Indsigelse mod opgørelse af misligholdte fordringer og foretagelse af udlæg i provenu fra ejendomshandel på fogedretsmøde i maj 2019.

Sagsnummer:190/2019
Dato:06-02-2020
Ankenævn:Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen, Søren Geckler.
Klageemne:Inkasso - øvrige spørgsmål
Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Ledetekst:Indsigelse mod opgørelse af misligholdte fordringer og foretagelse af udlæg i provenu fra ejendomshandel på fogedretsmøde i maj 2019.
Indklagede:Alm. Brand Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod opgørelse af misligholdte fordringer og foretagelse af udlæg i provenu fra ejendomshandel på fogedretsmøde i maj 2019.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Alm. Brand Bank, hvor han blandt andet havde en kassekredit -182 og en boligkredit -423.

Banken opsagde begge kreditter til fuld indfrielse på grund af misligholdelse.

I en mail af 16. december 2015 til klageren anførte banken blandt andet, at den standsede rentetilskrivning på konto -182 fra den 2. januar 2016 og 12 måneder frem.

I 2016 udtog banken stævninger mod klageren vedrørende konto -182 og konto -423 til byretten for at få et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.

Af en udskrift af retsbogen af 13. februar 2018 fra byretten fremgik, at sagerne anlagt af banken mod klageren blev forligt således:

”…

”Parterne er enige om at forlige sagen BS [nummer] ved sagsøgtes betaling af kr. 954.767,64 med tillæg af procesrente fra den 1. januar 2017 til betaling sker med fradrag af indbetalinger til konto [-182] efter den 1. januar 2017.”

”Parterne er enige om at forlige sagen BS [nummer] ved sagsøgtes betaling af kr. 734.063 med tillæg af procesrenter af kr. 724.166 fra den 17. oktober 2017 til betaling sker med fradrag af indbetalinger til konto [-423] efter den 17. oktober 2017.

Beløbene skal betales senest 14 dage efter rettens notering af forliget i retsbogen.

Retten fastsætter sagsomkostningerne – med sædvanligt kæreforbehold.

Retten kan ved fastsættelsen af sagsomkostningerne lægge til grund, at parterne er enige om, at sagsøger har været berettiget til at indlevere stævning i begge sager, idet der ikke er indgået en afviklingsaftale mellem parterne.

Retten kan endvidere lægge til grund, at sagsøgte den 17. juni 2016 – efter sagernes anlæg – betalte kr. 250.000 til konto [-423]. Dette er den væsentligste årsag til, at forligsbeløbet i sag BS [nummer] udgør 724.166 og ikke de kr. 960.484,83 som er anført i påstanden i stævningen af 18. marts 2016.”

… Retten bestemte, at sagsøgte, [klageren], i sagen [sagsnummer] skal betale 33.110 kr. i sagsomkostninger til sagsøger, Alm. Brand Bank A/S. …

Retten bestemte, at sagsøgte, [klageren], i sagen [sagsnummer] skal betale 33.460 kr. i sagsomkostniner til sagsøger, Alm. Brand Bank A/S. …”

Klageren betalte ikke beløbene til banken som angivet i retsforliget, og banken sendte derfor sagerne i fogedretten med henblik på tvangsinddrivelse af de skyldige beløb. Klageren var herefter sygemeldt til flere berammede møder i fogedretten.

I februar 2019 solgte klageren en ejendom, E1, og købesummen blev indsat på en deponeringskonto i et pengeinstitut, P.

Klageren har oplyst, at det var meningen, at provenuet fra ejendomshandlen skulle tilgå Alm. Brand Bank til nedbringelse af hans mellemværende med banken.

Den 7. maj 2019 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Af udskrifter af fogedbogen af 24. maj 2019 fremgik, at fogedretten blev sat på klagerens adresse af en retsassessor uden forudgående underretning af klageren. Klageren oplyste bl.a., at renterne var forkert opgjort.

Ved en kendelse af 24. maj 2019 opgjorde fogedretten det skyldige beløb på konto -182 til 1.036.980,29 kr. (en hovedstol på 954.767,64 kr. med tillæg af procesrente fra 1. januar 2017 på 94.214,65 kr., med fradrag for indbetalinger på 12.000 kr.) med tillæg af et mødesalær på 2.700 kr., befordring på 192,24 kr. og moms på 675 kr., i alt 1.046.819,53 kr. Der blev foretaget udlæg i klagerens deponeringskonto i [P] med et indestående på 5.614.000 kr., hvoraf det overskydende provenu udgjorde ca. 1,6 mio. kr. samt i klagerens andel af en fast ejendom, E2.

Ved kendelsen af 24. maj 2019 opgjorde fogedretten endvidere det skyldige beløb på konto -423 til 808.478,40 kr. (heraf blandt andet en hovedstol på 734.063 kr. med tillæg af procesrente fra 1. januar 2017 på 86.705,40 kr. med fradrag for indbetalinger på 17.000 kr.) med tillæg af et mødesalær på 2.700 kr. og moms på 675 kr., i alt 811.853,40 kr. Der blev foretaget udlæg i klagerens deponeringskonto i [P] med et indestående på 5.614.000 kr., hvoraf det overskydende provenu udgjorde ca. 1,6 mio. kr.

Klageren kærede den 21. juni 2019 fogedrettens kendelse af 24. maj 2019 til landsretten.

Den 25. juni 2019 modtog banken 1.599.350,03 kr. i henhold til udlæggene i klagerens deponeringskonto i P. Heraf blev 1.131.640,30 kr. (926.767,64 kr. + 204.872,66 kr.) anvendt til indfrielse af konto -182 og 467.709,73 kr. til nedbringelse af konto -423.

Det fremgik af en kendelse af 26. juli 2019 fra landsretten, at klageren ikke havde betalt kæreafgiften, og at kæremålet herefter bortfaldt.

Parternes påstande

Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Alm. Brand Bank skal tilbagebetale 45.208,26 kr. af det modtagne beløb fra P samt påførte unødige omkostninger på 9.000 kr., i alt 54.208,26 kr. med tillæg af renter 8,05 % fra den 24. maj 2019 til betaling.

Alm. Brand Bank har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken uberettiget har beregnet renter på konto -182 og konto -423. Det var skriftligt aftalt med banken, at renten skulle være nul på begge konti, når han indbetalte 1.000 kr. pr. konto pr. måned. Banken har f.eks. tilskrevet renter med 14.519,45 kr. den 8. december 2015.

Banken har opkrævet i alt 45.208,26 kr. for meget af provenuet af ejendomshandlen fra P.

Banken vil ikke oplyse renteudgifter til ham eller SKAT for årene 2016, 2017 og 2018.

Da han solgte E1, ringede han til banken og oplyste, at han kunne indfri hele sin gæld til banken. På trods af dette indledte banken fogedsag mod ham og foretog udlæg i hans ejendom, E2. Hvis pengene fra salget af E1 var indgået rettidigt til Alm. Brand Bank, havde udlæg ikke været muligt. 

Han formoder, at Alm. Brand Bank har haft en væsentlig indflydelse på, at handlen trak i langdrag. Banken glemte ”rentefriheden”, og hverken banken eller fogeden ville udlevere kontoudtog og korrekte renteberegninger til ham.

Fogeden oplyste, at Alm. Brand Bank pressede på for en udkørende fogedforretning, så det tyder på, at banken ikke ønskede pengene før efter udlægget.

Fogeden skulle have afvist sagerne, da banken ikke sendte de udbedte renteberegninger, og grundet sagen allerede var i Ankenævnet.

Fogedsagen blev gennemtrumfet på urigtige oplysninger fra banken og bankens advokat, hvorved Alm. Brand Bank fik et for stort beløb af ham.

Alm. Brand Banks advokat oplyste svigagtigt for høje udokumenterede beløb til retsassessoren i fogedretten. Endvidere kom advokaten med injurierende beskyldninger om, at han, der er en gammel syg mand, der er frarådet at flyve på grund af hjerteproblemer, ville stikke af til udlandet. Han overvejer at melde Alm. Brand Bank for injurier.

Da banken i forvejen havde gældsbreve/pantebreve, der langt oversteg gældens størrelse, var det helt unødvendigt at bebyrde ham med retsomkostninger på 66.570 kr.

Han har endnu ikke modtaget refusionsopgørelse i forbindelse med salget af E1 fra køberens rådgiver. Det ville være en stor hjælp, hvis Ankenævnet kunne presse på for, at han får opgørelsen og får dækket sine udlæg.

Alm. Brand Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at bankens fordringer mod klageren er fastslået i et retsforlig af 13. februar 2018. Efterfølgende afsagde fogedretten den 24. maj 2019 kendelse i sagerne, hvori fordringerne inkl. påløbne omkostninger blev opgjort af fogedretten og der blandt andet blev foretaget udlæg i provenuet fra klagerens salg af E1.

På baggrund heraf og med henvisning til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1, litra a, skal sagen afvises af Ankenævnet, da den har været behandlet af en domstol.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.

Aftalen om rentefrihed angik alene konto -182 og var alene gældende i 12 måneder fra den 2. januar i år 2016. Det fremgår af det fremlagte kontoudskrift for kontoen, at rentesatsen var 0,0 % i denne periode.

Retsforliget af 13. februar 2018 tog endelig stilling til, hvilken hovedstol og renter banken var berettiget til at opkræve. Det fremgik heraf, at banken var berettiget til at kræve procesrenter af fordringerne.

Banken er ikke enig i klagerens opgørelse, der viser, at banken skylder klageren et beløb. Efter at banken modtog provenuet fra udlægget, skyldte klageren fortsat banken penge på konto -423.

Klageren gjorde ligeledes indsigelse mod renteberegningen opgjort i henhold til retsforliget under fogedsagen den 24. maj 2019, og fogeden besluttede på trods af klagerens indsigelse at fremme udlægsforretningen.

Banken har indsendt de ønskede kontoudskrifter til Det finansielle ankenævn.

Ankenævnets bemærkninger

Efter at banken i 2016 havde udtaget stævninger mod klageren for restgælden på konto -182 og konto -423, blev parterne ved et retsforlig af 13. februar 2018 enige om, hvilken hovestol og hvilke renter, som banken var berettiget til at opkræve. Beløbene skulle betales til banken senest 14 dage efter rettens notering af forliget i retsbogen. Retten bestemte herudover, at klageren skulle betale sagsomkostninger til banken.

Klageren betalte ikke beløbene til banken som angivet i retsforliget, og banken sendte herefter sagerne i fogedretten med henblik på tvangsinddrivelse af de skyldige beløb. Klageren var ifølge det oplyste sygemeldt til flere berammede møder i fogedretten.

Den 24. maj 2019 blev sagen foretaget af fogedretten på klagerens adresse af en retsassessor. Det fremgik af udskriften af fogedbogen, at klageren gjorde indsigelse mod opgørelsen af fordringerne og renteberegningen. Ved en kendelse af 24. maj 2019 opgjorde fogeden bankens fordringer inkl. omkostninger og besluttede på trods af klagerens indsigelse at fremme udlægsforretningen og foretog blandt andet udlæg i provenuet fra salget af klagerens ejendom, E1.

Banken modtog den 25. juni 2019 provenuet fra udlægget, som den anvendte til at indfri konto -182 og til at nedbringe konto -423.

Det fremgår af Ankenævnets vedtægter § 5, stk.1, litra e, at Ankenævnet skal afvise at behandle en klage, hvis klagen hører under, er under behandling ved eller har været behandlet af en domstol. Da de spørgsmål, som klagen vedrører, har været behandlet af en domstol, har Ankenævnet ikke kompetence til at behandle klagen over Alm. Brand Bank.

Klageren har under Ankenævnets behandling af sagen modtaget kontoudskrifter fra banken med henblik på dokumentation til SKAT for betalte renter.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.