den købte bil, da banken ikke var involveret i dette.

Klageren søgte først bankens rådgivning om den sidste overførsel på 65.000 kr. R og klageren blev enige om, at klageren ikke skulle sende yderligere beløb. Der var herudover ikke anledning til, at banken af egen drift skulle have rådgivet klageren.

Banken var ikke involveret i klagerens bilkøb og havde ikke nærmere anledning til at rådgive klageren om risikoen ved at foretage en betaling uden garanti for levering eller rådgive om klagerens manglende mulighed for tilbagesøgning af overførte beløb ved manglende levering. 

Banken forsøgte efterfølgende forgæves at tilbagesøge de overførte beløb. Tilbagesøgning af de 48.000 kr. forudsatte, at banken stillede en beløbs- og tidsubegrænset garanti overfor modtagende institut, hvilket banken ikke kunne tiltræde.

Ankenævnets bemærkninger

Den 14. og 23. maj 2018 foretog klageren to overførsler til udlandet på henholdsvis 37.000 kr. og 48.000 kr. via sin netbank i Spar Nord Bank. Overførslerne var til betaling af en bil, som klageren havde købt af en privat sælger. Efterfølgende viste det sig, at der var tale om svindel.

Klageren har anført, at banken forud for de to overførsler rådgav ham om sikkerheden, og at banken oplyste, at alt så fint ud, og at der ikke var grund til bekymring.  Banken har anført, at den ikke rådgav klageren om overførslerne. 

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken ydede ansvarspådragende rådgivning af klageren i forbindelse med overførslerne. Der er heller ikke godtgjort andre omstændigheder i sagen, der kan medføre et erstatningsansvar for banken.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.