Indsigelse imod hæve- og betalingstransaktioner i september 2000 fremsat i juni 2001.

Sagsnummer:303/2001
Dato:14-02-2002
Ankenævn:John Mosegaard, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Betalingstjenester - passivitet
Passivitet - hæftelse
Ledetekst:Indsigelse imod hæve- og betalingstransaktioner i september 2000 fremsat i juni 2001.
Indklagede:Sydbank
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrørende klagerens indsigelser imod to betalingstransaktioner og én hævetransaktion, som i september 2000 blev hævet på klagerens konto. Indsigelserne blev fremsat i juni 2001.

Sagens omstændigheder.

Den 25. august 2000 blev der afholdt et møde mellem klageren, dennes ægtefælle og indklagede. Anledningen var, at klageren og ægtefællen skulle på en ca. 8 måneder lang rejse i forskellige afrikanske lande.

Under rejsen skulle klageren bl.a. benytte sit VisaDankort, som er tilknyttet klagerens og ægtefællens privatkonto hos indklagede.

Af kontoudskrift nr. 123 og 124, som blev fremsendt til klagerens og ægtefællens adresse i Danmark henholdsvis den 10. oktober og 20. november 2000, fremgår bl.a. følgende posteringer:

Dato

Tekst

Valør

Postering

Saldo

12.09

07.09.00 køb ZAR 1156,26

11.09

1.426,50-

42.788,78

…..

22.09

06.09.00 køb ZAR 4000,00

21.09

4.916,94-

59.539,18

…..

20.10

05.09.00 hævet ZAR 1500,00

19.10

1.730,26-

61.057,72

20.10

VISA hævegebyr 05.09.00

20.10

30,00-

61.027,72

…..

30.10

06.09.00 køb ZAR 4000,00

27.10

4.775,03-

55.034,47

Under sagen har klageren fremlagt kopi af kvittering for to betalinger med klagerens VisaDankort foretaget henholdsvis den 6. og 7. september 2000. Betalingerne er på henholdsvis 4.000 ZAR (rand) og 498,26 ZAR (rand). Betalingen på 498,26 rand fremgår ikke af kontoudskrifterne.

Efter hjemkomsten til Danmark rettede klageren henvendelse til indklagede med indsigelse om, at betalingen på 4.000 rand var gennemført to gange, at betalingen på 1.156,26 rand rettelig var 498,26 rand, og at hævningen på 1.500 rand den 5. september 2000 ikke var foretaget af ham.

Den 18. juni 2001 underskrev klageren indsigelsesblanketter til brug for indklagedes forelæggelse af sagen for PBS.

Ved intern skrivelse af 5. juli 2001 fra PBS til indklagede afviste PBS at behandle indsigelserne, idet indsigelsesblanketterne ikke var indsendt rettidigt, "og de internationale tidsfrister for returnering derfor er overskredet".

Ved skrivelse af 20. august 2001 til klageren meddelte indklagede,

"at hverken PBS eller banken kan dække/returnere nogle af de 4 transaktioner, idet man som kortindehaver bør kontrollere sit kontoudskrift snarest muligt efter modtagelsen for at de internationale frister for indsigelser/returnering kan overholdes."

Af indklagedes regler for dankort og VisaDankort fremgår bl.a.:

"2.5. Kontoudskrift og kontrol

Du skal kontrollere dit kontoudskrift omhyggeligt. Du bør kontrollere, at der ikke forekommer transaktioner, som du ikke mener at have foretaget, eller transaktioner, som ikke stemmer overens med dine kvitteringer. Fjernsalgstransaktioner bør kontrolleres med særlig omhu.

Hvis der forekommer transaktioner, som du ikke mener, at have foretaget, eller der ikke er overensstemmelse mellem din kvittering og de oplysninger, der er noteret på kontoudskriften, skal du henvende dig til banken herom snarest muligt og så vidt muligt inden 14 dage efter, at du har modtaget kontoudskriften."

Parternes påstande.

Den 28. august 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at holde ham og ægtefællen "skadesløs i forhold til de fire transaktioner".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at der den 6. og 7. september 2000 blev foretaget to betalinger med VisaDankortet på henholdsvis 4.000 og 498,26 rand. Betalingen på 4.000 rand er blevet trukket to gange på kontoen, mens betalingen på 498,26 rand er blevet debiteret med et for stort beløb. Hævningen på 1.500 rand den 5. september 2000 har han og ægtefællen ingen kvittering for, og beløbet fremgår heller ikke af deres ellers omfattende regnskab.

Der er ikke udvist passivitet, idet kontoudtogene blev kontrolleret snarest muligt efter deres hjemkomst.

På grund af rejsens varighed, rejsemåden og de lande de skulle besøge, var det ikke muligt at bringe kvitteringer og kontoudtog sammen således, at der kunne gennemføres en kontrol, før de kom tilbage til Danmark. Deres voksne søn, som før afrejsen fik en fuldmagt til deres konto, havde heller ikke mulighed for at kontrollere, om trækkene på kontoen var korrekte.

Netop med henblik på at undgå problemer henvendte de sig forud for rejsen til indklagede for bl.a. at få råd og vejledning om betalinger under rejsen. Indklagede burde i den forbindelse have informeret dem om, at det var problematisk at anvende VisaDankortet, fordi de ikke kunne kontrollere kontoen for fejltræk i så mange måneder.

Indklagede har anført, at klagen ikke bør tages til følge, da klageren har ikke har reklameret rettidigt.

VisaDankortet blev udstedt den 7. maj 1999, og at klageren i forbindelse hermed fik udleveret kortholderreglerne. Af reglerne fremgår en pligt til at reagere hurtigt, hvis der forekommer transaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig. Dette har klageren ikke gjort, idet kontoudtogene blev udsendt henholdsvis oktober og november 2000, mens reklamationen først kom i juni 2001.

Under mødet med klageren og ægtefællen forud for deres rejse blev der ikke talt om gennemgang og kontrol af kontoudskrifter. Klageren og ægtefællen fortalte, at deres voksne søn skulle bo i/passe deres hjem og sørge for diverse sager, herunder visse pengesager, og sønnen fik i den forbindelse en kontofuldmagt.

Indklagede var ikke forpligtet til at gennemgå vilkårene i tidligere indgåede aftaler med klageren i forbindelse med mødet. Kortholderreglerne kan derfor ikke anses for fraveget, fordi indklagede undlod at gøre opmærksom herpå under mødet.

Klageren kunne have ladet sønnen gennemgå kontoudtogene.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Selv om der forløb godt et halvt år fra kontoudtogene vedrørende de omtvistede posteringer blev fremsendt til klagerens bopæl, og til klageren gjorde indsigelse, finder Ankenævnet i den konkrete sag ikke, at klageren som følge af passivitet er afskåret fra at gøre indsigelserne gældende. Ankenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at indklagede måtte indse, at klageren i løbet de otte måneder, som rejsen varede, ikke havde mulighed for at kontrollere posteringerne på kontoen, og at indklagede undlod at orientere om, at klageren herved kunne blive afskåret fra at gøre indsigelse mod gennemførte transaktioner.

Indklagede har ikke gjort gældende, at klagerens indsigelser er uberettigede. Klageren har ved fremlæggelsen af kvitteringerne sandsynliggjort, at betalingen på 4.000 rand ved en fejl er gennemført 2 gange, og at betalingen på 498,26 rand er gennemført med et for højt beløb. For så vidt angår hævningen på 1.500 rand er det uoplyst, om transaktionen er korrekt registreret og bogført.

Indklagede bør derfor foretage en korrektion, hvorved klageren stilles, som om hævningen på 1.500 rand og den seneste betaling på 4.000 rand ikke var gennemført, og således at betalingen den 7. september 2000 nedsættes til et beløb svarende til 498,26 rand. Indklagede skal således kreditere klagerens konto 1.730,26 DKK med valør den 19. oktober 2000, 30 DKK med valør den 20. oktober 2000, 4.775,03 DKK med valør den 27. oktober 2000 og 811,79 DKK med valør den 11. september 2000. (1.426,50 - (498,26 x 1.426,50/1.156,26)).

Som følge heraf

Indklagede skal inden fire uger kreditere klagerens konto ovennævnte beløb.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.