Krav i forbindelse med returnering af falsk check.

Sagsnummer:146/2005
Dato:11-10-2005
Ankenævn:Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Anne Dehn Jeppesen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:Check - falsk check
Ledetekst:Krav i forbindelse med returnering af falsk check.
Indklagede:Lån & Spar Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav i forbindelse med returnering af en falsk check, der blev indsat på klagerens konto som betaling ved salg af en båd.

Sagens omstændigheder.

I april 2005 solgte klageren via Internettet sin båd til en englænder for ca. 150.000 kr.

Den 19. april 2005 blev der indsat 204.767,75 kr. på klagerens konto hos indklagede. Beløbet svarede til købesummen med tillæg af ca. 55.000 kr., som klageren ifølge aftale med køberen skulle videresende til et shippingfirma i Italien.

Klageren ringede til indklagede for at få bekræftet, at indsætningen på hans konto var endelig, hvorefter han foranledigede ca. 55.000 kr. videreoverført til betalingsmodtageren i Italien.

Efterfølgende viste det sig, at de 204.767,75 kr. var blevet indsat på klagerens konto ved en falsk check på 27.500 EUR, som blev tilbageført. Indklagede holdt i den forbindelse pr. kulance klageren skadesløs for de ca. 55.000 kr., der var overført til Italien.

Klageren solgte efterfølgende båden til en anden køber for ca. 120.000 kr.

Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:

"Forbehold ved indbetalinger

Hvis du eller en anden indsætter penge på en konto hos os med en anvisning af det pågældende beløb - for eksempel ved check eller hvis det skal sendes videre fra en anden - sker indbetalingen altid med forbehold for, at vi så faktisk modtager beløbet. Det gælder også, selvom vi ikke nævner det på kvitteringen eller andre steder i forbindelse med indbetalingen."

Parternes påstande.

Den 26. maj 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at indklagede skal betale principalt 150.000 kr. subsidiært 30.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han var skeptisk over for den pågældende køber, navnlig på grund af dennes ønske om at sende ekstra penge, der skulle videresendes til shippingfirmaet i Italien. Han ringede derfor til indklagede for at få sikkerhed for, at det indsatte beløb på 204.767,75 kr. var en endelig betaling. Den medarbejder, som han talte med, slog op på hans konto og oplyste, at pengene var OK. På hans direkte forespørgsel bekræftede medarbejderen, at pengene ikke kunne trækkes tilbage, og at det alene var ham, som kunne disponere over dem.

Han vidste ikke, at indbetalingen var sket ved check.

Indklagede har dækket de 55.000 kr., som blev sendt til Italien, og har trukket de resterende ca. 150.000 kr. fra hans konto. Indklagede bør dække det fulde beløb på ca. 205.000 kr., som han fik godkendt ved den telefoniske henvendelse, og som han i god tro har disponeret over til køb af en sommerhusgrund.

Det lykkedes ham at afværge, at båden blev udleveret til den "falske" køber. Båden blev efterfølgende solgt til 30.000 kr. under den oprindelige salgspris. Indklagede bør i hvert fald godtgøre ham denne difference.

Indklagede har anført, at godtgørelsen på ca. 55.000 kr. blev ydet pr. kulance. Der var ikke tale om, at man erkendte at være erstatningsansvarlig over for klageren.

Det fremgår udtrykkeligt af de almindelige forretningsbetingelser, at indbetalinger ved f.eks. checks altid sker med forbehold for, at indklagede modtager beløbet

Da klageren ikke udleverede båden til køberen, har klageren ikke lidt et tab, der kan erstattes.

Indklagede er uden ansvar for, at klageren senere måtte sælge båden til en lavere pris end den pris, som den "falske" køber accepterede.

Det af klageren anførte om, hvad han under telefonsamtalen fik oplyst om dispositionsadgangen, bestrides ikke.

Til støtte for afvisningspåstanden gøres det gældende, at sagen er bevisuegnet, da en egentlig prøvelse af handlingsforløbet kræver afhøring af vidner under straffeansvar.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ved klagerens telefoniske henvendelse om indbetalingen af beløbet på 204.767,75 kr. på klagerens konto den 19. april 2005 oplyste indklagede fejlagtigt, at betalingen var endelig, og at beløbet ikke ville kunne blive tilbageført uden klagerens samtykke.

Indklagedes fejlagtige oplysning kan imidlertid ikke betragtes som en tilsikring af beløbet på 204.767,75 kr. uafhængigt af handelens gennemførelse. Klagerens krav om betaling af 150.000 kr. tages derfor ikke til følge.

Ankenævnet finder heller ikke, at indklagedes fejlagtige oplysning har medført et tab for klageren. Det bemærkes herved, at indklagede har holdt klageren skadesløs for videresendelsen af de ca. 55.000 kr. til Italien, og at fejlen ikke medførte, at klageren mistede sin båd. Klageren er således blevet stillet, som om salget af båden til den svigagtige køber ikke havde fundet sted. At det ikke efterfølgende lykkedes klageren at sælge båden for 150.000 kr., kan ikke anses for en følge af indklagedes fejl. Klagerens subsidiære påstand om betaling af 30.000 kr. tages derfor heller ikke til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.