Spørgsmål om ansvar for kurstab på værdipapirer i forbindelse med dødsbobehandling i udlandet.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for kurstab på værdipapirer i forbindelse med behandlingen af hendes fars dødsbo i Frankrig i 2008.

Sagens omstændigheder.

Den 19. maj 2008 døde klagerens far i Frankrig, hvor han havde bopæl.

Faderen var kunde i Arbejdernes Landsbank, hvor han havde bl.a. to pensionsdepoter og to frie depoter.

Ved e-mail af 12. juni 2008 henvendte klageren sig til banken om dødsfaldet. Klageren gjorde bl.a. indsigelse imod, at banken tilsyneladende efter anmodning fra faderens ekskone havde indsat en spærring på engagementet.

Ved e-mail af 17. juni 2008 oplyste banken, at spærringen var sket på grundlag af oplysninger fra klageren om faderens sygdom sammenholdt med oplysninger om faderens død fra henholdsvis klagerens mor og faderens ekskone. På grund af faderens bopæl i udlandet fik banken ikke besked fra CPR-registeret. Spærringen var sket med henblik på at sikre midlerne til boet. Banken var ifølge e-mailen "i færd med at sende oplysninger om din fars engagement til Frankrig til brug for bobehandlingen dernede".

Ved brev af samme dato informerede banken de franske myndigheder (notar) om engagementet.

Ved e-mail af 20. juni 2008 fra banken blev klageren informeret om, at hun var indsat som begunstiget på faderens pensionsordninger, som derfor kunne udbetales uden om boet og direkte til klageren. I øvrigt fremgår bl.a.:

"…

Mht din fars øvrige midler i banken, vil en udbetaling skulle afvente skiftebehandlingen i Frankrig. Det vil sige banken må afvente med at betale indtil vi har fået instruks (skifteretsattest eller tilsvarende) fra skiftebehandlingen i Frankrig.

…"

Ved brev af 9. juli 2008 til notaren meddelte banken, at pensionsdepoterne ville blive udbetalt direkte til klageren, mens de to frie depoter skulle indgå i boet.

Klageren har oplyst, at hun den 16. november 2008 fra sin advokat i Frankrig modtog oplysning om udregningen af den franske arveafgift, som var væsentlig større end forventet. Afgiften var 40 % af 5 mio. kr., svarende til værdien af de frie depoter pr. dødsdagen den 19. maj 2008. Værdien af depoterne var imidlertid på udregningstidspunktet faldet til 2,7 mio. kr.

Parternes påstande.

Den 10. august 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Arbejdernes Landsbank skal betale erstatning.

Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken først ca. 6 måneder efter faderens død informerede hende om de to frie depoter, som banken vidste, at hun var enearving til. Banken var herved årsag til, at hun ikke fik adgang til at disponere på depoterne og dermed undgå det tab, der efterfølgende indtraf som følge af kursfald og de franske myndigheders beregning af arveafgift pr. dødsdagen.

I tiden efter maj 2008 stod det klart for enhver, at de generelle aktiekurser var faldende. Da banken aldrig fortalte hende om depoterne, som hun skulle arve, havde hun ikke anledning til at forsøge at mindske tabet.

Banken havde igennem mange år haft et indgående kendskab til faderen og hans privatliv, herunder at han var enlig, og at hun var enearving.

Banken burde have oplyst om depoterne i hvert fald den 17. juni 2008.

Banken har bevidst "syltet" hendes sag og dermed påført hende væsentlige tab.

Arbejdernes Landsbank har anført, at banken foretog det, der efter sædvanlig procedure er normalt, nemlig at sikre afdødes midler ved at foretage spærring af afdødes konti. Spærringen ville blive ophævet, så snart banken modtog behørig dokumentation for, hvem der herefter ville være berettiget til at disponere over midlerne.

Banken indhentede en bekræftelse fra skifteretten om, at der ikke skulle tilbageholdes og afregnes boafgift til Danmark, og foretog anmeldelse til den bobehandlende notar i Frankrig, jf. brevene af 17. juni og 9. juli 2008. Herefter afventede banken at modtage besked fra den franske notar, om hvorledes og af hvem der kunne disponeres. Den 20. november 2008 modtog banken de relevante dokumenter fra den franske notar, og samme dag blev depoterne overført til klageren.

Banken havde ingen forudsætninger for at kende arveforholdene.

Hvis klageren havde et ønske om at forsøge at få indflydelse på håndteringen af bomidlerne, måtte hun eller hendes advokat have rettet henvendelse til bobehandlende notar.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ved brev af 17. juni 2008 informerede Arbejdernes Landsbank de franske bobehandlingsmyndigheder om klagerens afdøde fars engagement med banken.

Ved e-mail af 20. juni 2008 til klageren meddelte Arbejdernes Landsbank, at klagerens afdøde fars pensionsordninger kunne udbetales direkte til klageren som begunstiget, mens faderens "øvrige midler i banken" skulle afvente en instruks fra skiftebehandlingen i Frankrig.

Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at det ikke var ansvarspådragende for banken, at man ikke foretog sig yderligere før den 20. november 2008, hvor faderens midler, herunder de to frie depoter af de franske bobehandlingsmyndigheder blev frigivet til klageren som enearving.

Allerede som følge heraf tages klagen ikke til følge.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.