Kortrentelån. Rentegodtgørelse for forudbetaling af ydelser.

Sagsnummer:20508032/2005
Dato:21-12-2005
Ankenævn:Hugo Wendler Pedersen, Jette Kammer Jensen, Grit Munk, Per Englyst og Mads Laursen
Klageemne:Rente - sats
Udbetaling - betingelser
Låntype - kortrente
Ledetekst:Kortrentelån. Rentegodtgørelse for forudbetaling af ydelser.
Indklagede:Realkredit Danmark A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som PDF
Realkreditinstitutter

Klageren har i sin ejendom to kortrentelån F1. For begge lånene var der i de respektive lånetilbud givet forskellige renteoplysninger, ligesom de for lånene udstedte pantebreve indeholdt en angivelse af den årlige rente. Endelig var der givet tilsvarende oplysninger i forbindelse med lånenes udbetaling. Med henvisning til en artikel, han havde læst i en morgenavis, bad klageren den 16. juni 2005 instituttet om at få en godtgørelse for manglende forrentning af forudbetalinger på lånene, der svarede til den kompensation, som de i artiklen omtalte kunder havde fået. Instituttet afviste den 6. juli 2005 klagerens anmodning om kompensation med den begrundelse, dels at instituttet på lige fod med andre realkreditinstitutter opkræver 4 årlige ydelser, mens renter og afdrag kun videresendes til obligationsejerne én gang årligt, dels at den manglende kompensation til kunderne for den rentegevinst, der er forbundet hermed, blandt andet skal ses i lyset af, at instituttet ikke ved refinansiering af lånene opkræver gebyr hos kunderne til dækning af de omkostninger, der er forbundet med refinansieringen. Endelig henviste instituttet til, at forskellen mellem forfald af henholdsvis låntagers og obligationsejers terminer er uden betydning for låntager, idet kortrentelån udbetales og administreres på de vilkår, der fremgår af lånetilbud, pantebrev og øvrige dokumenter.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at han havde krav på en kompensation for forrentning af de forudbetalinger, der blev foretaget på lånet. Instituttet påstod frifindelse.

Flertallet bemærkede, at der ved realkreditlån opstår et retsforhold dels mellem instituttet og låntageren, dels mellem instituttet og obligationsejeren. Retsforholdene er reguleret individuelt. Flertallet fandt, at rentefastsættelsen på klagerens kortrentelån var sket i overensstemmelse med de aftalte vilkår. Det forhold, at der ikke var sammenfald mellem debitorterminerne og kreditorterminerne kunne efter flertallets opfattelse ikke begrunde et krav på kompensation for forrentning af terminsydelser, der betales tidligere, end betalingerne til obligationsejerne skal præsteres. Mindretallet fandt, at omkostningerne ved den manglende forrentning af forudbetalingerne burde nævnes som en selvstændig omkostning af hensyn til gennemsigtighed og dermed sammenlignelighed, idet den almindelige antagelse blandt låntagere er, at en låntagers renteindbetaling modsvarer de renteudbetalinger, som obligationsejeren modtager. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og realkreditinstituttet blev derfor frifundet.