Indsigelse om manglende rådgivning om mulighed for dødsfaldsdækning på livrente hos pensionsselskab.

Sagsnummer:288/2018
Dato:05-03-2019
Ankenævn:Vibeke Rønne, Michael Reved, Mikkel Prehn, Troels Hauer Holmberg og Lisbet Baastrup Burgaard
Klageemne:Pensionskonti - øvrige spørgsmål
Forsikring - rådgivning
Ledetekst:Indsigelse om manglende rådgivning om mulighed for dødsfaldsdækning på livrente hos pensionsselskab.
Indklagede:Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om manglende rådgivning om mulighed for dødsfaldsdækning på livrente hos pensionsselskab.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes nu afdøde samlever, S, der var født i 1955, var kunder i Sydbank. Den 30. april 2013 var parret til møde i banken med en pensionsrådgiver, R1 og en bankrådgiver, R2 vedrørende deres pensioner. S var ikke diagnosticeret syg på det tidspunkt.

Parret havde til mødet medbragt et print af Pensionsinfo vedrørende S’s pensioner. S havde pensionsordninger i Sydbank, ATP og LD samt i pensionsselskaberne P1, P2, P3 og P4. I banken havde S en ratepension, en kapitalpension og en livsforsikring. I P1 havde S en livsvarig pension (livrente), en ratepension og en aldersopsparing. S havde endvidere livrente, en ratepension og en erhvervsevnetabsforsikring i P2, en erhvervsevnetabsforsikring i P3, og en livrente og en ratepension i P4.

I sagen er fremlagt et print af Pensionsinfo den 13. april 2013, der indeholdt oversigter over S’s pensionsudbetalinger ved pensionering i hvert af årene fra det fyldte 60. til 67. år. Endvidere var der oplysninger om udbetaling fra de enkelt ordninger ved S’s tab af erhvervsevne og død. Det fremgik blandt andet, at der fra pensionerne i P1 ved S’s død ville blive udbetalt 8.700 kr. årligt til nærmeste pårørende i 10 år, og at dækningen ville ophøre den 1. juli 2022 (det fyldte 67. år). Endvidere fremgik, at der fra ATP ved død ville blive udbetalt et engangsbeløb på 50.000 kr. til ægtefælle.

I sagen er endvidere fremlagt en såkaldt senioranalyse af 30. april 2013 for klageren og S. Formålet med analysen var:

”at give et overblik over pensionsordningerne, som de ser ud i dag, samt anvise forslag der vil forbedre økonomien i den tredje alder, alene ved en ændret anvendelse af de eksisterende pensionsordninger, samt evt. frie midler og friværdi i fast ejendom.”

I analysen indgik S’s pensionsordning hos P1 med typen ”Livrente livsvarig”. Banken har oplyst, at senioranalysen tog udgangspunkt i S’s plan om at gå på pension som 66-årig.

Klageren har fremlagt et håndskrevet notat, som banken udarbejdede under mødet, hvori det blandt andet var anført:

”Registrer hinanden som begunstiget/samlevende hos ATP Ellers får ingen udb. v/død før folkepension.

[Pensionsordningen hos P1] kan evt flyttes til [P2] → kontakt [P2] og undersøg omk. ved at flytte ordningen – OBS Saldoen. …

[P4] Fuldmagt + ovf. anmodning retur med underskrift …”

Klageren var allerede indsat som begunstiget i ordningerne hos banken. Klageren og S indsatte efterfølgende hinanden som begunstiget hos ATP og LD. Ordningen hos P1 blev ikke flyttet.

Den 17. august 2015 afgik S ved døden som følge af sygdom. Klageren har anført, at hun ved den efterfølgende bobehandling blev bekendt med, at ordningen hos P1 var en livrente, og at den ikke kom til udbetaling ved dødsfald.

Af S’s Pensionsinfo pr. 17. august 2015 fremgik, at pensionsopsparingen hos P1 udgjorde 850.577 kr.

Den 17. august 2018 klagede klageren til bankens klageansvarlige over bankens rådgivning. I et brev af 24. august 2018 afviste banken, at rådgivningen var mangelfuld. Banken anførte endvidere, at et eventuelt krav var forældet. Banken anførte yderligere, at S under mødet besluttede, at hans pensioner i P4 skulle overføres til banken, og at det blev konstateret, at ordningerne hos P1 ikke kunne overføres til banken.

Parternes påstande

Den 27. august 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale en erstatning til hende svarende til den manglende dødsfaldsdækning hos P1.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken forsømte at rådgive om problemet med den manglende dødsfaldsdækning på pensionen hos P1, der var en livrente. Banken gav hverken skriftlig eller mundtlig rådgivning herom. Banken burde have rådgivet dem om muligheden for en dødsfaldsdækning, så hun ville få ordningen hos P1 til udbetaling. Præcist som banken oplyste med ATP, skulle banken også have oplyst om bortfald af ordningen hos P1 ved dødsfald. Det var åbenbart, at dødsfaldsdækning på ordningen hos P1, der var klart den største ordning og af betydelig størrelse, havde betydning for hende.

Banken kunne af Pensionsinfo se, at der var tale om en livrenteordning, og banken kunne derfor uden problemer have gjort opmærksom på de særlige problemer ved dødsfald. Dette havde ikke nødvendiggjort andre undersøgelser fra bankens side. Banken havde alle oplysninger for at kunne yde rådgivning herom.

Formålet med mødet var at sikre hinanden og seniortiden. Forholdene omkring dødsfald og sikring blev kun delvist gennemgået, idet banken alene nævnte nogle af ordningerne. Muligheden for at samle ordningerne blev nævnt. Banken nævnte specifikt, at de skulle sørge for at få hinanden indsat som begunstigede hos ATP og LD, idet der ellers ikke ville komme noget til udbetaling ved dødsfald. Derudover blev det drøftet, om ordningen hos P1 skulle flyttes til P2, og banken opfordrede dem til at kontakte P2 herom.

Banken har henvist til bemærkningen ”OBS Saldoen” i notatet. Med bankens notits om saldoen indskærpedes behovet for at få denne ordning klarlagt og ikke blot flyttet, men også sikret ved dødsfald. Det eneste, banken oplyste om ordningen, var muligheden for at flytte den, jf. notatet.

Banken er ansvarlig for den manglende rådgivning, særligt under hensyntagen til, at begunstigelse blev nævnt vedrørende de andre ordninger. Bankens manglende rådgivning har påført hende et stort tab.

Kravet er ikke forældet. Forældelsesfristen var suspenderet frem til det tidspunkt, hvor hun blev klar over, at der kunne være en sag. Hun er almindelig forbruger og var netop derfor til møde med banken. Det kan ikke forventes, at hun som forbruger skulle læse og forstå de enkelte typer af ordninger, og i særdeleshed ikke problematikken omkring en livrente.

Hun blev i forbindelse bobehandlingen bekendt med, at ordningen hos P1 var en livrente, og at den ikke kom til udbetaling ved dødsfald. Der gik et stykke tid før hun blev klar over, hvorfor der ingen udbetaling var, og at dette nemt kunne have været ændret. Hun rettede henvendelse til P1, som oplyste, at der var tale om en livrente. Hun rettede derefter henvendelse til banken, som oplyste, at der ikke var noget at gøre ved den manglende udbetaling. Senere kontaktede hun P2 og fik at vide, at en livrente ikke kommer til udbetaling ved dødsfald, men at der blot kunne have været lavet en dødsfaldsdækning på denne. Hun rettede herefter henvendelse til en advokat, og sagen blev startet op.

Sydbank har anført, at banken ydede tilstrækkelig og fyldestgørende rådgivning.

Banken gennemgik under mødet begunstigelsesreglerne og tog højde for, at klageren og S ikke var gift. Banken rådgav om, hvordan klageren og S som samlevende kunne indsættes som begunstiget. Banken gjorde opmærksom på indsættelse af begunstigelse på de eksterne ordninger og oplyste om de generelle regler herom. Det blev under mødet konstateret, at klageren var indsat som begunstiget i ordningerne hos banken i overensstemmelse med parrets ønske om, at klageren skulle være begunstiget. Banken opfordrede parret til at registrere hinanden som begunstigede hos ATP. Banken gjorde parret opmærksom på, at de skulle søge rådgivning hos de eksterne selskaber vedrørende ordningerne hos disse.

Klageren og S blev opfordret til at sikre saldoen i P1, hvilket er bekræftet af rådgiverens notat. R1 tilkendegav tydeligt over for S, både skriftligt og mundtligt, at saldoen på ordningen skulle sikres, da den var høj. Det bestrides, at R1 alene opfordrede S til at undersøge omkostningerne ved at flytte ordningen. Bankens note ”OBS Saldoen” bekræfter, at banken tydeligt opfordrede klageren og S til at drage omsorg for, at saldoen blev sikret. R1 kan genkende notatet og har oplyst, at bemærkningen netop blev indsat for at henlede klageren og S’s opmærksomhed på, at saldoen hos P1 var høj og skulle sikres ved at tage kontakt til P1.

Banken havde ikke et tilstrækkeligt oplyst grundlag om ordningen hos P1 til at kunne rådgive om denne, hvorfor det ikke ville forsvarligt at gøre dette. Banken havde kun oplysningerne fra Pensionsinfo til rådighed, hvoraf fremgik, at dødsfaldsdækningen hos P1 alene udgjorde 8.700 kr. pr. år i 10 år.

S og klageren blev klart og utvetydigt gjort opmærksom på, at det var vigtigt, at S søgte rådgivning direkte hos P1. Banken er ikke ansvarlig for, at klageren og S ikke efterkom de anbefalinger, som de fik på mødet. Risikoen herfor påhvilede klageren og S.

Banken har således ikke handlet ansvarspådragende i forbindelse med pensionsrådgivningen.

Et eventuelt erstatningsansvar er under alle omstændigheder forældet, jf. forældelseslovens § 3, idet forældelsesfristen på tre år begyndte at løbe, da rådgivningen blev ydet i april 2013. Der er ikke grundlag for at suspendere forældelsesfristen, idet klageren og S allerede inden mødet var i besiddelse af de relevante oplysninger om ordningens dækning, idet disse fremgik af rapporten fra Pensionsinfo. Klageren fik derfor i hvert fald senest på mødet den 30. april 2013, hvor rapporten blev gennemgået, kendskab til – eller burde have fået kendskab til – de omstændigheder, som det påståede erstatningskrav bygger på. Hvis forældelsesfristen måtte være suspenderet, begyndte den senest at løbe fra S’s død i august 2015, hvor klageren blev bekendt med dækningen fra P1. Kravet var således under alle omstændigheder forældet i august 2018.

Ankenævnets bemærkninger

I april 2013 var klageren og hendes nu afdøde samlever, S, til møde i Sydbank, hvor S’s pensionsordninger blev drøftet, og banken udarbejdede en senioranalyse. S’s pensionsordninger, der omfattede ratepensioner, livrenter, en kapitalpension og en aldersopsparing, var placeret i banken og i fire pensionsselskaber. I pensionsselskabet P1 havde S en livrente, en ratepension og en aldersopsparing. På mødet udarbejdede banken et notat, hvor der vedrørende pensionsordningen hos P1 var anført ”OBS Saldoen.”

Den 17. august 2015 afgik S ved døden. Der var ikke tilknyttet dødsfaldsdækning til pensionsordningen i P1, og klageren fik ikke udbetalt pensionsopsparingen.

Klageren har anført, at banken på mødet i april 2013 ikke rådgav om den manglende dødsfaldsdækning på ordningen hos P1, og at det eneste, banken oplyste om ordningen hos P1, var muligheden for at flytte den. Banken har anført, at den ikke kun opfordrede til at undersøge muligheden for at flytte ordningen hos P1, men også opfordrede til, at der blev draget omsorg for at sikre saldoen, at banken ikke havde fornødent grundlag for at yde rådgivning om ordningen, og at det var vigtigt, at S søgte rådgivning direkte hos P1.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken i sin rådgivning på mødet i april 2013 begik fejl eller forsømmelser, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klageren. Ankenævnet har herved lagt vægt på indholdet af bankens notat fra mødet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.