Indsigelse mod hæftelse for renter på boligkredit begrundet i indsigelse om manglende kendskab til gæld. Indsigelse om, at banken ikke havde opfyldt aftale om indfrielse af kreditten i 2014 og indsigelse om manglende modtagelse af kontoudtog og opgørelser mv.

Sagsnummer:333/2020
Dato:27-08-2021
Ankenævn:Henrik Waaben, George Wenning, Morten Bruun Pedersen, Poul Erik Jensen.
Klageemne:Netbank - øvrige spørgsmål
Kassekredit - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse mod hæftelse for renter på boligkredit begrundet i indsigelse om manglende kendskab til gæld. Indsigelse om, at banken ikke havde opfyldt aftale om indfrielse af kreditten i 2014 og indsigelse om manglende modtagelse af kontoudtog og opgørelser mv.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod hæftelse for renter på boligkredit begrundet i indsigelse om manglende kendskab til gæld. Indsigelse om, at banken ikke havde opfyldt aftale om indfrielse af kreditten i 2014 og indsigelse om manglende modtagelse af kontoudtog og opgørelser mv.

Sagens omstændigheder

I 2011 købte klageren en ejendom, E1. Til brug for købet fik klageren et realkreditlån i BRF Kredit (nu Jyske Realkredit) samt en boligkredit på 163.000 kr. i BRFKredit Bank (herefter BRF og nu Jyske Bank). Banken fik sikkerhed for kreditten i et ejerpantebrev i E1. Kreditten var uden afvikling med en løbetid på 30 år. Renten var variabel, for tiden 5,810 % p.a. Umiddelbart efter etablering udnyttede klageren kreditten fuldt ud.

I perioden frem til januar 2014, hvor kreditten var trukket med 113.766 kr., indbetalte klageren løbende på kreditten, men ophørte herefter med at indbetale på kreditten. I starten af 2014 solgte klageren en anden ejendom, E2. Kreditten blev ikke indfriet ved salget. Klageren har anført, at hun i forbindelse med salget aftalte med banken, at kreditten skulle indfris. Banken har bestridt dette.

Ved breve af 8. januar og 9. februar 2015, der blev sendt til klageren med fysisk post, varslede BRF, at BRF fra den 14. maj 2015 ville blive en del af Jyske Bank, at klageren dermed ville blive kunde i Jyske Bank, og at Jyske Banks forretningsbetingelser herefter ville være gældende. Af Jyske Banks forretningsbetingelser, der var vedhæftet brevet af 9. februar 2015, fremgik blandt andet:

Elektronisk kommunikation

Som kunde i banken har du Netboks. Du kan se din Netboks via Jyske Netbank eller via et særligt login.

Meddelelser fra banken, herunder kontoudskrifter, aftaler, vilkår og ændringer heri, modtager du som udgangspunkt i Netboks. Du skal derfor holde øje med, om der er nyt i din Netboks.

De meddelelser, du modtager i Netboks, kan du mod gebyr også modtage på papir. Du kan tilvælge papirudskrifter/e-Boks i din Netboks eller henvende dig til din rådgiver.

Du kan se meddelelser i Netboks i mindst 5 år efter, at du har modtaget dem.

Du kan også få en elektronisk postboks gennem e-Boks.dk. Aftaler du det med banken, kan du underskrive aftaler elektronisk i din e-Boks. Du kan logge på din e-Boks via netbank eller via e-Boks.dk”

Banken har oplyst, at der den 22. maj 2015 blev oprettet en Netboks til klageren, og at klageren blev orienteret herom og fik fremsendt en kode ved fysiske breve.

Banken har endvidere oplyst, at den sendte følgende med fysisk post til klageren:

  • Velkomstbrev af 13. maj 2015
  • Kontoudskrift pr. 30. juni 2015, hvori gælden på boligkreditten (konto nr. -695) var angivet til ca. 123.000 kr.
  • Årsudskrift for 2015, hvori gælden på boligkreditten var angivet til ca. 127.000 kr., og renten var angivet til 6,2 % p.a. Det fremgik, at oplysninger var indberettet til Skat.
  • Brev af 5. februar 2016 om hvilken afdeling i banken, som klageren var tilknyttet samt velkomstbrev fra maj 2016
  • Brev af 7. december 2016 hvori banken oplyste, at den stoppede med at sende konto- og årsudskrifter mv. pr. brev, og at klageren som udgangspunkt fremover ville modtage post fra banken digitalt i sin Netboks. Banken oplyste endvidere, at klageren havde mulighed for bestille en ny kode samt mulighed for at tilvælge fortsat at modtage udskrifter pr. brev, dog mod gebyr.

Årsudskrifter for årene 2016 til 2020 blev herefter sendt til klagerens Netboks.

Ved rentetilskrivning i slutningen af marts 2020 kom kreditten i overtræk. Den 9. og 18. juni 2020 sendte banken rykkere til klageren i Netboks samt en sms til klageren om, at der var post i Netboks. Den 2. juli 2020 genfremsendte banken rykkerbrevet af 18. juni 2020 til klageren pr. fysisk post. Klageren rettede derefter henvendelse til banken og anførte, at hun og banken i forbindelse med salget af E2 havde aftalt, at kreditten skulle indfris, og at hun ikke havde modtaget oplysninger om kreditten efter salget af E2. Banken har bestridt det af klageren anførte. I e-mail af 22. juli 2020 til klageren henviste banken blandt andet til, at bankens breve fra maj 2015, brev fra december 2016 om overgang til elektronisk post samt årsoversigt for 2015 var sendt til klageren med fysisk post. I en e-mail af 10. august 2020 til banken anførte klageren:

”…det fremgår, at jeg 14. maj 2015 har fået et fysisk brev hvori der står, at jeg har 14 dage til at komme med indsigelser, og da jeg fortsat går ud fra at det gælder selve realkreditlånet reagerer jeg ikke. De efterfølgende breve om netboks adgang har jeg taget som relevante i forhold til min realkredit. …”

Banken har oplyst, at klagerens kontoudtog, årsopgørelser mv. var tilgængelige i klagerens Netboks siden maj 2015, og at klageren efter dialogen med banken i sommeren 2020 yderligere underskrev dokumenter til oprettelse af netbank med flere muligheder end Netboks for at se oplysninger om kreditten.

Den 19. august 2020 indfriede klageren kreditten i forbindelse med salg af E1.

Banken refunderede rykkergebyrer og tilbød klageren at få refunderet renter for 2020. Banken har under klagesagen vedstået tilbuddet om at refundere renter tilskrevet konto nr. -695 for perioden 1. januar til 25. august 2020.

Parternes påstande

Den 3. september 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal frafalde påløbne renter fra januar 2014.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hun ved salget af E2 bad sin rådgiver i banken om, at hendes lån blev indfriet. Hun gik derfor ud fra, at kreditten var indfriet og ophørte med at indbetale de månedlige afdrag på kreditten.

Hun var uvidende om, at hun havde en konto/kredit i banken efter salget og har ikke været på netbank/Netboks. Hun har ikke modtaget et eneste brev, opgørelse over gælden eller årsopgørelse fra banken om gælden/kreditten, bortset fra det første brev i 2015 om, at Jyske Bank havde overtaget hendes gæld. Hun har gennemset sin e-boks.

Hun har i flere år betalt en rente over markedsrenten på en kredit, der er sikret med et ejerpantebrev, og som hun troede var betalt. Havde hun vidst, at hun havde en kredit med en rente på 6 %, havde hun indfriet den umiddelbart.

Hun er i chok over sagen. Hun er indforstået med at betale sin gæld, men bestrider det enorme rentebeløb, der er påløbet over fem år.

Hun blev nødt til at indfri gælden, da hun solgte E1, idet køber ellers ikke kunne få anmærkningsfrit skøde.

Jyske Bank har blandt andet anført, at banken ikke fik instruks om at indfri kreditten ved salget af E2. Klageren har ikke dokumenteret, at banken skulle indfri kreditten, eller at hun skulle have instrueret banken om at indfri kreditten. Banken ikke havde pant i E2 til sikkerhed for kreditten.

Klageren kunne ikke med rette være af den opfattelse, at kreditten var indfriet. Trækket på kreditten var ca. 112.000 kr. i januar 2014, og klageren skulle dermed have fået udbetalt et tilsvarende mindre provenu fra salget af E2.

Klageren blev i 2015 varslet om overgang til bankens forretningsbetingelser, som indeholdt hjemmel til at sende kontoudtog og årsopgørelser via Netboks. Klageren modtog årsopgørelse for 2015 og de øvrige breve fremlagt i sagen, der blev sendt frem til december 2016, med fysisk post. Klageren blev herunder i december 2016 pr. fysisk post informeret om, at kontoudtog mv. fremover ville blive sendt til klagerens Netboks.

Klageren har i sit indlæg af 2. december 2020 i klagesagen anført, at der ikke er ”kommet et eneste brev vedrørende denne gæld bortset fra det første brev i 2015”. Dette bestrides med henvisning til beskrivelse i klagerens første indlæg i klagesagen. Klageren beskrev her, hvordan hun modtog yderligere breve, men at disse blev ignoreret af hende: ”Det fremgår således, at jeg 14. maj 2015 har fået et fysisk brev hvori der står, at jeg har 14 dage til at komme med indsigelser, og da jeg fortsat går ud fra at det gælder selve realkreditlånet reagerer jeg ikke. De efterfølgende breve om netboks adgang har jeg taget som relevante i forhold til min realkredit” samt ”Med hensyn til brevet fra december 2016, hvor jeg får besked på at min post fra Jyske Bank bliver digital, så ser jeg ikke denne oplysning relevant for mig, da jeg alene tror jeg har lån i Jyske Realkredit.” Det citerede må vedrøre brevene af 13. og 22. maj 2015 samt brevet af 7. december 2016. Det må have formodningen imod sig, at klageren ikke skulle have modtage disse breve, der blev sendt med fysisk post. Det kan ikke lægges banken til last, at klageren fejlagtigt vurderede, at forskellige breve var irrelevante for hende.

Efter december 2016 havde klageren lejlighed til og mulighed for at gøre sig bekendt med de forskellige oplysninger, som banken sendte til klageren i Netboks.

Banken havde ikke anledning til at kontakte klageren på anden vis end foretaget, før kreditten kom i overtræk.

Klageren var eller burde endvidere have været vidende om sine forpligtelser over for banken som følge af oplysningerne i sin skattemappe. Banken har forgæves opfordret klageren til at fremlægge en fuldstændig kopi af sin skattemappe. Det må derfor lægges til grund, at klageren fik eller kunne have fået kendskab til gælden via skattemappe.

Klageren vil opnå en ugrundet berigelse, hvis banken ikke bliver frifundet, og banken ville lide et tilsvarende tab. Banken har ikke fortabt sit krav som følge af passivitet eller forældelse.

Ankenævnets bemærkninger

I 2011 købte klageren en ejendom, E1. Til brug for købet fik klageren en boligkredit på 163.000 kr. med en variabel rente for tiden 5,810 % p.a., i BRFKredit Bank (nu Jyske Bank), der fik sikkerhed for kreditten i et ejerpantebrev i E1.    

I perioden frem til januar 2014, hvor kreditten var trukket med 113.766 kr., indbetalte klageren løbende på kreditten, men ophørte herefter med at indbetale. I starten af 2014 solgte klageren en anden ejendom, E2. Ved rentetilskrivning i slutningen af marts 2020 kom kreditten i overtræk.

Klageren har anført, at hun og banken i forbindelse med salget af E2 aftalte, at kreditten skulle indfris, og at hun efter salget af E2 ikke modtog oplysninger om kreditten og ikke var på netbank/Netboks, da hun troede, at kreditten var indfriet som aftalt.

Banken har anført, at den ikke fik instruks om at indfri kreditten, og at det ikke blev aftalt at indfri kreditten i forbindelse med salget af E2. Banken har oplyst, at årsopgørelser, kontoudtog og breve blev sendt til klageren med fysisk post til og med december 2016, herunder et brev af 7. december 2016, hvori banken meddelte, at den stoppede med at sende konto- og årsudskrifter mv. pr. brev, og at klageren fremover ville modtage post fra banken digitalt i sin Netboks. Banken har oplyst, at årsopgørelser mv. herefter blev sendt til klagerens Netboks i banken.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at hun og banken i forbindelse med salget af E2 aftalte, at kreditten skulle indfris. Ankenævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at banken har bibragt klageren en forventning om, at kreditten var indfriet.

Ankenævnet finder ikke, at klageren i øvrigt har godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at hun ikke hæfter for gælden inklusive tilskrevne renter. Ankenævnet lægger til grund, at årsopgørelser mv. blev sendt med fysisk post til klageren til og med december 2016, og at meddelelser mv. derefter blev sendt til klagerens Netboks i banken i overensstemmelse med bankens brev af 7. december 2016, og som også hjemlet i bankens forretningsbetingelser. Den omstændighed, at klageren troede, at et eller flere fysiske breve fra banken alene angik hendes realkreditlån, kan ikke føre til et andet resultat. Ankenævnet bemærker endvidere, at det må lægges til grund, at gælden på kreditten fremgik af klagerens skattemappe.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte de i sagen oplyste rentesatser som urimelige.

Klageren får herefter ikke medhold i sagen.

Banken har under klagesagen vedstået sit tilbud om at refundere renter tilskrevet kreditten for perioden 1. januar til 25. august 2020.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i sagen.