Spørgsmål om provenu af tredjemands ejendomshandel rettelig skulle have været udbetalt til klageren.

Sagsnummer:136/2002
Dato:20-08-2002
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Hans Daugaard, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Konto - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Spørgsmål om provenu af tredjemands ejendomshandel rettelig skulle have været udbetalt til klageren.
Indklagede:Arbejdernes Landsbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet, om et provenu af tredjemands ejendomssalg rettelig skulle have været udbetalt til klageren.

Sagens omstændigheder.

Den 20. januar 1998 underskrev klageren, en tredjemand, T, og et vidne følgende dokument:

"Gældsbrev

Undertegnede [T] , godkender hermed at der ved salg af ejendommen […] skal udbetales kr. 65.000,00 (skriver: Sekstifemtusinde 0/00 ) til [ klageren] . Beløbet tilbageholdes af [ indklagede] ved afregning af hushandlen."

Klageren indleverede en kopi af dokumentet til indklagede, der påførte dette afdelingens stempel og en underskrift.

Den 27. juli 1998 modtog indklagede købsaftale vedrørende T's ejendomssalg og forestod herefter hjemtagelse af ejerskiftelån og indfrielse af indestående prioriteter i ejendommen.

Den 10. august 1998 modtog indklagede en ny kopi af gældsbrevet, der var påført en uunderskrevet anmodning om udbetaling af T's andel af provenuet af ejendomshandlen til klageren.

Ved skrivelse af 16. november 1998 meddelte indklagede klageren, at T ikke ønskede at afregne beløbet i henhold til dokumentet, og at spørgsmålet måtte afklares mellem parterne.

Den 19. november 1998 udbetalte indklagede provenuet af ejendomshandlen, som udgjorde 64.174,41 kr., til T.

Parternes påstande.

Den 25. marts 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med en påstand, der må forstås således, at indklagede tilpligtes at betale 65.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede med sin underskrift og stempel lovede at tilbageholde 65.000 kr. ved salget af T's ejendom. Indklagede handlede i strid hermed ved i stedet at udbetale pengene til T.

Hun kontaktede indklagede, men der var ikke noget at gøre.

Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med indleveringen af dokumentet fik oplyst, at der ikke herved skete en egentlig anmeldelse af kravet, og at klageren blev opfordret til eventuelt at søge bistand hos advokat.

Dokumentet indeholder en skylderklæring og en instruks fra T til indklagede om at udbetale 65.000 kr. til klageren. Dokumentet giver ikke klageren transport i provenuet fra ejendomshandlen eller andre rettigheder over specifikke konti. Dette er baggrunden for, at klageren blev opfordret til at søge rådgivning hos en advokat.

Inden opgørelsen af omprioriteringen tilbagekaldte T betalingsinstruksen. Udbetalingen skete herefter korrekt til T.

Klageren fik straks meddelelse om tilbagekaldelse af instruksen, således at hun havde mulighed for at varetage sine interesser. Klageren reagerede ikke på henvendelsen.

Det bestrides, at man påtog sig at sikre, at klageren fik udbetalt 65.000 kr. Indklagedes stempel og underskrift på dokumentet er alene en bekræftelse på modtagelsen af dokumentet.

Det er ikke dokumenteret, at klageren har lidt et tab.

Klageren må være nærmest til at bære risikoen for T's eventuelle manglende betalingsevne eller -vilje, idet hun har undladt at søge sin fordring sikret ved f.eks. pant eller uigenkaldelig transport.

Klageren har udvist passivitet, idet kravet først blev rejst 4 år efter, at indklagede modtog dokumentet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På baggrund af parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet i forbindelse med indleveringen af dokumentet, og da der ikke foreligger oplysninger om, hvorvidt indklagedes udbetaling af provenuet af ejendomshandlen til T har medført et tab for klageren, finder Ankenævnet, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.