Spørgsmål om ansvar for salg af aktier foretaget af ægtefælle via netbank.

Sagsnummer:182/2007
Dato:08-04-2008
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Bent Olufsen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Fuldmagt - gyldighed
Ledetekst:Spørgsmål om ansvar for salg af aktier foretaget af ægtefælle via netbank.
Indklagede:Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører om Nordea Bank har pådraget sig et ansvar over for klageren i forbindelse med dennes ægtefælles salg af klagerens aktier via netbank.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes ægtefælle, M, var i en årrække kunder i Nordea Banks Hørsholm afdeling. Klagerens engagement bestod bl.a. af et kapitalpensionsdepot (nr. -016), et åbent værdipapirdepot (nr. -822) og et værdipapirdepot (nr. -267) fælles med M.

Ved onlineaftale af 23. januar 1999 blev M tilsluttet Nordeas netbank og online-investering.

Ved onlineaftale af 14. januar 2004 blev klageren tilsluttet Nordeas netbank og online-investering.

Pr. den 31. december 2005 indeholdt klagerens depot aktier til en kursværdi på i alt 468.451 kr. Fællesdepotet indeholdt pr. samme dato aktier til en kursværdi på 446.052 kr.

Den 19. januar 2006 blev der fra klagerens depot solgt aktier for i alt ca. 120.000 kr. Den 8. juni 2006 blev der solgt yderligere aktier for i alt ca. 80.000 kr. Samme dag blev der fra fællesdepotet solgt aktier for i alt ca. 385.000 kr.

I august 2006 blev der til fællesdepotet købt aktier for i alt ca. 370.000 kr.

Klageren har oplyst, at M den 2. september 2006 (søndag) fortalte, at han ville skilles.

Den 6. september 2006 blev alle aktier i klagerens depot og fællesdepotet solgt. Provenuet, som udgjorde i alt henholdsvis ca. 240.000 kr. og ca. 540.000 kr., blev efter det oplyste indsat på en gevinstopsparingskonto, som tilhørte M.

Banken har oplyst, at klageren den 12. september 2006 via telefonbanken anmodede om et møde i afdelingen, og at hun i den forbindelse oplyste, at M ønskede skilsmisse. Den 13. september 2006 blev mødet afholdt.

Klageren anmodede banken om nærmere oplysninger om engagementet og gjorde indsigelse imod aktiesalgene den 6. september 2006. Handlerne var foretaget af M, som efter bankens opfattelse havde fuldmagt hertil, hvilket klageren bestred. Klageren og banken korresponderede endvidere om bl.a. klagerens adgang til netbank, herunder til klagerens og M's mindreårige søns depot i banken.

Ved brev af 9. januar 2007 til klageren bekræftede banken, at salget af aktierne i klagerens depot den 6. september 2006 var sket via klagerens onlineaftale. Banken har under klagesagen oplyst, at handlerne blev foretaget via M's onlineaftale i henhold til fuldmagt fra klageren. Banken er ikke i besiddelse af fuldmagten, der blev slettet den 1. november 2006.

Den 3. maj 2007 opkrævede banken hos klageren 26 gebyrer á 25 kr., i alt 650 kr., for genudskrivning af notaer/kontoudskrifter.

Den 18. maj 2007 sendte banken et ombytningstilbud til klageren vedrørende en udenlandsk aktiepost med en værdi på ca. 3.000 kr. Acceptfristen var den 21. maj 2007. Klageren accepterede tilbudet og anmodede om, at hendes udenlandske depot blev slettet. Ombytningstilbudet blev ved en fejl på ny sendt til klageren den 4. juni 2007.

Den 22. juni 2007 indgav klageren en klage over Nordea Bank til Ankenævnet.

Banken har under sagen imødekommet et klagepunkt vedrørende renteberegning i forbindelse med bankens tilbageførsel af en fejlagtig hævning på 1.260,46 kr. på klagerens grundkonto i februar 2007.

I sommeren 2007 overførte klageren sit engagement til et andet pengeinstitut, P. Klagerens kapitalpension blev overført den 23. august 2007 i henhold til en overførselsanmodning, der var underskrevet af klageren den 8. juni 2007. Ifølge et håndskrevet notat på anmodningen var den ved en fejl blevet sendt til Danske Bank. Overførselsanmodningen blev den 27. juli 2007 stemplet modtaget i Nordea Banks Borup afdeling, som videresendte anmodningen til Hørsholm afdeling. Den 13. august 2007 blev anmodningen modtaget i den afdeling af banken, som ekspederer overførsler af særlige indlån.

Nordea Bank har under sagen erklæret sig villig til at godtgøre klageren det rentetab eller andet tab, som hun måtte kunne dokumentere at have lidt ved, at overførslen blev forsinket i perioden fra 27. juli til 14. august 2007, hvorved klagerens stilles, som om overførslen var sket inden 10 dage efter modtagelsen i Borup afdeling.

I midten af oktober 2007 blev værdipapirerne i sønnens depot solgt efter anmodning fra såvel klageren som M, og provenuet blev overført til en konto i sønnens navn hos P.

Parternes påstande.

På baggrund af forløbet efter indgivelsen af klagen har Ankenævnet forstået klagerens endelige påstand således, at Nordea Bank skal betale erstatning.

Banken har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun ikke på noget tidspunkt har givet fuldmagt til M vedrørende sit engagement i banken. Det må påhvile banken at dokumentere sin påstand herom.

Hun har således heller ikke som hævdet af banken oplyst, at fuldmagten skulle fortsætte til den 1. november 2006, som var skæringsdatoen for bodelingen.

Da M den 2. september 2006 oplyste, at han ville skilles, kontaktede hun en advokat, som anmodede hende om at fremskaffe kontoudtog for alle deres konti. Hun henvendte sig til banken, oplyste om skilsmissen og anmodede om kontoudtogene, som banken imidlertid afslog at udlevere, idet alle konti uden hendes vidende åbenbart var registreret i M's navn. Kort efter solgte M alle aktier i sit eget, hendes og deres fælles depot, hvilket han fortalte hende efterfølgende. Hun gjorde indsigelse over for banken, som afviste indsigelsen med henvisning til, at M havde fuldmagt, hvilket banken imidlertid ikke kunne dokumentere. Banken er den professionelle part og ved godt, at en eventuel fuldmagt skal gemmes.

Banken var længe før skæringsdatoen den 1. november 2006 vidende om, at M ønskede skilsmisse og burde derfor have reageret, da M solgte hele porteføljen. Banken burde i hvert fald have spurgt om årsagen til salget samt vejledt om skat og om placering til en rimelig rente.

Banken bør erstatte hendes tab som følge af aktiesalgene, herunder tab som følge af eventuel beskatning samt rentetab. Provenuet ved salgene blev indsat på en uforrentet gevinstopsparingskonto i M's navn. Provenuet kunne i stedet være blevet forrentet med en rentesats på 3,5 % på en konto hos P.

Hun har aldrig gjort brug af onlineaftalen af 14. januar 2004. I forbindelse med skilsmissen fik hun en ny online-aftale, således at hun kunne få adgang til sine egne konti. Banken afskar hende imidlertid fra sønnens depot. Hun var derfor bekymret for, om M skulle disponere over dette uden hendes samtykke.

Hun havde ingen udskrifter eller andre dokumenter vedrørende transaktionerne før skilsmissen. Disse beroede alene hos M. Hun var derfor nødsaget til at betale for at få handelsnotaer og kontoudskrifter hos banken for at kunne lave selvangivelse.

Fristen for ombytningstilbudet af 18. maj 2007, som hun modtog lørdag den 19. maj 2007, var urimelig kort. Mandag den 21. maj 2007, hvor fristen udløb kl. 12, ringede hun til banken, som imidlertid ikke var i stand til at rådgive hende om aktierne. Da der var tale om et lille beløb, valgte hun at sælge aktierne og at få depotet slettet.

Da hun på baggrund af hændelsesforløbet havde mistet tilliden til banken, ønskede hun at overføre sit engagement til P. Overførselsanmodningen blev sendt til Nordea Bank i begyndelsen af juni måned 2007. Overførslen af kapitalpensionen skete imidlertid først i slutningen af august 2007. Den 3. august 2007 modtog hun et betinget købs- og ombytningstilbud for en af aktieposterne i kapitalpensionsdepotet, som hun ikke kunne forholde sig til, fordi kapitalpensionsdepotet stod og ventede i "ingenmandsland". Hun kunne hverken henvende sig til Nordea eller til P for at aktivere ombytningstilbudet. Kapitalpensionsdepotet var ikke længere registreret hos Nordea, og depotet var ikke kommet frem til P, før fristen var overskredet. Hendes adgang til netbank var lukket.

P kan ikke genkende Nordea Banks forklaring om, at overførselsanmodningen blev sendt til et forkert pengeinstitut. Bankens egne notater herom kan ikke lægges til grund som bevis herfor.

Nordea Bank har anført, at det fremgår af bankens registreringer, at M havde fuldmagt til at handle fra klagerens depot og fra det fællesejede depot indtil den 1. november 2006, hvor det mellem parterne blev aftalt, at fuldmagterne skulle slettes, og de fællesejede konti og depoter skulle ændres til soloejede depoter. M har bekræftet dette over for banken. På grund af en beklagelig fejl er banken ikke længere i besiddelse af en kopi af fuldmagten.

I perioden 23. september 1999 - 6. september 2006 blev der foretaget mere end 50 handler i det fællesejede depot. Handlerne blev foretaget via filialen eller M's online-aftale, bortset fra handlerne den 8. juni 2006, som skete via klagerens onlineaftale.

I perioden 13. april 2000 - 6. september 2006 blev der foretaget mere end 20 handler i klagerens depot. Handlerne blev foretaget via filialen eller M's online-aftale, bortset fra handlerne den 8. juni 2006.

Klageren fik tilsendt handelsbekræftelser for samtlige handler, ligesom klageren ved udgangen af hvert år fik tilsendt depotopgørelser. Klageren kan derfor ikke have været uvidende om, at der blev handlet fra depoterne. Hvis klageren var af den opfattelse, at M ikke havde fuldmagt til at handle fra depoterne, burde hun have rettet henvendelse til banken.

Der blev således ved klagerens stiltiende accept eller passivitet skabt en tolerancefuldmagt for M.

Banken havde ikke anledning til at hindre handlerne den 6. september 2006, idet M's fuldmagt bestod frem til den 1. november 2006, og idet banken ifølge sine registreringer først fik meddelelse om M's ønske om skilsmisse efter det tidspunkt, hvor handlerne havde fundet sted. Det vides ikke, hvorledes der efterfølgende er blevet forholdt med salgsprovenuet.

Handlerne i klagerens depot den 6. september 2006 skete via M's onlineaftale og ikke som anført i afdelingens brev af 9. januar 2007 via klagerens onlineaftale. Der var således ikke tale om misbrug af klagerens onlineaftale, jf. lov om visse betalingsmidler.

Efter anmodning fra klageren blev parrets mindreårige søns depot spærret. Banken kunne ikke give klageren mulighed for at se sønnens depot via netbank, men klageren fik tilsendt depotoversigter vedrørende depotet, ligesom klageren kunne henvende sig til afdelingen for at få oplysninger.

I midten af oktober 2007 blev klageren og M enige om at sælge aktierne i sønnens depot og at indsætte provenuet på en konto i sønnens navn hos P. Før disse handler blev der senest handlet fra sønnens depot den 13. oktober 2005, det vil sige lang tid inden banken modtog meddelelse om, at klageren og M skulle skilles.

Overførslen af klagerens kapitalpensionsordning blev ekspederet inden 10 ekspeditionsdage efter anmodningens modtagelse i den relevante afdeling. Uanset dette er banken villig til at godtgøre klagerens eventuelle tab fra den 27. juli 2007, hvor anmodningen blev modtaget i Borup afdelingen, og frem til den 14. august 2007. Banken er uden ansvar for, at overførselsanmodningen ikke blev modtaget før den 27. juli 2007.

Årsagen til den korte frist for klagerens stillingtagen til ombytningstilbudet, jf. bankens brev af 18. maj 2007, var, at banken på et meget sent tidspunkt modtog oplysninger om den pågældende aktieombytning, hvorfor det beklageligvis ikke havde været muligt at orientere alle kunder herom tidligere. Det beror på en beklagelig fejl, at klageren den 4. juni 2007 fik tilsendt tilbudet på ny.

Det betingede købs- og ombytningstilbud af 3. august 2007 vedrørte en aktiepost i klagerens kapitalpensionsordning. Da tilbudet blev sendt til klageren, var afdelingen ikke bekendt med overførselsanmodningen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af sagen for så vidt angår M's mulige adgang til via fuldmagt eller stiltiende accept at handle værdipapirer i såvel parrets fællesdepot som i klagerens depot vil forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for en domstol. Det samme gælder spørgsmålet om, hvorvidt banken før den 12. september 2006 blev bekendt med, at klageren og M skulle skilles. Ankenævnet afviser derfor denne del af sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Vedrørende overførslen af klagerens kapitalpensionsordning er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Nordea Bank bærer ansvaret for forsinkelsen fra klagerens underskrift på overførselsanmodningen den 8. juni 2007 til modtagelsen af anmodningen i bankens Borup afdeling den 27. juli 2007. Banken har under sagen erklæret sig villig til at erstatte klagerens eventuelle tab som følge af forsinkelsen herefter og indtil 10 ekspeditionsdage før den 23. august 2007, hvor overførslen fandt sted. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge banken yderligere forpligtelser i forbindelse med overførslen.

Efter det oplyste blev der i oktober 2007 opnået enighed mellem klageren og M med hensyn til, hvorledes der skulle forholdes med deres fælles søns depot. Der foreligger herefter ikke nogen formueretlig tvist om dette klagepunkt, som kan behandles af Ankenævnet.

For så vidt angår ombytningstilbudene af henholdsvis 18. maj 2007 og 3. august 2007 foreligger der heller ikke nogen formueretlig tvist, som kan behandles af Ankenævnet.

Banken har under sagen imødekommet klagepunktet vedrørende valideringen af tilbageførslen på 1.260,46 kr. den 9. februar 2007.

Som følge af det anførte

Ankenævnet kan ikke behandle klagerens krav om erstatning begrundet i manglende fuldmagt eller manglende spærring af fuldmagt for M. Klagen tages i øvrigt ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.