Pant, omfang.

Sagsnummer:442/1989
Dato:16-11-1990
Ankenævn:Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Pant, omfang.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Ved håndpantsætningserklæring af 23. september 1988 pantsatte klageren et ejerpantebrev på 800.000 kr. til indklagede til sikkerhed for enhver forpligtelse, klagerens ægtefælle, der var ansat hos indklagede, "nu har og senere måtte få overfor [indklagede]". Ejerpantebrevet lå tillige til sikkerhed for et lån på 150.000 kr. ydet klagerens ægtefælle i 1985.

Ved frivilligt forlig af 24. november 1988 erkendte klagerens ægtefælle at skylde indklagede 154.150 kr. Til sikkerhed for opfyldelsen af forliget håndpantsatte ægtefællen de i hans depot beroende præmieobligationer nominelt 2.450 kr. Forligsbeløbet hidrørte dels fra overtræk på ægtefællens checkkonto, dels fra et beløb, som ægtefællen ifølge en af ham den 22. november 1988 påtegnet skrivelse erkendte uretmæssigt at have tilegnet sig fra nogle af indklagedes kunder.

Ved skrivelse af 24. november 1988 bekræftede klageren, at ejerpantebrevet på 800.000 kr. var pantsat til sikkerhed for lånet, oprindeligt stort 150.000 kr., og ægtefællens debitoransvar i henhold til det frivillige forlig af samme dag.

Klagerens ægtefælle erkendte endvidere ved påtegning på en skrivelse af 22. december 1988 uretmæssigt at have tilegnet sig 15.000 DEM.

Indklagede har oplyst, at man senere har opgjort sit samlede tab ved ægtefællens besvigelser til 621.529,27 kr.

I januar 1989 blev klageren bevilget skilsmisse, og ved bodelingsoverenskomsten aftaltes det, at ægtefællen overtog den pantsatte ejendom, og at klageren overtog ægtefællens pensionskonti hos indklagede. Ejerpantebrevet blev i denne forbindelse tiltransporteret ægtefællen.

Klagerens ægtefælle har efterfølgende trukket erkendelserne vedrørende besvigelserne tilbage.

I den efterfølgende brevveksling mellem klageren, indklagede og klagerens advokat anførte indklagede, at ejerpantebrevet lå til sikkerhed for et beløb af i alt 291.825,28 kr., som dels udgjorde gælden i henhold til det frivillige forlig, der med renter pr. 12. september 1989 udgjorde 179.783,63 kr., og gælden i henhold til lånet fra 1985, der udgjorde 112.041,65 kr. Indklagede anførte endvidere, at man var indstillet på at tinglyse en påtegning på ejerpantebrevet om, at det fremtidigt respekterede de i skødet fra klageren til ægtefællen anførte prioriteter, når indklagede havde modtaget de forannævnte to beløb på i alt 291.825,28 kr. med tillæg af renter. Indklagede anførte endvidere, at en overførsel til et andet pengeinstitut af den fra ægtefællens ansættelsesforhold hos indklagede hidrørende pensionsopsparing tidligst kunne blive aktuel, når spørgsmålet om ægtefællens tilsvar overfor indklagede var afklaret.

Ved skøde af 11. december 1989 solgte ægtefællen den pantsatte ejendom. Da køber efterfølgende fik afslag på et ansøgt ejerskiftelån, blev handlen ikke gennemført.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet oprindeligt med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at ejerpantebrevet alene ligger til sikkerhed for den gæld, som klagerens ægtefælle havde på pantsætningstidspunktet. Endvidere bør ind klagede tilpligtes at opgøre mellemværendet mellem ægtefællen og indklagede, ligesom indklagede bør tilpligtes at overføre ægtefællens pensionskonti til klagerens pengeinstitut..

Indklagede har oprindeligt nedlagt påstand om frifindelse.

Under sagens forberedelse for Ankenævnet er ægtefællen afgået ved døden.

Klageren har herefter principalt nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale indeståendet på den afdøde ægtefælles pensionskonti hos indklagede til ægtefællens og klagerens fire fællesbørn, at udlevere de af klageren hos indklagede deponerede præmieobligationer, at opgøre og udbetale til ægtefællens bo dennes indestående hos indklagede. Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at opgøre al indestående tilhørende den afdøde ægtefælle og klageren, og at dette stilles til klagerens disposition.

Indklagede har under sagens forberedelse meddelt, at man efter omstændighederne frafalder modregningsadgangen i de opgjorte pensionskonti, og at tvisten herefter alene drejer sig om, hvorvidt indklagede har pant i de beroende præmieobligationer nominelt 2.450 kr., samt hvorvidt ejerpantebrevet på 800.000 kr. sikrer et beløb på 291.825,25 kr.

Indklagede har herefter principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at klagerens nu afdøde ægtefælle var syg på det tidspunkt, hvor han underskrev forligene, som var konciperede af indklagede. Ægtefællen gjorde endvidere kort efter underskrivelsen indsigelser mod disses gyldighed. Klageren, som ingen nærmere indsigt havde i disse forhold, ønskede på daværende tidspunkt at bistå ægtefællen i dennes forsøg på at løse problemerne og underskrev således også visse af de af indklagede udarbejdede dokumenter, idet hun fik oplyst, at dette ville løse sagen. Det gøres derfor gældende, at de af afdøde og klageren underskrevne dokumenter ikke er bindende for afdøde, klageren eller boet, jf. aftalelovens §§ 31 og 36.

Det fastholdes endvidere, at der aldrig har været rejst tiltale mod ægtefællen, der kun har været til indkaldt indenretligt forhør med henblik på, at Anklagemyndigheden kunne vurdere, om der var grundlag for at rejse tiltale. Det har endvidere ikke været muligt for klageren at opfylde indklagedes provokation om, at hun skal acceptere, at ejerpantebrevet sikrer et beløb på 291.825,28 kr. med vedhængende renter, idet indklagede ikke har imødekommet klagerens opfordring til endeligt at opgøre og dokumentere de krav, indklagede hævder at have mod ægtefællen på pantsætningstidspunktet samt opgøre det endelige samlede krav, som indklagede mener at måtte have mod ægtefællen. Klageren har endvidere anført, at visse af de af ægtefællen til indklagede håndpantsatte præmieobligationer bør udleveres til klagerens moder, som rettelig ejer disse, medens de øvrige tilhører klageren. Grunden til, at de pågældende obligationer lå i ægtefællens depot var, at moderen, der er en ældre d ame, fandt det hensigtsmæssigt, at obligationerne opbevaredes i afdødes depot, da han som beskæftiget i et pengeinstitut havde lejlighed til at kontrollere udtrækninger.

Indklagede har anført, at man bestrider, at de. af ægtefællen underskrevne tilståelser samt det frivillige forlig er underskrevet efter pres fra indklagedes side. Det må således påhvile klageren at dokumentere aftalernes ugyldighed. Klageren kan ikke anses for at have løftet denne bevisbyrde ved en fremlagt lægeerklæring, der omtaler ægtefællens sindstilstand i almindelighed og slet ikke på tidspunktet for dokumenternes underskrift. Klageren er ikke - som anført af denne - på tidspunktet for underskrivelsen af pantsætningsdokumentet blevet garanteret, at dette ville løse sagen med ægtefællen. En sådan garanti kunne indklagede ikke give, idet indklagede ikke kunne indestå for, at der ikke senere ville blive afdækket nye uregelmæssigheder i ægtefællens omgang med kunders konti. De underskrevne dokumenter er derfor bindende for klageren. Såfremt Ankenævnet ikke kan tage stilling til sagen på det foreliggende grundlag, må sagen derfor afvises i henhold til vedtægternes § 7.

For så vidt angår de håndpantsatte præmieobligationer er disse ihændehavergældsbreve, hvorfor klagerens moders ret hertil er eksstinkveret, da indklagede på pantsætningstidspunktet ikke var bekendt med eller blev gjort bekendt med, at visse af obligationerne tilhørte moderen. Indklagede er dog efter omstændighederne indstillet på at frafalde sin panteret i disse obligationer, såfremt klageren fremsender dokumentation for, at skifteretten er indforstået hermed, da boets aktivmasse dermed formindskes.

Ankenævnets bemærkninger:

En stillingtagen til, hvorvidt indklagede måtte være forpligtet til at udlevere alle de omhandlede præmieobligationer, udbetale og opgøre klagerens og den afdøde ægtefælles indestående samt til størrelsen af det beløb, som det håndpantsatte ejerpantebrev sikrer, findes at ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1..

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.