Forsikring, ophør af låneforsikring.

Sagsnummer:316/1993
Dato:18-05-1994
Ankenævn:Niels Waage, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Birthe Larsen, Allan Pedersen
Klageemne:Forsikring - låneforsikring
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Forsikring, ophør af låneforsikring.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

I forsommeren 1987 tegnede klageren og hendes daværende ægtefælle hver en gruppelivs- og gruppeulykkesforsikring via indklagede. I overensstemmelse med forsikringsaftalen fik indklagede håndpant i policerne til sikkerhed for ægtefællernes engagement med indklagede. Præmien for ægtefællens forsikring blev trukket på dennes kassekredit nr. ... -873, mens præmien for klagerens forsikring blev trukket på dennes konto nr. ... -165. Begge var endvidere debitorer for et lån på oprindeligt 90.000 kr.

På grund af en svigtende indtægt som selvstændig fik klagerens ægtefælle i 1989 økonomiske problemer, hvorfor indklagede ydede ægtefællerne et lån på 178.875 kr., som bl.a. blev anvendt til indfrielse af kassekredit nr. ... -873 og lånet på oprindeligt 90.000 kr. Ydelserne på lånet blev trukket på klagerens konto nr. ... -165. Kassekredit nr. ... -873 blev samtidig omlagt til en checkkonto, hvorfra præmien til ægtefællens forsikring blev trukket.

På grund af overtræk på checkkontoen blev der i 1990 indledt en inkassosag, som ved klagerens mellemkomst førte til afvikling af overtrækket og lukning af checkkontoen i juli 1991. Der blev herefter ikke betalt præmie på ægtefællens forsikring, som ophørte.

I februar 1992 blev klageren skilt og anmodede derfor om opdeling af lånet. Indklagede efterkom ikke denne anmodning, men tilbød at etablere et nyt lån med en lavere ydelse. I maj 1993 døde den tidligere ægtefælle.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedskrive klagerens lån til 0 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hun ikke var bekendt med eller fik meddelelse om, at afdødes forsikring var ophørt. Præmierne på forsikringerne havde hun og afdøde betalt hver for sig, og bl.a. på grund af skilsmissen modtog hun ikke forsendelser til afdøde. Meddelelsen om lukning af checkkontoen gav hende ikke anledning til at tro, at forsikringen var ophørt. På grund af afdødes økonomiske situation påtog hun sig at forestå betaling af ydelser på lånet, hvorfor hun også ville påtage sig betaling af den tilknyttede forsikring, såfremt hun havde vidst, at det var aktuelt. Som meddebitor havde hun en interesse i forsikringen, hvorfor indklagede burde have givet hende meddelelse om dens ophør.

Indklagede har anført, at klageren var bekendt med forsikringens ophør, dels via meddelelsen om lukning af afdødes checkkonto, hvorfra præmien blev trukket, dels via samtaler, der fandt sted i sommeren 1991. Endvidere var det klageren, der forestod styringen af familiens økonomi, hvorfor hun i perioden efter juni 1991 må have bemærket, at der ikke blev betalt præmie på forsikringen, ligesom hun ikke modtog ændringsmeddelelser vedrørende denne. Præmien udgjorde i 1990 568 kr. og i 1991 760 kr., hvilket må have været mærkbart i klagerens økonomi.

Ankenævnets bemærkninger:

Da såvel klageren som hendes fraskilte ægtefælle hæftede for lånet oprindeligt stort 178.875 kr., og da indklagede havde sikkerhed i en livsforsikring på ægtefællens liv, hvilket klageren var bekendt med, da lånet blev etableret, finder Ankenævnet, at klageren bør være stillet, som om forsikringen havde været holdt i kraft, med mindre klageren var klar over, at forsikringen var ophørt, inden den fraskilte ægtefælles død.

Ankenævnet finder ikke at kunne afgøre, om dette var tilfældet ud fra de foreliggende oplysninger. Spørgsmålet ses kun at kunne afklares gennem afgivelse af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, hvorfor sagen afvises i medfør af § 7, stk. 1, i nævnets vedtægter.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.