Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med tegning af garantikapital i 2004 og om fejlagtig indbetaling på garantikapitalkonto.

Sagsnummer:244/2009
Dato:04-05-2010
Ankenævn:John Mosegaard, Søren Geckler, Troels Hauer Holmberg og Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Garantbeviser - rådgivning
Ledetekst:Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med tegning af garantikapital i 2004 og om fejlagtig indbetaling på garantikapitalkonto.
Indklagede:Løkken Sparebank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:


Indledning.

Denne sag vedrører klagernes krav om udbetaling af garantikapital i Løkken Sparekasse begrundet i mangelfuld rådgivning og fejl i forbindelse med indbetaling.

Sagens omstændigheder.

Klagerne M og H, der er ægtefæller, tegnede den 9. marts 2004 garantikapital på hver 20.000 kr. i den daværende Løkken Sparekasse. Af kvitteringerne for indskuddene fremgår bl.a.:

"…

Ovennævnte er indtrådt som garant i Løkken Sparekasse i henhold til Løkken Sparekasses til enhver tid gældende vedtægter.

Garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser.

Beløbet forrentes i henhold til vedtægterne. Tilskrevne renter overføres til afregningskontoen pr. 31. december.

Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Løkken Sparekasse samtykker. Ingen garant er forpligtet til at lade sin garantikapital indløse.

Stemmeberettiget ved valg til repræsentantskabet er de myndige garanter, hvis garantikapital er noteret på navn i Løkken Sparekasse senest 31. januar i valgåret. Hver garant har 1 stemme for hver DKK 1.000,00 indbetalt garantikapital, dog højest 20 stemmer.

Valg til repræsentantskab afholdes i overensstemmelse med Løkken Sparekasses vedtægter.

…"

Pr. den 31. december hvert år blev tilskrevne renter på klagernes garantikapitalkonti overført til klagernes konto nr. -716 i sparekassen.

Den 24. maj 2007 blev der indsat 100.000 kr. på M’s garantikapitalkonto (konto nr. -724).

Den 11. februar 2008 blev der overført 50.000 kr. fra M’s garantikapitalkonto (-724) til konto -716.

Den 3. november 2008 lukkede sparekassen for udbetaling af garantikapital.

Den 11. februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse Finanstilsynet, at sparekassen ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124.

Den 10. marts 2009 indgav klagerne en klage over Løkken Sparekasse til Ankenævnet.

Den 25. marts 2009 blev sparekassens aktiver og passiver overdraget til Løkken Sparebank A/S, som er et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S, og som har til formål at afvikle sparekassens aktiviteter. Garantikapitalen, som på overdragelsestidspunktet udgjorde 170 mio. kr., forblev i Løkken Sparekasse.

Den 26. marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed inddraget af Finanstilsynet. Sparekassen blev efterfølgende omdannet til en forening, LS Løkken.

Løkken Sparebank har under sagen fremlagt diverse bilag, herunder blandt andet brochurer og andet informationsmateriale om garantikapital i Løkken Sparekasse samt materiale vedrørende valg til sparekassens repræsentantskab.

Finanstilsynet har den 25. marts 2009 afgivet rapport om undersøgelse af Løkken Sparekasse. Undersøgelsen omfatter sparekassens rådgivning i forbindelse med salg af garantbeviser, markedsføring af garantbeviser og medarbejdernes indflydelse på kunders placering af indskud på garantikapitalkonti. Undersøgelsen har givet Finanstilsynet anledning til påtale af bl.a. manglende skriftlighed vedrørende forretningsgange for rådgivning og indgåelse af væsentlige aftaler. Rapporten er offentliggjort.

Parternes påstande.

Ankenævnet har forstået klagernes påstand således, at Løkken Sparebank skal betale 90.000 kr.

Løkken Sparebank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de bortset fra de fremlagte kvitteringer af 9. marts 2004 ikke fik nogen information om garantindskuddene.

Teksten i kvitteringerne er misvisende, navnlig i forhold til den nuværende situation.

Det fremgår ikke, hvilken risiko der var forbundet med garantikapital.

De forstod kvitteringerne således, at sparekassen forbeholdt sig at kræve en eventuel kassekredit indfriet, hvis de hævede garantikapitalen.

I forhold til sparekassens omfangsrige aftaledokumenter i øvrigt er informationen i kvitteringen meget begrænset.

Det beror på en fejl i sparekassen, at der ud over indskuddene på 2 x 20.000 kr. blev indsat yderligere 50.000 kr. som garantikapital. Beløbet skulle have været indsat på konto -716, som er en garanthøjrentekonto. Da de opdagede fejlen, var det ikke muligt at få beløbet udbetalt. Al kommunikation om beløbet på 50.000 kr. skete pr. telefon, og det må formodes, at der i forbindelse hermed opstod en misforståelse.

De er pensionister og har hårdt brug for pengene.

Løkken Sparebank har bl.a. anført, at garantikapitalen blev tegnet efter udtrykkelig aftale mellem klagerne og sparekassen. I forbindelse med tegningen blev klagerne orienteret om garantikapitalens særlige karakter af ansvarlig kapital. Der foreligger ikke ugyldighed i forbindelse med tegningen, og Løkken Sparekasse har ikke som følge af mangelfuld rådgivning pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne.

Efter en vedtægtsændring i 2000 blev de hidtidige garantbeviser afløst af kvitteringer, der indeholdt en bekræftelse på, at den pågældende garant havde tegnet garantikapital, jf. de af klagerne fremlagte kvitteringer af 9. marts 2004. Efter sparekassens praksis blev en sådan kvittering udstedt hver gang en kunde tegnede garantikapital og således også i tilfælde, hvor en eksisterende garant forhøjede sin andel af garantikapitalen. Kvitteringerne blev sendt til garanterne med de på tegningstidspunktet gældende vedtægter. Sparekassen tog ikke konsekvent kopi af udstedte kvitteringer. Man kan derfor ikke fremlægge kopi af en kvittering udstedt til M i forbindelse med dennes forhøjelse af sin andel af garantikapitalen med 100.000 kr. den 24. maj 2007. Det må formodes, at M i overensstemmelse med sparekassens praksis fik tilsendt en kvittering for garantindskuddet.

Sparekassens EDB-system var indrettet således, at der automatisk blev udstedt en overførselskvittering til kunden i alle tilfælde, hvor sparekassen gennemførte overførsler på kundernes vegne. Det må derfor formodes, at der blev udstedt og fremsendt overførselskvitteringer for klagernes overførsler til deres respektive garantikapitalkonti. Af overførselskvitteringerne fremgik det overførte beløb og nummeret på den konto, hvor beløbet blev indsat. Sparekassen tog ikke konsekvent kopi af overførselskvitteringerne inden fremsendelsen. Det er i den konkrete sag ikke muligt at fremlægge overførselskvitteringerne for klagernes garantindskud.

Vilkårene for indskud af garantikapital fremgik af sparekassens informationsmateriale, herunder at garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser og ikke er dækket af Indskydergarantifonden.

Klagerne blev hvert år indkaldt til garantmøde i sparekassen. Indkaldelse skete ved personlig skriftlig invitation. Som garanter fik klagerne endvidere hvert kvartal tilsendt sparekassens nyhedsmagasin GarantNyt. Af klagernes årsopgørelser fremgik garantindskuddene som "Garantikapital", hvilket er en traditionelt anvendt betegnelse for ansvarlig kapital i en sparekasse.

Rentesatsen på garantikapitalkonti var væsentlig højere end rentesatsen på sparekassens øvrige indlånskonti. Tilskrevne renter blev overført til separate garantkonti, hvilket også var et tegn på garantikapitalkontoens særlige karakter.

I november 2006 sendte sparekassen en brochure om garantikapital til samtlige personer, som på daværende tidspunkt var registreret som indehavere af garantikapital, idet man samtidig oplyste, at der nu var mulighed for indskud på op til 250.000 kr. pr. person. Klagerne burde i hvert fald senest ved modtagelsen af dette materiale have indset, at garantikapital havde en særlig karakter som ansvarlig kapital, og at de risikerede at miste pengene, hvis sparekassen kom i økonomiske problemer. Hvis klagerne ikke forstod vilkårene, således som de var beskrevet i brochuren, burde de have undersøgt forholdet nærmere eventuelt ved forespørgsel til sparekassen.

Klagerne undlod at reklamere og er allerede af den grund afskåret fra at gøre deres indsigelser gældende.

I efteråret 2008 blev der afholdt valg til repræsentantskabet i sparekassen. Der blev i den forbindelse sendt blandt andet en individuelt udformet stemmeseddel til hver enkelt garant, idet antallet af stemmer afhang af størrelsen på garantens indskud.

Sparekassens information om vilkårene for og karakteren af tegning af garantikapital har til enhver tid været retvisende og fyldestgørende.

Hvis det lægges til grund, at sparekassens rådgivning var mangelfuld, gøres det gældende, at klagerne ikke har løftet bevisbyrden for, at de ikke ville have tegnet garantikapital.

Et eventuelt erstatningskrav må nedsættes helt eller delvist på grund af klagernes egen skyld.

På tegningstidspunktet måtte den finansielle krise, der var årsag til de indtrufne vanskeligheder, anses for særdeles usandsynlig.

Der foreligger hverken kausalitet eller adækvans imellem det lidte tab og en eventuel ansvarspådragende adfærd.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

To medlemmer - John Mosegaard og Erik Sevaldsen, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 13, stk. 1, er tillagt to stemmer - udtaler:

Som sagen foreligger oplyst, herunder vedrørende forretningsgange i sparekassen, finder vi ikke, at det uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om sparekassen har givet klagerne tilstrækkelig rådgivning om risikoen for at miste garantikapitalen. Da denne bevisførelse ikke kan finde sted ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, stemmer vi for, at sagen i det hele afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

To medlemmer - Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler - udtaler:

Mindretallet bemærker, at Finanstilsynet i sin undersøgelse af Løkken Sparekasses generelle håndtering af rådgivning, markedsføring og salg af garantkapital forud for indløsningsstoppet i 2008, har fundet, at markedsføringsmaterialet har ensidigt fokus på den høje forrentning, men ikke informerer om konsekvensen af, at garantindskud ikke er dækket af indskydergarantiordningen eller statsgarantiordningen, at der ikke var udarbejdet interne forretningsgange eller instrukser til brug for generel rådgivning og salg af garantbeviser til kunder, at der ikke var udarbejdet forretningsgange til at sikre overholdelsen af god skik, at der i rådgivningen ikke var særligt fokus på risikoen for at tabe garantikapitalen, da denne risiko blev betragtet som hypotetisk, at der ikke blev rådgivet særligt omkring betingelserne for at opsige garantikapitalen, at der ikke systematisk blev foretaget vurderinger af, om det ville være hensigtsmæssigt for kunden at indskyde garantikapital, at sparekassen ikke har udarbejdet skriftlige aftaler i forbindelse med salg af garantikapital og således ingen dokumentation har for den ydede rådgivning, samt at Løkken Sparekasse ikke har overholdt § 6 i god skik bekendtgørelsen, idet sparekassen har undladt at indgå skriftlige aftaler om forhøjelse af garantikapital, hvori kundens væsentlige rettigheder og pligter er angivet, og hvor forudsætningerne for den ydede rådgivning er nedfældet. På den baggrund finder vi, at Løkken Sparekasse må bære risikoen for bevisusikkerhed om, hvorvidt sparekassen har ydet tilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salg af garantikapital. Da sparekassen herefter ikke har godtgjort, at der er givet klagerne sådan rådgivning i forbindelse med erhvervelsen af garantbeviser, stemmer vi for, at der gives klagerne medhold i den nedlagte påstand.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertal.

Som følge heraf træffes følgende

">a f g ø r e l s e :



Ankenævnet kan ikke behandle denne sag.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.