| Sagsnummer: | 530/2024 |
| Dato: | 27-05-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Inge Kramer, Janni Visted Hansen, Tina Thygesen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: | Netbank - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald. |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor hun havde en konto og netbankadgang.
Om aftenen den 9. april 2023 blev klageren ringet op af nogle personer, der udgav sig for at være fra politiet og Nets. Personerne oplyste, at der var foretaget en overførsel, som klageren ville komme til at hæfte for, medmindre der blev overført beløb til en sikkerhedskonto.
Den 9. og 10. april 2023 blev der foretaget fem netbankoverførsler på i alt 249.147 kr. fra klagerens konto i Nykredit Bank til tredjemands konti i andre pengeinstitutter.
Banken har oplyst, at overførslerne blev godkendt med klagerens MitID og med SMS-koder sendt fra banken. Banken har fremlagt uddrag af klagerens MitID log og udskrift fra sit system vedrørende SMS-bekræftelse. Banken har oplyst, at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke har været ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Den 11. april 2023 gjorde klageren indsigelse mod de fem overførsler overfor banken og anførte:
” … Påskedags aften d. 9. april 2023 kl. ca. 18.30 blev jeg ringet op af en person, der oplyste, at han var fra politiet. Han oplyste endvidere sit tjenestenummer og et sagsnummer, der senere viste sig at være et falsk nummer. Han fortæller, at der er foretaget en overførsel på 60.000 kr., som jeg kommer til at hæfte for, med mindre vi laver en sikkerhedskonto. Manden forklarede, at der er en svindel i gang, og at det derfor er nødvendigt at lukke mine konti og overføre pengene til et sikkerhedsdepot. Manden er venlig og virker troværdig. Han forklarer, at han efterfølgende vil ringe til NETS og bede dem kontakte mig og forklare om den videre proces.
Bagefter ringer personen fra ”NETS”. Formålet er at overføre penge fra mine konti til ”sikkerhedsdepotet”, som er en anden konto.
Jeg føler mig utryg og siger, at det ikke kan passe, og at jeg ikke kan lide det. Jeg bliver tiltagende utryg og er til sidst lige ved at græde. Hele tiden fastholder manden, at det her er nødvendigt og bliver til sidst irritabel og virker uvenlig. Han gentager gang på gang, at det her er nødvendigt. Hvis vi ikke får overført pengene, vil svindlerne gå ind og åbne mine konti, og jeg vil komme til at hæfte for svindlen.
Han siger også, at de kan se, at 15 gange har svindlere brudt ind i konti, og det viser, at de er i gang. Lige nu er to personer i gang. Det er farligt! Det gælder om at få det lukket ned i en fart. Han siger gang på gang, at nu er vi næsten i mål. Næsten kommanderende gentager han: ”Du bliver hængende!”
Jeg bliver bange. Jeg synes, at er jeg jo nødt til at lukke de konti. Men jeg ved også, at det her skal man jo ikke gøre. Jeg vil rigtig gerne snakke med nogen, men jeg må ikke afbryde forbindelsen. Mens vi snakker, modtager jeg en mail fra banken om, at man ikke skal overføre penge til bank eller politi. Så siger jeg: ”Nu stopper jeg”. Han siger: ”Men du kan se, vi prøver jo at hjælpe dig med det. Vi sender disse mails ud om, at folk skal passe på. Jeg er fra NETS og er her for at hjælpe dig. Vi er næsten i mål nu!” Det skal gå meget hurtigt – det skal være straks!
Noget andet, der skal ske, er at pengene fra [klagerens andet pengeinstitut, P] skal overføres til Nykredit, fordi personalet i [P], der skal gennemføre overførslen, holder påskeferie, og det her haster.
Omkring kl. 00.30 siger jeg ok og godkender den resterende overførslerne vha. MitID. Jeg har det rigtig dårligt, mens jeg gør det, men tænker, at det er nødvendigt for at undgå, at mine konti bliver tømt. Ved midnatstid taler jeg med ham for sidste gang. Han insisterer på, at vi holder forbindelsen, indtil pengene er overført til min sikkerhedskonto, hvilket jeg vil få besked om. Klokken kl. 02.30 afbryder manden selv forbindelsen.
Herefter taler jeg med politiet og med [P] og Nykredit, som lukker mit kort og spærrer mit MitID. …”
Klageren anmeldte endvidere sagen til politiet.
Det lykkedes banken at få tilbageført 5.285,98 kr. til klageren. Banken afviste at tilbageføre det resterende beløb på 243.861,02 kr. til klageren.
Parternes påstande
Den 21. oktober 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal betale det tabte beløb til hende.
Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun i forbindelse med en svindelsag i april 2023 blev frarøvet 450.000 kr. fra sine to pengeinstitutter, Nykredit og P. Hun mistede i den forbindelse 250.000 kr. fra Nykredit.
Hun blev udsat for afpresning over telefonen og følte sig tvunget til at overføre større beløb gentagne gange. Hun har undret sig over, at dette overhovedet var muligt uden en form for kontrol. Sidenhen har hun fået tilbagebetalt 5.285 kr. fra Nykredit. Hun mener dog, at Nykredit Bank også burde hæfte for det resterende beløb.
Det fremgår af den fremlagte kontooversigt, at der blandt andet blev overført beløb fra hendes konto i P, der efterfølgende er svindlet fra hendes konto i Nykredit bank.
Nykredit Bank har anført, at de omhandlende transaktioner blev foretaget af klageren selv. Transaktionerne blev foretaget ved, at klageren tilgik sin netbank gennem sit MitID-login, hvorefter klageren godkendte login i MitID-appen -9085. Efterfølgende foretog klageren de omhandlende transaktioner og benyttede i den forbindelse de dertilhørende SMS-koder.
Da klageren selv har foretaget og godkendt transaktionerne, er der tale om autoriserede betalinger efter betalingslovens § 82, hvorfor banken ikke hæfter for det konstaterede tab efter betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger.
Selvom klageren blev vildledt telefonisk af den ukendte gerningsmand, ændrer det ikke på det faktum, at det var klageren selv, som foretog transaktionerne, hvorfor transaktionerne er autoriserede betalinger efter betalingslovens § 82.
På baggrund af ovenstående er det bankens vurdering, at der er tale om autoriserede betalinger efter betalingslovens § 82, hvorfor banken ikke er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af kontotransaktionerne.
Banken har desuden gjort, hvad der var muligt for at begrænse klagerens tab i videst muligt omfang, hvorfor det ikke kan konkluderes, at banken har handlet ansvarspådragende.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor hun havde en konto og netbankadgang.
Om aftenen den 9. april 2023 blev klageren ringet op af nogle personer, der udgav sig for at være fra politiet og Nets. Personerne oplyste, at der var foretaget en overførsel, som klageren ville komme til at hæfte for, medmindre der blev overført beløb til en sikkerhedskonto.
Den 9. og 10. april 2023 2023 blev der foretaget fem netbankoverførsler på i alt 249.147 kr. fra klagerens konto i Nykredit Bank til tredjemands konto i andre pengeinstitutter.
Klageren gjorde indsigelse mod overførslerne.
Klageren har anført, at hun følte sig tvunget til at overføre større beløb gentagne gange.
Banken har anført, at overførslerne blev godkendt med klagerens MitID og med SMS-koder sendt fra banken.
Det lykkedes banken at få tilbageført 5.285,98 kr., hvorefter klagerens tab udgjorde 243.861,02 kr.
Tre medlemmer – Helle Korsgaard Lund-Andersen, Inge Kramer og Janni Visted Hansen – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslerne, finder vi, at de omtvistede betalinger blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Tina Thygesen og Jørgen Lanng – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klagen skal have 235.861,02 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.