Rådgivning ved optagelse af en kredit til brug for investering i BankInvest Højrentelande

Sagsnummer:985/2010
Dato:26-09-2012
Ankenævn:Vibeke Rønne, Hans Daugaard, Karin Duerlund og Maria Hyldahl
Klageemne:Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Rådgivning ved optagelse af en kredit til brug for investering i BankInvest Højrentelande
Indklagede:Roskilde Bank (Finansiel Stabilitet)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører, om Roskilde Bank (nu: Finansiel Stabilitet) har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med, at klagerne optog en kredit i banken til brug for køb af investeringsforeningsbeviser i afdelingen BankInvest Højrentelande.

Sagens omstændigheder

Klagerne M og K har anført, at de i 2006 i forbindelse med skift af pengeinstitut til Roskilde Bank blev forelagt forskellige investeringsmuligheder. Roskilde Bank anbefalede dem at investere i BankInvest Højrentelande. Rådgiveren lagde vægt på, at der var tale om en sikker investering med et godt afkast. De blev anbefalet at optage lån i banken og investere beløbet.

I september 2006 indgik klagerne en aftale med Roskilde Bank om en BoligKredit med et kreditbeløb på 400.000 kr.

Den 10. januar 2007 var saldoen på klagernes BoligKredit positiv med ca. 192.000 kr. Banken har anført, at klagerne havde indsat forskellige beløb på kontoen herunder løn. Kontoen blev også anvendt til køb med dankort og betaling af regninger via Betalingsservice.

Den 11. januar 2007 investerede klagerne 497.016,01 (inkl. kurtage på 744,41 kr.) i 5.246 stk. BankInvest Højrentelande investeringsforeningsbeviser til kurs 94,6. Beløbet blev trukket på klagernes BoligKredit, hvorved saldoen blev negativ med ca.
÷305.000 kr. Beviserne blev registreret i et værdipapirdepot, som klagerne til sikkerhed for kreditten havde pantsat til banken.

Den 10. april 2008 modtog klagerne 64.263,50 kr. i udbytte af værdipapirerne.

I sagen er fremlagt investeringsprofiler af 30. april 2008 vedrørende klagernes kapitalpensioner. Banken har anført, at deres risikovillighed heri er angivet til "mellem risiko", deres investeringshorisont er henholdsvis 2 og 4 år, de har kendskab til
simple produkter samt aktier og deres økonomi med en formue på 2-5 mio. kr. er egnet til investering.

Den 21. april 2009 modtog klagerne 36.722 kr. i udbytte af værdipapirerne.

Medio maj 2009 var saldoen på klagernes BoligKredit negativ med ca.÷205.000 kr.

Den 18. maj 2009 blev kreditten indfriet i forbindelse med, at klagernes engagement blev overført til et andet pengeinstitut P.

Klagerne har oplyst, at de stadig er i besiddelse af værdipapirerne og gennem årene har modtaget udbytte heraf. Banken har anført, at det herefter må lægges til grund, at klagerne i 2010 modtog et udbytte på 36.722 kr., da udbyttet også i dette år var 7 kr. pr. investeringsbevis af 100 kr.

Banken har anført, at klagernes investering ikke kan betragtes som omfattet af bankens investeringskoncept: "Aktiv BoligInvest", da klagerne ikke optog et realkreditlån, da investeringsforeningsbeviserne blev pantsat til banken og da ca. 40 % af investeringen blev finansieret ved et kontant indestående.

Banken har oplyst, at idéen bag konceptet var, at kunder, der havde friværdi i deres ejendom, fik mulighed for at opnå en forrentning af friværdien. Dette skulle ske ved, at der blev optaget et afdragsfrit realkreditlån i kundernes faste ejendom, hvorefter låneprovenuet blev anvendt til investering i BankInvest Højrentelande.

Banken har under sagens forberedelse fremlagt og henvist til et "Generelt notat [af 19. april 2010] til brug for Pengeinstitutankenævnets behandling af klager over Roskilde Banks rådgivning vedrørende BankInvest Højrentelande."

Parternes påstande

Den 28. december 2010 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Roskilde Bank (Finansiel Stabilitet) "mod udlevering af … [deres] beholdning af BankInvest Højrentelande samt betaling af modtaget udbytte i perioden" skal "betale den oprindelige købspris for investeringsbeviserne inkl. kurtage".

Endvidere skal banken tilpligtes "at betale rente- og bidragsudgifter forholdsmæssigt i forhold til den oprindelige investerings størrelse, og frem til betaling sker."

Roskilde Bank (Finansiel Stabilitet) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har bl.a. anført, at Roskilde Banks rådgivning har været mangelfuld og dermed ansvarspådragende.

Roskilde Banks proces omkring låneoptagelse og køb af investeringsbeviser kan ikke betegnes som en rådgivning, man almindeligvis vil forvente af en bank. Der er snarere tale om en decideret salgsproces, hvor Roskilde Banks primære mål har været at skaffe provisions- og gebyrindtægter samt volumen til samarbejdspartnere.

Den dagældende bekendtgørelse nr. 1046 af 27. oktober 2004 om god skik for finansielle virksomheder §§ 13 og 21 er ikke overholdt.

Ansvaret baserer sig på følgende:


Der blev ikke i forbindelse med de lånefinansierede investering i BankInvest Højrentelande foretaget en analyse af, om deres risikoprofil svarede dertil, herunder deres evne til at være eventuelle tab.

Risikoprofilerne for dem er først udarbejdet efter engagementets etablering og køb af BankInvest Højrentelande, og derfor er sådanne risikoprofiler uden betydning for det etablerede engagement.

Risikoprofilerne er udarbejdet i forbindelse med kapitalpension og ikke det lånefinansierede køb af BankInvest Højrentelande. Da profilerne således har et andet formål, kan de ikke overføres til de anbefalede og foretagne investeringer.

De har alene haft mulighed for at vurdere engagementets risiko ud fra rådgiverens ord.

Hele lånebeløbet blev investeret i BankInvest Højrentelande, hvor risikoen var afhængig af den økonomiske udvikling i svage økonomier.

Det årlige minimumsudbytte blev sat op imod lånerenten, og var et grundargument for engagementets stiftelse, selvom dette udbytte ikke var sikret på anden måde end at "hunden skulle æde sin hale".

Hele engagementets blev solgt på basis af rene cashflow betragtninger.


Der henvises i øvrigt til Ankenævnets afgørelser nr. 517/2009, 518/2009, 519/2009 og 710/2009.

Det fremgår af bankens fremlagte beregning, at renteudgiften for det lånte beløb til brug for investeringen udgør 38.636,18 kr. for perioden fra 11. januar 2007 til den 18. maj 2009.

Hertil kommer den renteudgift, som de har haft efter skiftet til pengeinstituttet P. Banken er pligtig til at erstatte deres rentetab for hele perioden, uanset at de har skiftet pengeinstitut.

Det er uden betydning for sagen, at banken ikke klassificerer låneoptagelsen og investeringen som en del af konceptet Aktiv BoligInvest – men som en ren investering i BankInvest Højrentelande. Det afgørende for dem er, at banken har anbefalet dem en lånefinansieret investering i dette værdipapir, der fejlagtigt har været klassificeret som et lavrisikopapir.

Det påhviler banken at foretage analyse af et produkt som banken sælger til sine kunder og derfor kan banken ikke anses for ansvarsfri. Der henvises f.eks. til Ankenævnets afgørelse nr. 1203/2009.

Roskilde Bank (Finansiel Stabilitet) har bl.a. anført, at Roskilde Banks interne forretningsgange har været i overensstemmelse med de gældende regler om god skik.

Medmindre der i konkrete sager fremkommer oplysninger, der kan understøtte, at Roskilde Banks interne forretningsgange ikke har været fulgt, må Pengeinstitutankenævnet i overensstemmelse med sædvanlige bevisregler lægge til grund, at de interne regler har været overholdt.

Roskilde Banks rådgivning i forbindelse med investering i BankInvest Højrentelande har været fyldestgørende og tilstrækkelig, og banken har således ikke handlet ansvarspådragende.

De investorer, der har klaget over rådgivningen i forbindelse med investeringen i BankInvest Højrentelande, må selv bære risikoen for eventuelle tab, der lides ved realisation af investeringsbeviserne, idet Roskilde Bank ikke i forbindelse med rådgivningen har ydet nogen garantier vedrørende indfrielseskurser.

Faktaarket om BankInvest Højrentelande, som sammen med blandt andet oplysningerne i prospektet har dannet grundlag for den konkrete rådgivning, der er ydet af bankens rådgivere, indeholder en afbalanceret beskrivelse af henholdsvis fordele ved investeringen og de med investering forbundne risici.

Risikoen ved investeringen er ikke nedtonet i faktaarket.

BankInvest Højrentelande var frem til finanskrisen en attraktiv investering med et fornuftigt afkast. De store kursfald, der har været i afdelingen, har således alene manifesteret sig under finanskrisen, som hverken Roskilde Bank eller BankInvest burde have været i stand til at forudse.

Som følge heraf har der heller ikke været anledning til at beskrive den risiko ved investeringen, der var forbundet med en global kreditkrise, nærmere end sket i faktaarket og i forbindelse med den individuelle rådgivning.

Afdelingens standardafvigelse frem til finanskrisens indtræden i 2008 lå inden for intervallet 4,24 – 11,77 %, hvilket ikke afveg fra standardafvigelserne i sammenlignelige højrenteafdelinger, hvor den med investering forbundne risiko ligeledes var klassificeret som lav.

Det var sædvanlig praksis, at BankInvest klassificerede den med investeringen forbundne risiko på baggrund af standardafvigelsen i afdelingen.

BankInvests klassificering af den med investering i afdelingen forbundne risiko som lav var på denne baggrund korrekt ved emission af andele afdelingen i perioden fra år 2004 til efter finanskrisens indtræden i år 2008-2009.

Roskilde Bank så meget desto mindre skulle have haft et selvstændigt grundlag for at fravige den klassificering af risikoen, der var foretaget af udbyderen, BankInvest, og at Roskilde Bank derfor ikke har handlet ansvarspådragende ved at anbefale de af bankens kunder, der havde en lav risikovillighed, at investere i BankInvest Højrentelande forud for finanskrisens indtræden.

BankInvest Højrentelande har ikke – som det er anført i Pengeinstitutankenævnets kendelse 491/2008 – været mere kursfølsom end lignende højrenteafdelinger hos andre udbydere på grund af den garanterede årlige minimumsudlodning.

Der i de tab, investorerne påstår at have lidt, under alle omstændigheder skal fratrækkes de udbytter, som investorerne løbende har fået udbetalt.

Investorer, der har realiseret investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande med tab til følge, inden udløbet af den tidshorisont, de selv måtte have oplyst, må ud fra almindelige tabsbegrænsningsprincipper selv bære eventuelle tab, der følger af, at investeringsbeviserne er realiseret forud for udløbet af den angivne tidshorisont, hvis kursen på beviset efterfølgende er steget i perioden frem til udløbet af den afgivne tidshorisont for investeringen.

I tillæg hertil gøres det gældende:

- at klagernes investering må anses som en almindelig investering i BankInvest Højrentelande,

- at der ikke er fremkommet konkrete oplysninger i sagen, der kan understøtte, at bankens interne forretningsgang ikke er fulgt, og det må lægges til grund, at bankens rådgivning i forbindelse med investering i BankInvest Højrentelande har været fyldestgørende og tilstrækkelige og dermed ikke ansvarspådragende, jf. nærmere herom i det vedlagte notat,

- at klagerne selv har oplyst, at rådgiveren oplyste, at der altid er en vis risiko forbundet med investering,

- at det på det i denne sag foreliggende investeringstidspunkt var korrekt at klassificere risikoen ved investering i BankInvest Højrentelande som lav,

- at det må lægges til grund, at begge klagere på investeringstidspunktet havde en mellem risikovillighed, og at investeringen ikke kan anses for at være i strid med klagernes personlige og økonomiske forhold,

- at klagernes øvrige investeringer ligeledes viser, at deres risikovillighed var middel,

- at det forhold, at investeringsprofilerne er underskrevet ca. 1 år og 3 måneder efter investeringens foretagelse, ikke kan føre til, at investeringsprofilerne ikke er relevante i forhold til den foretagne investering, og at det klart må forudsættes, at klagerne på investeringstidspunktet havde en mellem risikovillighed, idet der ikke foreligger oplyst omstændigheder, der skulle have begrundet en ændring af risikovilligheden, uanset at investeringsprofilerne under formål alene nævner kapitalpension,

- at klagernes investering i BankInvest Højrentelande isoleret set ikke har medført et tab, idet den nuværende kursværdi med tillæg af udbyttebetalingerne og salgssummer mv. overstiger den oprindelige anskaffelsessum, og

- at klagernes påstand om godtgøre rente- og bidragsudgifter ikke bør følges, dels fordi der ikke er betalt bidrag til en boligkredit, dels fordi kreditten også er anvendt til mange andre formål, navnlig afholdelse af diverse private udgifter.

Det bestrides, at klagerne er berettiget til at få erstattet de afholdte renteudgifter på BoligKreditten. Der er ikke grundlag for at erstatte renteudgifter efter kredittens indfrielse. Klagerne har i øvrigt trods opfordring hertil ikke dokumenteret deres eventuelle renteudgifter efter den 18. maj 2009.

Klagernes investering er ikke omfattet af konceptet Aktiv BoligInvest. I den forbindelse skal understreges, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem tidspunktet for oprettelsen af kreditten og købet af investeringsbeviserne. Dertil kommer, at ca. 40 % af investeringsbeviserne er købt for egne midler (et kontant indestående). Endvidere har kreditten været anvendt til afholdelse af diverse udgifter samt forskellige indsættelser, herunder af løn, både før og efter erhvervelsen af BankInvest Højrentelande. Der har således ikke været tale om, at kreditten blev oprettet med det ene formål at erhverve BankInvest Højrentelande.

Det gøres samlet gældende, at erhvervelsen af investeringsbeviserne er en almindelig investering i BankInvest Højrentelande, og at der ikke foreligger omstændigheder, der understøtter, at banken skulle have begået fejl eller forsømmelser i relation til den omhandlede investering.

Ankenævnets bemærkninger

To medlemmer – Vibeke Rønne og Karin Duerlund, der jf. Ankenævnets vedtægter § 13, stk. 2 er tillagt to stemmer – udtaler:

Vi finder, at en nærmere afklaring af sagens omstændigheder herunder vedrørende bankens rådgivning af klagerne angående risikoen ved den foretagne investering i investeringsforeningsbeviserne BankInvest Højrentelande forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må ske for domstolene. Som følge heraf stemmer vi for, at klagen afvises i medfør af § 7, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.

To medlemmer – Hans Daugaard og Maria Hyldahl – udtaler:

I januar 2007 købte klageren på baggrund af forslag og rådgivning fra banken for ca. 500.000 kr. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande. Vi finder, at investeringen i BankInvest Højrentelande var i strid med klagerens risikoprofil.

BankInvest havde oprindeligt angivet, at investering i BankInvest Højrentelande var forbundet med lav risiko, men denne vurdering er senere ændret til, at investeringen er forbundet med høj risiko.

Vi finder, at det generelt påhviler et pengeinstitut at foretage en selvstændig vurdering af risici ved produkter, som pengeinstituttet rådgiver om og sælger.

På det foreliggende grundlag finder vi ikke, at banken i 2007 berettiget kunne anse investering i BankInvest Højrentelande som værende forbundet med lav risiko.

Vi finder det ikke godtgjort, at Roskilde Bank på fyldestgørende måde rådgav klageren om risikoen ved BankInvest Højrentelande.

Vi finder herefter, at banken begik en ansvarspådragende fejl i forbindelse med rådgivningen af klageren. Vi finder, at Roskilde Bank som konsekvens af fejlen skal stille klageren som om investeringen i BankInvest Højrentelande ikke var foretaget.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage.