Krav om erstatning for tab som følge af ophør af rest-gældsforsikring i forbindelse med omlægning af realkredit-lån

Sagsnummer:384/2018
Dato:14-10-2019
Ankenævn:Henrik Waaben, Anita Nedergaard, Kristian Ingemann Pe-tersen, Ida Marie Moesby, Søren Geckler.
Klageemne:Forsikring - rådgivning
Forsikring - låneforsikring
Ledetekst:Krav om erstatning for tab som følge af ophør af rest-gældsforsikring i forbindelse med omlægning af realkredit-lån
Indklagede:Jutlander Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for tab som følge af ophør af restgældsforsikring i forbindelse med omlægning af realkreditlån.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes nu afdøde ægtefælle, M, blev kunder i Jutlander Bank i 2007.

I 2008 tegnede parret restgældsforsikring hos Nykredit for deres lån i Nykredit. I sagen er fremlagt et ændringsdokument af 2. november 2014 vedrørende restgældsforsikringen, hvoraf det blandt andet fremgik:

”Dækning og præmie

… Kunder i Nykredit-koncernen, der optager, ændrer eller omlægger realkreditlån i Nykredit eller i Totalkredit formidlet af Nykredit kan oprette Restgældsforsikring. …

Forsikringen dækker dødsfald som følge af sygdomme/skader, der er opstået efter forsikringen er trådt i kraft. Forsikringen dækker således ikke dødsfald som følge af sygdom/skade, hvis 1. symptom opstod før forsikringen er trådt i kraft. ...”

Af en forsikringsmeddelelse, som Nykredit sendte med et brev af 5. december 2014 til klageren, fremgik, at ”Forsikringsdækningen ophører, hvis dit lån i Nykredit ophører”.

Banken har oplyst, at parret i 2016 kontaktede banken for at få løst et kreditbehov i deres virksomhed, og at parret i forbindelse hermed overgik fra en privatrådgiver til en erhvervsrådgiver i banken, R.

Den 16. og 25. august 2016 var parret til møde med R. På et møde den 9. november 2016 mellem parret, R og en pensions- og formuerådgiver fra banken blev blandt andet materiale fra M’s pensionsinfo gennemgået. Det fremgik heraf, at der ved M’s død ville blive udbetalt et engangsbeløb på 1.469.100 kr. Restgældsforsikringen i Nykredit fremgik ikke af pensionsinfo. Banken har oplyst, at den anbefalede, at klageren og M tegnede erhvervsevnetabsforsikringer. På mødet blev det besluttet, at parrets realkreditlån i Nykredit skulle omlægges pr. 31. december 2016 til et realkreditlån i Totalkredit. Det nye lån skulle formidles af banken.

Præmien for restgældsforsikringen hos Nykredit blev opkrævet kvartalsvis sammen med terminsydelserne på lånet i Nykredit til og med 3. kvartal 2016. På kvitteringerne for 1. kvartal stod der ”Nykredit/Totalkredit”, mens der på kvitteringerne for 2. og 3. kvartal med betalingsdag den 30. juni og 30. september 2016 stod ”Totalkredit”.

I en e-mail af 21. december 2016 til R anførte klageren:

”Vedr. det gamle Nykreditlån har vi tilknyttet restgældsforsikring, hvilket vi formoder også gælder det nye hos Totalkredit ?

Vi har modtaget en separat regning på restgældsforsikringen i Nykredit, pålydende kr. 711,62 som gælder for perioden 1/1-1/4-2017

Police nr. …  og …  - bliver betalt via betalingsservice 2/1-2017.

Er de tilknyttet det nye lån ??”,

I en e-mail af 22. december 2016 svarede R:

”Hej [klageren]

Nej det er de ikke og vi kan ikke tilbyde dette.

Vi kan alene tilbyde gruppelivsforsikringer og husker jeg rigtigt, så talte vi om livsforsikringer, men I mente ikke at [M] kunne tegne en ny livsforsikring.”

Klageren har oplyst, at M i 2016 modtog behandling på et hospital for forhøjet stofskifte.

Låneomlægningen blev endeligt gennemført pr. 31. december 2016.

I sagen er fremlagt et indbetalingskort af 2. januar 2017 fra Totalkredit vedrørende restgældsforsikringen for ”periode 01.01.17-01.04.17”, hvori det var anført ”denne opkrævning er opgjort pr. 30.12.2016. Deres pbs-overførsel er stoppet/afmeldt.” Klageren betalte opkrævningen. 

Banken har oplyst, at den telefonisk kontaktede M den 6. marts og den 14. juni 2017 for at følge op på eventuel tegning af erhvervsevnetabsforsikring.

Klageren har oplyst, at M blev alvorligt syg af en ny sygdom i efteråret/vinteren 2017. Klageren har fremlagt en lægeerklæring, hvoraf det fremgik, at M første gang fik symptomer på den nye sygdom i september 2017.

I efteråret 2017 kontaktede klageren Nykredit vedrørende forsikringen. Om baggrunden for henvendelsen har klageren i et efterfølgende brev af 26. februar 2018 til Nykredit, Totalkredit og banken oplyst, at hun bemærkede, at der ikke blev opkrævet præmie over terminsydelserne, og at hun ønskede at få bekræftet, at de stadig havde forsikringen. Ved e-mail af 8. november 2017 til klageren sendte Nykredit ”de ønskede dokumenter vedr. jeres restgældsforsikring”. Af de fremsendte dokumenter fremgik det blandt andet:

”… Kunder i Nykredit-koncernen, der optager, ændrer eller omlægger realkreditlån i Nykredit eller i Totalkredit formidlet af Nykredit, kan oprette Restgældsforsikring. …”

Den 24. januar 2018 afgik M ved døden som følge af den sygdom, som han fik konstateret i efteråret 2017.

I en e-mailkorrespondance fra januar og februar 2018 med Totalkredit/Nykredit oplyste klageren, at hun havde betalt forsikringspræmie i januar 2017, men at hun ikke havde fået opkrævning i januar 2018. Klageren sendte kvitteringen for indbetalingen i januar 2017 til Nykredit. Den 2. februar 2018 meddelte Totalkredit, at Totalkredit ikke havde haft restgældsforsikringer, og at restgældsforsikring var et produkt, som Nykredit have tilbudt sine kunder. Den 6. februar 2018 meddelte Nykredit:

”En restgældsforsikring kan kun vedføres på et Totalkredit lån HVIS Nykredit er formidler på lånet. Restgældsforsikringen bortfalder automatisk, når et Nykredit lån indfris.

Da … Jutlander Bank er formidler på den lån[e]omlægning [d]er blev gennemført i forbindelse med terminen 31 december 2016, er restgæld[s]forsikringen bortfalde[t] i foråret 2017, og du er ikke blevet opkrævet præmie på forsikringen resten af 2017. …”

I e-mails af samme dag til Nykredit og banken rejste klageren indsigelse mod ophøret af forsikringen og anførte blandt andet, at ”Jeg kan også huske at [R] sagde til os engang at vi stadig havde restgældsforsikringen??”. I en e-mail af 6. februar 2018 til klageren anførte R:

"Jeg ved helt sikkert, at jeg ikke har sagt, at vi kunne tilbyde en restgældsforsikring, da vi aldrig har kunnet tilbyde vores kunder dette.

Jeg husker også, at vi talte om jeres restgældsforsikring, da vi omlagde lånet gennem banken tilbage i november 2016.

Som jeg husker det oplyste I senere (marts 2017), at I var blevet opkrævet præmie for forsikringen, hvorved vi antog, at hvis I betaler præmie må vi også formode at I fortsat er dækket."

I en e-mail af 16. februar 2018 til klageren anførte banken:

"... Det ser ud til, at I har lavet lån om i december 2016, og i den anledning, har der ikke været opkrævet ydelse 31.12.16. Ydelsen pr. 31.03.17 er derimod dækkende fra 8.12.16-31.3.17. ..."

I et brev af 26. februar 2018 til Nykredit, Totalkredit og banken anførte klagerens advokat, at klageren i forlængelse af betalingen af indbetalingskortet fra Totalkredit og modtagelsen af dokumenter fra Nykredit den 8. november 2017 var af den klare opfattelse, at forsikringen fortsat var gældende.

Ved en e-mail af 17. august 2018 til klagerens advokat henviste banken til sin e-mail korrespondance med klageren af 21. og 22. december 2016 og anførte endvidere:

”… I november 2016 … blev det aftalt, at … lånet skulle lægges om af hensyn til at kunne skatteoptimere i forhold til virksomheden. Herudover blev kundernes pensionsinfo samt forsikringsforhold drøftet. Der blev desuden indgået en række andre aftaler vedr. kundernes økonomi. Det blev vurderet, at der var tilstrækkelig afdækning af livsforsikring, men at der burde tegnes yderligere forsikring vedrørende tab af erhvervsevne. … Restgældsforsikringen fremgik ikke af pensionsinfo, men af en pbs betalingsoversigt, som kunderne havde indleveret …”

I en e-mail af 10. september 2018 til banken anførte klagerens advokat:

”… Jeg anerkender, at [R] den 22. december 2016 i klar tekst oplyser, at der ikke kunne tegnes en restgældsforsikring på det nye lån. På det tidspunkt var det nye lån tinglyst, hvis [klageren og M] på det tidspunkt … skulle have optaget et andet lån med restgældssikring, ville dette have betydet, at alle de allerede afholdte omkostninger i forbindelse med låneomlægningen ville være spildt.

… Jeg forstår brevet af 20. august 2018 således, at Jutlander Bank anerkender, at banken var bekendt med den tegnede restgældsforsikring og det faktum at [M] ikke kunne forventes kunne tegne en ny livsforsikring under disse. …

… den 22. december 2016 … var det gamle lån indfriet, det nye lån udbetalt og pantsætningen tinglyst …”

I en e-mail af 5. oktober 2018 til klagerens advokat anførte banken:

”… Banken var ikke bekendt med [M’s] livstruende sygdom. [M] oplyste på mødet, at han formentlig ikke kunne tegne nye forsikringer, men at der var tegnet tilstrækkeligt med livsforsikring i øvrigt. …”

Parternes påstande

Den 21. november 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jutlander Bank skal betale en erstatning på 415.200,35 kr.

Jutlander Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at bankens rådgivning var mangelfuld. Banken rådgav ikke om konsekvenserne for den hos Nykredit/Totalkredit tegnede restgældsforsikring ved en låneomlægning, formidlet af banken, men i samme realkreditinstitut.

Banken burde have gjort det klart, at restgældsforsikringen ville bortfalde ved den foreslåede låneomlægning. Banken glemte tilsyneladende dette i sin iver for at kontrollere, om der ellers var dækning nok på livsforsikringer mv. Banken oplyste hende ikke om, at den i sin gennemgang af dækningerne på livsforsikringerne medregnede, at restgældsforsikringen ikke længere var til stede. Banken bærer risikoen for dette som den professionelle part. Hun opfattede ikke restgældsforsikringen som en livsforsikring.

Det bestrides som påstået af banken, at banken rådgav ”klart og tydeligt om konsekvenserne af låneomlægningen, herunder at der ikke ville bestå en restgældsforsikring”.

Banken har ikke fremlagt referater af møderne i 2016 og har ikke dokumenteret, at den rådgav om, at restgældsforsikringen ville falde bort i forbindelse med den påtænkte låneomlægning.

Hun har ikke udvist passivitet eller egen skyld. Det måtte efter hendes mail af den 21. december 2016 stå klart for banken, at der havde været en kommunikationsbrist ved møderne i august og november måned 2016, og at hun ikke var klar over, at restgældsforsikringen ville bortfalde.

Banken burde i sit svar have rådgivet hende om muligheden for at stoppe processen og beholde det gamle lån med forsikringen. En sådan rådgivning blev ikke ydet, og derved bortfalder ethvert argument for, at hun ikke skulle have ”varetaget sin tabsbegrænsningspligt” eller skulle have ”udvist retsfortabende passivitet og/eller egen skyld”.

Hun var ikke klar over, at der på dette sene tidspunkt var mulighed for at omgøre beslutningen og opretholde forsikringen.

M kunne i 2016 ikke have tegnet en livforsikring, da han havde fået konstateret for højt stofskifte, som han var i behandling for. Endvidere blev det fra Nykredit oplyst, at man stoppede med at tegne nye restgældsforsikringer ultimo september 2016, hvorfor det ikke var været en mulighed at nytegne en sådan i 2017.

Banken har anført, at hun blot efter låneomlægningen ved årsskiftet 2016/17 kunne have tegnet ny restgældsforsikring. Hun troede imidlertid, at restgældsforsikringen fortsat bestod.

Hun havde ikke grund til at nære mistanke om, hvorvidt restgældsforsikringen fortsat bestod. Hun modtog en opkrævning på restgældsforsikringen for første kvartal 2017. R huskede, som anført i e-mail af den 6. februar 2018, at han også selv på baggrund af denne opkrævning antog, at dækningen fortsat måtte bestå. Den 8. november 2017 sendte Nykredit kopi af policen til hende uden bemærkning om eventuelt ophør af dækning.

Banken har med henvisning til brevet af 10. september 2018 fra hendes advokat anført, at hun har ændret forklaring. Hun har ikke ændret forklaring. Brevet af 10. september 2018 var hendes advokats efterrationaliseringer af juridisk karakter og dermed på ingen måde udtryk for, hvad hun var vidende om på det pågældende tidspunkt i 2016. Pointen med brevet var at påvise, hvornår den ansvarspådragende handling fra bankens side var foregået.

Hun mistede sin restgældsforsikring og blev påført et tab på 415.200,35 kr. som følge af bankens mangelfulde rådgivning.

Det er dokumenteret ved fremlagte lægeerklæring, at der ville have været dækning under restgældsforsikringen, hvis de havde bibeholdt forsikringen, idet første symptom ikke var opstået, før forsikringen trådte i kraft.

Virksomhedens drift, deres økonomi, livsforsikringsdækninger og fravalg af erhvervsevnetabsforsikringer er irrelevante for sagen.

Det kan ikke udelukkes, at der vil være behov for afgivelse af mundtlige partsforklaringer om forløbet af rådgivningsmøderne i august og november 2016 for at træffe afgørelse i sagen.

Jutlander Bank har blandt andet anført, at banken på rådgivningsmøderne i 2016 sikrede sig og rådgav om, at M i tilstrækkeligt omfang var dækket af livsforsikringer, hvilket klageren og M erklærede sig enige i. Banken vurderede og rådgav om, at forsikring derudover ville være udtryk for overforsikring.

Banken har ikke oplyst, at en restgældsforsikring ville bestå eller eventuelt kunne tilkøbes, når låneomlægningen blev formidlet af banken. Banken kunne ikke tilbyde dette produkt. Det fremgik også af policen, at restgældsforsikringen ikke kunne bevares, hvis Nykredit ikke formidlede lånet.

Banken gjorde det klart den 22. december 2016, at restgældsforsikringen ikke var tilknyttet det nye lån, og at en sådan forsikring desuden ikke var et produkt, som banken kunne tilbyde. Klageren og M var således fuldt vidende om, at låneomlægningen ville betyde, at de alene ville være dækket af de livsforsikringer, som fremgik af pensionsinfo. Parret kunne den 22. december 2016 f.eks. have søgt låneomlægningen formidlet via Nykredit eller have optaget et andet lån med mulighed for restgældsforsikring. Parret besvarede ikke bankens e-mail af 22. december 2016 og stillede ikke spørgsmål ved beskeden om, at restgældsforsikringen ikke var videreført. Banken kunne derfor med rette gå ud fra, at klager var indforstået hermed, og banken havde således ikke anledning til at yde yderligere rådgivning herom.

Klageren og M valgte trods rådgivningen at gennemføre den oprindeligt planlagte låneomlægning med de deraf følgende skattemæssige fordele og med den forsikringsdækning, der efter vurderingen var tilstrækkelig.

Banken handlede ikke ansvarspådragende, men rådgav klart og tydeligt om konsekvenserne af låneomlægningen, herunder at der ikke ville bestå en restgældsforsikring. Klageren kan ikke efter M’s død fortryde og kræve en forsikringsdækning, som parret dengang ikke fandt nødvendig og desuden ikke betalte til siden april 2017.

Det bestrides som udokumenteret, at M i december 2016 ikke havde mulighed for at tegne restgældsforsikring eller alternativt en anden livsforsikring, hvorved der var opnået samme dækning. Det fremgik af lægeerklæringen, at de første symptomer på den sygdom, som M døde af, først opstod i september 2017. Klageren og M kunne således efter låneomlægningen i 2016 have tegnet en ny restgældsforsikring, der havde dækket den lidelse, M afgik ved døden som følge af.

Klageren har udvist retsfortabende passivitet og/eller egen skyld. Klageren og M kunne ikke have haft en berettiget forventning om, at forsikringen kunne videreføres, jf. bankens besked af 22. december 2016 og forsikringspolicen. Idet parret undlod at reagere, har klageren fortabt et eventuelt erstatningskrav.

Banken er ikke ansvarlig for eventuelle tvetydige oplysninger afgivet af Nykredit/Totalkredit.

Klageren har ikke lidt et tab som følge af bankens rådgivning.

Klageren gør gældende, at lægeattesten dokumenterer, at Nykredit ville have udbetalt restgældsforsikringen, hvis denne havde været i kraft ved M’s død. Klageren har imidlertid ikke godtgjort, hvad betingelserne var, og om disse var opfyldt.

Et tab som følge af en eventuel ansvarspådragende handling fra bankens side er begrænset til 1.660 kr., svarende til den faste tinglysningsafgift. Hvis parret efter modtagelse af bankens besked af 22. december 2016 havde optaget et andet lån, skulle alene den faste tinglysningsafgift, men ikke den variable tinglysningafgift, være betalt igen. Klageren og M tilsidesatte deres tabsbegrænsningspligt.

Klageren er kommet med skiftende forklaringer i sagen.

Klageren anførte i sit brev af 26. februar 2018, at hun gik ud fra, at restgældsforsikringen fortsat var gældende. Bankens handlinger kunne ikke have bibragt klageren denne opfattelse, jf. bankens oplysninger af 22. december 2016 om, at forsikringen ikke var tilknyttet det nye lån, og at banken ikke kunne tilbyde en sådan forsikring. Da banken ved brevet af 17. august 2018 fremlagde mailen af 22. december 2016, ændrede klageren forklaring og gjorde ved brev af 10. september 2018 gældende, at hun godt nok inden låneomlægningen blev endelig, blev gjort bekendt med, at forsikringen ikke blev videreført, men at hun af hensyn til omkostningerne ikke stoppede låneomlægningen, og at parret ville have ”spildt” allerede afholdte omkostninger i forbindelse med låneomlægningen, herunder tinglysning, hvis de havde optaget et andet lån.

Klageren har efterfølgende ændret forklaring og gjort gældende, at hun den 22. december 2016 ikke var klar over, at beslutningen om låneomlægning kunne omgøres, og at der var mulighed for at bevare restgældsforsikringen.

Klagerens ændrede opfattelser af sagens faktiske omstændigheder kan ikke tillægges betydning.

Sagen fremstår ikke egnet til afgørelse uden partsforklaring. Det er uklart, om klageren mener, at hun aldrig var bekendt med, at restgældsforsikringen bortfaldt, eller at hun indså dette, men ikke troede, at hun kunne reagere herpå, eller at hun fandt omkostningerne forbundet hermed for høje.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og hendes nu afdøde ægtefælle, M var til møder hos Jutlander Bank den 16. og 25. august og den 9. november 2016. På mødet den 9. november 2016 blev det besluttet, at parrets lån i Nykredit skulle omlægges til et lån i Totalkredit pr. 31. december 2016. Endvidere blev parrets pensionsordninger og forsikringer drøftet.

Lånet i Nykredit havde en restgældsforsikring. I forbindelse med låneomlægningen bortfaldt restgældsforsikringen.

I en e-mail af 21. december 2016 spurgte klageren banken, om der var tilknyttet restgældsforsikring på det nye lån. Klageren oplyste endvidere, at hun havde modtaget en separat regning for præmie på restgældsforsikringen for perioden fra 1. januar til 1. april 2017 og spurgte, om de på regningen anførte policenumre var tilknyttet det nye lån. Banken svarede nej til spørgsmålene og oplyste, at banken ikke tilbød restgældsforsikring. I sagen er fremlagt en regning dateret 2. januar 2017 for præmie på restgældsforsikringen for perioden fra 1. januar til 1. april 2017.

I januar 2018 afgik M ved døden.

Klageren har anført, at banken på møderne forud for låneomlægningen ikke rådgav om, at restgældsforsikringen ville bortfalde ved den foreslåede låneomlægning, og at banken i drøftelser om regningen dateret 2. januar 2017 tilkendegav, at den antog, at dækningen fortsat bestod. Banken har anført, at parret modtog fyldestgørende rådgivning om låneomlægningen.

Tre medlemmer – Henrik Waaben, Ida Marie Moesby og Søren Geckler – udtaler:

Vi finder, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, herunder om rådgivningen på møderne i august og november 2016 samt om drøftelser i forbindelse med klagerens indbetaling af præmie i januar 2017, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Vi stemmer derfor for, at Ankenævnet afviser sagen i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.

To medlemmer – Anita Nedergaard og Kristian Ingemann Petersen – udtaler:

Vi finder, at klageren ved at undlade at reagere på bankens e-mail af 22. december 2016 må anses for at have accepteret, at restgældsforsikringen bortfaldt ved låneomlægningen, og at det må lægges til grund, at en eventuel manglende oplysning om forsikringens bortfald ikke var bestemmende for klagerens og M’s beslutning om låneomlægning. Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.