Rådgivning i forbindelse med køb af investeringsbeviser i Uni-invest e-Business i marts 2000.

Sagsnummer:153/2003
Dato:09-12-2003
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Jette Kammer Jensen, Anne Dehn Jeppesen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Rådgivning i forbindelse med køb af investeringsbeviser i Uni-invest e-Business i marts 2000.
Indklagede:Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med dennes køb af investeringsbeviser i Uni-invest e-Business i marts 2000.

Sagens omstændigheder.

I begyndelsen af 2000 udbød investeringsforeningen Uni-invest, nu Nordea Invest, investeringsbeviser i afdeling e-Business, som var en ny aktieafdeling. Tegningsperioden var den 28. februar - 17. marts 2000, og tegningskursen var 103 franko.

Af en af Uni-invest udarbejdet brochure om e-Business afdelingen fremgår bl.a.:

"Branchen e-business definerer vi bredt, og den indeholder derfor ikke blot de selskaber, der har selve e-handlen, men også dem, der er med til at muliggøre udviklingen på området.

Sidstnævnte gruppe omfatter eksempelvis selskaber, der udvikler software til e-handel-virksomhederne.

Uni-invest e-Business er den første danske afdeling, der fokuserer specifikt på e-business. Den er hverken en Internet- eller en IT-afdeling, men har klare relationer til disse områder. Det er en afdeling udelukkende med fokus på værdiskabelsen fra virksomheder med forretningsaktiviteter rettet mod e-handel.

IT, Internet og …

Branchen e-business er i høj grad relateret til IT- og Internetbranchen, men med Uni-invest e-Business får du alene den del af IT- og Internetbranchen, som har relation til e-handel. Netop her forventer vi i fremtiden at se et stort vækst- og afkastpotentiale.

Der investeres dog også i selskaber, som ikke direkte er placeret i IT- eller Internetbranchen. Det er de traditionelle selskaber, der har valgt at satse på e-handel.

Afkast og risiko

Uni-invest e-Business giver muligheden for et højt langsigtet afkast, men undervejs kan der komme store kursudsving. Derfor bør din investeringshorisont mindst være 3-5 år, og Uni-invest e-Business bør kun udgøre en mindre del af dine samlede aktieinvesteringer. Da der investeres i mange forskellige selskaber, er risikoen dog mindre, end hvis du selv udvælger nogle få aktier i branchen."

Klageren er kunde hos indklagede, der samarbejder med Uni-invest/Nordea Invest.

I begyndelsen af 2000 havde klageren en gevinstopsparingskonto med et indestående på ca. 675.000 kr.

Den 21. marts 2000 afregnede indklagede klagerens køb af 6.553 stk. investeringsbeviser i Uni-invest e-Business til kurs 103, svarende til en kursværdi på 674.959 kr., som blev hævet på gevinstopsparingskontoen. Handlen blev gennemført uden kurtage.

Om baggrunden for købet har klageren anført, at han efter at have set en annonce fra Uni-invest om investering til lav risiko henvendte sig til indklagede for at få råd om bedre forrentning af indeståendet på gevinstopsparingskontoen. Aftalen om køb af e-Business investeringsbeviserne blev indgået på et møde den 4. februar 2000. Mødet varede nogle få minutter. Omkring den 1. marts 2000 fik han tilsendt en udfyldt tegningsblanket, som han returnerede i underskrevet stand. Det bestrides, at der blev afholdt møde den 20. marts 2000, hvilket ifølge notaterne i hans kalender slet ikke havde kunnet lade sig gøre. Handlen blev afregnet uden kurtage, hvilket beviser, at investeringsbeviserne blev tegnet i tegningsperioden 28. februar - 17. marts 2000.

Indklagede har anført, at klagerens henvendelse om investering af midlerne på gevinstopsparingskontoen skete den 20. marts 2000, hvor der blev afholdt et møde med klageren af ca. 1 times varighed. Klageren fik ikke tilsendt en udfyldt tegningsblanket, som han returnerede i underskrevet stand. Der blev ikke afholdt møde med klageren den 4. februar 2000. Ifølge indklagedes systemer blev der afholdt møde med klageren den 17. december 1999. På dette møde blev der ikke drøftet investeringer.

I den efterfølgende periode faldt kursen på investeringsbeviserne væsentligt.

På baggrund af kursudviklingen rettede klageren nogle gange telefonisk henvendelse til indklagede. Den 2. maj 2001, hvor kursen var faldet til 44,19, blev der afholdt et møde om udviklingen i investeringen.

Den 4. juli 2002 fremsendte klageren en skriftlig klage til indklagede, og der blev på den baggrund afholdt et nyt møde med klageren den 24. juli 2002. Indklagede afviste et krav fra klageren om erstatning.

Den 27. januar 2003 gennemførte indklagede klagerens salg af investeringsbeviserne til kurs 17,05 svarende til en kursværdi på 111.728,65 kr.

Parternes påstande.

Den 15. april 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke var tilfreds med afkastet på gevinstopsparingen, og at han med henvisning til annoncen om Uni-invest investeringsbeviser henvendte sig til indklagede for at få råd om investering. Han meddelte, at han ikke ville investere i IT. Indklagede anbefalede at vente til marts 2000, hvor der var mulighed for at tegne investeringsbeviser i en ny e-Business afdeling, der handlede om handel på Internettet, som man ventede sig noget af. På grundlag af denne anbefaling blev der truffet aftale om den senere gennemførte investering. Der blev ikke drøftet andre investeringsformer. Han læste ikke nogen brochure om investeringsbeviserne, og han blev hverken rådgivet om risikoen ved investeringen eller spredning af riskoen. Ifølge annoncen var der tale om lav risiko, og han accepterede indklagedes forslag i tiltro til, at hans ønsker blev tilgodeset.

Da kursen på investeringsbeviserne var faldet til kurs 93, ringede han til indklagede og ville sælge papirerne, men blev frarådet at sælge med tab. Det samme gentog sig ved kurs 70. Igen i sommeren 2001, hvor kursen var faldet til 40, blev han frarådet at sælge.

Han er først efterfølgende blevet klar over, at indklagedes rådgivning var forkert og i strid med praksis inden for branchen. Indklagede burde have rådgivet ham til at sprede investeringen ved køb af både obligationer og aktier, således som det også fremgår af indklagedes egen hjemmeside, frem for at placere hele beløbet i en højrisikoaktie som e-Business, der først kom på markedet ca. en måned senere. Af ansatte inden for pengeinstitutsektoren har han fået fortalt, at når der kommer et nyt produkt, får hver medarbejder eller afdeling et salgstal, som skal overholdes. Ifølge én af dem, han har talt med, var det "let i et hug at høvle 675.000 af ens tegningskrav". Han har derfor en formodning om, at indklagede har varetaget sine egne interesser frem for hans.

Han har endvidere konstateret, at 60-70 % af investeringerne i e-Business vedrører IT-investeringer, som han havde fremhævet, at han ikke var interesseret i.

Han er klar over, at han på grund af udviklingen på pengemarkedet muligvis ville have lidt tab selv ved en korrekt rådgivning fra indklagedes side. Indklagede bør imidlertid som følge af den dårlige rådgivning betale en erstatning svarende til mindst halvdelen af tabet på investeringen.

Indklagede har anført, at der ved rådgivningen af klageren ikke er begået fejl eller forsømmelser eller i øvrigt handlet ansvarspådragende.

Klageren blev præsenteret for en række muligheder med forskellige forventede afkast og risici. Klageren afslog at placere midlerne i aftaleindskud, obligationer eller obligationsbaserede investeringsbeviser, idet det var hans opfattelse, at afkastet stort set ville svare til afkastet på gevinstopsparingskontoen. Det bestrides, at klageren oplyste, at han ikke ville investere i IT-aktier.

Det fremlagte materiale om Uni-invest og Uni-invest e-Business blev gennemgået og udleveret til klageren. Klageren blev gjort opmærksom, at der var en betydelig risiko forbundet med placering i Uni-invest e-Business. Det blev anbefalet at placere midlerne i en kombination af aktier og obligationer.

Klageren traf af egen vilje og ud fra en grundig rådgivning selv valg om at placere alle midlerne i Uni-invest e-Business.

På investeringstidspunktet udgjorde værdien af investeringen ca. 10 % af klagerens og dennes ægtefælles samlede formue.

Udviklingen i investeringen er en konsekvens af, at markederne ikke har kunnet levere det afkast, der forventedes, hvilket ikke har været muligt for indklagede at forudsige. Klageren bærer selv risikoen for, at investeringen udviklede sig ufordelagtigt.

Hvis klageren ikke længere ønskede at have midlerne placeret i Uni-invest e-Business, kunne han til enhver tid have solgt investeringsbeviserne.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På baggrund af parternes stærkt modstridende opfattelser af hændelsesforløbet finder Ankenævnet, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.