Indsigelser om, at løfter om rente- og ydelsesnedsættelse samt akkord ikke blev opfyldt og indsigelser mod størrelse af restgæld blandt andet begrundet i rimelighedsbetragtninger

Sagsnummer:5/2018
Dato:18-10-2018
Ankenævn:Eva Hammerum, Michael Reved, George Wenning, Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Udlån - øvrige spørgsmål
Udlån - rente
Rente - udlån
Akkord - afslag
Ledetekst:Indsigelser om, at løfter om rente- og ydelsesnedsættelse samt akkord ikke blev opfyldt og indsigelser mod størrelse af restgæld blandt andet begrundet i rimelighedsbetragtninger
Indklagede:Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning

Denne sag vedrører klagernes indsigelser om, at Sydbank ikke opfyldte løfter om rente- og ydelsesnedsættelse samt akkord, og indsigelser mod størrelse af restgæld blandt andet begrundet i rimelighedsbetragtninger

Sagens omstændigheder

Klagerne M og H underskrev den 2. september 2009 et gældsbrev til Sydbank vedrørende et boliglån (konto nummer -064) på 540.000 kr. i Sydbank. Lånet skulle afvikles med en ydelse på 6.600 kr. månedligt, første gang den 1. oktober 2009. Ydelserne skulle hæves på klagernes konto nummer -421 i banken. Renten var variabel, for tiden 7,75 % om året, med kvartårlig rentetilskrivning. Under forudsætning af uændret rente og ydelse ville løbetiden udgøre knap ti år, og de samlede kreditomkostninger ville udgøre 228.641,71 kr. Af de generelle bestemmelser for lånet fremgik blandt andet:

”…

2. Særskilte betalinger
Foruden det skyldige beløb, renter og provision samt portoudgifter kan banken kræve særskilt betalt af debitor:

e. en af banken fastsat morarente/overtræksprovision for restancer/overtræk

…”
 

Bankens Almindelige forretningsbetingelser, der også var gældende for lånet, er ikke fremlagt i sagen.

Ifølge en posteringsoversigt for lånet (-064) indbetalte klagerne i perioden 1. september 2009 - 1. februar 2013 30 ydelser á 6.600 kr., i alt 198.000 kr., hvorved restgælden blev nedbragt med cirka 55.000 kr. til cirka 485.000 kr.

Ved brev af 15. januar 2013 opsagde banken klagernes engagement. Banken misligholdelsesrentesats var variabel for tiden 15,50 %.

Den 3. maj 2013 underskrev klagerne et frivilligt forlig på 538.705,28 kr., svarende til restgælden på lånet med tillæg af et overtræk på konto -421 på 53.640,82 kr. Renten var fast 6,5 % om året. Gælden skulle afvikles med 3.000 kr. månedligt ved indbetalinger på lånkontoen -064. Aftale om afvikling skulle årligt tages op til drøftelse.

I efteråret 2016 henvendte klagerne sig flere gange til banken på grund af økonomiske problemer som følge af sygdom og ledighed. Afdragsfriheden på klagernes realkreditlån var ved at udløbe, og et eventuelt salg af deres hus ville medføre underskud. Klagerne anmodede om et møde med banken om deres situation, herunder om blandt andet en eventuel mulighed for en akkord.

På baggrund af henvendelserne nedsatte banken ydelserne på forliget til 1.000 kr. pr. måned i november og december 2013. Under sagen er der fremlagt et udateret eksemplar af en e-mail fra banken, som var et svar på en e-mail af 1. december 2013 fra klagerne. Af bankens e-mail fremgik blandt andet:

”…

Tak for din mail. Som udgangspunkt holder vi ikke møder. Sagerne klares via mail og telefon.

Ja vi har tidligere drøftet muligheden for at lave akkord, men umiddelbart er der i jeres sag for mange uvisheder, til at vi, på nuværende tidspunkt, kan lave en endelig aftale.

Ejendommen er ikke solgt, hvorfor vi ikke ved hvor meget jeres endelige tab bliver. Sælges ejendommen for mindre end der er gæld for, er det så kun Sydbank eller er det også Totalkredit der taber penge? Har i haft en mægler til at se på ejendommen? ved i hvad den kan sælges til?

Lige fordeling imellem kreditorerne. Skal der laves en akkord, bør kreditorerne behandles ens. Dvs. at når der er gæld til flere forskellige, skal de have samme fordeling ud fra restgælden. Så længe vi ikke kender det endelige tab, vil det ikke være muligt at lave en endelig opgørelse og dermed fordeling.

Sydbank stiller sikkerhed overfor Totalkredit lånet i tilfælde af et tab. Derfor giver det ingen mening at vi lave en aftale omkring forliget nu og så senere står med endnu et tab.

Jeres økonomiske situation er usikker idet du pt er sygemeldt.

Hvis I allerede nu ved at I ikke har råd til at betale terminsydelsen, når afdragsfriheden udløber, er det måske en god ide at sætte salgsarbejdet i gang.

Vi er indstillet på at give jer 1 års rentestop på forliget, såfremt ejendommen sættes til salg. Derved kan jeres indbetaling gå til direkte afvikling.

Vær dog opmærksom på at få rettet jeres forskudsregistrering, så I ikke får restskat.

Når vi kender det endelige tab, vil vi gerne se på en akkord igen.

…”

Under sagen er der fremlagt yderligere korrespondance mellem parterne i perioden 1. februar 2017 - 7. april 2017 vedrørende engagementet. Det lykkedes ikke parterne at nå til enighed om en løsning på klagernes økonomiske situation.

I en e-mail af 12. december 2017 til banken anførte klagerne blandt andet:

”…

VI har prøvet at få Totalkredit i tale ift., en evt., eftergivelse af noget gæld, da I siger I ikke er de eneste der vil eftergive noget. MEN, når jeg ringer til Totalkredit, får jeg af vide at jeg skal tale med en bankrådgiver, og da vi ingen har hos jer, er dette åbenbart umuligt. Vi tænker om du ved hvem vi skal snakke med?

 Huset har nu stået til salg siden vi talte sidst, til en pris der hedder kr. 1.295.000. Ingen har vist interesse for det. Vores genbo har lige solgt sit efter at det har stået til salg i ca. 3 år og han har måtte sæge for 850.000. Hans hus er ca. i str og stil med vores. 

Hvis vi skal sælge til den pris, så kan vi godt regne ud at vi kommer ud med et KÆMPE TAB!

 Vi har tænkt, hvad er egentlig din plan/ tanke når/ hvis huset bliver solgt?

…”

Ved en e-mail af 13. december 2017 svarede banken blandt andet:

”…

Når huset bliver solgt kan vi opgøre det samlede tab og dermed jeres gæld til os. Herefter kan der laves en akkord/afviklingsaftale, da man kender gældens omfang.

…”

Ifølge en posteringsoversigt for konto -064 indbetalte klagerne i perioden 3. maj 2013 - 1. april 2018 48 x 3.000 kr., 9 x1.000 kr. og 2 x 2.000 kr., i alt 157.000 kr. på forliget, hvorved gælden blev nedbragt 20.000 kr. til cirka 520.000 kr.

Parternes påstande

Den 8. januar 2018 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal frafalde eller nedsætte gælden og renterne.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at de kontaktede deres daværende rådgiver, R1, i forbindelse med, at H, der var dagplejer, ønskede at tage en pædagoguddannelse. Det blev aftalt at nedsætte ydelsen på lånet, så længe H studerede, og at renten tilsvarende ville blive nedsat, så gælden ikke ville stige. H opsagde sit job, men da hun skulle i gang med uddannelsen, kunne R1 ikke huske aftalen. De kæmpede for at få økonomien til at hænge sammen og ringede flere gange til R1 for at finde en løsning, inden det kørte af sporet.

De fik et møde med en anden rådgiver, som meddelte, at hun havde fundet en holdbar løsning. Denne blev imidlertid mod forventning ikke godkendt af hendes overordnede.

De ønskede at overholde deres forpligtelser, men kunne konstatere, at gælden trods deres indbetalinger bare voksede og voksede. Det var ikke muligt at få banken i tale.

Efter råd fra en advokat flyttede de deres konti til en anden bank og stoppede alle indbetalinger på gælden. Engagementet blev opsagt og overført til bankens inkassoafdeling, hvor det med medarbejderen R2 blev aftalt at afdrage med 3.000 kr. om måneden. R2 lovede dem en akkord, hvis de viste god vilje.

Pludselig stillede banken som betingelse for en akkord krav om, at deres hus blev sat til salg, og at realkreditinstituttet skulle eftergive noget gæld. Betingelserne var urimelige og i strid med R2’s løfte til dem. Banken vidste, at det ikke ville være muligt at få realkreditinstituttet til at eftergive noget af gælden, og at et salg af huset ikke ville forbedre deres situation men tværtimod påføre dem mere gæld.

Det er urimeligt at de har betalt af på gælden i otte år uden at gælden er blevet nedbragt.

Banken bør opfylde de mundtlige aftaler, nedsætte gælden og acceptere en overskuelig afdragsordning.

Sydbank har anført, at banken ikke er forpligtet til at tilbyde klagerne en akkord. Det har indtil videre ikke været muligt at finde en løsning med klagerne, som banken har kunnet acceptere.

Det af klagerne anførte om, at de blev lovet ydelsesnedsættelse i forbindelse med klageren H’s uddannelse bestrides.  Det bestrides også, at banken skulle have lovet klagerne en akkord.

Bankens tilgodehavende fremgår af det frivillige forlig.

Banken har beregnet rente i henhold til gældsbrevet, det frivillige forlig og de afviklingsaftaler der har været indgået siden lånets etablering. Rentetilskrivningen har været korrekt og i overensstemmelse med gældbrevet og det frivillige forlig.

Da klagerne optog lånet var den variable rentesats 7,75 %. Ved opsigelsen den 15. januar 2013 blev rentesatsen ændret til en misligholdelsesrente på 15,50 %. Bankens hjemmel til at opkræve misligholdelsesrenter fremgik af gældsbrevets generelle betingelser for lånet. Ved underskrift af det frivillige forlig den 3. maj 2013 blev rentesatsen ændret til en fast rente på 6,50 %. Herefter blev det aftalt, at rentesatsen blev ændret til 3,25 % fra den 3. september 2014 og ét år frem. Fra den 3. september 2015 til den 1. januar 2017 var rentesatsen 6,50 % som aftalt i det frivillige forlig, og fra den 2. januar 2017 til den 1. marts 2017 gav banken klagerne rentestop. Fra den 13. maj 2017 til den 28. maj 2018 har rentesatsen været 2,75 %.

Ankenævnets bemærkninger

I 2009 ydede Sydbank klagerne et lån på 540.000 kr. til variabel rente, for tiden 7,75 % om året.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken accepterede at nedsætte ydelserne på lånet i en periode, hvor klageren H var under uddannelse.

I 2013 overgik engagementet til inkasso, og klagerne underskrev i den forbindelse et forlig med banken om gælden, der blev opgjort til 538.705,28 kr. inklusive et overtræk på en anden konto på 53.640,82 kr. Rentesatsen på gælden var fast 6,50 % om året. Efterfølgende blev renten i perioder frafaldet eller nedsat af banken.

Rentesatserne på gælden kan ikke tilsidesættes som urimelige, jf. aftalelovens § 36, jf. § 38c.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken lovede klagerne en akkordering af gælden.

Ankenævnet finder heller ikke, at det ud fra rimelighedsbetragtninger kan pålægges banken at frafalde eller nedsætte restgælden, jf. aftalelovens § 36, jf. § 38c. Dette gælder uanset, at klagernes gæld kun blev nedbragt med i alt cirka 75.000 kr. på baggrund af klagernes samlede indbetalinger på i alt 355.000 kr. i perioden 1. september 2009 - 1. april 2018.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkordering eller en bestemt afvikling af gælden.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.