Spørgsmål om rådgivning ved overførsel af pensionsmidler fra ordninger med fast rente i forsikringsselskaber til et markedsrenteprodukt i et pengeinstitut

Sagsnummer:617/2010
Dato:26-06-2012
Ankenævn:Eva Hammerum, Maria Hyldahl, Jørn Ravn og Karin Sønderbæk
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Pensionskonti - øvrige spørgsmål
Værdipapirer - formuestyring
Ledetekst:Spørgsmål om rådgivning ved overførsel af pensionsmidler fra ordninger med fast rente i forsikringsselskaber til et markedsrenteprodukt i et pengeinstitut
Indklagede:Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser overfor Nykredit Bank i forbindelse med overførsel af pensionsmidler fra flere ordninger med fast rente i forsikringsselskaber til Nykredit Banks markedsrenteprodukt.

Sagens omstændigheder

I august 2007 var klageren M med sin ægtefælle K i til møde i Nykredit Bank, hvor de gennem nogle år havde været kunder. Af bankens oplæg til mødet fremgår:

"…




Jeres behov/forudsætninger

… [M] stopper ved 60-61 år

Lægepraksis sælges

Ingen efterløn

Gift

Fælles børn – 2 drenge

Årligt pensionsbehov kr. 1.000.000 før skat

Risikoprofil 48 – se efterfølgende fordeling

Årlige opfølgningsmøder

Formueoverblik

Løbende rådgivning om formueoptimering


Mit forslag

Pension

Bibeholde pensionsindbetaling – herunder 30% ordning
- skatteoptimering/nedbringelse af topskat

Flytte ordninger fra … [Forsikringsselskab A] og … [forsikringsselskab B] til investering via Privat Portefølje

-opnå et bedre afkast og større medindflydelse på investering
- investering i.h.t. risikoprofil
- større overskuelighed via nedsparingsplan – gennemgås
- løbende formuepleje
- bedre risikospredning



Eksempel på porteføljesammensætning – middel risiko



Aktivklasse

Afdeling

Andel

Korte Danske obligationer

Sparinvest Korte Obligationer

9,9%

Lange danske obligationer

Danske Invest Lange Danske

16,7%

Europæiske erhvervsobligationer

Nykredit Invest Erhvervsobligationer

12,4%

Globale højrente obligationer

Sydinvest Højrentelande

6,0%

Danske aktier

Nykredit Invest Danske Aktier

7,4%

Europæiske aktier

MM Europe (Axa Rosenberg)

9,7%

Nordamerikanske aktier

MM USA (Axa Rosenberg)

7,2%

Japanske aktier

MM Japan (Alliance Bernstein)

6,6%

Fjernøstlige ex. Japanske aktier

Sydinvest Fjernøsten

5,6%

Nye markeder aktier

Danske Invest Nye Markeder

4,6%

Sundheds aktier

MM Health Care (BlackRock)

10,6%

Teknologi aktier

Jyske Invest IT Aktier

3,2%




Obligationsandel:

Ca. 45%

Aktieandel:

Ca. 55%




2003:

15,6%

2004:

8,0%

2005:

19,3%

2006:

6,1%


Gennemsnitligt årligt afkast i de sidste 10 år:


9,94%



…"

Af bankens "nedsparingsplan" - nævnt ovenfor i oplægget - fremgår:

"…

Konklusion



Strategi med vores samarbejde

Løbende formuepleje
-herunder bl.a. årlige opfølgningsmøder med henblik på at optimere formuen.

Overordnet vurdering / forudsætninger

Udover de nævnte formuer er der formue i selskabsform, bl.a. lægepraksis med tilhørende lejlighed.
Diverse udlejningsejendomme, bl.a. i Danmark og Frankrig med betydelig friværdi.

Konkrete forslag

Flytte nuværende ordninger fra … [forsikringsselskab B] og … [forsikringsselskab A]
-mulighed for bedre forrentning
Ændre udbetalingstidspunkt på kapitalpensionsordninger til 70 år
Ændre udbetalingsperiode på ratepensionsordninger til 20 år fra 10 år



…"

Klageren anmodede i september 2007 om, at banken overførte provenuet fra to pensionsordninger i forsikringsselskab B og provenuet fra to ordninger i forsikringsselskab A til banken.

Samtidig indgik klageren en "Hovedaftale – Privat Portefølje" med banken. Af aftalen fremgår:

"…



§ 1 Aftaleparter:


Mellem:

og


[Klageren]

Nykredit Bank A/S

er der med virkning fra dags dato indgået aftale om porteføljepleje dog tidligst når det samlede indestående på kontoen udgør min. kr. 100.000.

Denne aftale omfatter nærværende hovedaftale og det tilhørende bilag 1





§ 3 Kundens risikoprofil:

Forud for indgåelse af denne aftale har kunden tillige modtaget tilbud om at få udarbejdet en Formueplan eller en Pensionsanalyse indeholdende en gennemgang af kundens livsøkonomi, herunder vurdering af kundens fremtidige økonomiske muligheder. Er der ikke udarbejdet en Formueplan eller en Pensionsanalyse, fremgår kundens profil af kundeprofilskema.

Kundens risikoprofil er bestemt på baggrund af et af kunden udfyldt risikospørgskema og Privat Porteføljes rådgivning. På baggrund af kundens risikoprofil fastsættes kundens risikoscore.

Kundens risikoscore bestemmer, hvor stor en del af kundens portefølje, der kan placeres i henholdsvis aktier, obligationer eller kontant.

Kundens risikoscore er fremkommet på en skala fra 1 til 100, hvor 1 er den laveste og 100 den højeste og fremgår af bilag til denne aftale, jfr. punktet "Investeringsunivers". For hvert depot/hver konto omfattet af porteføljeaftalen fastsættes et investeringsunivers.

Kunden kan til enhver tid ændre den aftalte risikoscore. Såfremt kunden ændrer risikoscore, vil dette blive implementeret på porteføljen ved førstkommende lejlighed, dog senest primo den efterfølgende måned.

Såfremt der aftales ændringer i kundens risikoscore, vil der blive udarbejdet et nyt bilag til aftalen.





§ 6 Kundens risikoprofil:

Kunden erklærer ved sin underskrift på nærværende aftale at være oplyst om og indforstået med, at

-

-


-



-

investeringer i værdipapirer indebærer en risiko for tab, og at denne risiko alene bæres af kunden
Privat Portefølje foretager investeringspleje efter bedste skøn og er derfor ikke ansvarlig for tab, der måtte opstå for kunden som følge deraf
investeringsstrategien er fastlagt med udgangspunkt i de oplysninger, kunden har stillet til rådighed for Privat Portefølje, og at Privat Portefølje ikke påtager sig et ansvar for, at oplysningerne er korrekte eller tilstrækkelige
det er kundens ansvar at stille al relevant information om sine finansielle forhold og risikotolerance til rådighed for Privat Portefølje og straks informere Privat Portefølje om eventuelle ændringer i de afgivne oplysninger



…"

Af det tilhørende bilag 1 fremgår:

"…



Bilag 1 - Porteføljepleje



Til brug for aftalen med Privat Portefølje opretter kunden med virkning fra 31-08-2007 en tilhørende konto og depot i Nykredit Bank.

Depot(er) og konto(konti) tilknyttet nærværende aftale:

PENSION
Kontonr.: …

Depotnr.: …

Tilhørende: … [klageren] …

Investeringsunivers


Privat Porteføljes Investeringsunivers er tilpasset kundens behov og mål til et optimalt forhold imellem afkast og risiko og afspejler kundens risikoprofil. Det gøres ved at sammensætte en global portefølje med et bredt udvalg af forskellige arkivklasser.

Kundens risikoscore for denne aftale er 48 jf. §3 i hovedaftalen.

Som udgangspunkt har den valgte risikoscore en andel af aktier og obligationer, som vi vil tilstræbe kommer til at ligge inden for:

Aktier
Obligationer
Kontanter

45
45
0

-
-
-

55 %
55 %
10 %


Disse grænser kan overskrides, såfremt der er forhold, der tilsiger en anden fordeling på porteføljen, eksempelvis stærkt faldende eller stigende markeder, eller vores afkastforventninger til de enkelte aktivklasser. I disse tilfælde vil investeringsforslagene til stadighed tage udgangspunkt i, at porteføljen holder sig inden for nedenstående rammer:



30
30
0


Max %
70
70
25


Arkivtype
Aktier
Obligationer
Kontanter





Fuldmagt

Kunden giver Privat Portefølje fuldmagt til at udføre følgende dispositioner i de af denne aftale omfattede depoter og konti:

-
-

-

-

-

Købe og sælge værdipapirer
Afregne porteføljegebyr og eventuel kurtage på relevante konti, jf. §2 i Hovedaftalen
Investere kundens indskud, reinvestere udbetalte udbytter mv.
Rebalancere kundens portefølje således, at den til enhver tid stemmer med den aftalte investeringsstrategi
Notere på navn eller afnotere de i depotet beroende investeringsbeviser

Porteføljepleje


Privat Portefølje overvåger markedet og de til aftalen knyttede depoter og konti og foretager eventuelle omlægninger og rebalanceringer af porteføljen således, at denne løbende er i overensstemmelse med målet, jf. kundens risiko.

Alle investeringer sker igennem investeringsforeninger, som er nøje udvalgt af Privat Portefølje.

Privat Portefølje modtager provision fra de investeringsforeninger, der samarbejdes med.



…"

Banken har oplyst, at klagerens midler blev overført fra forsikringsselskab B (ca. 2,1 mio. kr.) og A (ca. 0,9 mio. kr.) henholdsvis den 28. september og den 2. oktober 2007.

Som svar på en henvendelse fra klageren afviste banken ved brev af 17. marts 2010 at yde klageren kompensation for hans tab i forbindelse med bankens investering af de overførte pensionsmidler.

Banken har oplyst, at klageren den 28. oktober 2010 overførte sin pensionsordninger fra banken til at andet pengeinstitut P. Banken har fremlagt en beregning og anført, at klagerens tab på de investerede midler i perioden fra overførsel til og fra Nykredit udgør 127.729,72 kr.

Af Ankenævnets vedtægter fremgår:

"… § 9

Stk. 1. Ankenævnet kan i særlige tilfælde efter en parts anmodning eller af egen drift indkalde parterne til mundtlig forhandling. …"

Klageren har under sagens forberedelse anmodet om en mundtlig forhandling af klagen. Sekretariatet har oplyst parterne i sagen om, at Ankenævnet ikke i nogen tidligere sag har truffet afgørelse om mundtlig forhandling.

Parterne har under sagens forberedelse for Ankenævnet fremlagt bl.a. kundeprofilskema, risikospørgeskemaer, mødeoplæg, breve og nedsparingsplan.

Parternes påstande

Den 15. november 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank principalt skal betale en erstatning på 1.000.000 kr., subsidiært 147.231,80 kr., mere subsidiært et mindre beløb og mest subsidiært skal banken pålægges at oprette en "fripolice" på tabets størrelse på garanterede vilkår som før overflytningen af ordningen.

Erstatningsbeløbet skal tillægges renter – som minimum – procesrenter – fra tidspunkter, hvor han første gang klagede til banken over, at der ikke skete forrentning som lovet - subsidiært fra tidspunktet for opgørelsen af tabet.

Nykredit Bank har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb og tertiært, at sagen afvises.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at han er en ikke-professionel forbruger i denne sammenhæng.

Banken er den professionelle part.

Banken har ikke overholdt gældende regler, praksis m.v. - herunder specielt § 6 i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder - henset til, at der er tale om overførsel af garanterede pensionsordninger.

Banken har ikke ydet den relevante, fornødne og tilstrækkelige professionelle rådgivning.

Banken har pådraget sig et rådgiveransvar ved den udviste adfærd.

Banken har ydet en utilstrækkelig og ansvarspådragende rådgivning.

Hans pensionsordninger ville utvivlsomt have haft en større nutidsværdi på de relevante opgørelsestidspunkter – hvis de tidligere ordninger var blevet opretholdt.

Banken har tilsyneladende mere ønsket at få overført midlerne end at yde ham en kompetent rådgivning.

Banken må bære ansvaret for, at han ikke har forstået betydningen af overførslen fra garanterede ordninger af så store midler til ikke-garanterede ordninger.

Banken har intetsteds i bilagene anført, at der endog kan forekomme tab efter overførslen.

Banken har på intet tidspunkt efter de oprindelige klager tilbudt ham at få ændret sine ordninger til garanterede ordninger.

Banken har ikke dokumenteret, at han har modtaget – og kvitteret for – de fremlagte bilag m.v.

Banken har ikke gjort ham klart, at der var tale om en anden form for investeringsordning i Nykredit Bank.

Bankens tabsopgørelse kan ikke lægges til grund, da den er udarbejdet pr. det senest tænkelige tidspunkt i klage-processen - og dermed det for banken mest optimale tidspunkt og for ham på et ikke relevant tidspunkt i forhold til tidspunktet for den oprindelige klage, det planlagte tidspunkt for pensionering m.v.

Tabet skal opgøres på det for ham gunstigste tidspunkt – idet det er banken, der unødigt har forsinket hele klagebehandlingen fra de første mundtlige klager.

Kurstabet kunne være undgået, hvis banken havde investeret anderledes. Bankens påstand om, at kurstabet skyldes "finanskrisen" savner dokumentation og relevans.

Bankens synspunkt om, at det er ham, der ved sin flytning af midlerne fra banken, selv har realiseret tabet er meningsløst, da alle tab med tiden selvsagt vil udlignes - og da pensionsalderen var nært forestående ved tegningen.

De garanterede ordninger ville have medført en betydelig større nutidsværdi for ham.

Der ville intet kurstab have været, hvis de garanterede ordninger var fortsat.

Han har aldrig ønsket at drøfte en "Nedsparingsplan" – der af ham opfattes som optagelse af lån i huset, jfr. den gængse opfattelse af ordet.

Banken oplyser selv, at den ikke ville have anbefalet den skete overførsel (under nærmere angivne forudsætninger).

Banken har ikke opfyldt sin skærpede vejledningspligt ved overførsel af garanterede ordninger.

Bankens fremlagte bilag er uforståelige for almindelige forbrugere – og ukorrekte – og er ikke modtaget af ham.

Overførslen er udelukkende sket som følge af bankens tilsikring af, at han kunne opnå en bedre forrentning af de omhandlede midler. Hans berettigede forventninger herom er således ikke opfyldt.

Banken burde have udarbejdet en "risikoprofil" før de af klagen omhandlede overførsler og sikret sig hans accept heraf – herunder med skriftlige advarsler om risici ved at forlade garanterede ordninger.

Der ses intetsteds i de fremlagte bilag advarsler om risiciene ved overførsel af garanterede ordninger.

Banken har intetsteds i bilagene skrevet, at de tidligere ordninger var garanterede.

Hans påstand om erstatning bør følges i henhold til praksis – jf. afgørelse nr. 75.637 fra Ankenævnet for Forsikring – på grund af erstatningspådragende, fejlagtig og udokumenteret og uprofessionel rådgivning.

Han ville ikke have overført sine garanterede ordninger, hvis banken havde klargjort risiciene for ham ved at forlade garanterede ordninger så tæt på pensionsalderen.

Til støtte for hans primære påstand om, at banken skal betale 1.000.000 kr. gøres gældende, at dette beløb fremkommer som følge af den manglende forrentning, som han kunne have opnået, hvis ordningerne var blevet udbetalt ved 60 år og investeret hensigtsmæssigt.

Endvidere er der tale om kompensation for, at han ikke som forudsat kunne gå på pension som 60-årig – herunder tillige for værdifaldet vedr. salg af sin lægepraksis, idet han ikke i 2008 kunne sælge til gunstige priser.

Til støtte for hans subsidiære påstand kan hans tab – hvis det af banken forkerte opgørelsestidspunkt anvendes – opgøres således:

I alt kunne være overført 3.372.181,91 kr. til pengeinstituttet P.

Der blev den 28. oktober 2010 overført 3.224.950,11 kr.

Beregnet tab ved overførslen er 147.231,80 kr.

Der tages forbehold for at forhøje tabet, når banken fremkommer med de ønskede oplysninger – som efter hans opfattelse vil være i overensstemmelse med det reelle tab.

Han har søgt at opgøre sit tab. Dette er selvsagt svært for en almindelig forbruger.

Det er banken, der har den nødvendige ekspertise til at foretage den relevante
tabsopgørelse, når retningslinjerne og skæringstidspunktet er klarlagt.

Banken opfordres til at opgøre tabet pr. henholdsvis:

- den 22. september 2008, hvor han blev 60 år,
- den 22. september 2009, hvor han ifølge banken påregnede at gå på pension,
- pr. den mødedato, hvor han første gange klagede over tabet og
- pr. mødet i januar 2010.

Banken opfordres til pr. de samme datoer at opgøre de omhandlede ordningers værdi, hvis de garanterede ordninger var blevet videreført.

Allerede på et meget tidligt tidspunkt efter overførslen klagede han til bankens rådgivere over virkningen af den manglende garanti - altså at der i modsætning til de tidligere garanterede ordninger kunne ske kurstab og manglende forrentning m.v.

Med tab som de her omhandlede giver det sig selv, at det ikke har været muligt for ham at gå på pension som 60/61-årig - hvorfor det er absurd at kræve dokumentation for manglende mulighed for at sælge sin praksis. Dette blev jo desværre ikke aktuelt på grund af bankens erstatningspådragende handling.

I henhold til § 6 i bekendtgørelsen om god skik skal alt relevant og væsentligt foreligge i papirformat, hvorfor der ikke ses basis for afvisning af sagen begrundet i ønsket om vidneforklaringer.

Nykredit Bank har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført:



at

banken har ydet fyldestgørende rådgivning i forbindelse med overførsel af pensionsordninger fra A og B - herunder gjort klageren klart, at der var tale om en anden form for investeringsordning i Nykredit Bank,


at


klageren i forvejen var bekendt med og rådgivet om bankens investeringsstrategi fra eksisterende pensionsordninger i Nykredit Bank,


at


bankens rådgivning i pensionsøjemed var baseret på en samlet formuemæssig ordning for klageren og hans hustru,


at


dette fremgik af den nedsparingsplan, som banken uarbejdede til formålet,


at


der løbende er leveret dokumentation til klageren i form af oplæg til møder, herunder til årsmøderne, skema til afdækning af risikoprofil, porteføljekontrakter med vilkår for porteføljeplejen og års/kvartalsrapportering for porteføljen,


at


klageren gentagne gange er blevet anmodet om at lave en specificeret opgørelse af sit påståede tab, herunder ved et møde i januar 2010, hvor klageren fremlagde sine synspunkter om tab i størrelsesordenen af en million kroner,


at


klageren ikke - hverken i forlængelse af dette møde - eller senere har kunnet dokumentere sit tab,


at


det således er bankens opgørelse over de overførte ordninger, der er grundlaget for klagerens opgørelse af tab,


at


det beror på klageres ønske om at flytte sine pensionsordninger til andet institut, der har realiseret et tab,


at


bankens porteføljepleje siden overførsel af ordninger fra A og B har givet et konkurrencedygtigt afkast i forhold til de garanterede afkastprocenter, som klager havde på sine ordninger i forsikringsselskaberne,


at


det kurstab, der opstod for den portefølje, der blev overført fra A og B havde baggrund i finanskrisen,


at


det omtalte kurstab var blevet udlignet endeligt, hvis klageren havde fortsat ordningen hos banken, herunder fulgt den nedsparingsplan, som banken havde lavet for ham og hans hustru,


at


banken generelt i relation til sin porteføljepleje forfølger langsigtede investeringsstrategier,


at


banken på denne baggrund ikke ville have anbefalet at overføre ordninger til porteføljepleje i Nykredit Bank, hvis midlerne skulle udbetales som helhed indenfor et år efter overførslen,


at


dette er gjort klart for klageren i form af den udarbejdede nedsparingsplan,


at


der i denne sag hverken er ydet dårlig rådgivning eller er begået fejl, der begrunder et erstatningsansvar for banken, og


at


klagerens påstand om erstatning for tab på baggrund af dårlig rådgivning, derfor må afvises.



Der foreligger således ikke et ansvarsgrundlag i sagen.

Banken har lavet en udregning af forskelle i værdier i porteføljer pr. 28. oktober 2010, hvor klageren flyttede sine pensionsordninger til pengeinstituttet P. Uanset, at banken har lavet et sådant øjebliks overblik, er banken fortsat af den opfattelse, at "en rigtig tabsopgørelse" først vil kunne laves på det tidspunkt, hvor ratepensionerne fra A og B planmæssigt ville være udbetalt.

Klagerens opfordring til at opgøre tab pr. 22. september 2008, 22. september 2009 og pr. januar 2010 samt opgøre "de omhandlede ordningers værdi, hvis de garanterede ordninger var blevet videreført" giver efter bankens opfattelse ikke mening, da der på intet af disse tidspunkter var realiseret et tab, ligesom det i øvrigt – jf. det ovenfor anførte – ikke er muligt at lave en retvisende tabsopgørelse pr. disse datoer.

Afgørelsen fra Ankenævnet, som klageren henviser til, er konkret og baseret på et andet sagsforløb. Den er ikke relevant for vurderingen af nærværende sag.

Banken har ydet klageren den fornødne rådgivning – herunder i forbindelse med overførsel af ordningerne fra forsikringsselskaberne A og B. Dette er dokumenteret med bankens redegørelser og bilag i form af mødeoplæg og Nedsparingsplan. Yderligere dokumentation end den forelagte vil kræve bevisførelse i form af afhøring af vidner.

En mundtlig behandling af sagen ved Ankenævnet bør ikke anvendes til en egentlig bevisførelse i form af afhøring af vidner. Er dette påkrævet, er sagen eget til behandling ved en domstol. Ankenævnet har da mulighed for at afvise behandling af sagen, jf. § 7 stk. 1 i nævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at der skal indkaldes til mundtlig forhandling, jf. nævnets vedtægter § 9, stk. 1.

Klageren har blandt andet anført, at Nykredit Bank ikke har overholdt bestemmelserne i bekendtgørelse (nr. 686 af 20. juni 2007) om god skik for finansielle virksomheder i forbindelse med overførsel af hans pensionsmidler i 2007.

Ankenævnet bemærker, at nævnets kompetence alene omfatter formueretlige tvister, det vil sige civilretlige krav.

Reglerne om "god skik" for finansielle virksomheder er et offentligretligt regelsæt, som er under tilsyn af Finanstilsynet. Reglerne kan imidlertid efter omstændighederne få betydning for fastlæggelsen af det erstatningsretlige ansvarsgrundlag i en sag ved Ankenævnet.

Klageren har anført, at banken har ydet en utilstrækkelig og ansvarspådragende rådgivning i forbindelse med overførslen af pensionsmidlerne - hvilket banken bestrider.

Ankenævnet finder, at en afklaring af sagens nærmere omstændigheder herunder vedrørende bankens rådgivning af klageren, herunder om bortfald af garantien i de tidligere ordninger og om banken i den forbindelse har pådraget sig et erstatningsansvar, vil forudsætte en yderligere bevisførelse blandt andet i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 7, stk. 1 i nævnets vedtægter.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.