Spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte hævninger i hæveautomater. Bortkommet kort.

Sagsnummer:169/2018
Dato:29-11-2018
Ankenævn:Vibeke Rønne, Michael Reved, George Wenning, Troels Hauer Holmberg og Poul Erik Jensen.
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte hævninger i hæveautomater. Bortkommet kort.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte hævninger i hæveautomater.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea Danmark, hvor han har et Visa/dankort. I perioden fra den 6. til den 16. februar 2018 var klageren i Thailand. Den 5. februar 2018 havde klageren hævet 10.185 kr. fra sin konto i banken til et valutavekslingsbureau. Samme dag kl. 14.25 havde klageren hævet 200 kr. i en hæveautomat.

I perioden fra den 5. til den 16. februar 2018 blev klagerens kort anvendt/søgt anvendt til følgende transaktioner i Danmark:

 

Dato og Klokkeslæt

Forretningsnavn

Beløb, kr.

Præsentation

Status

050218, Kl. 23.01

Hæveautomat 1, Nordea

4.800

Chip og pin

Ikke vedkendt

060218, Kl. 15.47

Hæveautomat 2, Nordea

15.000

Chip og pin

Ikke vedkendt

070218, Kl. 13.10

Hæveautomat 3, Nordea

15.000

Chip og pin

Ikke vedkendt

080218, Kl. 15.25

Hæveautomat 3, Nordea

15.000

Chip og pin

Ikke vedkendt

090218, Kl. 14.01

Hæveautomat 3, Nordea

15.000

Chip og pin

Ikke vedkendt

100218, Kl. 22.51

Hæveautomat 3, Nordea

5.000

Chip og pin

Ikke vedkendt

110218, Kl. 23.07

Hæveautomat 3, Nordea

5.000

Chip og pin

Ikke vedkendt

130218, Kl.17.42

Hæveautomat 4, Nordea

15.000

Chip og pin

Ikke vedkendt

140218, Kl. 16.04

Hæveautomat 4, Nordea

15.000

Chip og pin

Ikke vedkendt

150218, Kl. 17.56

Hæveautomat 4, Nordea

15.000

Chip og pin

Ikke vedkendt

160218, Kl. 17.35

Hæveautomat 3, Nordea

15.000

Chip og pin

Ikke vedkendt

160218, Kl. 17.42

Hæveautomat, anden bank

2.000

Chip og pin

Ikke vedkendt

170218, Kl. 22.50

Hæveautomat, anden bank

2.000

Chip og pin

Afvist

180218, Kl. 13.20

Hæveautomat

2.000

Chip og pin

Afvist

 

Banken har oplyst, at korrekt pinkode blev anvendt i første forsøg ved de ikke vedkendte og de afviste transaktioner.

Klageren har oplyst, at han den 16. februar 2018 blev kontaktet af banken, som oplyste, at kortet var blevet midlertidigt spærret, da der var foretaget mistænkelige hævninger med kortet.

Den 19. februar 2018 indgav klageren anmeldelse til politiet om tyveri af kortet mellem den 4. februar 2018 kl. 12 og den 6. februar 2018 kl. 15.

Den 22. februar 2018 indgav klageren en indsigelsesblanket med tro- og loveerklæring til banken, idet klageren gjorde indsigelse mod hævningerne og anførte, at han opbevarede kortet i sin pung, at han huskede pinkoden udenad, og at andre ikke havde haft adgang til kortet eller pinkoden. Klageren oplyste endvidere:

Hvornår opdagede du at kortet var mistet? Modtog sms fra banken

Hvordan mistede du kortet? Min pung blev stjålet

Hvornår opdagede du transaktionerne på dit kort/konto? Da banken oplyste mig om det. …

Mistede min pung lige op til ferien, da jeg allerede havde hævet penge til ferien jeg skulle bruge. Troede at jeg bare havde fået forlagt den derhjemme et sted. Tager efterfølgende af sted på ferie og modtager ca. halvanden uge inde i ferien en besked om at kortet er blevet spærret. ..”

Parternes påstande

Den 15. maj 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal overføre 141.800 kr. til ham.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om principalt afvisning subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke har foretaget de omstridte hævninger. Kortet blev misbrugt af tredjemand, hvorfor banken som udbyder hæfter for hans tab, jf. betalingsloven § 100, stk. 1.

Han har ved en tro- og love erklæring bekræftet, at han ikke foretog de omstridte hævninger. Forholdet er understøttet af det faktum, at han befandt sig i Thailand på det tidspunkt, hvor hævningerne blev foretaget i Danmark.

Banken har som udbyder bevisbyrden for, at han har overladt koden til misbrugeren, jf. betalingslovens § 100, stk.1, jf. stk. 4.

Der kan være en række årsager til, at misbrugeren først valgte at hæve ni timer efter, at han senest indtastede pinkoden på sit betalingskort. Bankens spekulationer om en misbrugers handlemønster er udokumenterede og skal ikke komme ham til skade. Det fremgår af betalingslovens § 98, stk. 2, at registrering af brug af betalingsinstrumentet ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt en transaktion.

Banken har ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at han selv har foretaget eller været involveret i de omstridte hævninger.

Det er ikke korrekt, at han – som angivet af Nordea – konstaterede, at kortet var bortkommet, før han tog til Thailand. Han troede, at han havde forlagt kortet derhjemme, men var ikke bevidst om, at det var stjålet og dermed bortkommet.

Banken burde have kontaktet ham på et tidligere tidspunkt vedrørende misbruget, der foregik over en længere periode.

Nordea Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald bør finde sted ved domstolene. Sagen bør derfor afvises i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.

Nordea Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det er uvist hvornår og under hvilke omstændigheder klageren mistede kortet.

Klageren opdagede umiddelbart inden sin afrejse Thailand, at han havde mistet sin pung, men forsøgte ikke at spærre kortet.

Alle de omtvistede transaktioner blev korrekt registreret og bogført og har ikke været ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

De omtvistede transaktioner blev gennemført ved anvendelse af kortets chip og pinkode, som i alle tilfælde blev indtastet korrekt i første forsøg.

Klageren har erklæret, at han alene havde kendskab til koden, og at ingen havde adgang til hans kort eller pinkode. En tredjemand kan derfor alene være kommet i besiddelse af koden ved afluring. Afluring kan senest være sket, da klageren anvendte kortet den 5. februar 2018 kl. 14.25, næsten ni timer før den første af de ikke vedkendte transaktioner. Hvis det lægges til grund, at kortet blev stjålet i forbindelse med klagerens seneste transaktion, var det et atypisk misbrugsmønster, at tredjemand ventede med at hæve på kortet i næsten ni timer. Hvis det lægges til grund, at kortet først blev stjålet umiddelbart før den første af de ikke vedkendte transaktioner, forekommer det usandsynligt, at tredjemand skulle have afluret koden kl. 14.25, men først have stjålet kortet umiddelbart før den første af de ikke vedkendte transaktioner, samme dag kl. 23.01.

På baggrund af en samlet vurdering er det bankens opfattelse, at de omtvistede transaktioner blev foretaget af en person, som klageren bemyndigede hertil eller af klageren selv.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at de ikke vedkendte transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. lov om betalinger § 98. Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf.  lov om betalinger § 93.

Ankenævnet lægger endvidere til grund, at de ikke vedkendte transaktioner blev foretaget ved aflæsning af kortets chip og indtastning af korrekt pinkode i første forsøg.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet har herved lagt vægt på sagens omstændigheder, herunder det forhold, at klageren før sin rejse til Thailand konstaterede, at han ikke vidste, hvor hans Visa/dankort var og desuagtet undlod at spærre kortet, sammenholdt med at han ikke har givet oplysninger om, hvordan og hvornår hans pung kan være blevet stjålet, og hvordan tyven kan være kommet i besiddelse af hans pinkode. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3 nr. 4.

Ankenævnet kan herefter ikke behandle klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.