Krav om rentekompensation begrundet i manglende salg af værdipapirer til inddækning af negativ saldo på kredit og krav om kompensation begrundet i videregivelse af oplysning i strid med tavshedspligt

Sagsnummer:259/2019
Dato:18-12-2019
Ankenævn:Henrik Waaben, Michael Reved, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn.
Klageemne:Tavshedspligt - videregivelse af kontooplysninger
Rådgivning - øvrige spørgsmål
Rente - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Krav om rentekompensation begrundet i manglende salg af værdipapirer til inddækning af negativ saldo på kredit og krav om kompensation begrundet i videregivelse af oplysning i strid med tavshedspligt
Indklagede:Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører et krav fra klageren om rentekompensation begrundet i manglende salg af værdipapirer til inddækning af negativ saldo på kredit og et krav om kompensation begrundet i videregivelse af oplysning i strid med tavshedspligt.

Sagens omstændigheder

Klageren blev kunde i Sydbank i 1986. Klageren har oplyst, at han siden 1990 opholdt sig i udlandet og kun var i Danmark på korte besøg. Banken har oplyst, at klageren i 2006 fik en kredit med et maksimum på 60.000 kr., og at klageren i 2015 flyttede til udlandet.

Klageren havde et åbent depot, som pr. den 9. januar 2017 indeholdt værdipapirer til en værdi på i alt 382.510,20 kr.

Ved en e-mail af 22. november 2017 til klageren anmodede banken om legitimation i form af pas og kørekort samt bopæls- og skatteoplysninger. Baggrunden var, at banken ifølge lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terror var forpligtet til at kende sine kunder.

Ved en e-mail af 13. marts 2018 til klageren anmodede banken klageren om at udfylde og returnere en medsendt blanket om sin investeringsprofil, idet banken var forpligtet til at foretage en opdatering. Ved en e-mail af 26. maj 2018 svarede klageren, at han ville komme til Danmark den 7. juli 2018. Klageren oplyste, at han havde fået sit betalingskort spærret, fordi han frygtede, at det blev misbrugt, og at han ønskede et nyt kort. Ved en e-mail af 28. maj 2018 til klageren meddelte banken, at den ville sørge for et nyt kort. Banken oplyste endvidere, at ”hvis dine forældre fortsat skal have fuldmagt til dine konti – så skal de etableres på ny.”

Den 8. juni 2018 blev der udskrevet en posteringsoversigt for kreditten for perioden 2. januar 2017 - 8. juni 2018. I perioden havde der været stigende negativ saldo på kreditten fra -19.117,63 kr. til -52.520,69 kr. Rentedebiteringerne i perioden udgjorde i alt 5.836,96 kr.

Klageren har anført, at han den 8. juni 2018 henvendte sig i banken og spurgte om hans rådgiver, R, havde tid til at snakke. Det havde han, og de satte sig i et mødelokale. Uopfordret oplyste R, at det var en dårlig forretning, at han havde så stort et træk på kreditten, og R undskyldte den hidtidige mangelfulde eller dårlige bankrådgivning, som han havde fået. De aftalte at sælge nogle værdipapirer og bringe kontoen i plus. Det blev ikke aftalt, at han først skulle betænke sig, hvilket understøttes af, at der ikke blev aftalt et nyt møde.

Banken har anført, at klageren henvendte sig personligt i den kontoførende afdeling den 8. juni 2018. Der var ikke aftalt noget møde, men klagerens daværende rådgiver, R, havde tid til en kort drøftelse med klageren. R kan huske, at de drøftede fuldmagtsforholdet og opdatering af kundeaftale. Der blev ikke indgået aftale om salg af værdipapirer. R tilkendegav, at klageren kunne overveje at sælge nogle værdipapirer med henblik på at nedbringe trækket på kreditten, hvilket klageren ville overveje. Det blev aftalt, at der skulle etableres netbankadgang, således at klageren selv kunne følge med i sit engagement, og selv kunne foretage dispositioner via netbank, herunder sælge værdipapirer, selvom han var bosiddende i udlandet. Klageren fik udleveret posteringsoversigten, og der blev oprettet Nemid og netbankadgang til klageren.

Ved et brev af 8. juni 2018 til klageren – adresseret til klagerens C/O-adresse hos sin far – meddelte banken, at klagerens adgang til netbank var klar til brug.

Klageren har oplyst, at han umiddelbart efter den 8. juni 2018 igen rejste til udlandet.

Den 11. juni 2018 sendte banken en e-mail til klageren om manglende skatteoplysninger. Klageren besvarede e-mailen samme dag.

Ved en e-mail af 12. juni 2018 til klageren anmodede banken klageren om at underskrive en ny kundeaftale, som banken havde lagt i klagerens e-Boks. Ved en e-mail af 9. juli 2018 til klageren rykkede banken for klagerens underskrift på kundeaftalen. Ved en e-mail af 13. juli 2017 til klageren meddelte banken, at den havde gensendt aftalen til e-Boks, da den tidligere frist for underskrivelse var overskredet.

I august 2018 var der e-mail korrespondance mellem klageren og banken om spærring af klagerens betalingskort og udstedelse af et nyt. I stedet for eventuelt at sende et nyt kort til klagerens C/O-adresse hos sin far, blev det aftalt, at klageren skulle give besked to uger før, han omkring jul igen ville besøge Danmark og i den forbindelse ville kunne hente et nyt kort i banken.

Af årsudskrifterne for klagerens engagement for 2018 fremgik blandt andet, at klageren havde værdipapirer i sit åbne depot til en værdi på i alt 355.183,36 kr. Hovedparten af udbyttet for 2018 var blevet geninvesteret. På en aktionærkonto var der et indestående på 19.971,46 kr. Indlånsrentesatsen på kontoen var 0%. Saldoen på kreditten var -56.507,01 kr. Udlånsrentesatsen var 9,50% om året. I 2018 havde der været en renteudgift på kreditten på i alt 5.120,07 kr.

I begyndelsen af 2019 videregav banken en oplysning om, at klageren ikke havde anvendt betalingskortet, som banken havde udstedt til klageren. Banken har oplyst, at den videregav oplysningen på forespørgsel fra klagerens mor/familie. Klageren har anført, at oplysningen blev videregivet til hans fars kone.

Den 12. april 2019 underskrev klageren kundeaftalen.

Den 25. april 2019 blev der solgt værdipapirer fra det åbne depot for i alt knap 60.000 kr. til dækning af en tilsvarende negativ saldo på kreditten.

Den 26. juni 2019 blev der solgt yderligere værdipapirer for knap 25.000 kr., hvorefter der var et indestående på kreditten på knap 20.000 kr.

Parternes påstande

Den 2. juli 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale en kompensation for renteudgifter på kreditten og for udlevering af personlige data til tredjepart.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at R under mødet den 8. juni 2018 anbefalede, at han solgte nogle aktier og obligationer i Sydinvest Danmark for at etablere en positiv balance på kreditten. Det blev aftalt at sælge for cirka 80.000 kr.

Banken havde tidligere vejledt ham om, at afkastet på hans værdipapirer ville overstige omkostningerne for træk på kreditten.

Han har gennem mange år løbende solgt værdipapirer. Dette var altid sket efter samtale med hans efterhånden mange rådgivere og altid ved spontane møder, når han havde været i Danmark, og aldrig ved brug af betænkningstid. Der har endvidere aldrig foreligget skriftlige aftaler eller været stillet krav om hans underskrift i forbindelse med salgene.

Da han efter mødet den 8. juni 2018 igen rejste til udlandet fungerede hans Nemid ikke. Efter flere forgæves forsøg, herunder med bistand fra den danske ambassade i Bangkok, opgav han at forfølge sagen, og han fik derfor ikke Nemid og netbank før i foråret 2019.

Fra juni 2018 til april 2019 opholdt han sig i udlandet. Ved hjemkomsten til Danmark i midten af april måned 2019 erfarede han, at saldoen på kreditten fortsat var negativ, og at R havde glemt at sælge hans papirer. Banken bør godtgøre ham de påløbne renter i disse ti måneder

Mens han var bortrejst, blev al hans post sendt til hans fars adresse. Således har det forholdt sig siden 1990, hvor han har opholdt sig i udlandet og kun med korte besøg været i Danmark.

Ved hjemkomsten i april 2019, udtrykte hans nuværende rådgiver forståelse for hans utilfredshed og bifaldt hans klage over forløbet. Rådgiveren oplyste, at banken ville undersøge, hvorvidt han havde lidt et økonomisk tab, og i så tilfælde kompensere for det.

Hans mor har aldrig haft fuldmagt til hans konto. Det er kun hans far, som har haft fuldmagt, og da fuldmagten ophørte i 2017, besluttede han bevidst ikke at forny den.

I februar/marts 2019 valgte han af private årsager ikke at have kontakt med sin familie. Selvom hans forældre var bekymrede, var det uberettiget, at banken videregav oplysninger om ham. Banken forsøgte ikke at kontakte ham angående forespørgslen og informerede ham ikke efterfølgende om, at den havde videregivet oplysninger. Banken har overtrådt loven og bør betale en kompensation svarende til forseelsen.

Sydbank har anført, at der under mødet den 8. juni 2018 ikke blev indgået aftale om, at banken på klagerens vegne skulle sælge værdipapirer i klagerens depot. Banken oprettede derimod efter aftale med klageren Nemid og netbank, så klageren selv havde mulighed for at sælge værdipapirer og i øvrigt følge med i sit engagement.

Da der ikke blev indgået aftale om salg af værdipapirer og deraf afledt nedbringelse af klagerens kredit, er banken ikke forpligtet til at erstatte klagerens renteudgifter.

Hvis klageren var af den opfattelse, at banken på hans vegne skulle have solgt værdipapirer og derefter nedbragt trækket på hans kredit, burde han på et tidligere tidspunkt have reklameret over for banken. Klageren fulgte ikke op på den påståede aftale, og han aktiverede ikke sin netbankadgang trods rykkere herfor. Klageren reagerede heller ikke på årsudskrifterne for depotet og kreditten.

Banken beklager, at den udleverede oplysning om, hvorvidt klageren havde anvendt sit kort. Udleveringen skete i en situation, hvor klagerens familie var bekymret for hans tilstand. Klageren har ikke lidt noget tab som følge af udleveringen. 

Ankenævnets bemærkninger

Klageren er kunde i Sydbank, hvor han blandt andet har en kredit med et maksimum på 60.000 kr. og et åbent værdipapirdepot. Klageren har oplyst, at han siden 1990 har boet i udlandet. Klageren har en c/o-adresse hos sin far, der bor i Danmark. I en periode frem til 2017 havde faderen fuldmagt til klagerens engagement i banken.

Den 8. juni 2018, hvor klageren lejlighedsvist opholdt sig i Danmark, blev der afholdt et møde mellem klageren og banken. Banken anbefalede klageren at sælge værdipapirer med henblik på at undgå rentebetalinger på kreditten ved at indfri en aktuel negativ saldo på -52.520,69 kr. Ankenævnet finder ikke, at det kan lægges til grund, at klageren under mødet gav ordre om et konkret salg af værdipapirer. Det kan heller ikke lægges til grund, at klageren bemyndigede banken til at sælge værdipapirer på hans vegne, og at banken påtog sig opgaven. Ankenævnet finder derfor ikke, at banken har pådraget sig noget ansvar som følge af manglende salg af værdipapirer og dermed nedbringelse af trækket på kreditten i forlængelse af mødet.

Ankenævnet finder endvidere, at klageren er nærmest til at bære ansvaret for, at der løb yderligere renter på kreditten indtil den 25. april 2019, hvor der i forbindelse med, at klageren på ny opholdt sig Danmark, blev solgt værdipapirer fra det åbne depot for i alt knap 60.000 kr. til dækning af en tilsvarende negativ saldo på kreditten.

Ankenævnet finder, at det var i strid med reglerne om tavshedspligt, jævnfør lov om finansiel virksomhed § 117, at banken i begyndelsen af 2019 til klagerens pårørende videregav oplysning om, at klageren ikke havde anvendt et betalingskort, som banken havde udstedt til klageren. Den uberettigede videregivelse medførte ikke noget økonomisk tab for klageren, og banken har under sagen beklaget videregivelsen.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.