| Sagsnummer: | 459/2023 |
| Dato: | 18-01-2024 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Christina Bryanth Konge, Nanna Vetter Viberg Nielsen, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: | Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte transaktioner foretaget med Visa/dankort i Budapest. Kort ikke bortkommet. |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte transaktioner foretaget med Visa/dankort i Budapest. Kort ikke bortkommet.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visa/dankort.
Den 28. maj 2023, hvor klageren var i Budapest med nogle venner, blev der foretaget tre korttransaktioner i Budapest i HUF (ungarske forinth) til en forretning, F, som klageren ikke kan vedkende sig:
|
Klokkeslæt |
Beløb i HUF |
Beløb i DKK |
Transaktionstype |
|
03:05:51 |
5.500 |
112,12 |
Kontaktløs |
|
03:31:59 |
440.000 |
8.969,29 |
Chip og pinkode |
|
04:09:06 |
220.000 |
4.484,64 |
Chip og pinkode |
Banken har oplyst, at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke har været ramt af tekniske svigt eller andre fejl, og at der blev indtastet korrekt pinkode ved de to sidste transaktioner.
Banken har endvidere oplyst, at det fremgår af en googlesøgning, at F er en sammenslutning/ejer af forskellige barer, restauranter, hoteller eller lignende. Når man besøger enten en bar eller restaurant ejet af F, vil F således fremgå som betalingsmodtager på en betalingstransaktion.
Klageren gjorde den 1. juni 2023 indsigelse mod de ikke vedkendte transaktioner over for banken og anførte:
”Redegørelse
Jeg har været på lille tur med nogle venner i Budapest, og har der brugt mit kort og da de penge der er blevet brugt i udlandet ankommer senere holder jeg øje med mit kort efter hjemkomsten. I går 31/5 opdager jeg at der er hævet et ret stort beløb fra mit kort 3 stk. hævninger 4484,64 (220000 HUF) 112,12 (5500 HUF) 8969,29 (440000 HUF) fra samme sted [F], ikke noget som jeg kender noget til.
Hvornår har du sidst brugt kortet?
30-5-2023 - Ca. kl 16.30
Hvordan har du haft kortet opbevaret efter sidste hævning?
I min pung
Har du nogen idé om, hvordan dit kort er blevet misbrugt?
Jeg prøvede 25-5-2023 ( på ankomstdagen) at hæve 25000 HUF kontanter i en af de[m] mange bank automater der var i det område hvor vi boede. Satte kortet ind og tastede min kode, men den afviste. Noget der ikke er sket for mig før, så det undrede mig lidt, men tænkte at det nok var noget sikkerhed eller lignende. Jeg betalte også på en restauranter både med og uden kode, hvor der var mange menn[e]sker og jeg sagtens kan være blevet di[s]traheret (bevidst)
Var du i besiddelse af kortet på tidspunktet for transaktion(erne)?
Ja”
Banken afviste klagerens indsigelse.
Banken har fremlagt sine vilkår for Visa/dankort, hvoraf det fremgår:
”… 3.1 Betaling
Inden du godkender en betaling eller en hævning, skal du altid sikre dig, at beløbet er korrekt. Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbagekaldes. … Du skal sikre dig, at beløbet stemmer med købet eller udbetalingen, og at datoen er rigtig. Du bør gemme kvitteringen, til du har set, at det rigtige beløb er trukket på din konto, jf. afsnit 7. …”
Parternes påstande
Den 31. juli 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal kompensere ham i henhold til gældende regler, og han skal betale en eventuel selvrisiko i henhold til gældende regler.
Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han har været udsat for svindel. Han ved ikke, hvordan svindlen er sket. Han kender intet til F.
Han føler sig udstillet som en bedrager. Han står nu tilbage med en regning på 13.566 DKK. Nykredit mener, at han kunne have brugt 13.566 DKK på en time i Budapest uden at skele til hans personlige forhold og konti, og om sådan en begivenhed er forekommet tidligere.
Banken har ikke levet op til sit ansvar. Ud fra forbrugerombudsmandens hjemmeside og andre hjemmesider er der ingen tvivl om, at banken skal kompensere ham i en eller anden grad.
Banken kan ikke svare ham på, hvor kortet er brugt. Banken henviser til et holdingselskab, som man ikke kan komme i kontakt med.
En mulighed er, at hans kort blev kopieret i en hæveautomat eller lignende. Banken siger, at hans kort ikke kan være kopieret trods hans vedhæftede links til information, der stiller spørgsmål ved denne udtalelse. Dette vil banken slet ikke kommentere på. Banken har ikke fremlagt dokumentation for, at kopiering ikke kan lade sig gøre.
Banken vil ikke svare på og/eller forklare, om det, hvis en person præsenterer en regning og med intention om at snyde sætter et ekstra nul efter beløbet på terminalen, kan anses for at være tredjemands misbrug.
Banken vil ikke svare på og/eller forklare, om det, hvis en person dækker/manipulerer displayet på terminalen, er tredjemandsmisbrug. Banken udtaler, at der ikke er bevis for, at dette er sket. Han stiller spørgsmålet, om det modsatte er bevist, hvilket banken har valgt ikke at svare på.
Banken har anført, at ingen af de tekniske spor, som banken er i besiddelse af, tyder på, at betalingsterminalen var teknisk kompromitteret. Hvilke tekniske spor skulle det være, at man ville kigge efter fra distancen? Medmindre banken har været på den pågældende bar/restaurant, kan den vel ikke være sikker på, at der IKKE er manipuleret med terminalen. Tit tager tjenere i udlandet kortet selv, lægger det på terminalen og vender først terminalen, hvis der skal trykkes kode. Der ser man ikke beløbet, og hvis man gjorde, så kan det jo være svært at opdage et ekstra nul med alle de decimaler, man har i Budapest. Hvis man kigger på de to store transaktionsbeløb og fjerner det ekstra nul, så ligner beløbene mere almindelige kvitteringer for fire personer i Budapest.
Han er måske som forbruger forpligtet til at tjekke beløbet, men når han har tjekket beløbet, kan en person, der vil snyde ham, stadig godt påsætte et ekstra nul, uden at han opdager dette. Når tast pin funktionen slås til, forsvinder muligheden for at se beløbet på terminalen, da man skal sørge for, at ingen læser pinkoden.
Nykredit Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klagerens forklaring ikke stemmer overens med de tekniske beviser i sagen.
De tre betalinger blev gennemført ved, at kortet var til stede fysisk. To af transaktionerne blev foretaget ved aflæsning af klagerens korts chip samt indtastning af pinkode.
Et tredjemandsmisbrug af klagerens kort ville forudsætte, at tredjemand har været i besiddelse af både klagerens kort og hans pinkode, men klageren har oplyst, at han havde kortet i sin varetægt under hele forløbet. Henset til, at der ikke er yderligere omstændigheder i sagen, der tyder på, at pinkoden og kort skulle have været i tredjemands varetægt, synes det usandsynligt, at der har været tale om tredjemandsmisbrug.
Transaktionerne er korrekt registreret og bogført og har ikke været ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Klageren har anført, at banken ikke vil oplyse, hvor kortet er blevet anvendt. Banken kan ikke fremskaffe yderligere oplysninger om F.
Klageren har anført, at en eventuel gerningsmand kan have kopieret chippen på hans kort. Dette kan ikke lade sig gøre henset til, at betalingsinfrastrukturen er bygget op på en sådan måde, at sikkerhedslagene løbende forbedres på kortenes chips. Der sker ligeledes løbende forbedring af sikkerhedslagene i betalingsterminalerne. Det er derfor kun muligt at gennemføre betalinger med det originale kort ved brug af chip og pinkode, eftersom pinkoden valideres mod den krypterede værdi, som ligger i chippen. På den baggrund og på baggrund af sagens omstændigheder er der ikke grundlag for at mistænke, at disse sikkerhedsforanstaltninger skulle være omgået.
Klageren har opstillet to scenarier, som han anmoder Nykredit om at forholde sig til: Om det juridisk set vil udgøre tredjemandsmisbrug, hvis en person præsenterer en regning og sætter et ekstra nul efter beløbet på terminalen, eller hvis en person dækker eller manipulerer displayet på kortterminalen. Banken finder, at disse spørgsmål er sagen uvedkommende, da banken ikke i den konkrete sag finder grundlag for, at disse scenarier har fundet sted. Der er således ingen af de tekniske spor, som banken er i besiddelse af, der tyder på, at betalingsterminalen var teknisk kompromitteret. Det følger endvidere af bankens vilkår for Visa/dankort, at det er kortholders eget ansvar at sikre, at det beløb, der fremgår af terminalen, er det beløb, der skal betales.
Banken vurderer således på baggrund af sagens omstændigheder, at der efter betalingslovens regler er tale om autoriserede betalinger, hvorfor banken ikke hæfter for klagerens tab.
Nykredit Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en endelig stillingtagen til sagen vil forudsætte yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visa/dankort.
Den 28. maj 2023, hvor klageren var i Budapest, blev der foretaget tre korttransaktioner i Budapest til en forretning, F, som klageren ikke kan vedkende sig. En transaktion på 5.500 HUF (112,12 DKK) blev foretaget som en kontaktløs transaktion. De to øvrige transaktioner på 440.000 HUF (8.969,29 DKK) og på 220.000 HUF (4.484,64 DKK) blev foretaget med chip og pinkode.
Ankenævnet lægger til grund, at de ikke vedkendte transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Af betalingslovens § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.