Spørgsmål vedrørende ordre om salg af obligationer i henhold til fuldmagt. Spørgsmål om, hvorvidt hævninger på konto med tilknyttet bog skete med frigørende virkning for indklagede.

Sagsnummer:462/2001
Dato:02-07-2002
Ankenævn:Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Kåre Klein Emtoft, Ole Reinholdt, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:Bog - frigørende udbetaling
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Spørgsmål vedrørende ordre om salg af obligationer i henhold til fuldmagt. Spørgsmål om, hvorvidt hævninger på konto med tilknyttet bog skete med frigørende virkning for indklagede.
Indklagede:Danske Bansk
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod salg af obligationer fra hendes værdipapirdepot hos indklagede samt klagerens indsigelser imod udbetalinger fra en bogkonto.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1910, har i indklagedes Grøndals afdeling et engagement, der består af et værdipapirdepot, en aktionærkonto, der fungerer som afkastkonto for depotet, og en økonomikonto. Til aktionærkontoen og økonomikontoen er knyttet en bankbog, ligesom kontiene er forsynet med mærke.

Under sagen er fremlagt kopi af en fuldmagtserklæring, der er dateret den 18. marts 1997 og stilet til indklagede. Ifølge erklæringen gav klageren sin datter, A., fuldmagt til at disponere over aktionærkontoen og depotet. På erklæringen er tilføjet:

"NB.Fuldmagtshaver (min datter), har som den eneste adgang til dispositioner i opbevaringsdepotet."

I september 2000 henvendte A sig telefonisk til indklagede og anmodede om at få tilsendt en blanket til oprettelse af en klausul på klagerens konto. Indklagede fremsendte blanketten den 29. september 2000.

Efter ordre fra A's søn/klagerens barnebarn, B, gennemførte indklagedes Halmtorv afdeling den 20. december 2000 klagerens salg af nominelt 40.000 kr. 6% obligationer i Nykredit. Indklagede har oplyst, at handlen blev gennemført ved forevisning af en af klageren udstedt fuldmagt til B. Afregningsbeløbet, der var på 38.438,33 kr., blev på B's anmodning indsat på økonomikontoen med valør den 27. december 2000. Samme dag hævede B i indklagedes Kongens Nytorv afdeling 39.380 kr. på økonomikontoen. Ved hævningen fremviste B den til kontoen hørende bog og oplyste kontoens mærke samt klagerens navn.

Den 24. december 2000 underskrev klageren den af indklagede i september 2000 fremsendte blanket om hemmeligt mærke/klausul til bankbog. Af blanketten fremgår en ændring af mærket på aktionærkontoen samt følgende klausul:

"Spærring - Kun datter - [ A] kan hæve/indbetale på ovenstående kto.nr. samt foretage køb/salg af obl. i depot. Opbevaringsdepot nr.[ …] "

Indklagede har oplyst, at blanketten blev modtaget den 28. december 2000, og at aktionærkontoen blev spærret den pågældende dag.

Efter ordre fra B gennemførte indklagedes Halmtorv afdeling den 22. januar 2001 klagerens salg af yderligere nominelt 40.000 kr. 6% obligationer i Nykredit. Indklagede har oplyst, at B også i forbindelse med denne ekspedition foreviste den skriftlige depotfuldmagt fra klageren til B, og at afregningsbeløbet, som ved dette salg var på 38.605 kr., efter B's anmodning blev indsat på økonomikontoen, hvilket skete med valør den 25. januar 2001.

Samme dag hævede B i indklagedes Kongens Nytorv afdeling 30.000 kr. på økonomikontoen. Indklagede har oplyst, at hævningen skete mod forevisning af bankbogen samt oplysning om navn og mærke.

Den 29. og 31. januar 2001 hævede B yderligere 2 x 4.000 kr. på økonomikontoen i henholdsvis indklagedes Vesterbro Torv afdeling og indklagedes Vesterport afdeling.

Indklagede har fremlagt kopi af bilagene for udbetalingerne fra økonomikontoen til B.

Den 21. marts 2001 fremsendte indklagede en meddelelse om renter og udtrukne obligationer for klagerens depot. Det fremgik heraf, at klagerens obligationsbeholdning var på nominelt 111.000 kr. På baggrund heraf rettede A henvendelse til indklagede og gjorde gældende, at salgene af de i alt nominelt 80.000 kr. obligationer og udbetalingerne til B var uretmæssige.

Parternes påstande.

Den 27. december 2001 har klageren v/A indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre obligationshandlerne og udbetalingerne til B.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning .

Parternes argumenter.

A har anført, at klageren på grund af alder og af helbredsmæssige årsager ikke er i stand til at skrive en redegørelse til indklagede om sagen eller at afholde et møde, hvorfor hun har overtaget sagen i henhold til fuldmagt fra klageren. Både hun og klageren fastholder, at obligationssalgene og udbetalingerne til B er sket uretmæssigt.

Det fremgår klart af klausulen af 24. december 2000, at det alene var A, der kunne disponere over depotet og afkastkontoen. Såfremt den indsendte blanket ikke var tilstrækkelig til at sikre dette, burde indklagede have rådgivet herom.

Det bestrides, at klageren skulle have ønsket at give B 2 x 40.000 kr.,

Klageren har flere børnebørn og oldebørn.

Det er hende der passer klagerens pengesager.

Indklagede har ikke dokumenteret, at der forelå en fuldmagt til B.

Indklagede har anført, at dispositionerne på klagerens værdipapirdepot blev foretaget i henhold til en af klageren afgivet skriftlig fuldmagt til B. Fuldmagten var i B's besiddelse, bestemt til at blive forevist og ikke tilbagekaldt, jf. aftalelovens §16. B har trods anmodning herom ikke forevist den originale fuldmagt på ny.

B har oplyst til indklagede, at klageren ønskede at yde ham afgiftsfrie gavebeløb for indkomstårene 2000 og 2001 på ca. 40.000 kr., og at han i den forbindelse fik fuldmagt til klagerens depot. Han har endvidere oplyst, at han i de seneste år har boet hos og hjulpet klageren med hendes daglige økonomi, og at han havde fået udleveret bankbogen til økonomikontoen af klageren.

Blanketten om hemmeligt mærke/klausul blev først indleveret efter at det første salg/udbetaling havde fundet sted. Klageren og A burde i den forbindelse have været gjort opmærksom på, at depotfuldmagt skulle afgives på indklagedes blanket til dette formål, og at afgivelse af fuldmagt til en bestemt angiven person ikke afskærer fuldmagtsgiver fra at meddele fuldmagt til andre personer. Dette blev beklageligvis ikke meddelt.

Det anførte på blanketten udelukkede i sig selv ikke, at klageren også kunne give fuldmagt til B til at disponere som sket på økonomikontoen eller på depotet. Kun i den situation, at klageren måtte komme under værgemål, ville den af statsamtet udpegede værge kunne siges at være eneberettiget til at varetage klagerens interesse. I den forbindelse lægges det til grund, at klageren må antages fortsat at være fuldt ud habil og følgelig kunne afgive og/eller tilbagekalde fuldmagter til sin datter, barnebarn eller andre personer.

Det blev meddelt A ved dennes henvendelse i foråret 2001, at man ikke så sig i stand til at imødekomme A's krav om tilbagebetaling af provenu fra salgene af værdipapirer fra klagerens depot. Det blev meddelt, at det i givet fald var klageren selv, som måtte fremsætte krav herom og i den forbindelse erklære, at klageren ikke har givet B fuldmagt til at disponere på depotet.

Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at en afklaring af, hvorvidt de omstridte dispositioner må antages at have været uberettiget og indklagede som følge heraf erstatningsansvarlig over for klageren, afhænger af klagerens, B's samt de ekspederende medarbejderes vidneforklaring om, hvorvidt B handlede i henhold til en bemyndigelse fra klageren. Indsigelserne imod dispositionerne har hidtil alene været fremsat af A. Det kan ikke med tilstrækkelig sikkerhed fastslås, hvorvidt klageren måtte have lidt et erstatningsberettiget tab.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter det af indklagede oplyste lægger Ankenævnet til grund, at klagerens barnebarn (B) i forbindelse med salgene af nominelt 40.000 kr. obligationer fra klagerens depot den 20. december 2000 og den 22. januar 2001 foreviste en fuldmagt hertil, som fremtrådte som udstedt af klageren. På denne baggrund finder Ankenævnet, at en stillingtagen til, om B faktisk var bemyndiget af klageren til at foretage obligationssalgene og til efterfølgende at disponere over salgsprovenuerne, eller om B's dispositioner var uberettigede, ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.