Krav om tilbageførsel af købesum som følge af manglende levering af bil købt via internettet

Sagsnummer:605/2012
Dato:03-07-2013
Ankenævn:Kari Sørensen, Christian Bremer, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn, George Wenning
Klageemne:Betalingsoverførsel til udlandet - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af købesum som følge af manglende levering af bil købt via internettet
Indklagede:Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om tilbageførsel af en købesum som følge af manglende levering af bil købt via internettet.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea Bank, hvor han blandt andet havde et indestående, der stammede fra en arv, klageren havde modtaget.

Klageren forsøgte den 17. september 2012 via netbank at foretage en overførsel på 85.725 kr. til en konto i England, da han ønskede at købe en bil, der var sat til salg på internettet.

Da beløbsgrænsen for udlandsoverførsler via netbank var på 20.000 kr. henvendte klageren sig samme dag til bankens telefonbank.

Beløbet blev overført til fragtselskabet F, hvor beløbet skulle deponeres, til klageren havde modtaget bilen.

Klageren har under sagen anført, at banken hjalp ham med at foretage overførslen, hvilket banken har bestridt. Banken har således anført, at banken alene forhøjede beløbsgrænsen for udenlandsoverførsler for klagerens konto, så klageren selv kunne foretage overførslen.

Ifølge aftalen med F skulle klageren modtage bilen den 28. september 2012. Bilen blev imidlertid aldrig leveret til klageren.

Klageren rettede forgæves henvendelse til F og anmeldte herefter sagen til politiet som bedrageri.

Den 29. september 2012 kontaktede klageren banken telefonisk. Klageren har under sagen anført, at han informerede banken om politianmeldelsen og anmodede banken om at tilbageføre beløbet, men at han af banken blev oplyst om, at han skulle lave en skriftlig indsigelse 14 dage fra overførselstidspunktet. Banken har bestridt dette.

Klageren har under sagen oplyst, at han den 5. oktober 2012 tog kontakt til bankens afdeling for udlandsoverførsel for at stoppe pengene i England, men at banken vendte tilbage med besked om, at pengene allerede var hævet fra kontoen i England.

Den 7. oktober 2012 underskrev klageren en tro og love-erklæring. Af en blanket, som klageren skulle udfylde sammen med tro og love-erklæringen fremgik blandt andet følgende:

"…

6. Jeg har ikke modtaget de bestilte varer eller ydelser.

Inden du opretter en indsigelse, skal du have kontaktet salgsstedet/forretningen. Det er ofte den hurtigste måde at rette fejlen på. Har det ikke givet det ønskede resultat, udfylder du blanketten nedenfor.

Du skal være opmærksom på følgende:

·Der skal være gået mindst 15 dage efter varens forventede leveringsdato, inden du gør indsigelse.

…"

Den 12. oktober 2012 skrev banken blandt andet følgende til klageren:

"…

Jeg returnerer din indsigelse, da sagen ikke kan behandles, idet beløbet ikke er en kortbetaling, men en konto til konto overførsel.

Laver man en sådan overførsel, løber man en stor risiko hvis varen ikke dukker op. Du er helt afhængig af, at firmaet/personen er indforstået med – og i stand til – at betale pengene tilbage.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker noget uddybet, skal du kontakte din filial, …

Sagen er afsluttet.

…"

Ifølge det oplyste rettede klageren herefter henvendelse til sin filial, hvor han blev vejledt om, hvordan han kunne indgive en klage til banken.

Den 31. oktober 2012 indgav klageren en klage til bankens kundeservicechef, der imidlertid afviste klagen den 11. december 2012.

Den videre korrespondance mellem parterne førte ikke til andet resultat.

Parternes påstande

Den 27. december 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal betale 85.725 kr.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han den 17. september 2012 kontaktede bankens telefonbank vedrørende overførslen til betaling af bilen.

Han kontaktede telefonbanken, fordi han er ordblind, og det derfor var svært for ham at læse de mange oplysninger, der fremgik af bankens hjemmeside.

Hos telefonbanken blev han viderestillet til bankens afdeling for udlandsoverførsler.

Han oplyste både overfor telefonbanken og afdelingen for udlandsoverførelser, at han ønskede at købe en bil i England via F, hvor pengene skulle deponeres.

Bankens medarbejder hjalp ham med overførslen af pengene under telefonsamtalen.

Han forventede, at han ville modtage relevant vejledning og bistand fra banken i forbindelse med sin henvendelse.

Først da han kontaktede politiet blev han informeret om, hvordan hans penge burde have været deponeret.

Han kontaktede straks banken den 29. september 2012 for at tilbageholde pengene i England, inden de blev hævet. Banken afviste ham imidlertid, da de ifølge fast procedure ikke gik ind i sagen før 14 dage efter forventet levering.

Han bestrider, at han i den forbindelse blev henvist til sin filial.

Den 5. oktober 2012 kontaktede han bankens afdeling for udlandsoverførsel og betalte i den forbindelse 350 kr. for, at banken kontaktede den engelske bank i forsøg på at hindre udbetalingen af beløbet, hvilket imidlertid var for sent.

Han anvendte formularen vedrørende kortindsigelser, da det var den eneste han kunne finde på bankens hjemmeside, og han ikke havde modtaget anden rådgivning fra banken.

Banken bekræftede modtagelsen af hans indsigelse uden at gøre ham opmærksom på, at det ikke var muligt at foretage en kortindsigelse i hans tilfælde.

Først med bankens brev af 12. oktober 2012 blev han henvist til at kontakte sin filial med henblik på at søge pengene tilbageført.

Havde han fået korrekt rådgivning ved hans henvendelser til banken, havde han ikke mistet sine penge.

Nordea Bank har anført, at klageren på intet tidspunkt oplyste telefonbanken, om omstændighederne bag klagerens overførsel. Klageren oplyste ikke, at pengene var til køb af en bil, eller at denne henstod i England.

Banken fik alene anmodning fra klageren om at hæve beløbsgrænsen. Herefter overførte klageren selv beløbet via netbank.

Klageren valgte selv at overføre beløbet, inden han havde modtaget varen. Klageren bar således selv risikoen for, at varen ikke efterfølgende blev leveret.

Når banken intet kendskab havde til baggrunden for udlandsoverførslen, kan det ikke bebrejdes banken, at klageren handlede uforsigtigt ved at overføre pengene før varens levering.

Det bestrides, at banken overfor klageren oplyste, at han skulle vente 14 dage med at gøre indsigelse. Det er således fast praksis at bede kunden henvende sig til sin filial med henblik på at søge pengene retur ved kontooverførsler i sager som denne. Klageren må således have misforstået bankens anbefaling.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren ønskede at købe en bil via internettet, og kontaktede i den forbindelse Nordea Bank for at foretage en kontooverførsel til en konto i England.

Klageren modtog aldrig bilen og anmeldte sagen til politiet som bedrageri, ligesom klageren henvendte sig til banken for at få af beløbet tilbageført.

Der er mellem parterne uenighed om, hvilken rådgivning klageren fik under forløbet, herunder om klageren informerede banken om formålet med kontooverførslen og om klageren selv foretog overførslen, samt hvilken rådgivning klageren fik, da han efterfølgende rettede henvendelse til banken for at få beløbet tilbageført.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen vil kræve yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor dagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.