| Sagsnummer: | 94/2022 |
| Dato: | 27-01-2023 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Kritte Sand Nielsen, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen |
| Klageemne: | Udlån - øvrige spørgsmål Konto - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelser mod pengeinstituts håndtering af udgåede konti mv. og krav om anerkendelse af ejerskab for skibsanparter |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelser mod pengeinstituts håndtering af udgåede konti mv. og krav om anerkendelse af ejerskab for skibsanparter.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Den Danske Bank (nu Danske Bank).
Den 17. december 1990 underskrev klageren et gældsbrev vedrørende et lån (konto nr. -539) i banken på 10.000 kr., som skulle afvikles med 600 kr. pr. måned. Den 1. marts 1991 underskrev klageren et gældsbrev vedrørende en forhøjelse af lånet med 11.000 kr. til 19.865,75 kr., som skulle afvikles med 1.000 kr. pr. måned. Den 24. juni 1991 underskrev klageren et nyt gældsbrev, hvor der blev aftalt ydelsesfritagelse frem til den 30. juni 1991.
Ved et brev til klageren af 2. oktober 1992 opsagde banken klagerens engagement på baggrund af et overtræk på klagerens konto nr. -539 og konto nr. -504, der lå ud over et aftalt kreditmaksimum på konto -539 på 12.500 kr. Af brevet fremgik, at sagen ville blive sendt til retslig inkasso, hvis klageren ikke inddækkede overtrækket inden otte dage. Den 14. december 1992 overdrog banken klagerens samlede udestående på 22.014 kr. til inddrivelse via bankens eksterne advokat. Banken har oplyst, at klageren var i fogedretten den 16. juni 1993, hvor klageren afgav insolvenserklæring.
Klageren har oplyst, at han efterfølgende blev kunde i pengeinstituttet P. Klageren har fremlagt e-mails fra P, hvori P bekræftede, at klageren fik en konto hos P i januar 1995, og at klageren ikke har eller har haft lån hos P.
Ved et brev af 1. maj 2006 til klageren opgjorde banken sit krav mod klageren til i alt 44.436,25 kr. (”Dubiøs debitor … konto -516” 24.008,47 kr. samt renter fra den 1. juli 2001 til den 1. maj 2006, 20.427,78 kr.). Banken anmodede klageren om at indbetale beløbet senest den 15. maj 2006, idet banken i modsat ville sende sagen til retslig inkasso. Banken anførte endvidere, at den ikke indberettede renter til Skat, før renterne var betalt.
Banken har oplyst, at klageren den 18. januar 2008 kontaktede banken telefonisk og anførte, at banken skyldte ham penge fra nogle skibsanparter, som han ikke havde betalt, fordi banken havde tilbageholdt hans løn i to måneder for lang tid siden. Klageren bad banken sende al dokumentation i sagen til ham, hvilket bankens rådgiver lovede at sende indenfor 14 dage. Banken har oplyst, at klageren ikke selv fremlagde dokumentation, som understøttede hans påstande.
Klageren har udarbejdet oversigt over sin gæld i perioden 1989 til 2021. Klageren har fremlagt årsopgørelser fra Skat for perioden 1989 til 2021. Af årsopgørelsen for 1991 fremgik en skattepligtig formue på -47.809 kr. opgjort således:
”Indestående bank/sparekassekonti 3.439
Formue vedr. skibsanparter 32.458
Gæld til bank/sparekasse m.v. 18.790”
I årsopgørelserne fra Skat for 1993, 1994 og 1996-2000 fremgik der ikke gæld til bank/sparekasse, i 2001-2004 fremgik gæld til bank/sparekasse med beløb mellem 9.137 kr. og 70.718 kr., i 2005-2010 fremgik gæld til bank/sparekasse med 24.008 kr., i 2011-2016 fremgik gæld til bank/sparekasse med beløb mellem 35.188 kr. og 38.149 kr., og i årsopgørelserne fra 2017 og fremefter var der ikke oplysning om gæld.
I sagen er endvidere fremlagt årsoversigter/årsbreve fra banken til klageren for perioden 1998 til 2017. I årsoversigterne fra 1998 til 2012 var gælden til banken angivet til 24.008,47 kr. under konto nr. -016. I 2013 og 2014 modtog klageren et årsbrev. I årsoversigterne for 2015 til 2017 var der alene anført oplysning om renteudgift (0 kr.) vedrørende konto nr. -016, og det var anført, at klageren selv skulle sørge for, at eventuelle fradragsberettigede renteudgifter kom med på hans årsopgørelse/selvangivelse.
Banken har oplyst, at konto nr. -016 blev opgjort den 14. december 2017, idet klageren ikke havde afbetalt på gælden, og at gælden herefter var forældet. I årsoversigten for 2017 var det anført, at konto nr. -016 ”Gl. inkassogæld” var udgået.
Banken har oplyst, at den, i forbindelse med at den blev opmærksom på flere fejl i sin gældsinddrivelsesafdeling, genoptog og gennemgik klagerens sag for fejl den 2. juli 2021. Banken har oplyst, at den ikke efterfølgende konstaterede fejl i håndteringen af klagerens sag, som havde medført, at klageren havde betalt for meget på gælden, da klageren ifølge bankens systemer aldrig havde afdraget på gælden i den periode, hvor hans udestående havde været håndteret i bankens gældsinddrivelsesafdeling. Den 26. oktober 2021 skrev banken til klageren:
”… Vi skriver til dig, fordi du tidligere har haft en inkassogæld hos os. Desværre har vi konstateret datafejl i det system, der håndterer inkassogæld. Det betyder, at vi i nogle tilfælde har opkrævet gæld, herunder renter, som vi ikke havde krav på.
Du har ikke betalt for meget
Da du ikke har betalt af på din gæld, kan disse datafejl ikke have medført, at du har betalt for meget. Vi kan samtidig informere dig om, at din inkassogæld er afsluttet i vores systemer, og du ikke skylder os penge i relation til gæld på de konti, vi har listet på sidste side.
Andre problemstillinger kan påvirke din gældssag
Desværre er vi i vores undersøgelser blevet opmærksomme på andre mulige problemstilling, som vi fortsat undersøger. Du vil derfor kunne opleve, at vi løbede informerer dig, hvis din sag kan være omfattet …
Bilag 1 – Oversigt over afsluttede konti
…
Gl. inkassogæld -016”
Den 14. december 2017 indgav klageren politianmeldelse mod banken.
Den 8. marts 2022 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Ved et brev af 7. april 2022 til klageren oplyste banken, at den fortsat undersøgte klagerens sag for fejl i forbindelse med håndteringen hos bankens inkassobureau.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal anerkende hans ejerskab over skibsanparterne samt anerkende, at banken har handlet mangelfuldt i sin håndtering af de udgåede konti.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han blev kunde i banken i 1989. Han fik blandt andet en procentkonto, og der blev i den forbindelse oprettet to skibsanparter til 1.000.000 kr. stykket.
Han lånte 10.000 kr. i banken til indskud til en ungdomsbolig og betalte en månedlig ydelse på 700 kr. i syv måneder i 1990. Samme år lånte han yderligere 10.000 kr. og betalte en månedlig ydelse på 750 kr. i syv måneder.
Bankens system fejlede og slettede hans skibsanparter og konti. Hans generelle eksistensgrundlag forsvandt. Efter bankens opsigelse af hans kundeforhold var han uden pengeinstitut frem til 1995, hvor han blev kunde i P.
Banken har ikke fremlagt dokumentation vedrørende hans skibsanparter eller hans procentkonto med skibsanparter. Hans årsopgørelser fra Skat for 1989-1991 viser, at han har skibsanparter og banklån hos Danske Bank, men derefter fremgik hverken gæld eller skibsanparter nogen steder. Skibsanparterne fremgik af hans årsopgørelse fra 1991, men forsvandt uden hans samtykke fra årsopgørelserne fra 1992 og fremefter. Banken opfordres til at redegøre for dette. Årsopgørelserne for 2002-2004 viser, at indberetning af gælden var på niveau med 1991, hvor skibsanparterne indgik i gælden.
I slutningen af 1990 slettede banken alle hans konti og procentkonto uden varsel eller begrundelse. I perioden herefter, mellem 1992-2011, stævnede banken ham/indgav sagen til fogedretten fem gange. Han blev erklæret insolvent. Han stillede gentagne gange krav om dokumentation herunder for sin procentkonto, sin lønkonto og de to banklån. Han blev oplyst om, at han havde misligholdt banklån på 24.008,47 kr. Denne gæld stemte ikke med det oprindelige lån før og efter indbetalte afdrag fra 1990 og 1991. Banken opfordres til at fremlægge dokumentation for indkaldelser til fogedretten i perioden januar 1990 til januar 2018 samt dokumentation for hans indsigelser.
Banken har ikke dokumenteret, at der var overtræk på de to lån, som banken krævede i forbindelse med sagen i fogedretten den 16. juni 1993. Banken anmodes om at fremlægge dokumentation for aftale om aftalt kreditmaksimum på 12.500 kr., aftale om kassekredit og dankort. Banken har anført, at han ikke afdrog på gælden, men i årsopgørelsen fra 1991 ses både afdrag på gæld og betaling til renter på lån samt skibsanparter. Årsopgørelserne for 1993-2000 viste en gæld på 0 kr.
Banken oplyste i sit svarskrift til Ankenævnet, at han havde fire konti. Banken har kun redegjort for tre konti. Banken anmodes om at fremlægge dokumentation for den sidste af de fire konti, som med stor sandsynlighed var procentkontoen med skibsanparterne, samt dokumentation for indberetning til Skat af gæld og procentkonto med skibsanparter med oplysning om registrerings- og kontonumre.
I årsopgørelserne fra Skat var der væsentlige uregelmæssigheder i indrapporteringen af gæld og rentetilskrivninger. Det fremgik blandt andet af årsopgørelserne, at gælden forsvandt mellem 1993 og 1994 og mellem 1996 og 2000, og at den steg fra 2001 til 2004, hvorefter den stagnerede uden rentetilskrivning fra 2004 til 2010. Årsopgørelserne til og med 2001 indeholdt ikke bankens krav på 24.008 kr., som banken har fremlagt i sine egne årsoversigter. Dette beløb fremgik først i årsopgørelserne fra 2005 til 2010. I årsopgørelserne fra 1992 og 1993 fremgik morarenter på 107,65 kr. og 775,08 kr. på lån, der ikke eksisterede. I bankens brev af 1. maj 2006 fremgik, at der var opkrævet renter fra den 1. juli 2001 til den 1. maj 2006 på 20.427 kr., som ikke fremgik af årsopgørelserne. Banken opfordres til at redegøre for de ustabile rapporteringer. Bankens årsoversigter understøttes ikke af årsopgørelserne fra Skat.
Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren indgik en gyldig aftale om optagelse af et lån på 10.000 kr. tilknyttet konto nr. -539 ved underskrevet gældsbrev af 17. december 1990. Lånet blev forhøjet med 11.000 kr. til 19.865,75 kr. ved et af klageren underskrevet gældsbrev af 1. marts 1991. Klageren underskrev senest et gældsbrev vedrørende lånet den 24. juni 1991. Banken havde dermed et gyldigt fundament, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, til senere inddrivelse.
Sagen var alene for fogedretten den 16. juni 1993, hvor klageren afgav insolvenserklæring.
Klagerens udestående med konto nr. -016 blev opgjort den 14. december 2017, idet klageren ikke havde afbetalt på gælden, og gælden var herefter forældet.
Klagerens sag har været gennemgået den 2. juli 2021 i forbindelse med bankens gennemgang af alle inkassosager, og der blev ikke konstateret overbetaling i sagen.
Klageren har ikke i forbindelse med ankenævnsklagen fremlagt oplysninger, som dokumenterer eller i tilstrækkelig grad sandsynliggør klagerens påstande. Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at han har et krav mod banken.
Klageren kræver en redegørelse for bankens involvering i klagerens skibsanparter, en redegørelse for klagerens engagement i banken samt en redegørelse for bankens indberetning til skattemyndighederne.
Banken har fremlagt samtlige oplysninger i sagen, som banken er i besiddelse af, herunder oplysning om klagerens tidligere konti. Klageren har ikke haft andet engagement med banken end det oplyste. Det følger af klagerens årsoversigter fra banken for perioden 1998 til 2021, at klageren ikke har haft andet engagement med banken end den omtalte gæld, som relaterede sig til konto nr. -539. Det fremgår af årsoversigterne fra banken, at banken ikke har indberettet renteudgifter til skattemyndighederne på vegne af klageren, idet klageren hverken afdrog på hovedstolen eller renteudgifterne i perioden fra 1998-2017.
Banken har på intet tidspunkt rådgivet klageren om en eventuel investering i skibsanparter. Hvis klageren ønsker at gøre et krav gældende mod banken som følge af klagerens køb af skibsanparter, bør klageren fremlægge dokumentation for, at dette skete via banken eller ved brug af et af bankens produkter eller services.
Klageren har fremlagt sine årsopgørelser fra Skat for perioden 1991-2021 og en af klageren udarbejdet oversigt over klagerens gæld. De øvrige indberetninger, som er fremhævet på årsopgørelserne fra Skat, relaterer sig ikke til indberetninger fra banken, men derimod til indberetninger fra andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter mv. Hvis klageren ønsker en nærmere redegørelse for de fremhævede indberetninger, opfordres klageren til at kontakte Skat eller alternativt klagerens øvrige bankforbindelser i perioden.
Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der ikke er tale om en konkret formueretlig tvist mellem klageren og banken, idet klagen udelukkende vedrører forhold, som er banken uvedkommende. En afklaring af sagens hændelsesforløb vil derfor kræve yderligere bevisførelse i form af partsforklaring fra klageren under strafansvar.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Den Danske Bank (nu Danske Bank). I 1990 underskrev klageren et gældsbrev vedrørende et lån i banken på 10.000 kr. I 1991 underskrev klageren et gældsbrev vedrørende en forhøjelse af lånet til 19.865,75 kr.
Ved et brev til klageren af 2. oktober 1992 opsagde banken klagerens engagement med henvisning til, at klageren var i overtræk. Banken overgav efterfølgende sagen til inkasso. I juni 1993 afgav klageren insolvenserklæring i fogedretten. Banken har oplyst, at klageren ikke afbetalte på gælden i den periode, hvor gælden blev håndteret i bankens gældsinddrivelsesafdeling. Klageren har bestridt dette.
Klageren har anført, at banken begik en række fejl i sin håndtering af hans engagement, herunder at banken uberettiget slettede hans konti og skibsanparter, som han fik i forbindelse med oprettelse af en såkaldt procentkonto i banken. Klageren har blandt andet fremlagt sine årsopgørelser fra Skat for perioden 1989 til 2021 og har anført, at disse ikke stemmer med årsoversigterne fra banken. I årsopgørelsen fra Skat for 1991 fremgik ”Formue vedr. skibsanparter” som en gæld på 32.458 kr. Oplysning om skibsanparter fremgik ikke af årsopgørelserne fra Skat for 1992 og fremefter.
Banken har anført, at den ikke har rådgivet klageren om en eventuel investering i skibsanparter. Banken har fremlagt årsoversigter/årsbreve fra banken til klageren for perioden 1998 til 2017. I årsoversigterne/årsbrevene fra banken fremgik ikke oplysning om skibsanparter. I årsoversigterne fra 1998 til 2012 var gælden til banken angivet til 24.008,47 kr. (konto nr. -016). I 2013 og 2014 modtog klageren et årsbrev. I årsoversigterne for 2015 til 2017 var der alene anført oplysning om renteudgift (0 kr.).
Banken opgjorde konto nr. -016 den 14. december 2017 som forældet. Banken har under klagesagen bekræftet, at bankens krav mod klageren vedrørende klagerens gæld er forældet.
Ankenævnet lægger som anført af banken til grund, at klagerens gæld til banken er blevet gennemgået som led i den igangværende undersøgelse i banken vedrørende kunders inkassogæld til banken, og at gennemgangen har vist, at klageren ikke har betalt for meget.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at han har et krav mod banken, herunder vedrørende skibsanparter.
Banken har oplyst, at den har fremlagt samtlige oplysninger i sagen, som den er i besiddelse af. På grund af den medgåede tid finder Ankenævnet ikke, at det kan pålægges banken at fremlægge yderligere dokumentation eller redegøre yderligere for klagerens kundeforhold, eller at det skal komme banken bevismæssigt til skade, at den ikke er i besiddelse af yderligere oplysninger.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnet påtager sig ikke at foretage en revisionsmæssig gennemgang af engagementet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.