Afgørelse

Gebyrer ved indfrielse.

Klageren havde i sin ejendom et lån på 50.000 kr. til det indklagede realkreditinstitut. Pantebrevet var oprettet på Justitsministeriets pantebrevsformular B, hvorefter klageren som debitor var underkastet de til enhver tid for instituttet gældende vedtægter og havde ret til førtidig indfrielse af lånet. Ifølge vedtægterne kunne instituttets bestyrelse fastsætte blandt andet gebyrer. Ved brug af en særlig opsigelsesblanket, i hvilken der var henvist til, at gebyr for indfrielse fremgik af instituttets prisblad, opsagde klageren i juli 2002 det pågældende lån. Af prisbladet fremgik det, at der blev beregnet et gebyr på 200 kr. pr. indfrielsestilbud og et gebyr på 500 kr. pr. lån for indfrielsesekspeditionen. Instituttet afviste i juli 2002 klagerens telefoniske klage over indfrielsesgebyrerne.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet uberettiget havde krævet gebyrer i forbindelse med indfrielse. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at instituttet ved angivelserne i opsigelsesblanketten på rimelig måde havde gjort klageren opmærksom på gebyropkrævningen,. Flertallet fastslog, at der siden 1980’erne har været praksis for at opkræve gebyrer i forbindelse med førtidig indfrielse af realkreditlån. Flertallet henviste til hjemlen hertil qua henvisningen i pantebrevsformular B til instituttets vedtægter - og de beslutninger, som er truffet i medfør heraf. Flertallet fandt, at de etiske retningslinier hverken konkret eller generelt udelukker gebyrændringer, ligesom retten til førtidig indfrielse efter pantebrevet heller ikke er hindrende for et gebyrkrav. Afgørelsen af, om instituttet med den nævnte hjemmel kan gebyrlægge indfrielser, måtte ifølge flertallet træffes i lyset af praksis på området og ud fra almindelige rimeligheds- og påregnelighedsbetragtninger. Flertallet fandt, at pålægning af indfrielsesgebyrer ikke kan anses for urimeligt eller upåregneligt. Ved vurderingen af gebyrernes størrelse måtte der efter flertallets opfattelse – ud fra en overordnet gennemsnitsbetragtning og under hensyn til de sædvanlige gebyrstørrelser på området - tages udgangspunkt i, at de skal dække det arbejde, der er forbundet med ekspeditionerne. Flertallet fandt herefter ikke grundlag for at fastslå, at gebyrerne var åbenbart urimelige. Mindretallet fandt ikke, at der i aftalegrundlaget var den tilstrækkelige klare hjemmel til gebyrerne, og fandt endvidere ikke, at der var tale om ydelser, som klageren kunne forvente gebyrbelagt, herunder fordi selve indfrielsesekspeditionen ikke var gebyrbelagt ved låneoptagelsen, men først indført væsentligt senere. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertal, og instituttet blev frifundet.