Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i mangelfulde oplysninger i henhold til kundekendskabsprocedurer i hvidvaskloven. Afvisning af klage over opsigelse af erhvervs-konto.

Sagsnummer:415/2020
Dato:20-12-2021
Ankenævn:Bo Østergaard, Jesper Claus Christensen, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen.
Klageemne:Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Indlån - opsigelse
Ledetekst:Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i mangelfulde oplysninger i henhold til kundekendskabsprocedurer i hvidvaskloven. Afvisning af klage over opsigelse af erhvervs-konto.
Indklagede:Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i mangelfulde oplysninger i henhold til kundekendskabsprocedurer i hvidvaskloven.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor han blandt andet havde fem private indlånskonti med et Visa/dankort knyttet til de tre af kontiene og et MasterCard Blue Shopping knyttet til en af kontiene.

Klageren havde herudover fuldmagt til at disponere over sin mor, M’s, sin bror, B’s, og sin samlever, S’s, konti i Nykredit Bank.

Endvidere drev klageren en kiosk som en enkeltmandsvirksomhed, E, der havde en erhvervskonto med et tilhørende Visa/dankort i Nykredit Bank.

Banken har fremlagt klagerens besvarelse af et skema af 2. juli 2020 om hans forventede forretningsomfang med banken. Heraf fremgår blandt andet:

”…

Forventet gennemsnitlig beløb, der indbetales om måneden?: 30.000-59.999 kr.

Har du en samlet formue på mere end 100.000 kr.?: Ja

Har du brug for at hæve eller indsætte kontanter?: Ja

Hvor mange gange om året har du brug for at hæve kontanter?: 0

Hvad skal du bruge kontanterne til?: Skal ikke hæve kontanter

Hvor ofte har du brug for at sætte kontanter ind om året?: 20

Hvordan og af hvem har du fået kontanterne?: Pengene kommer fra overskud af virksomhed, får min løn i kontanter.

…”

Ved en mail af 26. august 2020 bad banken klageren om flere oplysninger og mere dokumentation. Af mailen fremgik blandt andet:

”…

Alle finansielle virksomheder skal opfylde nogle helt konkrete krav til kundekendskab og skal kunne dokumentere dette på hver eneste kunde, de har. Det skal vi også i Nykredit. Det betyder, at uanset hvor godt vi kender dig – og hvor godt du synes, at vi kender dig – er kravene kun opfyldt, hvis vi kan dokumentere det. Og det mener vi desværre ikke, at vi kan for dig.

Her kan du se, hvad vi mangler fra dig:

  • Du bedes besvare din forventet brug af Nykredit Bank.

Du har de seneste 12 måneder modtaget 689 transaktioner på mobilepay på samlet set ca. 174.846 DKK. Du bedes forklare, om dette er erhvervsrelateret.

Du har de seneste 12 måneder modtaget ca. 47 overførsler på samlet ca. 224.800 DKK fra [B]. Du bedes forklare formålet samt indsende relevant dokumentation.

Du har de seneste 12 måneder foretaget 26 kontantindbetalinger på samlet set ca. 224.850 DKK. Du har også foretaget 3 kontanthævninger på samlet set ca. 40.000 DKK. Du bedes forklare samt indsende relevant information.”

Samme dag, den 26. august 2020, besvarede klageren bankens spørgsmål og udfyldte igen et skema om sit forventede forretningsomfang med banken. Heraf fremgår blandt andet:

”…

Forventet gennemsnitlig beløb, der indbetales om måneden?: 10.000-29.999 kr.

Har du en samlet formue på mere end 100.000 kr.?: Nej

Har du brug for at hæve eller indsætte kontanter?: Ja

Hvor mange gange om året har du brug for at hæve kontanter?: 5

Hvad skal du bruge kontanterne til?: Køb af private ting fra dba og private personer, samt når dankortet ikke virker.

Hvor ofte har du brug for at sætte kontanter ind om året?: 40

Hvordan og af hvem har du fået kontanterne?: Da jeg har en enkeltmandsvirksomhed, får jeg mange kontanter i løbet af dagen og vælger at indbetale på min privat konto.++Jeg har snakket med Skat og det er i orden at indbetale til privat konto.

…”

Ved et brev af 8. oktober 2020 opsagde banken engagementet med klageren med to måneders varsel, herunder E’s erhvervskonto, med henvisning til, at opsigelsen skyldtes, at klageren havde anvendt sin konto på måder, der i væsentlig grad afveg fra, hvad banken kunne acceptere.

Klageren rejste samme dag over for banken indsigelse mod opsigelsen. Ved en mail af 20. oktober 2020 til klageren fastholdt banken opsigelsen og anførte blandt andet, at banken ikke kunne forstå transaktionsomfanget på klagerens konti, hvorfor det fremstod som uigennemsigtigt.

Den 20. oktober 2020 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Banken har under sagens forberedelse oplyst, at den, indtil Ankenævnets afgørelse foreligger, ikke har begrænset klagerens adgang til at disponere over B’s og M’s konti.

Indtil Ankenævnets afgørelse foreligger, har banken endvidere valgt ikke at effektuere den endelige opsigelse af kundeforholdet med klageren, men har begrænset klagerens muligheder blandt andet i relation til kontooverførsler.

Banken havde i første omgang spærret klagerens adgang til at disponere over S’s konti, men har den 11. juni 2021 oplyst, at den, indtil Ankenævnets afgørelse foreligger, er indstillet på at ophæve spærringen af klagerens mulighed for at disponere over over S’s konti, såfremt klagerens disponering over S’s konti alene sker i S’s interesse og vedrørende S’s egne forhold.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nykredit Bank skal frafalde opsigelsen af hans engagement/genetablere hans kundeforhold i banken.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at opsigelsen er uberettiget.

Han ønsker at beholde sin bank, idet han ikke har handlet i strid med de oplysninger, som han gav banken, da hans konti blev etableret i januar 2018.

Han har brugt MobilePay privat. Han har sammen med mange venner og bekendte oddset en del gennem Danske Spil og købt og solgt gennem DBA. Desuden har han brugt MobilePay til at modtage betaling for varer, som han har lagt ud for. Det kan eksempelvis være, at det er ham, som har lagt ud for alle i gruppen, hvis de har spist, eller hvis der er blevet bestilt reservedele til bilen, og vennerne skulle have noget med. Her har han betalt via Mobilepay/overførsel, og efter modtagelsen har han fået overført betalingen i kontanter eller MobilePay.

Han kan godt se, at der er tale om et relativt stort beløb på 174.846 kr. over 12 måneder. I snit er der dog kun tale om 253 kr. pr. Mobilpay, hvilket er ganske normalt. Der er desuden tale om et snit på 58 MobilePay indbetalinger pr. måned, og med det han lægger ud for i forhold til ovenstående, passer det meget godt. Det har været naturligt for ham at gøre, men han er nu stoppet med det. Han ville allerede have stoppet på et tidligere tidspunkt, såfremt banken havde bedt ham om det eller blot fortalt om ham om problemstillingen.

Kontantindbetalingerne til privatkontoen var hans løn fra E. Ved oprettelsen af sine konti i 2018 oplyste han, at han fik sin løn i kontanter, og hans rådgiver gjorde ham ikke opmærksom på, at det kunne være et problem. Dette er mangelfuld rådgivning fra banken.

Ifølge Skat er det ikke uacceptabelt at modtage løn i form af kontanter eller små personalegoder.

E’s erhvervskonto blev ikke brugt til indbetalinger, efter at banken valgte at pålægge gebyr på erhvervsindbetalinger ved brug af Kontanten (Døgnautomat). Dette gebyr ville han gerne spare, idet han alligevel skulle indbetale til Kontanten (privatkontoen). Der var også tale om en del gevinster fra Danske Spil, som blev indbetalt, og nogle af disse blev også overført fra Danske Spil til hans private konto.

Da E er en enkeltmandsvirksomhed, må han godt overføre penge fra sin private konto til sin erhvervskonto, dette bliver registreret i E’s regnskab. Han kan ikke forstå, hvorfor banken vil have, at han skal indbetale til erhvervskontoen, da det er gratis at indbetale til hans private konto og overføre resten til erhvervskontoen. Han har talt med Skattestyrelsen om muligheden for at indbetale til sin private konto og overføre resten til erhvervskontoen, og dette er muligt, fordi han hæfter personligt i sit firma, og det er en enkeltmandsvirksomhed.

Der sker ikke en sammenblanding af hans private midler og E’s midler. Beløbene og overførslerne afstemmes med E’s revisor, og tallene findes i hans råbalance-regnskaber og oplyses endeligt i årsregnskabet til Skat.

Hele hans familie på syv personer, herunder ham selv, S, to børn, M, B og hans søs- ter, bor i et stort dobbelthus. De er alle kunder i banken, og han har fuldmagt til at disponere over deres konti. Det er ham, der ordner alle betalinger vedrørende huset.

B er handicappet og kan ikke selv hæve penge. Han har derfor været ansat af kommunen som B’s ”hjælper” til at varetage B’s betalinger til eksempelvis husleje, telefon, internet, buskort, indkøb, ferie og løbende lommepenge. Banken kan på B’s betalingshistorik se, at B ingen faste betalinger har, hvilket en ”normal” fungerende person ville have. Igen burde banken have gjort ham opmærksom på, at fremgangsmåden gav anledning til problemer. Han er nu stoppet med at overføre fra B’s konto til sin egen konto til betaling af B’s regninger m.v.

Det var vanskeligt for ham at besvare skemaerne om hans forventede forretningsomfang med banken, da der kun er begrænsede svarmuligheder i skemaet. Hans forretningsprofil ændrer sig hele tiden, hvilket vil sige, at han bruger banken meget i nogle måneder og mindre i andre måneder, så det er naturligt at der vil komme afvigelser, idet han både er privatkunde og erhvervskunde.

Han har givet banken alle de oplysninger, som den har bedt om. Hvis banken ikke syntes, at dette var tilstrækkeligt, burde den have bedt ham om mere specifik information og oplyst, at den ellers ville opsige samarbejdet.

Han har aldrig modtaget eller skaffet sig økonomisk udbytte ved en strafbar lovovertrædelse eller hjulpet andre med det. Han har heller aldrig overtrådt hvidvaskloven.

Han har givet banken samtykkeerklæring til Skat, så den kan se overskuddet i E, og at der ingen problemer er i forhold til hvidvask.

Han har aldrig misbrugt sine konti til at modtage betalinger, som ikke var tiltænkt enten arbejde eller privat. Han har altid benyttet sin erhvervskonto til arbejde og privatkontoen til private formål. Opsigelsen kan kun begrundes med, at banken ikke ønsker små erhvervsdrivende, men refererer til hvidvaskloven for at opsige hele engagementet, selv om han ikke har modtaget noget brev om, at der er begået noget ulovligt, men kun at banken finder forholdene uacceptable.

Han vil bede banken om at overholde gældende regler og selv overholde de aftaler, som den har indgået med ham.

Nykredit Bank har blandt andet anført, at klageren i en periode på 12 måneder på sin privatkonto har modtaget kr. 174.846 fordelt over 689 transaktioner via MobilePay. Derudover har klageren i en periode på 16 måneder foretaget kontantindbetalinger for ca. kr. 473.000. Desuden har klageren modtaget ca. 47 overførsler fra B på samlet kr. 224.800.

Klagerens adfærd på hans konti, herunder størrelsen og karakteren af transaktionerne (MobilePay-transaktioner, kontantindbetalinger og modtagne overførsler), er usædvanlig.

Banken har forsøgt at indhente yderligere oplysninger om klagerens engagement med henblik på at mitigere de risici, som er forbundet med kundeforholdet, til et for banken betryggende og tilfredsstillende niveau.

Klageren har fået tilstrækkelig tid og vejledning i forhold til at levere de oplysninger og den dokumentation, som banken har efterspurgt.

Den adfærd, som banken har konstateret på klagerens konti, ses ikke at være i overensstemmelse med de besvarelser af spørgsmål om forventet brug af banken som pengeinstitut, som klageren har indleveret. De to besvarelser, som klageren har indleveret med korte mellemrum, ses at afvige væsentligt fra hinanden.

Banken er ikke i stand til at forstå klagerens formål, transaktionsomfang og transaktionsmønster, hvorfor kundeforholdet ikke har den fornødne gennemsigtighed.

De privatkonti, som banken stiller til rådighed for sine privatkunder, må alene bruges i privatøjemed, og omvendt for så vidt angår erhvervskonti. Banken kan ikke acceptere, at privat- og erhvervsengagement bliver blandet sammen, fordi dette medfører, at banken ikke kan overvåge transaktioner på et tilstrækkeligt kvalificeret og for banken tilfredsstillende niveau.

Banken kan ikke forstå formålet med og behovet for, at klageren får sin løn udbetalt i kontanter, idet det er meget usædvanligt.

Banken ønsker ikke at videreføre kundeforholdet, idet banken ikke er betrygget i, at banken kan få de oplysninger og den dokumentation, som er nødvendig for at kunne opfylde hvidvasklovens bestemmelser. Banken kan ikke foretage den fornødne transaktionsovervågning på et tilstrækkeligt kvalificeret og for banken tilfredsstillende niveau, idet banken ikke ser sig i stand til at mitigere de konstaterede risici til et niveau, som er inden for bankens risikoappetit.

Banken er med henvisning til hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 4, forpligtet til at vurdere, og hvor det er relevant, indhente oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed.

Banken er berettiget og forpligtet til at afvikle forretningsforbindelsen med klageren med henvisning til hvidvasklovens § 14, stk. 5.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor han blandt andet havde fem private ind-lånskonti, hvortil der var knyttet et Visa/dankort til de tre konti og et MasterCard Blue Shopping til en konto.

Klageren havde herudover fuldmagt til at disponere over sin mor, M’s, sin bror, B’s, og sin samlever, S’s, konti i Nykredit Bank.

Endvidere drev klageren en kiosk som en enkeltmandsvirksomhed, E, der havde en erhvervskonto med et tilhørende Visa/dankort i Nykredit Bank.

Ved et brev af 8. oktober 2020 opsagde banken engagementet med klageren med to måneders varsel, herunder E’s erhvervskonto, med henvisning til, at opsigelsen skyldtes, at klageren havde anvendt sin konto på måder, der i væsentlig grad afveg fra, hvad banken kunne acceptere.

Banken havde i forbindelse med opsigelsen i første omgang spærret klagerens adgang til at disponere over S’s konti, men oplyste under sagens forberedelse i Ankenævnet, at den, indtil Ankenævnets afgørelse foreligger, var indstillet på at ophæve spærringen af klagerens mulighed for at disponere over over S’s konti, såfremt klagerens disponering over S’s konti alene skete i S’s interesse og vedrørende S’s egne forhold.

Ifølge Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3, kan klager fra erhvervsdrivende behandles, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompetence.

Ankenævnet finder, at en klage over opsigelse af en erhvervskonto adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Ankenævner afviser derfor at behandle denne del af klagen.

I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvorledes virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.

Ankenævnet finder, at det som udgangspunkt må være op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Dette udgangspunkt finder Ankenævnet ikke grundlag for at fravige i denne sag. Ankenævnet finder således ikke grundlag for at fastslå, at bankens opsigelse af klagerens private kundeforhold i banken var uberettiget.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen vedrørende opsigelse af hans private kundeforhold.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen over opsigelsen af E’s erhvervskonto.

Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.