Krav om erstatning for tab som følge af netbanktransaktioner ved misbrug af Nemid.

Sagsnummer:216/2020
Dato:02-06-2021
Ankenævn: Bo Østergaard, Inge Kramer, Karin Duerlund og Poul Erik Jensen.
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Krav om erstatning for tab som følge af netbanktransaktioner ved misbrug af Nemid.
Indklagede:Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører krav om erstatning for tab som følge af netbanktransaktioner ved misbrug af Nemid.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto (nummer -471) og et tilknyttet betalingskort samt netbankadgang.

Banken har fremlagt et internt notat af 18. juni 2018 om en anmodning fra klageren om et bevilget overtræk på 20.000 kr. Af notatet fremgår:

”…

Ca. 20.000 kr.
Han henvender sig via chatten pga. overtrækket og skriver, at han har brugt for mange penge i denne måned.
Bedt om e-skat.
Blot til info: Han har oddset en del. Transaktionerne sker via [betalingsudbyder, B]. Derfor er kortet spærret af NETS. Han vedkender sig transaktionerne og kortet kan åbnes, når der er en løsning på overtrækket.
Vil du kontakte ham?

Han slutter med at skrive følgende, som jeg har lovet at give videre:
"Jeg er dog ikke altid på telefonen i løbet af ugen. [Klagers rådgiver] ved godt hvorfor da han kender min historie og mit liv. Så hvis han ikke får fat på mig er det vigtigste egentlig han sørger for at få dækket det ind og jeg undskylder selvfølgelig jeg ikke har haft overblik over det. Men det ved han godt jeg mister engang imellem. Jeg lover dog at rette ind nu. Er faktisk pinlig over det. Det må du gerne sige videre. Har brugt for mange penge i ikea til møbler og generelt bare for mange penge har jeg brugt."

Forsøgt at kontakte kunden. Ingen respons. SMS sendt.

…”

Den 21. juni 2018 udfyldte og underskrev klageren en indsigelsesblanket med tro- og loveerklæring til banken, hvor han gjorde indsigelse mod 43 transaktioner på i alt 64.856 kr. Klageren anførte, at hans kort ikke var bortkommet. Klageren anførte endvidere blandt andet:

”…

Jeg kan ikke vedkende mig [betalingsudbyder B] transaktioner der er foretaget. Beløbene er Voldsom store i forhold til hvad jeg normalt bruger. Bruger [B] engang imellem men overhovedet ikke på de store beløb. Der [er] modtaget og sendt penge til folk jeg ikke kender.

…”

Banken har oplyst, at der den 10. juli 2018 blev afholdt et møde med klageren og tredjemand, T, som oplyste, at de sammen skyldte penge til visse personer, og at de ønskede, at banken indgik en afdragsaftale med T med henblik på, at T kunne undgå at blive dømt for forholdet. Banken afviste indgå en sådan afdragsaftale.

Banken har videre oplyst, at det ikke stod klart for banken, hvilke transaktioner via netbanken, der blev bestridt af klageren. Banken modtog ikke en indsigelsesblanket vedrørende netbanktransaktioner, eller en beskrivelse af hændelsesforløbet om misbruget af klagerens Nemid, der muliggjorde en konkret stillingtagen til klagerens indsigelse vedrørende transaktionerne på hans konto i banken. Klageren var ofte i filialen, men ønskede ikke en dialog med banken om netbankindsigelsen.

I en tilståelsessag ved byretten blev T ved en straffedom af 5. november 2019 idømt betinget fængsel for misbrug af klagerens Nemid. Samtidig blev T dømt til at betale erstatning på 63.448 kr. til betalingsudbyder, B, i alt 110.000 kr. til syv låneinstitutter og 100.347,50 kr. til klageren. Erstatningen til klageren vedrørte 40 betalingsoverførsler i perioden fra den 14. maj 2018 til den 29. juni 2018 via klagerens netbank i Nordea. Af dommen fremgår endvidere blandt andet:

”…

41-80.

Databedrageri efter straffelovens § 279 a.
… idet tiltalte uberettiget foretog 40 overførsler fra konto [-471] tilhørende [klageren] til henholdsvis konto [-829] og konto [-234] tilhørende tiltalte og til ukendte konti …

…”

Banken har under sagen fremlagt en udskrift og har oplyst, at den viser, at der i perioden 9. april 2019 - 2. juli 2020 var blevet overført i alt cirka 230.000 kr. fordelt på 140 transaktioner fra klagerens konto i Nordea til konto nr. -829, som ifølge dommen tilhørte T.

Den 20. november 2019 sendte T en mail til banken. Af mailen fremgik blandt andet:

”…

”Jeg skriver fordi det er mig, der som sagt har været skyld i [klagerens] kaos han har været igennem med de penge jeg svindlede ham for. Jeg har været i retten og er blevet dømt ved en tilståelses sag. Jeg har sendt [klageren] domsudskriften så han kunne give den til dig/jer.

Vil gerne indgå en afdragsaftale med jer mod [klageren] ikke skal stå med tabet i sidste ende. Jeg har fast arbejde så det burde ikke tage 20 år for mig at betale jer tilbage. Jeg er voldsom og meget ked af det hele og ønsker egentlig bare at komme videre og sørge for [klageren] får sine penge igen. [klageren] har fortalt mig at [B] har dækket det tab jeg var skyld i. Nu vil jeg rigtig gerne lukke den med jer så alle parter kan komme videre.

…”

Banken har oplyst, at den herefter forsøgte at få et møde med klageren, og at den tilbød klageren at møde op i filialen for at drøfte sagen og få hjælp til at udfylde Nordeas indsigelsesblanket mod uautoriserede netbankoverførsler.

Klageren har fremlagt et skærmbillede, der viser en mail, som den 25. maj 2020 blev sendt til banken. Af mailen fremgik:

”…

Jeg har læst på jeres hjemmeside i har åbent igen i afdelingen. Efter længere tids eftertænksomhed forstår jeg ikke hvad jeg skal møde dig for. Dommen er faldet, alle har indvilliget i at dække mit tab undtagen Nordea. Og lad os være ærlige at Nordea igennem det hele har troet jeg var en del af sagen hvilket jeg har rettens ord for jeg ikke har haft noget med det at gøre.

Du har på intet tidspunkt sagt jeg får mine penge igen. Du har sagt du vil hjælpe mig med at underskrive nogen papirer jeg ikke ved hvad er. Men intet om at Nordea dækker mit tab. Jeg ved jeg af flere omgange har underskrevet tro- og love erklæring og så sent som da min veninde var forbi afdelingen sidste år med en kuvert med konto udskrifter og en tro og love erklæring. Jef føler mig så dårligt behandlet hele vejen igennem og følelsen af at blive mistænkelig gjort fra start af har været møg ubehageligt. Jeg har ikke nogen som kan være med mig ved et evt møde hos dig. Derfor skal jeg egentlig bare bruge et Ja eller nej om Nordea dækker mit tab. Jeg vil ikke underskrive noget som helst mere. Jeg har underskrevet rigeligt. Du må forstå jeg ikke kan se nogen holdbar løsning mere da vi nu er oppe på over 2 år siden det her startede. Jeg vil sætte pris på et Ja eller nej om jeg får mine penge og så tager jeg den derfra alt afhængig hvad svaret er.

…”

Ved mail af 1. juni 2020 svarede banken:

”…

Jeg mistænker det her for at være svindel og blokerer denne mailadresse fremover.

Jeg ser dig ofte I vores filial, så jeg forstår ikke du ikke kan mødes med mig omkring dette i person.

Jeg gentager. Da sagen handler om bedrageri og 3. mands svindel – så er det essentielt at møde dig i person – så personen bag denne mail bedes stoppe nu, da det er tydeligt for mig at det ikke er dig bag tasterne. Jeg melder dette til politiet hvis det fortsætter.

…”

Parternes påstande

Den 15. juni 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal dække hans tab.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han var udsat for identitetstyveri. Der blev oprettet kviklån, svindlet med betalinger og hans konto blev tømt. Gerningsmanden, T, blev dømt ved dommen af 5. november 2019, hvorefter kviklånene blev eftergivet af låneinstitutterne, og tabet som følge af betalingerne blev dækket af betalingsudbyderen B.

Nordea har uberettiget afslået at dække tabet på hans konto i banken.

Banken bør i lighed de øvrige dække hans tab.

Alle som har ydet dækning for hans tab har tilkendegivet, at han ikke har handlet groft uagtsomt.

Nordea Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagerens eventuelle hæftelse for transaktionerne forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, idet der er tvivl om hændelsesforløbet og den dømte og klagerens indbyrdes forhold, herunder væsentlige overførsler fra klager til den dømte i perioden efter de i sagen bestridte transaktioner, hvilket tyder på en forbindelse mellem de to.

Det er usædvanligt og mistænkeligt, at klageren fortsat har overført store beløb til den dømte person i lyset af, at den dømte person ifølge dommen skyldte klageren 100.347,50 kr.

Der er endvidere forhold omkring klageforløbet der bevirker, at banken er i tvivl om de pågældende transaktioner reelt set er uautoriserede, på trods af dommen, idet klageren og den dømte på et møde med banken den 10. juli 2018 oplyste, at de sammen skyldte penge til visse personer, og ikke ønskede en dom over den nu dømte.

Klageren har under klagesagen trods bankens opfordring hertil undladt at:

1) redegøre for hændelsesforløbet op til misbruget, herunder hvordan den dømte var kommet i besiddelse af klagerens Nemid og adgangskode, samt hvornår klager første gang blev opmærksom på de pågældende transaktioner;

2) redegøre for baggrunden for klagerens henvendelse den 18. juni 2018 via Nordeas chat, herunder om klageren selv havde haft et højt forbrug i perioden, hvor de pågældende transaktioner var gennemført;

3) bekræfte om de transaktioner, som klageren gør indsigelser imod, er de samme som fremgår af forhold 41 - 80 i dommen;

4) vedlægge kopi af den indsigelsesblanket på de pågældende transaktioner foretaget via Netbank, som klageren ifølge det oplyste tidligere har indleveret til Nordea via en bekendt (som Nordea imidlertid ikke har modtaget);

5) bekræfte om klager har fået dækket sit tab helt eller delvist fra tredjemand/den dømte, da det ikke fremgår af den vedlagte dom, om visse af transaktionerne allerede er blevet inddækket af de øvrige implicerede parter, og

6) redegøre for hvorfor klageren fortsat har overført cirka 230.000 kr. til den dømte i perioden efter de omstridte transaktioner på trods af, at den dømte skyldte ham 100.347,50 kr. i henhold til dommen.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto og et tilknyttet betalingskort samt netbankadgang.

I en tilståelsessag ved byretten blev tredjemand, T, ved en straffedom af 5. november 2019 idømt betinget fængsel for misbrug af klagerens Nemid. Samtidig blev T dømt til at betale erstatning på 63.448 kr. til betalingsudbyder, B, i alt 110.000 kr. til syv låneinstitutter og 100.347,50 kr. til klageren.

Ifølge dommen vedrørte de 100.347,50 kr. 40 uberettigede betalingsoverførsler i perioden 14. maj 2018 - 29. juni 2018 fra klagerens konto i Nordea til konti tilhørende T og til ukendte konti.

Ankenævnet finder som anført af banken, at en afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt Nordea Danmark er forpligtet til helt eller delvist at godtgøre klageren transaktionerne, vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene.

Ankenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at klageren har undladt at efterkomme bankens anmodninger om at udfylde en indsigelsesblanket med tro- og love erklæring, beskrivelse af hændelsesforløbet og specifikation af de transaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig. Ankenævnet har endvidere blandt andet lagt vægt på, at klageren tilsyneladende, mens straffesagen mod T verserede, overførte ikke ubetydelige beløb fra sin konto i Nordea til T.

Ankenævnet afviser herefter sagen i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.