Spørgsmål om hæftelse for misbrug ved fjernsalgstransaktioner som følge af passivitet.

Sagsnummer:123/2005
Dato:02-11-2005
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Hans Daugaard, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen
Klageemne:Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Betalingstjenester - passivitet
Passivitet - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for misbrug ved fjernsalgstransaktioner som følge af passivitet.
Indklagede:Middelfart Sparekasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører, om klageren som følge af passivitet har fortabt sin ret til at gøre indsigelse imod en række transaktioner med sit VisaDankort.

Sagens omstændigheder.

Klageren har en lønkonto hos indklagede, hvortil der er knyttet en kredit på 50.000 kr., et VisaDankort og adgang til indklagedes Netbank.

Den 13. januar 2005 gjorde klageren over for indklagede indsigelse imod i alt ca. 100 fjernsalgstransaktioner med VisaDankortet på i alt ca. 55.000 kr. i perioden 10. juni 2004 - 4. januar 2005. Transaktionerne vedrørte tilsyneladende spil via Internettet. Klageren anførte, at hun havde været bortrejst til udlandet i juni/juli 2004. Hendes tidligere samlever, S, og hendes mor havde "haft kortet fysisk i hænderne". Klageren anførte endvidere, at hun var vidende om, at S tidligere havde "brugt mit kort til betalinger over nettet - herunder også til spil - disse transaktioner er der ikke gjort indsigelse imod".

Af indsigelsesblanketten, som blev udfyldt hos indklagede, fremgår, at kortet var i klagerens besiddelse i misbrugsperioden.

Ved skrivelse af 4. marts 2005 meddelte indklagede, at man havde valgt at godtgøre klageren de misbrugstransaktioner, der var foretaget i perioden 13. november 2004 - 13. januar 2005, og at der på den baggrund var blevet indsat 19.218,75 kr. på klagerens konto. Det var indklagedes opfattelse, at klageren som følge af passivitet havde fortabt sin ret til at få dækket misbruget i perioden før den 13. november 2004. Indklagede henviste bl.a. til, at der i misbrugsperioden løbende var blevet fremsendt kontoudskrifter til klageren. "Derudover har vi kontaktet dig vedrørende overtræk på kontoen i samme periode."

Klageren fastholdt sit krav om dækning for samtlige de transaktioner, som hun havde gjort indsigelse imod, hvilket indklagede afviste.

Det fremgår, at der blev fremsendt kontoudskrift for kontoen til klageren henholdsvis den 15. juni, 6. juli, 20. juli, 17. august, 7. september, 10. oktober og 12. december 2004. Kontoudskrifterne frem til og med den 17. august 2004 blev adresseret til klagerens adresse i Vejle. Fra og med den 7. september 2004 blev kontoudskrifterne adresseret til klagerens adresse i Herning. Klageren har anført, at hun ikke har modtaget nogen af kontoudskrifterne. Da hun i slutningen af juli 2004 vendte hjem fra udlandet, ophævede hun og S samlivet. Hun flyttede til sine forældres adresse i Vejle og senere til Herning.

Henholdsvis den 28. juni og 9. juli 2004 er der foretaget nogle netbankoverførsler, som klageren ikke vedkender sig.

Fra og med den 18. august 2004 var kontoen til stadighed i overtræk.

Af indklagedes regler for VisaDankort fremgår bl.a.:

"…

De skal kontrollere Deres kontoudskrift omhyggeligt. De bør kontrollere, at der ikke forekommer transaktioner, som De ikke mener at have foretaget, eller transaktioner som ikke stemmer overens med Deres kvitteringer. Fjernsalgstransaktioner bør kontrolleres med særlig omhu.

Hvis der forekommer transaktioner, som De ikke mener at have foretaget, eller der ikke er overensstemmelse mellem Deres kvittering og de oplysninger, der er noteret på kontoudskriften, skal De henvende Dem til Deres pengeinstitut herom snarest og så vidt muligt inden 14 dage efter, at De har modtaget kontoudskriften.

Pengeinstituttet vil herefter foretage en undersøgelse af Deres indsigelse. Pengeinstituttet vil på sædvanlig vis indsætte det omtvistede beløb på Deres konto, mens undersøgelsen står på. Hvis Deres indsigelse er uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på Deres konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om misbrug af kortet fra tredjemands side, afhænger Deres ansvar af reglerne i "Lov om visse betalingsmidler" §§ 11 og 12, jf. pkt. 2.9.

…"

Parternes påstande.

Den 2. maj 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal dække det fulde misbrug af VisaDankortet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun ikke opdagede misbruget før i januar 2005, hvor hun straks gjorde indsigelse over for indklagede. Misbruget er blevet anmeldt til politiet, og S er mistænkt i sagen.

Hun har ikke modtaget de kontoudskrifter, som indklagede nu henviser til, og hun havde ingen mistanke om misbrug.

Det er korrekt, at hun var tilmeldt Netbank, men hun benyttede ikke netbankadgangen før hun i begyndelsen af januar 2005 fik en ny kode. Efter samlivsophævelsen beholdt S deres hidtidige fælles computer. Netbanktransaktionerne den 28. juni og 9. juli 2004, som indklagede henviser til, er sket uden hendes viden på et tidspunkt, hvor hun var bortrejst til udlandet.

Det bestrides, at indklagede har rettet henvendelse til hende om overtrækket på kontoen, jf. indklagedes skrivelse af 4. marts 2004. Indklagede har herved udvist passivitet. Den 9.-10. august 2004, hvor der ifølge indklagede må have været telefonisk kontakt, var kontoen ikke i overtræk, idet saldoen var ca. 10.000 kr. under kreditmaksimum. På grund af indklagedes manglende uddybning af dette punkt har hun en formodning om, at indklagede i strid med tavshedspligten har drøftet engagementet med S, der tilsyneladende har givet en forklaring, som indklagede har stillet sig tilfreds med.

Det fremgår af reglerne for VisaDankort, at ansvaret i forbindelse med misbrug af kortet fra tredjemands side afhænger af reglerne i lov om visse betalingsmidler.

Indklagede har anført, at klageren ved passivitet har fortabt sin ret til at gøre indsigelse mod de transaktioner, som blev foretaget før den 13. november 2004.

Klageren reagerede først mere end et halvt år efter, at de første transaktioner, som klageren ikke ville vedkende sig, fandt sted. Klageren burde have reageret i forbindelse med modtagelsen af de kontoudskrifter, hvoraf misbruget fremgik, ligesom klageren havde mulighed for at tjekke kontoen via Netbank.

Kontoudskrifterne blev sendt til den adresse, som klageren havde opgivet over for indklagede.

Den 28. juni og 9. juli 2004 blev der foretaget overførsler i klagerens Netbank, hvortil kræves, at der er logget ind på Netbank ved brug af det til klageren udleverede brugernummer og den af klageren etablerede adgangskode. Klageren har ikke anmodet om, at adgangen til Netbank blev spærret før i januar 2005, hvor klageren fik nyt personligt brugernummer og adgangskode.

Af reglerne for VisaDankort fremgår klagerens forpligtelse til løbende at tjekke sine kontoudtog, herunder at fjernsalgstransaktioner bør kontrolleres med særlig omhu.

Det må formodes, at der i hvert fald har været telefonisk kontakt mellem klageren og indklagede den 9.-10. august 2004, hvor der blev overført depositum til klagerens nye udlejer, og afviklingsaftalen på klagerens engagement blev ændret. En eventuel personlig dialog om overtræk på kontoen må i øvrigt være uden betydning for spørgsmålet om ansvar for de omhandlede transaktioner.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det lægges som ubestridt til grund, at hævningerne på i alt ca. 55.000 kr. i perioden 10. juni 2004 - 4. januar 2005 skyldes andres uberettigede brug af klagerens VisaDankort.

Misbruget fremgik af de syv kontoudskrifter, som det må lægges til grund, at indklagede fremsendte til den af klageren opgivne adresse i perioden 15. juni - 20. december 2004. Ankenævnet finder, at klageren på baggrund af kontoudskrifterne burde have henvendt sig på et tidligere tidspunkt end i januar 2005 med sine indsigelser, hvorved en væsentlig del af misbruget kunne have været undgået. Klageren må således selv bære ansvaret for, at hun i de ca. syv måneder, hvor misbruget fandt sted, ikke modtog nogen af de løbende fremsendte kontoudskrifter. Det bemærkes herved, at der ikke er oplyst om uregelmæssigheder i postomdelingen, hvorfor det må antages, at kontoudskrifterne er blevet modtaget på de anførte adresser.

Det forhold, at indklagede har undladt at rykke for inddækning af overtræk på klagerens konto, kan ikke medføre, at der ses bort fra klagerens passivitet.

Som følge af det anførte finder Ankenævnet ikke, at det kan pålægges indklagede at tilbageføre transaktioner på klagerens konto i videre omfang end sket, hvorfor

Klagen tages ikke til følge.